Ting der skal nåes.. (Åben)

[Fahim Zacharis]

Det var højlys dag, de fugle som ikke var taget længere sydpå til vinteren fløj nu på den lettere overskyet himmel hvor solen forsøgte at komme frem og ind i mellem lykkedes det for den at komme igennem men den forsvandt efter få minutter igen. Foruden manglen på varme fra solen blev bare køligere på grund af de vindpust som ind i mellem stødte ind folk med sådan en kraft at de ville kunne slå små lette ting omkuld, men dette skete kun ind i mellem når man lige rundede et hjørne eller noget, ellers var der bare en rolig vind som strøg igennem gader og stræder, en rolig og blid men bestemt vind der ville friske det hele op.
Det var dog ikke nogle elementer som den unge Fahim tog sig særlig meget af for han var egentlig godt klædt på med en lang mørke brun jakke, en sort tyk trøje og et bar sorte tykke bukser som bare viste at nu kunne vinteren bare komme hvis den ville, han skulle nok være klar til den, håret var flippet en smule kort så det mørke let krøllet hår bare sad sådan som vinden ville have det, dog uden det ville kunne genere på ham på nogen måde, det meste af hans skæg var dog væk og han havde hovedsagelig kun noget overskæg og lidt ende på hagen, men ellers havde han sørget for at se nogenlunde ud, det blev man jo nødt til når man arbejdede på slottet og skulle ud. Men igen han var jo normalt også mest indenfor på slottet fordi der altid var små ting som skulle laves hvilket også gjorde vinteren ville flyve hurtigere ligesom sommeren havde gjort, men igen han var nu lykkelig som den såkaldte fattige tjenestefolk han var blevet i stedet for den adelig dreng han havde været det meste af hans liv, den eneste som virkede svært ved tilværelsen som fattig og knap så rig var hans søster, men hun havde jo også altid været glad for alle de fine ting de havde ejet og det fine tøj de havde bevæget sig rundt i, og nu havde de ikke særlig meget tøj og måtte lappe det de havde, men Fahim havde det fint som han havde det.
Denne dag var han dog taget en tur ned i byen fra slottet, selvfølgelig med arbejdet i sinde for han skulle lige have skaffet noget nyt værktøj og få dele til nogle ting han skulle reparere når han kom tilbage, men derfor kunne han vel lige klare nogle private ting nu han var hernede? Han havde skaffet nogle penge så han kunne købe nogle stofrester til hans søster og en ny stav til ham selv, fordi en anden var kommet til at sætte sig på den så var knækket, personen havde selvfølgelig sagt undskyld og givet ham pengene til at købe en ny, hvilket han i starten sagde nej til fordi han tog normalt ikke penge fra kvinder, men tjenestepigen var blevet ved med at sige han skulle tage dem så han havde gjort det til sidst, hvilket også gjorde han havde lidt flere penge til at købe stof til hans søster og måske finde en lille fin ting til hende så hun kunne blive glad, når hun en gang dukkede op igen for hun var vidst taget væk i nogle dage med nogle veninder eller sådan noget, så han håbede jo også lidt at han kunne få et glimt af hende hernede i byen bare så han kunne være sikker på hun var i live og havde det godt. Men han kunne jo ikke blive ved med at lede efter hende, derfor var hans første ærinde at gå ind i magi butikken for at få den nye stav som han skulle have eller for at høre om de kunne lave den han havde for den var han jo temmelig glad for. Selvom dagen var lettere grå i det, var der et smil på hans læber og en varme i hans øjne som viste han var ved godt humør trods alt, for han havde jo lidt fritid. Han gik med rolige men faste skridt hen imod magi butikken som kun var det første stop på vejen, for han havde andre steder han skulle ind i dag og hvis han nåede ind på Kroen også var det jo kun et lille plus men nu måtte han lige se hvad han nåede.

