forsvundne får

[Gizon Kaitseb]

Det var en eftermiddag, solen stod højt på himlen, luften var kold og vinden blæste lettere kraftigt. to får stod på engen og græssede. ingen mennesker til dem var at se. det var dof fordi at Gizon løb rundt og ledte efter dem. de to får havde navne og Gizon løb råbt og råbte på dem, Nana og Jila. han kom til engen og opdagede de to for på engen. han råbte navnene og fårene så mod ham og bragede. Gizon sukkede lettet og løb på sine lange ben over til dem og krammede dem. hvor var han glad for de var i live. han elskede sine dyr og han elskede at passe på dem.
Gizen satte sig ned på engen og tog om sig pga blæsten og så på fårene. han ville lade dem græsse. der var ingen grund til at gå hjem med det samme. han kunne jo godt vente lidt og få lidt ro på tilværelsen selv om der var massere at gøre hjemme på gården. han havde bare mest lyst til at slappe af lige nu. han havde også løbet rundt efter fårene i 3 timer så han var godt udmattet. han lagde sig ned og så op på himlen og lukkede øjnene og faldt halvt i søvn. han kunne sagens høre hvad der skete men hans bevidsthed var ved at falde helt hen.

[Maka De Silver]

Morgenstund:
Solen stod ikke særlig højt på himlen og virkede ikke til at varme landene på grund af blæsten tog alt varmen med sig selv forskellige dufte fra væsner og planter virkede til at blive blandet sammen i et stod rod, men en positiv ting var dog at skriget fra en ældre herre og nogle af hans vagter blev båret væk af vinden så ingen rigtigt vidste om det var vinden eller hvad der lavede dem, dette var selvfølgelig foregået inde i skoven når Darklias grænse, hvor kun en havde fået lov at overleve dette overfald, en lidt yngre kvinde som nu var indsmurt i blod der stod ved de faldne mens karetten var stukket af fordi hestene havde løbet deres vej i ren og skær overraskelse. Kvinden stod ret op og kastede en læderpose ind i mellem træerne som blev grebet af en anden. "En fornøjelse at gøre forretning med dem" sagde skikkelsen i skyggen som havde grebet posen og kvinden der stod ved de faldne sagde lige så koldt og roligt som om alt dette her ikke rørte hende. "Lad os håbe det bliver sidste gang" før hun blot satte i løb i retningen hvor hestene var forsvundet hen. Skikkelsen i skyggen satte læderposen med penge ned i bæltet om hendes liv og begyndte at vandre væk fra stedet og imod Nirelia for at søge tilflugt og holde lav profil.

Midt på dagen
En ung kvinde med langt rødt hår var kommet ud af skoven og begyndt hendes vandring imod Nirelia, hun var gået over en af de mindre befærdede broer over floden så hun ikke blev set af særlig mange, for de ville nok undre sig da hun var helt klædt i sort med en sort langærmet trøje og et par sorte bukser og sorte støvler. På ryggen havde hun en koket med pile og hendes bue, mens hun havde en læderpose i bæltet sammen med en mindre dolk som hun kunne bruge hvis folk kom lidt for tæt på. I en den ene støvler var der også gemt en mindre kniv som ikke kunne ses men hun kunne jo risikere at skulle bruge den.
Et godt stykke over hendes hoved fløj en meget lille ugle glad oppe i vinden efter havde indhentet hende i skoven. Uglen var ikke større end en hånden på en fuldvoksen mand, så man kunne også tro det var en unge til trods for at denne lille skabning var fuldvoksen. Kvinden gik dog stadig stille og roligt og virkede ikke til at tage sig af uglen som trods den væsen var ude om dagen og ikke sov som andre af sine arts fæller. Det lange røde hår virvlede rundt i vinden og blev til sidst for meget af Maka som bandede lidt over den inden hun tog en lædersnor fra hendes håndled og bandt så meget af det hun kunne op, så håret ikke blev ved med at flyve ind i ansigtet på hende. Hun begyndte igen hendes vandring over engen for at komme til Nirelia så hun kunne komme til Lumiere og muligvis få et værelse for nogle dage og måske se Arvnid igen, men hun ville nu heller ikke gøre sig store forhåbninger om dette, så hun vandrede bare roligt for det hjalp ikke at skynde sig for meget da det bare ville virkelig mistænkeligt, men der var jo nok ingen som så hende fordi hun ikke rigtigt havde set nogle herude, nok på grund af blæsten men det kunne være lige meget, dog kom hun til et sted hvor en person virkede til at ligge i græsset i nærheden af nogle får, noget der bare fik Maka til at ryste på hovedet for personen måtte ikke være rigtig klog men det måtte han jo om, der var da ingen fårehyrder som ville være ude i dette vejr.

