Træning (Åben)

[Deleted]

Træningsgården var stor og rummelig, men en masse plads til mange forskellige krigere som skulle træne. heriblandt var Ellie. En af de nyere lærlinge, som fulgte skarpt i hælende af sin mester, som slyngede forskellige råd ud, mens han viftede vildt med armene for at illustrere vigtigheden for at hun hørte efter. Ellie selv var nødt til at småløbe lidt for at følge med den høje muskuløse herre, som havde fået jobbet som pigens træner. Han var ikke videre tilfreds altid med at havde fået en skravl af en tøs, som mere eller mindre lignede en alt for ung pige til at bære et våben.
Hun blev placeret ved målskiverne, og fik ordre på at skyde. Igen og igen, indtil hver eneste skud ramte midt. Hvilket tog en del timer og hun begyndte at blive øm i fingrene. Først da den 100. pil i træk ramte plet, var mester til freds og bad hende sænke buen. "Hold fem minutter " brummede han og gik derefter sin vej. Ellie pustede træt til sit hår væk fra øjnene, og faldte træt ned på en bænk.. Hun følte knap hun havde siddet, før mester kom tilbage og puffede hende hårdt ned fra bænken, så hun lanede på jorden med et lille hvin. "Afsted."
Ellie skulle træne i at skyde præcis med sin bue, samtidigmed at hun løb op og hen af væggen. Først skulle hun lære bare generelt at holde buen rigtig i løbende tilstand, specielt når hun nærmest løb vandret. Det røde hår flagrede vildt, som hun løb af fulde kræft frem og tilbage på træningspladsen. Tiden gik, og Ellie mærkede hvordan trætheden ramte hende, og hun begyndte at blive mere kluntet i sine bevægelser. Lige indtil hun ramte en sten på jorden og styrtede mod jorden, helt udkørt. "... Fint, det er nok for i dag." Mesteren så lidt skuffet ned på sin lærling, inden han vendte om på hælende og gik væk fra træningspladsen.
Ellie kravlede tilbage på benene og støttede sig roligt op af sin bue, som hun sukkede dybt og bøjede hovedet. På den måde faldte hendes krøllede hår ned over hendes hoved og dækkede hendes hoved til, som hun genvandt pusten og føligheden i sine ben. Pis, det var bare gået dårligt i dag.

[Drazilla Dragoens]

Det årlige sygebesøg var efterhånden overstået, Ash havde tjekket både Zill og hendes 2 børn som ikke fejlede noget selvom det ikke ligefrem havde været den mest milde vinter og forår, men de var alle sunde og raske.
Så de var på vej fra børnenes værelser hvor de forskellige tjek havde foregået så der ikke var andre til stede som kunne høre noget eller påvirke børnenes helbred, men de var så blevet sluppet ud igen efter det var færdig. Og zill valgte at følge Ash med hen imod udgangen til slottet, mens de gik og snakkede for det var jo længe siden hun havde set ham, nu hvor han var travlt optaget af hans kone og børn hvilket hun kunne forstå og var lidt jaloux over for hun ville også have en mand der var så hengivende overfor hende og hendes børn som Ash var overfor hans kone, men hun så jo langt efter det fordi ingen virkede til at kunne holde hende ud i længere tid, men kunne jo være det en gang kom.
De stoppede ved en af gangene med vinduer ud imod træningsgården hvor de stod lidt og snakkede om hendes krigere, og hvordan de trænede samt om nogle måske lige skulle kigges på, men det måtte vente til de fik alvorlige skader for ellers mente Zill ikke at han skulle bruge tid på små sår eller hudafskrabninger. De stod lidt mere og snakkede inden Ash alligevel ville med ned og se de forskellige krigere, Zill rystede bare på hovedet og gik sammen med ham ned i træningsgården lige i tidsnok til at se Ellies træner forlade træningsgården, hvilket jo var ligegyldigt for hende fordi hun skulle ikke bruge ham til noget.
Selv gik sammen med Ash derud, efter de havde stillet sig flere meter fra udgangen stod de bare og betragtede de forskellige personer fordi Ash jo ville studere ham for at se om han kunne hjælpe med nogle skader eller noget andet, men det virkede kun til at han kunne finde forpustet folk og det kunne han jo ikke hjælpe meget med. Zill selv stod bare og betragtede hendes krigere træne, for hun følte sig alligevel for doven til at gøre dem selskab i træningen.