[Draknie Dragoens]

Enlig! enlig var Kilia nåde til Nirelia, turen var starte i skoven hjemme i Darklia og der efter op til Nirelia til fods, Kilia hade haft brug for en lille rejse fra alt det fornemme og fin hun pluslig var komme ind i, turen hade ikke vær nem med slave jæger efter sig hele vejen til græsen af Nirelia, men der slap hun også af med dem troede hun. hun hade leve på de penge hun hade tage med, og ellers 'lånt' fra tilfældig mennesker, ja man hade vel svært ved at slippe de gamle vaner fra den gang man stadig var slaver, hun var i klædt brun læder bukser og en lidt puffe skjorte til kvinder, hun hade læder støvler på og hade en sort rejse kappe på. i hendes bælte om hoften hang hendes lille dame svær, det var halvt så langt som de svær en mand ville bruge, og meget letter.
men perfekt som 1 hånds våben og til en kvinde, men det ville knække vis hun brugt det til at parer med den skulle bruges til at hugge eller stikke med i ting/folk. selv om hun ville undgå at gøre det vis hun kunne, og ellers kunne hun bruge sin drage evner vis hun virkelig skulle, nu kunne hun gør sin hænder til dette skælle drage udsende og klør uden det gjorde så ondt igen, men det gjorde stadig ondt når hun lave en hel forvanlig men øves skulle det jo som zill sag. Kilias hår hang løst ned over skulderne og krølle som det altid gjorde, og de lyseblå øjne så vagtsom rundt for man vist aldrig om de slave jæger var fuldt efter hende, de vist jo stadig ikke hvem hun var for det var ikke offentlig gjord i nu.
kilia så rundt vejre var virkelig kedelig nærmest trist men hun følt sig stadig i godt humør, hun hade nået sit mål så nu ville hun tjekke området ud inden hun igen tog hjem til Darklia, hun gik enlig bare og tulle rundt og kigge rundt og på folk der nu gik rundt men det hun kigge mest efter var vis hun kunne se fattig børn som der var jo mange af i Darklias gader bare skjult det vist hun, vis hun kunne finde en eller to og tage med gjorde hun det eller ja så købt hun nok et eller andet for sjov, hun stoppe dog da hun syntes at hør lyde af nogle der kom løben bag hende, hun kigge tilbage og nåde kun lig at dukke sig som en mand kom flyven hen over hende i et spring.
ja ja en slav jæger denne mand var tydelig vis bare et normalt menneske, og der gik ikke længe før kilia så drøne af sted i fuld 4 spring med manden pusten efter sig, ja hurtig det var hun og det var han vist ikke klar over. hun forsatte med at løbe og kigge kort tilbage hvilke resulter i hun brase lig ind i Fahim og ryg lige ned i jorden og slog hovedet, hun tog sig til hovedet og kunne ikke fokuser, og vakle noget da hun kom op plus det blødt fra panden, mens hun så rundt for at se hvor slavejægerne var, men hun nåde ikke meget før manden kom drøne og takle hende ned i jorden hvor hun stadig disrorintet begyndt at vride sig og nærmest hvæs, mens hun prøve at få manden af sig uden at brug sin draconian styrke til det hun ville bare ende med at skræmme folk ud over dem som allered nu stod og stirre på denne tumulten på jorden.

[Fahim Zacharis]

