Pray or Play?

[Drazilla Dragoens]

Det var overskyet og nærmest intet tyde på at de faktisk var midt på sommeren, for der var nærmest ingen sol og dermed ikke meget lys, men denne morgen havde det dog alligevel været en smule varm som nu dannede tåge sammen med nattens kulde, og denne tåge lå over dalen, eller rettere næsten helt nede men sad man ned var det kun en hoved som ville være dækket af tåge. Noget som kunne være det perfekte skjul for nogle væsner og bare morskab for andre fordi det jo var en sjov ting at dette skete.
Selv Zill fandt dette mindre fænomen morsomt som hun vandrede rundt ved resterne af søjlerne, med et lille smil på læberne som tågen bevægede sig om hende når hun løb ind i mellem søjlerne som om der var gået et mindre barn i hende som elskede det nye og det mere ukendte for sådan noget her skete jo højst i slottes træningsgård og der kunne hun ikke være bekendt at være alt for barnlig. Men igen nu havde hun jo lige været heldig at opleve dette her efter hun havde overnattet i dalen uden ild eller andet til at holde hende varm eller bare mad hun kunne spise, kun hendes trofaste sværd ved hendes sidste og en enkelt flaske vin som efterhånden var tom og lå i hendes mindre lejr som havde været inde bag nogle rester af mure til en kirke, hvor hun om natten havde holdt øje i mørket for at se spøgelser, ikke at det skræmte hende men det fascinerede hende også selvom hun ikke havde kunne komme i snak med nogen af dem hun havde set for de havde flygtet så hurtigt som de havde set hende, og hun kunne jo ikke rigtigt fange dem.
Men som natten gik og blev erstattet af morgen var hun gået i krig med at lege med tågen fordi hun havde opdaget den så kunne hun lige så godt have det lidt sjovt inden hun skulle tilbage til slottet. Hun trængte jo alligevel til at skifte tøj for den sorte top og sorte nederdel var efterhånden klamme efter natten ligesom tågen ikke ligefrem hjalp men hun var ligeglad lige nu, hun elskede at tilbringe tid her selvom pligterne ventede derhjemme men de måtte vente lidt endnu hun ville lige se om solen kunne nå igennem skyerne og ned til tågen når den først var kommet lidt højere op, desuden skulle hun også finde noget at spise men det var jo ikke værre end hun ville tage noget på vejen hjem.

[Azrael]

Azrael havde brugt det første stykke tid af morgen til at beundre hvordan tågen lå, som en dyne over landet. Det var virkelig svært at tro de var i sommeren, som man nemt kunne mistænke det for at være en dag taget ud af efteråret. Kun varmen afslørede billedet, som det var svært at se hvad farve landskabet havde.
Han bevægede sig ned i tågen, som nærmest kærtegnede den frie hud på hans arme og hans ansigt. Det var en faktisk følelse at lade sanserne styre en frem. Hvordan man ikke kunne stole på synet længere, men lytte frem og mærke jorden med de bare fødder. Han bemærkede at han havde bevæget sig i et område som var del mere dækket af blomster, græs og buske. Han gættede sig til hvor han havde bevæget sig hen, men kunne endnu ikke vide sig sikker. Det var svært at vide sig helt sikker i tågen, men ud hvad han kunne huske skulle det ikke været meget galt, hvis han havde bevæget sig i ritual-dalen.
Han stoppede. Han var sikker på at han havde hørt en lyd. Han bevægede sig imod den, varsomt. Han så en skikkelse, som legede med tågen. Han bevægede sig langsomt nærmere i en mindre bue, som han ville forblive ude af skikkelses synsfelt og opmærksomhed lidt endnu.

[Drazilla Dragoens]

Legen i tågen virkede opkvikkende selvom en mindre jagt på spøgelserne også have moret hende og holdt hende vågen det meste af natten selvom hun vidst var døset hen en gang eller 2 for det var nærmest pludseligt at tågen var dukket op så hun måtte have sove, men igen hun havde jo brug for søvn som alle andre mennesker og snart skulle hun vende hjem så hun måtte virke lidt frisk.
Hun løb ind i mellem søjlerne nærmest i leg på at hun skulle undgå dem i tågen selvom den jo bevægede sig når hun bevægede sig så hun nåede jo hele tiden at opdage dem for det var nu nemt nok at se en arm frem men meget andet var svært hvis man ikke var helt nede ved jorden, men igen det var jo heller ikke sjovt fordi græsset var så højt som det var så der ville man bare have græsset som forstyrrede ens blik ligesom tågen når man stod op, men igen man blev nødt til at holde øje hvor man gik så man ikke trådte på et eller andet. Hun stoppede dog en smule forpustet op og lænede sig op af en af søjlerne for at få en pause fra hendes mindre leg og træning for det hjalp jo på forskellige ting blandt andet at blive bedre til at undgå ting og være opmærksom på hendes opgivelser med de andre sanser når hun ikke rigtigt havde synet. Hun lod sig glide ned at sidde i det høje græs så hun kunne få en pause og finde på det næste hun skulle gå i gang med, måske hun skulle begynde at gå på jagt efter noget mad? der var vidst en å i nærheden med nogle fisk i, det kunne jo være sjovt at fiske i dette vejr med tågen og så hendes vakte sanser. Hun lukkede kort øjnene for hun kunne alligevel ikke se langt men det var også mere beroligende som hun lod tankerne flyve tilbage til sommeren sidste år hvor hun også havde været her, den smukke natur som det var når den fik lov at vise sig i solens lys. Denne fred elskede hun og flygtede hun til når det blev for meget på slottet.