[Deleted]

Ellie havde stået lidt tid, inden hun mærkede et puf. Hun løftede træt hovedet og så på en af de andre lærlinge, som så ud til at være langt mere frisk end hende. Hun himlede med øjnene af ham og samlede sig sammen. ”Hvad.” spurgte hun let gnavent, som hans selvtilfredse smil voksede, mens et grumt blik var i hans øjne. ”Vil du fægte” Ellie sukkede irriteret og løftede sin bue op over skulderen, så den sad på plads, hvorefter hun satte en hånd i siden. ”Ellers tak.[/color]” svarede hun træt og vente sig. Hun havde lyst til at tage hjem og tage et langt og varmt bad! Men han så ikke ud til at give op. ”Kylling.. det er bare fordi du ikke tør.” Ellie trak vejret dybt ned i sine lunger. Bare ignorere ham. Han var ikke det værd! Hun havde været oppe at toppes med den dreng alt for mange gange. Hun vendte sig uden og svare og begyndte at gå væk derfra for at ligge buen tilbage til våbenskabet. Knap var hun nået derhen før hun mærkede et klap i bagdelen af fladsiden af et sværd efterfulgt af et grumt grin. ”Du er jo bare en tøs. Det ville ikke være fair game alligevel. Du ville ikke engang give mig sved på panden.” Det var dråben. Hun havde givet et spræt fra sig, da sværdets bredside havde ramt hende, og hun tabte sin bue og pil på gulvet. Hun vendte sig og stirrede rasende på ham. Der stod han og var så fandens selvfed. Ellie greb ud efter et sværd og kastede sig over fyren med et højt vredesudbrud. Selvfølgelig blev hun blokeret, men Ellie havde fundet ny energi og selvom sværdet ikke var hendes foretrukne våben, var hun alligevel god og gav ham tydeligt kamp til stregen! Faktisk blev fyren en smule overrasket, og var måske ikke helt på vagt eller så god som han plejede. Derfor lykkedes det også Ellie at få ham væltet, og stod nu med den ene fod på hans brystkasse og holdte sværdets spids mod hans strube, farligt tæt på. Hun havde stadig et vildt og ondt blik i sine øjne, og samtidigmed var hendes tænder blevet synlige af ren raseri som hun havde hvæst af ham. ”Hvordan føles det at tabe til en kvinde når hun er dig så fandens underlegent som du påstår” hvæsede hun rasende og højt nok til de omkringstående kunne høre det. Han lå helt stille under hendes fod og gjorde ikke mine til at flytte sig, da det højst sandsynligt ville resultere i at hans strube blev skåret over. Ellie løftede blikket og så til sin overraskelse af Dronning Drazilla var i træningsgården. Ellie kiggede tilbage på fyren under hendes fod og fnøs af ham, inden hun løftede sværdet og gik tilbage til våbenskabet, mens hun slyngede sværdet lidt rundt.

[Drazilla Dragoens]

Som de stod og betragtede krigerne træne virkede det til at lægge op til kamp med en yngre kriger og en noget af en mager tøs efter Zills hoved, men hun sagde ikke noget men lod bare blikket glide derhen for at betragte dem bare for at se hvad der skete. Selv Ash flyttede blikket og så derhen men gjorde ikke noget fordi han ikke ville blande sig, så han stod bare og så på det men lyttede kort til Zills ord "Det skal nok blive interessant" sagde hun og han nikkede bare som tegn til at det nok var bedst ikke at blande sig i det. Dog gjorde han tegn til at ville blande sig da hun stod med sværdet over hovedet og den unge mand lå på jorden, men Zill gav ham en mindre knytnæve i maven, mens hun stod med siden til ham, som tegn til at han ikke skulle prøve på noget og bare lade dem kæmpe til det sidste, men igen hun var jo ikke den der blandede sig i sådanne kampe fordi det var en måde at sortere de svage fra de stærke, og lige i det her tilfælde var det ikke ligefrem fordi hun mente den unge mand var den svage men mere Ellie fordi hun ikke tog det sidste hug.
Efter Ellie var gået fjernede Zill hånden fra Ash og lod ham gå over til den faldne for at se om han var kommet noget til, ikke lige noget Zill regnede med men manden ville jo hjælpe så skulle han da have lov til det. Selv holdt hun blikket imod Ellie og forsøgte så vidt at få øjenkontakt med hende og hvis det skete hun ville hun gøre tegn med en finger at hun skulle komme tættere på fordi hun havde noget at sige, ikke ligefrem noget der kunne være godt ud fra hendes ansigtsudtryk der ikke ligefrem viste at hun var tilfreds med udfaldet.

