en Skade fryd aften

[Deleted]

Et sted ville hun bare gerne væk derfra, folk som kom forbi stirrede noget. Hun havde det ikke godt med så mange væsner, desuden var hun stadig bange. Da han tilbød en skulder at græde på, holdte hun sig ikke tilbage, hun knugede sig ind til ham og lod tårene strømme. Hun nød varmen og det var rart at komme ud med det. Dea manglede tit en ven, men hun så ingen fast, hun havde småflirter rundt omkring, snakkede med fremmede og ellers var det dyrene som gjorde hende selskab. Hun var en fri fugl, boede i sit elskede hus i træet og nød at spille musik, male og tegne, være kreativ med blomster. Egentlig gjorde det hende intet, hun nød det bare, at klare sig selv og være alene. Men lige nu, i denne situation, var det rart at have en ved sig. Hvor hun dog nød at stå og knuge sig ind til ham, skønt han var vildt fremmed. Hun var utrolig nem til at knytte sig eller i hvert fald bruge folk omkring sig.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte ROlige og lage stille armen om hinden han lod hinden græde frde han kikekt rolige ned og kikket rundt og sendte folk onde Blikke vis de prøvet på noget " det skal nok gå alt sammen " svaret han stille og lage stille hånden mod hindens kind han tørte stille hidnens tåre væk han kunde godt forstå hinden stille begynte han at gå med Dea og der gik helelr ikke langtid før de kom til en lille går med en folt have han åbnet døren " Velkommen til mig hjem du må skal bare føle som om det er dit eget hjem " stille fandt Tom noget vand og sådan noget frem til hidnen så hun kunde skylde sem igen han vidste hvor ondt sådan noget gør stille kikket han rolige på hinden vad skulde han stille op med sig selv stille lage han skålen med nogle ranlse til hinde " det ville gøre lidt ondt " han fandt noget andet tøj frem til hinden så hun ikke skulde gå i det der " her er nogle kjoler

[Deleted]

Efter at have grædt lydløst, da det jo var det eneste hun kunne, gik med med ham. Efter noget tid da de kom til hans hjem, smilte hun svagt der så hyggeligt ud, selvom det nok stadig ville være svært for hende at skulle være inde i et hus. Dog ville hun ikke være til besvær og hun vidste hendes fingre og hænder skulle renses. Endnu et taknemligt blik blev sendt ham, det var virkelig ufatteligt storhjertet gjort af ham det her! Efter han havde fundet tingene frem, tog hun kappen af og lagde den stille fra sig, hun så på vandet og kiggede så på sine fingre, hun nikkede til at det ville gøre ondt. Roligt dyppede hun sine fingre og så længere ned så hendes hænder var dækket, hun skar en grimasse, det gjorde virkelig ondt og sveg noget så forfærdeligt. Egentlig fik hun nok brug for nogle forbindinger, det var ret slemt, hun havde virkelig fået ødelagt sine fingre godt og grundigt. Dea så op da han kom med kjolerne, der kom et stort smil frem, en af dem lignede en natkjole, løs og langærmet og lang i det hele taget. Den ville hun gerne have på. Så en lille finger sneg sig op og pegede mod den, hun nikkede ivrigt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket stille på kvinden over for sig gik han stille ind og satte sig forand ild stede og stideret lidt inden i den Tom lukket så øjne stille og nød stilheden der var lige nu han var stille ved at blive sig selv igen oven på alt det andet han håbet virklige ikke at han så hinden igen for Khaty skulde ha lov til at level som det væsen hun " man kan ikke temme et vild dyr " hadet hans gammel lære mester fortalt ham og han skulde ha lytte til ham Tom tog stille et glas og helte lidt vin op i den den virkede rådlige og gav et sker fra ild stede han hosted lidt da det var en sur smag og rystede på hovdet stille smilte han rolige han hadet Glemt at Dea var han stille tog han sangen ud mens han sang rolige på Elver sprog en lille ild drage kom til syne og fjol rundt om ham som den leget med ham nok var det ikke stærkt magie men det var smukt magie han kunde lave og det berolige ham stille knibse han så hans Violine spilled med hans sang som var på Elvisk han gink rolige rundt Dansede ikke sang bare for at give ro over sit hjem
Saang
Melmë nóren sina/ hvor sangen synges
núra ala Eäro nur / er der fred og ro
Ilfirin nairelma ova / her ville indet ondt ske
ullumë nucuvalmë og du ville kunde sove trykt
Nauva i nauva / vil i fred du fremdet