Fahim som gik i hans egne tanker, hovedsaglig med tanke på de ting som han skulle nå men også hvilken gave han mon skulle give hans søster så hun kunne føle hun ejede noget helt specielt, som fint som kun var hendes. Hans tanker havde kræset om nogle få ting, men de tanker forsvandt lige så snart en eller anden braste ind i ham og fik ham til at stå usikker på hans ben inden han endte på bagdelen, og tog sig til hagen for den person havde godt nok kommet hurtigt for det gjorde da ondt det her!, det tog ham en smule tid før han endelig opdagede at han var blevet løbet ned af en kvinde.. Han ville have grinet hvis det ikke var fordi han så hvordan manden behandlede den kvinde som vidst var løbet ind i ham, han kom hurtigt på benene og gik hen for at stoppe det ved at tage fat i mandens arm og forsøge at hive ham væk fra damen. "Sådan behandler man ikke en dame!" sagde han højt som han trak manden væk fordi man skulle da opføre sig ordentligt overfor en dame, uanset om man kendte hende eller ikke. "Kald på vagterne!" råbte han til nogle af de folk som var i nærheden og de fleste mænd kom hen for at hjælpe med at hive manden væk mens en ung pige løb for at hente vagterne der gik og patruljerede her i byen så de kunne sørge for ro og orden, de havde jo ikke vagter for at de skulle gå og tulle rundt. De var et par mænd om at få ham væk, og det var her Fahim listede væk fordi det lignede en af smedene var kommet til undsætning og hjalp med at holde manden mens Fahim selv gik hen til kvinden og rakte hende en hånd for at hjælpe hende op. "Er de kommet meget til skade frøken?" spurgte han mere roligt for hvis hun var kommet meget til skade skulle de jo have kigget på hende, nogle af kvinderne kom også hen imod Kilia fordi de skulle se hvad der var sket og om de kunne hjælpe hende hvis hun var kommet slemt til skade.

[Draknie Dragoens]

Kilia var alt for ufokurset til at ane hvad der skete, og at manden blev fjerne fra hende gjorde hun kort øjeblik blev liggene før hun før hun så på Fahim hun var løben ind i, blodet løb fra panden temmelig meget, hun hade ondt i hovedet og styrte var enlig voldsomt. hun tog hans hånd og kom vaklene op på bene, hun så på ham og prøve at fokuser "mh..kender..jeg..dig" spurt hun og prøve at sig det så normalt så muligt, "hvor er jeg enlig?.." hun kunne ikke huske hvor hun var, eller.. hvem var det nu lig hun var? åh shit! hvem var det nu hun var! kilia hade prøve det her en gang før, og det var den gang hun blev kidnappet og blev slave. hun så på kvinderne ingen af dem så bekendt ud, hun tog sig til panden der bløde og det sveg bare. hun kigge på Fahim igen og stirre lidt på ham "er du farlig?" spurt hun så, bar lig for at vær sikker hun lod et par kvinder hjælpe hende hen og side på en tønde så hun lige kunne side og sunde sig bare så hun var helt frisk i hovedet før hun gik til en healer eller hvad hun for pokker da lige skulle, hen for hun ane virkelig ikke hvad der forgik. manden vred sig og blev ved med at råb om at hun var slave.. var hun slave? hun ryste på hovedet og kigge lidt ned af sig, hun line ikke en slav? var hun stukket af mund? snart kom pigen med vagterne og kilia så forvirret ud og vist ikke rigtig om hun skulle smile at de var komme eller gemme sig..

[Fahim Zacharis]

Fahim tog det hele meget roligt og det varede heller ikke længe før vagterne kom løbende for at fjerne manden og tage ham med til slottet så han kunne blive dømt for det han havde gjort. Fahim så på hende med et let smil da hun spurgte om hun kendte ham "Jeg tror ikke jeg har den fornøjelse" sagde han roligt for hvis det var så kunne han ikke huske det rigtigt, men igen han var jo fra Darklia og havde været greve den gang, hvor de havde slaver men de havde da været nogle af dem som behandlede slaverne godt og de fleste blev betragtet som familie. Da hun virkede usikker på hendes ben lagde han en bestemt arm om hende for at holde hende oppe så hun ikke ville falde og snuble igen. "De er i Nirelia frøken" sagde han roligt som det gik op for ham at det slag måske havde været lidt hårdere end det havde set ud til at være, men det måtte de jo få kigget på når de kom hen til en healer som kunne hjælpe hende, men først overlod han hende til kvinderne for hun var nok mere tryg ved dem end at lade en fremmed mand stå og holde hende, men han fulgte dog med for at sikre sig hun fik ordentlig behandling. "Ikke så vidt jeg ved.. allerhøjst overfor mig selv" sagde han med et let grin for at muntre det hele lidt op, men som alt mulig mand havde han det jo med at komme til skade ind i mellem og det kunne ingen forhindre. Han stillede sig ved siden af tønden men det var nu for at undersøge slaget hun havde fået i hovedet, bare så han kunne danne sig et overblik over hendes skader. "Når de er klar så går vi til en healer" sagde han roligt og tog sig ikke af at manden kaldte hende for slave, selvom han da blev lidt småsur så han vendte sig imod manden der blev holdt af vagterne. "Der findes ingen slaver i Nirelia" sagde han lidt hårdt, for dette var tydeligt en af de der forbandet slavefangere, men det var underligt han var kommet så langt ind i byen for normalt fandtes de jo kun ude ved grænsen da de jo blev straffet efter Nirelias love lige så snart de kom over grænsen. Han så roligt tilbage på Kilia med et venligt smil så hun kunne vide hun var i sikkerhed her.