[Deleted]

Ellie brugte tiden på at køle ned igen, efter at være blevet bragt op i det røde felt. Hun havde været sekunder fra at kappe halsen over på ham og bare lade det ske for at ske. Hun havde slået ihjel før og det rørte hende ikke. Men hun var ved at lære sig selv at det ikke var nødvendigt at dræbe hver gang, selvom hun viirkelig havde lyst! Hun satte sværdet på plads og bukkede sig ned for at samle bue og pillene op som hun havde tabt tidligere og hang dem på plads. Mens hun gjorde det, kunne hun tydeligt mærke et par øjne som holdte skarpt øje med hende. Og hun havde en grum mistanke om hvem det var. Men Ellie holdte fast i at hun ikke havde ret til at dræbe de andre lærlinge. Måske var et en forkert indstilling, og hvis hun fik at vide at det var anderledes, så gjorde hun det.
Ellie vendte sig og fik med det samme, øjenkontakt med Drazilla, som ikke så videre tilfreds ud. Ellie fastholdte det roligt og bemærkede at hun blev viftet derover. Roligt gik hun hen til sin dronning og lavede et buk med hovedet, inden hun løftede hovedet igen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle have skider for. Om det var at de havde startet en slåskamp eller at hun ikke havde slået ham ihjel da hun havde chancen. Drazilla var som regel aldrig nem at regne ud, og Ellie havde da heller ikke nogen forventning om hvad der nu skulle ske, andet end at det nok ikke blev rart.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og ventede på at Ellie så hende, på det punkt kunne hun godt være tålmodig selvom hun ikke ligefrem var kendt for det, så kunne hun godt være det når hun egentlig ikke havde tid eller lyst til at hidsige sig op.
Da Ellie kom hen til hende forsatte hun bare med at se på hende med et utilfreds blik og brugte fingeren hun havde sagt hun skulle hen til hende med til at være som en løftet pegefinger over hun skulle til at skælde ud. "Jeg tåler ikke svaghed hos mine krigere.. Når man kæmper skal man dræbe og ikke skåne.. Men man skal sgu heller ikke kæmpe uden hjerte i det ligesom du lige har gjort.. En kriger skal have både hjerte og hjerne med i kamp, ikke bare fare i en modstanders hoved for så mister man let ens eget" sagde hun køligt for hun brød sig ikke om den slags krigere, de som bare farede i hovedet på folk fordi de ikke kunne styrer sig, det var jo bare et tegn på svaghed og de kom sjældent langt i krigerrækkerne.. Så hun kunne allerede overveje at sætte hende som vagt i stedet for bare så hun kunne lærer at være tålmodig og det var nærmest også en straf selvom hun også kunne finde på andre ting, men igen hun gik også og manglede lidt at lave så det kunne jo være hun skulle have en ny lærling som hun selv ville stå for at træne op, hun tænkte ikke meget over det lige nu udover hun ville skælde pigebarnet ud for bare at lade sig påvirke af fyren.

[Deleted]

Ellie var ikke ligefrem fan af at få skæld ud af nogen art, men det værste var når det var en kølig stemme og ikke et ophævet tonefald som Ellie fandt langt være. Men hun tog det hele med rank ryg og lod Drazilla skælde hende ud, uden at afbryde hende. Det var for det første det sikreste, og også det som Ellie håndterede det bedst med. Hun var hidsig og lige nu mærkede hun hvordan det boblede op igen, men hun fastholdte det indeni sig, selvom hun nok ikke helt kunne skjule vreden i sine øjne. ”ja, deres majestæt.” hun holdte sin stemme så roligt som overhovedet muligt, mens hun stadig kiggede Drazilla ind i øjnene. Ellie havde virkelig lyst til at sige noget mere, hun havde lyst til at forsvare sig selv overfor sine handlinger. Men hun vidste godt hun havde overreageret. Hun havde ikke handlet særlig klogt, men derimod ud fra ren vrede. Men hun synes så heller ikke at det var fair at hun blev vurderet som svag fordi hun ikke slog ham ihjel. Var det en svaghed at vide hvornår man skal tage et liv og hvornår man skal skåne et? Men hun sagde ingenting. ”Det vil aldrig sket igen.” egentlig ikke noget hun kunne love, men hun ville prøve. Selvom hun lige nu og havde fandens meget lyst til at lukke sin næsvise side løs. Nok bare ikke det klogeste tidspunkt.