[Deleted]

At han lod til at have glemt hun var der, gjorde hende lidt utryg, hun havde fået sine hænder op af vandet igen og tørret dem roligt. Så tog hun den kjole han havde haft til hende og gled i den, i stedet for den anden som for hendes vedkommende var lidt for udfordrende. Hun så mod ham som han sad og kiggede mod ilden, hun sukkede blidt og valgte at gå ud af hoveddøren, hun gik rundt om bygningen og så på naturen omkring. Der fandt hun ro og fred i sindet, hun satte sig ned ved en lille sø som han havde i haven, der var smukt, en skam der ikke var mere natur som var sprunget ud. Der var sikkert utroligt her. Hun følte sig egentlig småbeskidt, så hun bed sig lidt i læben da hun så en ekstra gang på vandet. Det virkede lokkende. Roligt trak hun den nyligt fået kjole af, lagde den pænt på en sten så den ikke blev beskidt og gik så ud i vandet i søen som var noget så koldt, men dejligt. Når hun var i vandet, mærkede jorden mellem sine tær og nød freden, samt nu hans sang lidt i det fjerne, så glemte hun næsten alt om at hun havde været ude for noget så ubehageligt. Et sted havde hun lyst til at synge, men hun kunne ikke rigtig på grund af den dumme fortryllelse, mon han ville kunne finde en måde at ophæve det på? Dea begyndte at vaske sig selv med blide og lokkende bevægelser, det lå i hendes væsen og hun nød at røre ved sig selv. Hvilket kunne ses i det saglige ansigtsudtryk.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket stille ud gemmen vindudet og stoppet sin sang hvad var det kvidnen fortog sig han bliv nu rød i hovet da han så hun smed tøjete han gemnte sig lidt væk bag muren og kom til at vælte nolge ting han kund ikke svar på hvor stor et sjok han fik han fik snublet over en stol der var og ild dragen gik ud og Tom hadet ny mel over sig og vand der drypped ned af sig igen kom der nu et lidt surt stønne fra ham mens Tom rejste sig op og kikket på gulvet " for pokker da også " svaret han mens han boste sig ren mel støvet kom ud af døren hvor haven var og Tom måtte gå ud for at få luft det var en hel mel pose der var flækket ned over ham så han linden en gemfær han hadet lidt sig selv for det men han kunde heller ikke lade være med at grine lidt over det men tingen kunde ikke ænders han ville også godt Hjælpe hinden men magien var forstærk og han måtte have hjælp fra sin mester til at kunde blive beder til det hvad skulde han også lave dog

[Deleted]

Vandet var så dejligt koldt og omfattende, hun nød det bestemt og havde ikke tænkt sig at skulle op lige forløbig. Da hun hørte det rumstere fra huset, vendte hun lidt rundt og så derop mod, sikke et syn der ventede hende. Toms tilstand fik hende til at tage hånden op for munden, hun grinte lydløst, hendes krop hoppede lidt og hun smilte stort. Hvor så det fjollet ud! Hun håbede lidt de fik øjenkontakt, for så ville hun vifte ham ned til sig, så han kunne komme af med noget af al den mel. Dea var ikke ligefrem genert, man havde en krop og den var fin, sådan havde hun det og det var altid dejligt at være nøgen. Der var mange dage hvor hun rendte rundt nøgen i skoven, ganske enkelt fordi hun kunne lide det og følte sig fri. Men hvis hun blev kigget meget på kunne hun da godt blive lidt rød i kinderne, føle sig smigret. Hun gravede ned i jorden på bunden af søen med sine tær, der var hun var, gik det hende til lidt under hendes skuldre, så de bare skuldre og kavalergang kunne ses. Den slemme mand var langt væk, hun var i naturen og hun var så fri som man kunne blive.

