hjemme og slappe af

[Deleted]

Egentlig behøvede hun jo ikke at vide noget af alt det der, hvad pokker var det hun havde sagt ja til? Liabelle var på ingen måde skør, hun var en velopdragen ung kvinde, som vidste hvad der var professionelt og hvad der ikke var. Men hvis han mente det, ja så måtte det vel være sådan. Heldigvis kunne hun ikke læse tanker så det vidste hun jo intet om. Og havde hun det var hun også gået med det samme og ikke vendt tilbage.
"Nej tak, jeg har fået morgenmad på vejen herhen. Vil De have jeg begynder fra nu af Mr. Cilvan? Og hvilke opgaver taler vi egentlig om? Kun det huslige eller haven med?" Kom det roligt fra hende, hun ignorede at han undskyldte og fortalte om sit liv. Det vedkom ikke hende og hun havde lært at den slags lyttede man kun til, man besvarede aldrig! Havde han brug for en at snakke med, havde han vel venner, som den kvinde som var gået. Hun var en som arbejdede. Liabelle havde før været involveret i en masse underlige ting med en tidligere arbejdsgiver, han forventede hun var en som kunne hjælpe ham med hans problemer og liv, men det var ikke ligefrem det hun var hyret til.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket tilbage han vidste ikke helt om han kunde lide hinden hun virked så kold men vis hun ville have det på den måde så var han lige glad " vis du kan og ville du har jo taget styen en gang i dag jeg kan vise dig forhaven " svaret ha bare lige ud og kikket hen mod tingen " have skuret står ombag ved tinge er Sadt i orden så du må godt stille tigen tilbage hvorde høre til ikke andet forstået " svadet han så mens han gik hen mod have skuret hen kikket sig ikke om for at se om hun kunde følge med ham vis hun sagde hun ville have det profensunelt skulde han nok holde sig og vise hinden vem der bestemer " jeg få elver i dag kl 8 og så kan du ellers holde pavse der fra " tom enderet karter lige pluslige han ville ikke vise nogle med følse mere eller noget som helst over for en kvinde vis det kunde være Proflesonel så skulde han så sanlige nok være det han gik hen og åbnet døren så hun kunde kikke ind " her er det så jeg håber de ville nyde min have lige så meget som jeg gør miss mauleck " svardet han så lige ud og så gik han igen mens han gik ind og skitfte til tøj

[Deleted]

Endelig, nu var det noget som hun kendte, hun fulgte roligt med og så sig godt omkring, selvfølgelig skulle tingene stilles på plads, det var klart. Roligt nikkede hun, det skulle nok blive dejligt at få piftet lidt op i tingene. Hans have var smuk, men manglede kærlighed, noget han ikke havde tid til selv kunne man se. Det var jo klart hvis han var alene om alt dette, så det var en klog beslutning at få en som hende til at arbejde for sig. Liabelle så faktisk rigtig fornøjet ud, hun var glad for at være i trygge rammer igen og det kunne mærkes.
"Er der et bestemt sted jeg skal undgå mens De har elever Mr. Cilvan?" Spurgte hun så, for nok havde hun pause, men der var vel grænser for hvor hun måtte opholde sig. Hun lod sine fingre glide hen over en plante, denne årstid var ikke blid ved planterne normalt, men vinteren denne omgang var jo ganske blid. Foråret kom heldigvis snart, så kunne hun rigtig begynde at ordne hans have. Måske skulle hun tænke lidt over om han kunne tænke sig nogle nye ting i haven, blomster og sådan noget. Det ville hun godt kunne ordne.
"Jeg vil give den alt min kærlighed." Lød det så blidt fra hende, som hun smilte roligt til ham. Da han gik, lod hun sig selv finde vej ind i huset igen, her hang hun sit tøj op ved døren og smurte sine ærmer op. Nu havde hun ikke sit forklæde med, men det havde hun bestemt i morgen.