[Drazilla Dragoens]

Det var ikke ligefrem fordi Zill havde regnet med at skulle bruge dagen på at skælde ud, for hun havde det jo egentlig lige så godt og havde været i hyggelig selskab i form af Ash og hun havde ordnet en del kongelige pligter så hun kunne jo bruge meget af dagen på at slappe af, så alt i alt havde jo en god dag og derfor var det bare irriterende at skulle til at skælde ud.
"Godt såå. Træningen er der for at skille de svage fra de stærke.. Vi er ikke i Nirelia hvor alle bare bliver optaget, så hvis du skal have en chance her så lær at styre det temperament ellers ender du med at være den som ligger på jorden og så vil din modstander måske ikke være lige så sød at de ikke tager det sidste hug" sagde hun køligt da hun selv forsøgte at beherske hendes vrede fordi hun jo havde andet at lave end at skælde ud. Ash havde rejst sig fra den unge mand da han ikke havde nogle alvorlige skader så der var jo ingen grund til at blive, så han gik bare tilbage til Zill og Ellie og skulle lige til at sige noget men Zill sendte ham bare et advarende blik om han lige kunne våge på at åbne munden, så han holdt bare bøtte. Hun vendte opmærksomheden imod Ellie igen, "Jeg tror du har godt af en ekstra træningstime eller 2, så kom her ud ved solnedgang, tror du har godt at en time med mig" sagde hun køligt for hun underviste jo selv hendes krigere end i mellem, i noget folk mente var sært men det var nu effektivt alligevel, nemlig igennem meditation og langsomme bevægelser så man kunne få kampteknikken til at blive en del af kroppen og gøre så man kunne kontrollere ens vrede noget bedre.
Hun lavede et nik imod Ash som fulgte med hende da hun gik for hun skulle jo følge ham ud til hovedporten så han kunne begynde rejsen hjem til hans familie igen, selvom det ville tage nogle dage så måtte han jo følge hans dronning.

[Deleted]

Ellie lyttede til hendes ord og nikkede forstående til orderne. Hun vidste det egentlig godt, selvom hun havde andre syn i ny og næ. Men dem skulle hun skille sig af med. Ellie ville ikke være det svage led i kæden. Hun var den stærke, det måtte hun være for at overleve i denne verden og for at få det hun ønskede. Hendes temperament var dog hendes største last, hvilket hun vidste. Men hun skulle arbejde på det. ”Javel.” hendes blik var fast, og hun det var tydeligt at hun tog hvert ord ind og faktisk lærte noget af den blotte samtale. I mange tilfælde var Ellie som en svamp, som opsugede alt af nytte for hende. Alt der kunne gøre hende stærkere. Og hvis nogen kunne gøre det, var det Drazilla.
En svag antydning til et smil kom kort frem på Ellis læber, selvom hun forsøgte at holde sig neutral og fast i udtryk. Men hun ville lyve hvis hun påstod at hun ikke ville se frem til det. Det ville blive en hård omgang, det var der ingen tvivl om! Men Ellie var her for at blive stærkere, ikke for bare at få tiden til at gå. ”Gerne.” svarede hun roligt, med det faste blik og selvom Drazillas stemme var kølig, bragte det ikke den unge vampyr ud af balance.
Hun så efter Drazilla, som hun og Ash begav sig videre. Her stod hun lidt, inden hun blev bedt om at vende tilbage til det hun var i gang med. Ellie vendte sig derfor og gik tilbage med sværet og fortsatte hvor hun slap.

Det var lige før at solen gik ned, og Ellie holdte sig i sikker forvaring bag døren, væk fra solens stråler. Men var klar til at gå ud, så snart solen havde passeret kanten og efterladt træningspladsen i mørke, således at Ellie ikke ville brænde op til aske. Så snart den sidste solstråle var forsvundet, åbnede den rødhårede tøs den tunge dør og gik ud på pladsen. Klart til hvad en der måtte blive budt hende.