[Draknie Dragoens]

Kilia var virkelig snot forvirret, Nirelia.. hvor var det nu lig det land lå.. hun vist hun hade hørt om stedet før men det var lig med hvor og hvornår. hun sad roligt på tønden hun vippe lidt fordi hun var svimmel men ellers hade hun det vel fint? at Fahim hade holdt om hende for hun ikke skulle falde hade hun ikke rigtig lagt mærke til, at han ikke var farlig over for andre men mere over for sig selv fik hende til at le en smule for det var nu lidt komisk syntes hun, hun lod en kvinde der stod med en klud duppe hendes pande, for blod man kunne nu se en ordenlig bule og en lille flække men ellers var det ikke så slemt men hun hade stadig miste sin hukommelse.. igen.. hun så lidt på vagterne der trak den stadig råbene mand af sted, den mand hade da virkelig vær utrolig vild efter at få fat i hende, hun så på fahim igen og kom forsigtig ned fra tønden for hun kunne ikke side der hele dagen, hun tog fat i hans arm for han måtte vide hvor denne healer lå. hun var stadig en smule svimmel og det kunne hun stadig mærke i sin ben men det gik da beder nu ind for ganske få øjeblikke side. hun holdt godt fast i ham bare for at vær sikke på ikke og falde, og ja han virke flink så det var vel hendes bedste bud på en der kunne hjælpe hende og han virke lidt som en gentleman. hun lod ham enlig før for hun ane ikke hvor hun var ude over Nirelia, hun så på ham ind i mellem og spurt så "hvad hedder du?" hun så på ham med de baby blå øjne mens hun holdt fast i hans arm.

[Fahim Zacharis]

Fahim holdt roligt øje med hende som hun sad på tønden men det var mest fordi han ikke ville have hun skulle falde af den, så han ville være klar til at gribe hende hvis det blev nødvendigt, men det så da ud til at gå ganske fint, selv da en af kvinderne havde hentet en klud og lige ville gøre hende ren så de kunne få et overblik over hvor slemt skaderne var men det så ikke så voldsomt ud, det skulle nok forsvinde igen, selvom hun stadig virkede en smule forvirret uden at vide hvem hun var eller hvor hun var, men det kom sikkert også igen, for det var da sjældent man hørte om at det varede for altid.
Da hun rejste sig og greb hans arm stod han klar til hvis hun skulle falde for hun havde vidst været nede på jorden lidt for meget i dag, så han skulle gerne holde hende oppe. "Hvis det er frøken så tror jeg godt at jeg kan bære dem det lille stykke til healeren" sagde han roligt for hvis hun virkelig var usikker på benene så kunne han vidst godt bære hende, han var jo alligevel lidt stærk selvom han ikke ligefrem så ud til det, men som alt mulig mand blev han jo nødt til at have kræfterne med sig for ellers var der mange ting som kunne gå galt. "Mit navn er Fahim frøken.. Kan de huske hvad de selv hedder?" spurgte han roligt med et venligt og charmende smil bare for at teste om hun kunne huske hvad hun selv hed, ellers måtte han jo sige til healeren havde hun fået et lidt for hårdt slag og så måtte de tage den derfra og forsøge at hjælpe hende på rette spor igen, selvom han nok måtte overlade hende til nogle af tjenestepigerne hvis han blev nødt til at slæbe hende med på slottet for at få gang i hukommelsen igen.