[Tom Cilvan Klims]

Tom rynked let næsen da hun sagde det han noget ikke at svare hinden for han hadet slet ikke noget til års for kvinder lige pt han ville holde en pause selv om hans Tjenste pige nu så godt ud han ryste på hovdet og gik i en lang leder jakke og noget Rødt han fadt nolge bore sammen og en tavle frem der var mange som ville komme i dag det var han sikker på han fadt nolge Sprog bøger frem i dag skulde de lære elvisk som var et bølvet sprog men let at lære mange ord stammet fra Elvisk idag så det var ikke så svært at forstå Tom kikket lidt rundt han kunde mærke en tomhed inden i sig han sukket rolige der var så forbandet stille her inde han satte sig ved sin piano og begynte at spille rolige musik for at byde morgen dagen goddag det var muntert og stille og rolige han lukket øjne og lod alle sine følser komme ud af ham så han kunde være ren igen for tanker og sog det var en svær tid for ham det vidste han udemærked godt www.youtube.com/watch?v=3dM2qCCg6GE

[Tom Cilvan Klims]

Nov 12, 2013 21:25:41 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Tom rynked let næsen da hun sagde det han noget ikke at svare hinden for han hadet slet ikke noget til års for kvinder lige pt han ville holde en pause selv om hans Tjenste pige nu så godt ud han ryste på hovdet og gik i en lang leder jakke og noget Rødt han fadt nolge bore sammen og en tavle frem der var mange som ville komme i dag det var han sikker på han fadt nolge Sprog bøger frem i dag skulde de lære elvisk som var et bølvet sprog men let at lære mange ord stammet fra Elvisk idag så det var ikke så svært at forstå Tom kikket lidt rundt han kunde mærke en tomhed inden i sig han sukket rolige der var så forbandet stille her inde han satte sig ved sin piano og begynte at spille rolige musik for at byde morgen dagen goddag det var muntert og stille og rolige han lukket øjne og lod alle sine følser komme ud af ham så han kunde være ren igen for tanker og sog det var en svær tid for ham det vidste han udemærked godt han sukket rolige mens han spilled vider mens håret fløj ned over hans kinder der var stade nogle timer til han skulde under vise så der for valgte han at spille lidet vider nolge af blomsteren som stade var tilbag nikket til musiken som om de kunde lide musik

[/video]

[Deleted]

Tænk at han ikke engang svarede hende, hvordan skulle hun så kunne gøre sit job? Hvis det blev ved på den her måde, blev hun ikke hos ham meget længere, hun magtede simpelthen ikke at være uviden omkring hvad hun skulle. Liabelle var gået ud i køkkenet for at gøre rent, hun tømte alle hans skabe og skuffer for at hovedrengøre dem, det trængte de til. Og derefter vaskede hun hans porcelæn, alt sammen, samt bestikket og glas. Hun knoklede godt til, der skulle knofedt til det støv som havde sat sig og var mere klistrede end støvet. Da alt hans køkkengrej var rent, satte hun den ind i de rene skabe og ned i de rene skuffer. Der duftede herligt, hun havde puttet duftessens i vandet hun havde brugt til at gøre rent med. Nu kunne hun passende se om han havde ting hun kunne bage brød med, hun fandt mel og salt, mere behøvede hun sådan set ikke, for vand havde han jo. Roligt gik hun ud for at hente vand, men stoppede så op og tænkte hun nok hellere måtte lade være med at begynde at lave mad uden at være blevet bedt om det. Liabelle havde ikke hørt musikken, hun havde haft for travlt og der var gået timer i køkkenet hvor hun havde knoklet godt og grundigt. Nu sad hun udenfor og nød den friske luft med overtøjet på for at holde varmen. Magi havde hun slet ikke haft tid til at lære ordenligt, hun havde haft for travlt med arbejde. Hendes dyreform var det eneste, men det var også medfødt. Liabelle sad roligt på en sten og kiggede ud over haven, forstillede sig hvad hun kunne gøre for den og give den.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket stille på hinden da hun sad der på stnen han smilte varmt mens han kikket rolige mod hinden hvad hadet han gang i han kunde ikke blive vred på en person der ikke fortjente det stille tog han et tæppe og gik hen og lage det om hinden " godt gjort " min ven du har kaldet det regtit godt " svaret han stille og lage hånden mod hindens skulder og kikket ud mod haven " unskyld jeg har været lidt hår i mod dig i dag " svaret han stille og satte sig stille ned mens han kikket ud mod søen " det en smuk sø og dejlige at være i om sommeren han smilte lidt og kikket på liabelle dagen hadet været svær for ham han sukket rolige mens han kikket rundt i haven " jeg glæder mig til vinter for så kan jeg komme vider med haven med lidt hjælp fra dig safølige " svaret han rolige og kikket sig lidt om kræng mens han studret sin stav lidt Elveren var blivet sendt hjem igen efter et stykke tid " har for rasten et esker værlse vis mine opgraver bliver for håre eller sådan noget i den stil