[Drazilla Dragoens]

Allerede før solens stråler var gået ned over slottet havde Zill sat ude i træningsgården i lotus stilling med hænderne på lårene og lukket øjne som hun bare slappede af selvom hun dog bare sad og mediterede nu hvor der var fred fordi krigerne var gået ind til at spise og mørkets væsner ville jo først have noget mad inden de mødte til træning. Der var gået en dag siden Zill havde bedt Ellie møde hende i træningsgården for så skulle hun nok stå for aftenens træning for den unge vampyr så Ellies egen mester kunne lave noget andet som han nok trængte til.
Nok var Zill nattens dronning men at se i mørke kunne hun heller ikke helt, medmindre hun brugte hendes drage øjne, dog ville de ikke være særlig gode til en kamp imod vampyrer og den slags døde væsner, så en besværgelse var lagt over faklerne i træningsgården at lige så snart solens sidste stråler var forsvundet ville de tænde og lyse gårdspladsen op så folk kunne se hvordan de trænede og folk havde nogenlunde lige stor chance til at kæmpe, men igen dette kunne også være en fordel for visse væsner og en ulempe for andre men så trænede folk jo bare hårdere for at blive de bedste imod så mange forskellige væsner som de kunne.
Hendes vejrtrækning var rolig og stabil som hun bare lukkede tingene ude selvom hun alligevel hørte en del for hun hørte døren gå op, hvilket irriterede hende, fordi hun måtte se at bede nogle om at få den smurt så den ikke larmede sådan, det var da frygteligt irriterende. Hun havde hendes egen træningsuniform på i form af den brune lårkorte nederdel og ligeledes en brun op som ville dækket af metal når hun selv var i krig, men dette var kun træning så hun mente ikke selv hun havde brug for det. Hendes sværd lå foran hende og skinnede på grund af flammernes lys.

[Deleted]

Ellie var i den uheldige (eller heldige) situation at hun simpelthen ikke kunne tåle solens stråler. ikke sagt at hun havde noget imod lys. Hun følte nærmest hun fungerede lige så godt med, som uden. Så længe at lampernes skær ikke var alt for intense. Hun gik med rank ryg ud i gården, hvor Drazilla allerede stod og ventede på hende. Hun trak vejret dybt ind og gik derover. Hun lavede et buk til hende, mens hånden lå over hjertet. Dog var hendes øjne ikke væk fra Drazilla i mere end ganske få sekunder. Ellie foretrak at fastholde øjenkontakt i alvorlige situationer. Det gjorde at man havde lidt mere styr over hvad der foregik.
Ellie havde som altid den blå kjole på, som var slidset op i sidderne, helt op til lige under hendes hofter, der gjorde at hun kunne bevæge sig frit, og et par korte benklæder under, således at hun ikke afslørede alt for meget. Ikke at det rørte hende at man kunne se hendes hud. Hun var fint tilfreds med hendes udseende, men ligefrem at give det hele væk, var heller ikke fairplay for hende. "Godaften, min dronning." sagde hun roligt og så afventende på Drazilla. Hun vidste ikke umildbart hvad der ville komme til at ske, andet end at hun skulle være forberedt på lidt af hvert. Hun havde aldrig prøvet det her før, men en stor del af hende glædede sig til at prøve.

[Drazilla Dragoens]

Drazilla sad blot med lukket og virkede ikke til at anse at Ellie var til stede fordi hun lyttede til hendes hjerteslag fordi hun skulle have ro på sig selv og styre hendes følelser nu hvor de var kommet tilbage, de fleste af dem og alligevel havde hun klaret ikke at blive mere sindssyg end hun var så hun var til tider imponeret over sig selv.
Da Ellie begyndte at tale gjorde Zill heller ikke mine til at ville se på hende. "Sæt dig og lyt" sagde hun køligt for hun ville ikke spilde tiden med at forklare alt ting eller køre det helt op i en spids med kamp eller noget for det var jo det omvendte de skulle, de skulle lærer at styrer deres temperament så det gik jo ikke at gå i flæsket på hinanden.
"Du skal slappe af, lytte til tingene omkring dig, lyt til hvor roligt mit hjerte kan slå. Rens så hjernen for alt og bare slap af indtil du kommer til et sted du holder af at være, et sted som gør dig rolig og tryg" forsatte hun roligt for at lade Ellie vide hvad hun skulle gøre, ihvertfald indtil videre fordi hun skulle være sikker på at Ellie havde et rolig sted eller ihvertfald bare kunne være rolig for noget tid inden næste skridt kunne begynde, et skridt mange hadede men som hun næsten slæbte alle igennem fordi det var godt for dem i sidste ende.