[Draknie Dragoens]

Kilia holdt nu godt fast i fahim's arm, for hun gad altså ikke ryge på hovedet igen. hun så på ham som han sag han kunne bære hende, nej det skulle ikke! hun hade det bedst ved at gå selv og han så altså ikke ud som den stærkest i verden men det kunne jo snyde. "ikke fordi jeg tvivler på deres styrke.. men jeg vil nu gerne gå selv.. har ikke brug for at ryg på hovedet mere i dag" sag hun så ganske roligt og smile lidt ved billede hun danne i sit hoved af at ham bær hende afsted, gud det var komisk syntes hun, at han fortalt sit navn tykke hun lidt på det, Fahim nej det navn sag hende ikke noget så det var ikke en mand hun kendt. at han spurt om hende ja den var vær, hun kunne kun lig huske det først bogstav og så hade hun et fornemmelse af hun enlig ikke oprenlig hed det navn, som åbenbart var det navn hun hade nu, "det noget med k.. men.. jeg har en fornemmelse af det ikke er... mit rigtig navn.. som sådan" hun forsat med at gå og fik da også beder styr på sin ben som de kom frem ad, "hvor i dette Nirelia er jeg?.." spurt hun så og kigge på ham, som de gik han virke nu som en charmerne fyr, et sted var det tiltalen og ubehageligt.. hvad pokker hade hun vær i gennem siden hun føltes sådan. hun endt med at kigge lidt ned af sig, hun var beskidt efter den tur ned på gaden, så hun trængt til et bad og at få tøjet vaske, men sådan er det nu en gang. hun holdt godt fast i Fahim's arm, men uden at kvase den hun holdt sådan mere blødt om den lidt som var hun bange for han forsvandt, han var jo hendes rednings mand og hun skulle have fundet en måde at takke ham på, "fahim.. hvordan kan jeg gør gengæld for din hjælp" spurt hun og så på ham med de baby blå øjne, der tydelig bar preg af hun virkelig mente det med hvordan hun kunne gør gengæld, og det var også tydelig der ikke var noget nej tak hun ville gør genglæd slut færdig.

[Fahim Zacharis]

"Som de ønsker, men falder de så er der ingen diskussion" sagde han roligt med et skævt smil for han ville ikke diskutere på det punkt, for faldt hun så var det jo tydeligt hun ikke kunne gå ordentligt og så skulle han nok bære hende, men han ville lige give hende en chance for selv at gå når hun gerne ville det. Men det var jo også mest fordi han ville sørge for hun ikke kom mere til skade, det havde hun vidst ikke rigtigt brug for, men nu måtte de se hvad healeren ville sige, de var jo allerede på vej derhen. Så det var egentlig heldigt at de var i Lumiere for der var temmelig mange fordi folk gerne ville hjælpe hinanden så mange havde kendskab til at hele folk og kurer sygdomme.
"De er så ment i Lumiere, den største by i Nirelia.. og bare rolig vi har meget dygtige healere her i byen så de skal nok hjælpe dem med at lappe dem sammen" sagde han roligt og brugte hans frie hånd til at pege imod slottet som hun var temmelig tæt på når hun var i byen der jo egentlig lå lige foran slottet, så det var den mest fremtræden bygning i byen og kunne nærmest ses overalt hvor man befandt sig i byen, så længe man jo var uden for og ikke så direkte ind i en bygning eller blev forstyrret af noget andet. Lysets by, det var her han selv havde slået sig ned efter være kommet fra Darklia men igen han var jo også en god mand når det kom til stykket og ønskede ingen ondt så han passede jo perfekt til denne by.
"De behøver ikke gøre gengæld, men hvis de endelig vil gøre noget så skal de sørge for at blive rask og få hukommelsen igen.. Det er det eneste jeg vil forlange" sagde han roligt, for nok var han charmende men han havde aldrig skumle bagtanker og skulle han endelig være sammen med en kvinde skulle han elske hende og hun skulle elske ham. Rigdomme behøvede han heller ikke for det havde han haft en gang men havde fundet livet som normal tjenestemand meget bedre, så var der jo ikke mange ting tilbage han kunne ønske sig.
Han drejede om et hjørne sammen med hende og et gik par døre ned hvor han stoppede foran et hvidt sten hus som han roligt bankede på døren, hvor en ældre kvinde åbnede efter kort tid. "Hun er blevet overfaldet og har slået hovedet så hun har mistet hukommelsen.. Kan de hjælpe os?" spurgte han roligt den ældre men smilende kvinde. "Kære barn kom ind, så vi kan kigge på dem" sagde hun roligt med en venlig stemme og trådte til side så de kunne komme forbi ind i et lys lokale, nærmere et vente værelse. "Jeg ser lige om healeren har tid, bare sæt jer så længe" sagde hun roligt før hun forsvandt ind i et andet lokale.