[Gizon Kaitseb]

en fårhyrde kunne man ikke kalde Gizon. han var bare en bonde der havde mistet sine får. hans øre var spidsede så han ikke mistede fårene igen. han skulle lige slappe af før han gik hjem. han hørte noget knase og så op. en kvinde. langt smuk rødt hår. hun havde sort tøj på og havde en meget god smag i tøj. Gizon vendte sig om og rejste sig og så på hende.
"goddag frøken"
Sagde han roligt og så på hende med venlige øjne og håbede hun var venligsindet. han kunne godt bruge selvskab på vej hjem. han havde nogle ting om kvinder han godt ville vide om vis hun var venligsindet kunne hun måske hjælpe ham med at opklare de ting han tænkte på.

[Maka De Silver]

Opdaget! det var nu ikke det hun ville blive, men blæsten bar jo alle mulige visne ting med sig som larmede når hun gik, så hun kunne ikke gøre ret meget ved det. Dog kunne hun ikke lade være med at rulle med øjnene over at være opdaget for det gad hun virkelig ikke snakke men det kunne jo nok ikke undgås her i Nirelia, for de var temmelig snaksaglige de væsner der boede her, nok en af grundene til hun sjældent kom her men hun ville se om Arvnid ikke var her et eller andet sted, bare fordi det var længe siden hun havde set ham, men igen det var længe siden hun havde set nogen af de personer hun kendte, så hun følte sig temmelig ensom for tiden selvom hun havde hendes ugle som fløj over hende og nærmest lignede en der havde det sjovt i vinden deroppe.
"Hvem siger jeg har en god dag? og hvem siger jeg ikke er en frue?" spurgte hun roligt da hun kom lidt tættere på for hun kunne jo lige så godt spille god og så bande og svovle senere eller bare finde noget mere interessant at lave eller andre interessante personer at snakke med, måske nogle at drikke med så hun kunne smide nogle hæmninger men så var hun vidst det forkerte sted.

[Gizon Kaitseb]

Gizon så på hende og så på himlen kort da noget fangede hans opmærksomhed i øjenkrogen. noget fløj oppe på himlen. noget der lignede, en ugle? men sov de ikke på dette tidspunkt. han så igen på hende da hun stilte sine spørgsmål. jo et kunne jo være rigtigt nok. men nu prøvede han bare at være venlig og hun lignede ikke ligefremst en frue. noget ved hende virkede for ungt til at hun var frue.
"undskyld, jeg ville bare være venlig. men er De da en frue?"
Han så på de røde lokker og så ned på hendes øjne og smilte stille og roligt til hende da han jo ikke var fjenlig.

[Maka De Silver]

Hun stoppede nogle skridt fra ham og betragtede ham bare for at se om han havde mere at sige eller om hun bare kunne smutte videre uforstyrret.
"Hvorfor undskylder du? Og nej jeg er ikke en frue, det ville sgu være synd for den mand som ville være min ægtemand" sagde hun roligt dog med et lille skævt smil for det ville være temmelig synd for den mand hvis hun var gift, selvom nogen nok gerne ville have det så ville hun ikke for hun var nu lidt for glad for at kunne være sig selv og ikke være afhængig af nogen som helst, selvom hun til tider manglede nogen at gå til men det var jo ikke være end man tog på en eller anden kro og hyggede sig lidt der. "Men hvis du vil have mig undskyldt, jeg skal finde et sted at komme i læ for blæsten, fryser en del" sagde hun roligt for hun skulle jo videre, hun gad ikke stå og glo på en mand hvor der ikke skete meget.