Ting der skal nåes.. (Åben)

[Draknie Dragoens]

Kilia brød sig virkelig ikke om det her, hun kendt jo ikke denne healer og hvad nu vis han gjorde hende noget der gjorde ondt? men hun var dog mere tryg nu når fahim var med hende. hun fuldt med dog kunne hun mærke at hele hendes krop heller ville løbe langt væk.. men hun blev da, hun så rundt som han gik med hende ind og så der efter på healer der bare stod og smile venligt, da Fahim presse hende tætter på healer blev hun lidt stiv i kroppen, hun stirre på manden som bare smile og bad hende sætte sig ned på et bord. lidt langsomt satte hun sig og healer lod hænderne holde hendes hoved og kigge på såret, han rense der efter såret og kigge nærmer, flækken skulle nok heale selv men han smurt lidt slave på der ikke kom for tydelig et ar, han spurt hende som lidt om hvem hun var og ligene for at se hvor slemt hendes hukommelses tab var, han tjekke hende ellers for andre skader og så der efter på Fahim, "hun skal nok blive fin hun trænger dog til et ordenlig måltid mad, hun er en smule undereneret og hendes hukommelse vil jeg vurdere jeg kommer igen, men kan ikke sig præcise hvor længe der vil gå inden den kommer igen.. ved de noget om hende? hvor hun er fra og hvor hendes familie er? " kilia sad stadig bum stille men kigge på sin fødder nu for ikke at side og stirre helt vildt på healerne.

[Fahim Zacharis]

Selvom Fahim måske havde virket en smule hård fordi han ville presse hende ind til healeren så var det jo kun for hendes eget bedste, selvom han godt kunne se hun var meget utryg ved det her så gjorde han ikke men stod bare i baggrunden og lod healeren undersøge såret og stille hende spørgsmål og sørge for hendes skader så der ikke skete så meget mere og det måske ville heale hurtigere selvom det bare var i en lille flænge.
"Jeg ved kun en mand jagtede hende og kaldte hende slave, men den tror jeg ikke på. Så undereneret ser hun ikke ud og hendes skind har ikke så mange skader og hendes hår er ikke uglet, stinker ikke og øjnene er ikke udstående. Jeg tror måske hun har været det men ikke er det mere, måske har hun fået hendes frihed og måske fundet hendes familie? Mere ved jeg ikke.. Men jeg tager hende med til slottet så kan hun få noget at spise og en seng at sove i, så behøver hun ikke frygte noget" sagde han roligt for det var vidst det eneste han kunne gøre for hende, selvom han nok var magiker men hans stav var knækket og han havde ikke ligefrem lyst til at rode med hendes sind når han slet ikke havde kendskab til det. Men han kendte da lidt til slaver, de havde da haft et par stykker da han boede i Darklia men de blev behandlet godt, til trods for han havde set andre steder hvor de blev behandlet som skidt, ikke nær så godt som dyr blev behandlet.

[Draknie Dragoens]

kilia sad bare og kigge ned i jorden mens healeren snakke med fahim, at hun nok skulle få det beder og trængt til mad og den slags ja under hende ikke, for hun var sulten og hun syntes hun trængt til at blive vaske eller få et ordenlig bad for hun syntes hun lugt en smule. hun kigge en smule rundt efter hun var fald lidt mere til ro og ikke var så bange for healerne mere, og så mere på tingen i rummet for at få tiden til at gå. healerne så på fahim som han snakke om at tage hende med til slotte "fint så vil jeg overlade hende til dig igen, og så må vi håbe hun snart husker så hun kan komme hjem til forhåbentlig hendes familie eller venner" han vente igen opmærksomheden mod kilia som rette blikke mod dem og sad bare og så helt forvirret ud, for hun hade ikke hørt efter hvad der blev sagt så hun vist ikke hvor hun skulle hen nu, hun troede hun skulle blive i nærheden af fahim og det var hun enlig glad for da han jo hade været sød ved hende ind til videre, tros han hade skubbe hende ind til denne healer men det var jo for at hjælpe hende. healerene så på dem, "de skal nok blive frisk igen frøken de skal bare hold dem lidt i ro så skal det nok gå" han gav tegne til kilia kunne komme ned fra bord og hun var også hurtig til at komme ned og stod henne ved fahim igen, og holdt fast i hans ærme og vente på de skulle gå, healerne smile bare og så på dem før han sag pænt farvel til dem og ønske kilia en god bedring.