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han fortalt hvor hun enlig var, byens navn sag hende ikke noget så hun hade altså ikke vær her før, ja det hjalp jo ikke rigtig på hovedet men der var nu enlig pænt her, og rener ind hvor hun kom fra? hvor end det nu lig var hun kom fra. hun fuldt roligt med Fahim mens hun stadig holdt ham i armen, og ind i mellem følt hendes fødder var ved at smutte under hende, men hun fik da hurtig gen vundet balancen.
at den måde hun skulle gør gengæld på var at blive frisk og huske igen, ja det kunne hun vel godt? hun var vel nød til at huske hvem hun var. "jeg ved ikke rigtig om jeg vil huske... ikke vis manden som kaldt mig slave talt sandt.. " hun forsatte blot med at følge ham mens hun kigge lidt ned på sin fødder men et eller andet sted syntes hun i sit hoved at høre en stemme der sag hun skulle rette sig op og kigge lig frem, hvilke hun underlig nok gjorde uden at tænke over det, da de kom til huset kigge hun kort rundt ind til døren gik op og hun så den gamle kone, som bad dem komme inde.
alt denne venlighed virke meget overvældeene syntes kilia, var hun mund ikke vand til at folk var venlig? måske kom hun fra et sted med onde eller i vært fald uhøflig mennesker? hun gik dog med ind og gjorde som kvinden sag og satte sig mens de måtte vente på healere kom, nu slap hun Fahims arm og satte sig lidt på sin hænder og line lidt et barn der var et fremme sted og ikke tur rør ved noget over hovedet, hun kigge lidt rundt hun vist ikke rigtig om hun skulle bryde om denne healer var det virkelig så god en ting? tja det måtte det vel vær og måske de kunne sige om hun ville huske igen eller ikke..
hun hade i vært fald hoved pine og det var ved at tage livet af hende, hun så lidt ned og lukke øjne men det ført til alting snurre rundt og hun begyndt at vippe lidt frem ad uden hun lage mærke til det. hun fik dog rette sig op og åbne øjne igen, og trak vejre dybt for at få kvalmen der var komme væk igen og satte sig tilbage i stolen, hun så på Fahim studer ham lidt og tænkt ikke over det nok var lidt uhøflig det hun sad og lave, men hun var nu lidt nysgerrig om hvad for en slags mand han var? for på den ene side følt hun at han var en behaglig mand men et sted i hende hade hun mest lyst til at side flere meter fra ham og holde øje med ham, hvad pokker hade hun lige oplevet med mænd siden hun hade det sådan.

