EN KRÆFTIT STORM

[haze]

det var en stom fuld efter midag og der var ikke så mange ude mange træ var Velted på grund af stommen folk ville ikke komme ud i den stom men en persom var dog ude haze var kommet i kappe og stod op af sin hest for at dække sig lidt fra viden der kom men det var ikke helt læt han kunde mærke renge piske ned af ham og gjord ham våd og kold haze gemte sit ansigte så man ikke kunde se hvem han var han var rat kend person i det her om råde mange mennsker hadet hørt om hans bedræfter i gemmen tiden haze var ikke helt numal vis man kunde kalde det inden under kappen hadet han en rød skjorte og brune busker og et bælte med sit svær i han ville søge ly der han frøs temlige meget men været velte ham næsten om kuld hans øre stak ud af kappen så man kunde se det han sukket rolige mens han kikket rundt " rolige gammel dreng vi skal nok komme der over hel bare vent " svandet han til den han smilte skævt og kikket rolige rundt og op med et stille smil

[Sol Angelika]

Det var nok kun eftermiddag, men humøret var højt, skyerne dækkede den mørke himmel. Kvindernes øjne strålede inde i kroen hvor festen var godt i gang. Ingen tænkte på vejret udenfor, den lettere kraftige vind, støvregnen der virkede som tåge for mange og den lettere dystre og triste stemning der fandtes derude.
I kroen var der liv, varme og bare glade dage. Folk morede sig utroligt meget, spiste, drak, dansede, sang og nogle kælede endda med hinanden fordi størstedelen var lettere fulde fordi mange af dem ikke skulle lave særlig meget dagen efter og så havde nogle af kvinderne lokket mændene til at drikke, måske med at få held med at få nogle nemt tjente penge...

Der var dog en kvinde som ikke deltog i festlighederne for hun sad i det mørkeste hjørne længst væk fra alle de glade folk og længst væk fra baren, så hun sad nærmest døren ud til mørket, så hun med lethed kunne smutte ud hvis der skete noget. Hun sad ved et rundt bord, hvor der var bænket langs væggen, hvor hun sad så meget inde i hjørnet som hun kunne med en brun skuldertaske ved hendes side så den var længst imod hjørnet, bare så der ikke kom nogle nysgerrige folk eller nogle der ville forsøge at stjæle fra hende. Det lange mørke hår hang løst og indrammede hendes ansigt så det bare virkede mere dystert især med de fule øjne som så ind i mellem forsamlingen på de forskellige folk, som ikke rigtigt virkede til at lægge mærke til hende, men det passede hende fint, for ind i mellem havde nogle få mænd og kvinder listet hen til hende for at gøre en handel inden de var listet afsted igen. Hun ville ikke være her længe før hun igen ville forsvinde ud i natten som om hun aldrig havde været her.

[haze]

haze kom langt om længe ind i korven og tog sin hette af mens han kikket rundt der var mange skabinger her han ikke ville komme i nærheden af han ville bar hurtit af sted igen han gik stille hen mod et ledige plas hvor han kunde få noget af Drikke hn prikket kro ejeren på skulderen og smilte stille " en øl og så noget varmt mad tak " svaret han rolige kro fatteren nikket og gik ud bag ved og begynte at lave mad haze stak halen frem og kikket rundt mens han begynte at drikke ølen han vidste ikke hvadhan skulde gøre han sukket rolige og kikket hen mod nolge som sang da de var pænt fulde han ryste let på hovdet og vente hovdet igen han fik lidt gøse hud af at være her her det igen han sukket rolige menshan Drak lidt mere af hans øl efter et stykke tid kom Kro fatteren ind og sagde " her er deres kød og så brød og lidt grønt Sir " svartet han haze kikket mod sin skøl og kikket på kro fatteren " jeg takker " svart han stille og smilte mens han tog et bid af brødet han var regtit sulten men også træt

[Sol Angelika]

Sol lod de gule øjne vandre rundt i kroen og så den rødhåret danse men selv ikke der trak hun på smilebåndet, ej heller da hun kort fik øjenkontakt med Ranja, men hun sagde ikke noget for en ung kvinde kom hen til bordet og satte sig, så de indledte en meget kort samtale før Sol rakte en eliksir over bordet og den unge kvinde lagde nogle mønter til hende før kvinden rejste sig og Sol tog mønterne som hun lagde ned i tasken i en mindre læderpose derinde, hvor hun opbevarede de mønter hun nu en gang måtte få for hun skulle bruge dem på hendes rejse, for hun ville ikke være her så længe, så det var også den eneste grund til at hun arbejdede lige for tiden, men igen hun nød jo hendes arbejde, sådan at se folk lide, blive udnyttet eller hvad folk nu brugte hendes eliksirer til.