[Tom Cilvan Klims]

Tom spytted lidt dej ud af munden for den var helt klistredet han fik nu øjne konkat med Dea og stod lidt stille han rømdet stille så han ned af sig selv og vidste ikke helt hvad han skulde fortage sig han stod lidt på bar bund stille og rolige gik han hen i mod hinden og sagde "er det ikke lidt koldt det der ??" svaret han spøgerne og sagde ikke regtit noget til hun var nønge lige nu han hadet jo set en kvinde Krob før stille satte han sig ned på en sten og kikket ud mod vandet " jeg har grundt hel om til skoven du kan se på den aden side af den store sø så vis du for brug for en gå tur eller noget i den stil skal du bare gøre dem men jeg råder dig til at du bliver i om rådet så vi er sikker på at manden fra Kroven ikke ville jage dig vis du forstå hvad jeg menner " sagde han stille og kikket stille op og ned af hinden igen

[Deleted]

Det var let at svare på hans spørgsmål, for det var koldt, men det synes hun godt om. Så hun nikkede roligt med et sødt smil på læberne, der også var lidt lokkende over, noget hun fandt naturligt. Roligt svømmede hun tættere på, så hun bedre kunne se og høre ham. Da han forklarede om hans egendom, kiggede hun rundt og nikkede så, som tegn på at hun havde skam hørt ham. Det var hårdt ikke at kunne tale, hun elskede det jo, hun snakkede tit ørene af folk eller sang hele tiden. Det var så uvant ikke at kunne tale, synge, grine. Faktisk var det deprimerende et sted, selvom han hjalp lidt på det og fik hende til at smile, lige indtil han kom ind på manden. Så forsvandt smilet og hun lod sine arme glide rundt om sig selv, hun så ned af sig selv og blev helt trist. Ville han kunne finde på det? Så skulle hun bestemt ikke for langt væk, så var det godt søen var forholdvis tæt på, den ville hun få meget glæde af. Tankerne fløj rundt og hun blev en smugle panisk ved minderne som nu bruste lidt frem, så hun skyndte sig op af vandet og hoppede op på Toms skød for at kramme sig ind til ham og finde noget tryghed igen. Hun var ligeglad med mel, nøgenhed og at hun var våd, hun skulle bare have tryghed og det skulle være nu!

[Tom Cilvan Klims]

Tom blegnet lidt og spreget armen ud han vidste ikke helt hvad han skulde gøre en nøngen kvinden på han skød og en skøn aften der kom også et forskeret støn fra ham men slappe så af og lage den ene arm om hindens hofte og krammet hinden ind til sig hun var sød og ra i mod ham han hadet sig selv lige nu han kunde ikke regtti finde ud af sig selv lige nu stille lage han hovdet ind til hindens lille krob " rolige han kan ikke komme her det ville han ikke ture at gøre " svaret han stille og mærkdet hindens varme det våde vand fra hinden gjord at det meste forsvandt men han hadet også vådt tøj nu sstille lage han sin kappe om hinden så hun kunde holde varmen og hun ikke bliv forkøldet " du smuk " svaret han stille og smilte varmt til hinden for det passet jo hun var jo virklige smuk stille støj han hånden ned af rykken af hinden og prøvet at få øjne konkat med hinden hans hjerte hammeret var det hindens væsen eller var han blivet lidt vild med hinden han sukket rolige og bed tænderen lidt Sammen

[Deleted]

Egentlig lagde hun ikke så meget mærke til hans reaktion, hun ville bare gerne være tæt på ham og få tryghed, hvilket hun gjorde. Specielt da han sagde at mande ikke ville komme her, hun smilte svagt og nød at få kappen om sig og blive passet sådan på. Det kunne hun nu godt vende sig lidt til, eller, nok ikke i længden. Dea fik en svag rosa farve hen over kinderne da han sagde hun var smuk, hun så på ham og smilte taknemligt, hun kunne ikke sige tak jo. Det var dejligt at blive nusset på ryggen, hun fandt lidt ro i sindet igen. Tanken om hvad den mand ville have gjort hende hvis han fangede hende igen. Bare den lussing som stadig sang oppe i hendes hoved, hun lukkede blidt øjnene og da hun åbnede dem igen, smilte hun blidt til Tom. Så så hun op mod huset, for at sikre sig der ikke var nogen, hun følte sig stadig en smugle utryg, så hun knugede sig endnu mere ind til ham, hendes barm blev presset godt og grundigt ind mod ham.