[Fahim Zacharis]

Han gik roligt med hende, ikke de hurtige skridt han selv normalt tog men stille og roligt fordi hun nødig skulle miste hendes balance og ryge på snotten igen, det ville jo ikke ligefrem være den bedste ting. "Hvis de var slave er de ihvertfald fri nu og behøver ikke frygte noget. Men det kunne jo være nogen savnede dem, noget familie eller en mand så det ville være godt at vide hvem de var" sagde han roligt med det charmende og venlige smil for det kunne jo være nogle savnede hende, en skønhed som hende ville næppe være uelsket og hun virkede da også meget sød og flink til trods for hun ikke kunne huske hvem hun var, men uanset hvad så skulle en kvinde da ikke behandles sådan! Det fandt Fahim sig ihvertfald ikke i at se en kvinde blive behandlet sådan, det var en holdning han også havde tilbage i Darklia hvor han mente alle væsner var lige og skulle behandles med respekt, respekt for det liv som de nu en gang var.
Fahim gik roligt ind og stillede sig ved en stol så Kilia kunne få lov at sidde ned og da hun slap ham gik han roligt fra hende for at gå over til et mindre bord med en kande vand og nogle glas, han hældte roligt noget vand op i det ene glas før han gik tilbage til hende og rakte glasset imod hende som han satte sig ned i samme bevægelse. "Drik lidt, det kan være det hjælper" sagde han roligt for han havde ikke helt lagt mærke til at hun var ved at falde forover, men så havde han også sluppet glasset og været henne ved hende, men det virkede til det gik en smule bedre. "Det er bare vand" sagde han roligt med et venligt smil for det kunne jo godt være hun ikke var helt tryg ved at skulle drikke noget af et glas som en fremmed gav hende, men hvis det endelig var ville han selv drikke af glasset før han ville give hende det, det var selvfølgelig kun hvis hun virkede alt for usikker.
Han sad roligt og ventede som han holdt øje med hende og ind i mellem så over imod døren hvor den ældre kvinde var forsvundet hen, bare for at se om hun ikke snart kom tilbage. Der gik da heller ikke mere end et par minutter inden hun åbnede døren. "Healeren kan tage imod jer nu, medmindre frøken selv vil ind til ham?" sagde hun roligt med et venligt smil for det kunne jo være Kilia ville være mere tryg med selv at gå derind, men omvendt kunne det godt være hun ville være tryg hvis Fahim gik med hende ind til den lidt unge mandlig healer der vidst bare var en af dem som var på arbejde og havde tid, for der var lidt flere døre som nok førte ind til andre lokaler hvor folk kunne blive undersøgt.

[Draknie Dragoens]

Kilia sad bare roligt og tænkt over det han sag, at det kunne vær nogle vente på hende, familie eller en mand. men nej det føltes ikke rigtig sådan ikke når hun sådan kigge ind af, faktisk syntes hun at når hun så ind i sig selv var der.. tomt.. og trist hun sag dog ingen ting men sad bare og tog i mod vandet som han rakt hende ganske roligt og tog ellers et lille sip af det, for hun var enlig ikke så tørstig igen.
at han forsikre hende om det bare var vand var enlig pænt af ham selv om hun ikke troede at det var noget som var giftig. hun sad bare og prøve at slappe af så hoved pine ville stoppe så hun kunne slappe af og måske huske bare et eller andet, da kvinden kom ud og sag healer tog i mod hende sank hun en lille klump for hun ane jo ikke hvad der vente der inde, hvem persone var og hvad han ville gør ved hende, hun gik faktisk lidt i baglås.
et minde om frem hun var slav kunne hun huske, og hun var i et hus hvor hun også blev kaldt ind i et andet rum. her stoppe minde som blev skift ud med følelsen af angst, uden hun hade tænkt over det hade hun stirre panisk på døren og hun hade får øge sin vejre trækning mens hun ryst på hænderne så vande skulpe i hendes glas mens øjne tydelig var fyldt af frygt for at gå ind af døren, som i minde hvor hun ikke huske hvad der skete, hun forsatte med at holde om glasset mens hun forsat sad og ryst og trak vejre temmelig hurtig.