[Deleted]

Straks som hun fik tæppet over sig, tog hun det af og lagde det sammen i sit skød i stedet. Det var igen upassende at kalde hende sin ven, men hun sagde intet, hun lod det være. Der var ikke det store at gøre ved det, han kunne tydeligvis ikke finde ud af det, så hun måtte vel bare ignorere det. Der kom et grin fra hende, hård? Kaldte han det hård? Så havde han godt nok ikke mødt hårde folk, hun rystede lidt på hovedet og så ud over det som skulle have været et smukt vinterlandskab. I stedet var det sjask og pjask. Trist. Hun rullede med skulderen for at fjerne hans hånd, det var dog ubehageligt. At han snakkede om at søen var dejlig at være i, gjorde hun bare kiggede lidt den anden vej, igen snakkede han som om hun var en ven, en han kendte og ikke en som arbejdede for ham. For ikke at tale om, at nu følte hun sig nedgjort igen, hun rejste sig fra stenen og kiggede på ham med et alvorligt blik.
"Jeg får ikke brug for nogen seng, jeg er ikke så sølle som jeg ser ud! Jeg kan klare mange ting og det som du ser som småting, er faktisk store og kræver en del. Nej jeg svinger ikke bare en stav og gør det hele, jeg klare det med muskler!" Kom det hårdt fra hende, for nu ville hun altså ikke finde sig i det mere, desuden var det skummelt at tilbyde sådan noget nu, hvor hun knapt nok kendte ham. Liabelle følte han havde et bestemt behov for at være nær nogen og den nogen var altså ikke hende! Hun var her for at tjene penge.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt hårdt på hinden nu vis hun ikke snart styret det vidste han ikke hvad han ville gøre " jeg prøver at være flink mod dig ikke ned gøre dig " sagde han med Sambitte læber mens han rejste sig op og gik sin vej igen vis hun bliv ved med at af vise ham på den måde så kunde hun godt droppe det med at være flink han knutted næveren hårt sammen nu var det hinden der ned gjord ham han kikket koldt på hinden nu var det for meget vis hun trode han ville gøre hinden til sin fjende tog hun fjel " vis du tor jeg ville gøre dig til min frede så tager du fjel " svaret han vredt mens han smækket med døren og gik hen og satte sig i sofaen der lå forand kamien det var simlehehn for meget for ham det her han prøvet at være flink og så skubber hun ham væk på den måde helle tiden han var så træt af kvinder at han hadet lyst til at slå dem ale ihjel han kunde mærke hvordans hans hånd ryrstede vorldsomt og kikket ned og op mod et billed og kikekt lidt rundt han sparkedet til en stol så den fjol ind i i et bord " han satte sig ned og tog sig til Ansigte han kunde ikke finde rundt i det mere hvem var han

[Deleted]

Den mand var da rablende sindssyg. Hvad pokker snakkede han nu om? Fjende? Det var vidst bedst hvis hun bare smuttede hjem igen og fandt noget mindre ustabilt. At arbejde for en bombe var ikke lige det hun havde lyst til, så desperat var hun heller ikke for at skulle have et arbejde. Mon ikke hun kunne finde noget andet? Liabelle lagde tæppet på stenen og begyndte at gå sin vej, det her var for meget. Og de høje lyde fik hende bare til at sætte farten op, den mand havde seriøst brug for hjælp. Desuden søgte han ikke en tjenestepige, men en at dele livet med og det var altså ikke det hun arbejdede med. Nej hun gik som regel i stilhed og gjorde sit arbejde, for så at tage hjem som alle andre tjenestepiger. Ud over dem som boede på det sted de tjente.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket længe i ilden han sukket stille og rolige mens han kikket på uret det var bare en dårlige dag syntes han han kikket rundt og på tingen han tog stille en falske Rom og drak lidt af den fuk aldt andet lige nu han sukket stille og vidste ikke helt hvem han var i nu han prøvet jo bare at være venlige han sukket rolige og fjernet sine hænder alt det her hadet tageret på ham han kunde ikke gøre noget som helst ved det det var så enden på hans liv som numal elelr hvad stille kikket han rundt der var blivet død stille igen mens han tænke stille