[Tom Cilvan Klims]

Tom rømdet mere og mere over det hun GJord hun var ikke ret gammel vis tom gjord det nu ville han ikke tilv give sig selv og igen han hadet jo været sammen med en person så ung som hinden stille lofte han hindens hage " rolige der sker ikke noget søde " Tom lage stille paden mod hindens så næsten deres læber rørter sig han stoppet lidt for at se om hun var med på den også han kunde godt lide hindens væsen og også om vendt så vidt han kunde mærke " der kommer ikke nolge ind her uden jeg mærker det " svaret han så i lidt så i lidt stil hed han krammed hinden også mere ind til sig så han kudne give den trykhed som hun søgte men det kunde af og til også være svært at finde rundt i stille lage han hindens hånd " jeg ville godt vide dit navn " visket han stille igen men så hans læb næsten røret hindens hans hjeret harmedet vildt meget han vidste ikke regtit hvad han skulde stille op med sig selv det var så rat det her og han sanvet den

[Deleted]

Det var naturligt for en nymfe at elske den form for kontakt de havde lige nu, hun elskede opmærksomheden og trygheden ved det. Hun bed sig selv i læben, han var så tæt på og hun blev kun mere rød i kinderne. Roligt lod hun sine fingre glide hen over hans arm som holdte om hende, hun smilte blidt og lukkede øjnene, det var så rart. At han spurgte efter hendes navn, gjorde hun måtte bide sig lidt i læben, hun vidste ikke hvordan hun skulle fortælle sit navn til ham. Dea vidste jo ikke hvordan man skrev eller læste, det havde hun aldrig lært. Hvem skulle have lært hende det? Hun var jo vokset op i flugt og da hendes mor forsvandt, passede hun sig selv. Måske var det på tide at hun begyndte at lære lidt. Hun tog en finger og tengede på hans overarm, mens hun rystede på hovedet, som tegn på at hun ikke vidste hvordan man skrev. Så måtte hun bare håbe at han forstod. Andet var der ikke at gøre lige nu, desværre. Et sted ønskede hun virkelig hun kunne fortælle ham det, men det nyttede jo intet, det var umuligt for hende at fremsige noget som helst med den fortryllelse som holdte hendes stemme tilbage.

[Tom Cilvan Klims]

stille kysset Tom hindens læber en gang og stoppet så op han vidste godt det ville blive svært da hun var nymfe men han gad ikke være af lene mere på den her måde det kunde han ikke få sig til mere stille kikket han lidt for at se om hun ville med han hadet bare lyst til det stille kikket han Dea i øjne og støj så en hånd ned over hinden og armen hun virkede til at være regtit flink lige nu han var lige glad med om det var hindens natur det her han hadet beslute sig for det beder at blive elskede inde slet ikke at blive holdt af hans øjne var varme og i hans øjne så hun ikke skulde føle sig utryk " hmme måske skal jeg lære dig at stave ind til vi forstyr på det her " visket han rolige mens han kysset hinden igen på munden den her gang i lidt længer tid

[Deleted]

At han valgte at kysse hende fik hende til at spærre øjnene noget op, hun blev godt nok overrasket, det havde hun ikke lige set komme. Det var dog utrolig rart og dejligt, så hun gengældte kysset blidt, selvom det var ganske kort, det første af dem i hvert fald. At han ville lære hende at stave, fik hende til at lyse helt op, hun smilte stort og nikkede, det ville hun virkelig gerne! Hendes arme gled blidt om hans hals, hun gengældte det næste kys og tryggede sig godt og grundigt ind til ham. Det var tydeligt hun kunne mærke at det blev lidt småkoldt at sidde ude nøgen og våd. Hendes krop var begyndt at skælve lidt, hun var rimelig kold selvom hun sad op af ham og havde kappen om sig. Dea var glad for hun var her, hun fik opmærksomhed, var tryg og kunne mærke han kun ville hende gode ting, noget som hun blev endnu mere tryg ved. Et sted var hun lidt ved at følge i sin mors fodspor, hun udnyttede lidt folk, til hendes egen fortjeneste. Det handlede om hendes tryghed, hendes velfærd og hendes lyster. Man kunne vel godt se hende som egoist, hun havde aldrig haft et tæt forhold til nogen som sådan, ikke engang hendes mor.