[Fahim Zacharis]

Fahim sad roligt sammen med hende og ventede på at kvinden kom igen, selvom han nu mente det gik alt for langsomt så han vippede lidt med det ene ben som tegn til at han var en smule utålmodig, men han sad jo også med en såret kvinde som skulle have hjælp, så nyttede det ikke at de var langsomme. Han så rundt i rummet til hans øjne faldt på den ældre kvinde som sagde de kunne komme til, hvilket jo kun var en gang ting, han så lidt på Kilia som virkede lidt til at gå i stå. "Skal jeg gå med dem frøken?" spurgte han roligt men rejste sig dog og stillede sig foran hende hvor han gik lidt ned i hug så han var i bedre øjenhøjde med hende.
"Der sker ikke noget her.. De er i sikkerhed" sagde han roligt som han lagde en hånd på hendes der holdt om glasset for han skulle have hende ind til healeren så de kunne få kigget op såret i hendes hoved og den hukommelsetab som de skulle se om de kunne rette op på, selv var han ikke den store kender inden for besværgelser der indeholdt noget omkring sindet, da han helst ikke ville pille med dem når det kom til stykket. Han forsøgte lige så stille at få glasset fra hende bare så der ikke skete noget, "Tag det roligt" sagde han roligt da han lyttede til hendes vejrtrækning for hun skulle da slappe lidt af, trække vejret stille og roligt og så tag det hele et skridt ad gangen.

[Draknie Dragoens]

Kilia var virkelig helt væk, i dette minde det ryste hende virkelig. i starten så hun ikke fahim sætte sig for and hende, eller han snakke til hende. hun mærke heller ikke det lykkes ham at tage glasset fra hende, hun så på ham og så dog ikke det var som minde var for and hendes øjne, det var tydeligt at minde var noget der virkelig hade sat præg på hende for hun var skærmet fra vide og sans, hun lukke øjne og hev stadig efter vejret ind hun nærmest faldt ud af mindet og så lidt forvirret rundt, hun tog sig til hovedet og hade virkelig hovedpine nu, hun trak vejre dybt et par gange mens hun følt alt snurre rundt og hun hade det virkelig dårligt. hun så på fahim igen denne gang mere bevist om han sad lige for and hende, hun sank en klump og så på ham "går du med?" spurt hun stille næsten i en piven for hun tur næsten ikke sig noget, af en eller anden grund. hun knytte hænderne i smule og blev siden ind til hun vist om han gik med, for hun tur ikke rejse sig før for at gå der ind. hun sad stille og roligt, og tænkt lidt på det minde hun hade set, hvad var der dog sket i det rum og hvad var der sket i det hele tage gennem hendes slave liv? hade hun virkelig vær udsat for så meget? eller hade hun gjord noget? måske myrde en af dem som var hendes ejer? tanken brød hun sig et sted ikke om, men det kunne jo faktisk godt vær en mulighed for hun følt hun et sted hade en kraft hun ikke lige nu huske hvad var, men den var stor det kunne hun mærke.

[Fahim Zacharis]

Han kunne godt gætte der var et eller andet som trængte sig på siden hun blev helt nervøs og fjern i blikket som hun gjorde, men han tog det ganske roligt for hun var jo helt tryg her, der var jo ingen som ville gøre hende noget ondt, bare hjælpe hende så godt som de nu godt kunne.
"Selvfølgelig hvis de ønsker det" sagde han roligt med et venlig smil for han ville da gerne gå med hende. Han satte glasset på stolen hvor han havde sat før han igen tog hendes hånd og trække hende blidt op, bare så hun ikke skulle blive siddende når de skulle ind til healeren og få hende undersøgt. "Hvis de bliver upassende med min tilstedeværelse kan de bare sige jeg skal gå" sagde han roligt med et venligt smil for han ville da ikke være med til at gøre hende upassende hvis det var, men så kunne hun jo bare sige han skulle vente uden for. Han trak hende med sig og nærmest sørgede for hendes fokus var på ham, bare så hun ikke blev nervøs når de nu gik ind af døren ind til den mandlige healer som bare stod og ventede på de kom ind i rummet så han kunne få hende undersøgt. Han skubbede hende blidt frem ad mod healeren mens han selv stod lidt i baggrunden så han kunne være klar hvis der blev brug for ham, desuden ville han selv lade hende svare for hun kunne jo bedst beskrive hendes symptomer overfor healeren end han kunne.