This has to be the right way or is it ?

[Ash Demonheart]

Ash så hele tiden på hende med såret øjne selvom han trak vejret en smule hurtigt og tungt fordi han inderst inde var vred på hende over hun bare havde forladt ham efter han havde været så god imod hende, men det var jo også logisk nok når hun var stykket af på den måde så var det jo normalt at folk blev en smule vrede. "Troede du måske ikke det havde hjulpet hvis du var kommet hjem med en heler som hjalp dig med din dårlige fod, nu kommer det jo til at tage endnu længere tid for den at hele" han stemme var en blanding af tristhed men også irritation, hvilket jo igen var logisk fordi han var heler og nu var hun kommet mere til skade så det ville tage længere tid at hele for hun ville jo ikke lytte til noget som helst han havde sagt, han havde jo lovet at hjælpe hende hjem så hun ikke skulle bruge foden særlig meget. Det var virkelig noget han hadede ved folk, når de ikke lyttede til hvad han sagde for at de kunne blive helet hurtigere men i stedet valgte mange bare at gøre som de havde lyst til og så gik det helt galt så han skulle til at hele sårene igen. "Du kan ikke lide mig, du vil ikke lytte til mig eller have min hjælp.", han var tydeligt opgivende men også en del vred så han måtte finde et eller andet at afreagere på for han gjorde jo nærmest alt for at hun skulle have så dårlig samvittighed som muligt, så han opgav og gik forbi hende uden et ord for at gå ind i kroen, hvor han satte sig i det fjerneste hjørne og bare stirrede ud i luften med et tomt blik mens han overvejede bare at drikke sig vild fuld og finde en eller anden nem tøs at tage med hjem i stedet for.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Den sårende måde, som Ash så på hende var det næsten, som en kvin der vendte sig i hendes hjerte på grund af hun synes rigtig godt omkring ham og alligevel så blev hendes dårlige samvidighed endnu værre da hun hørte hans ord "Nej, det ville ikke hvade hjulpet... Det ville kun havde gjort alt sammen meget værre" sagde hun hurtigt og uden at tænke over at hun havde sagt mere end hun havde brude sagt. Men alligevel så hvis ikke havde været for hendes frygt for Jonathan så ville hun også havde været blevet tilbage i Ashs hytte og hun havde ikke glemt nogle af hans ord. Men da han bare gik forbi hende efter de sidste ord, som kort havde slået alt luften udad hende "Nej Ash, det er ikke sådan tingene hængere sammen... Det er ikke på grund af jeg ikke kan lide dig eller ikke vil ha din hjælp eller jeg ikke vil lytte til dig at jeg er nød tilbage... Vær sød og tro mig.." forsøgte hun at sige til Ash og alligevel så vidste hun ikke om han hørte et eneste ord af hvad hun sagde. Men i det sammen, som Ash gik ind på kroen så kom der en ung fyr ud og han fik med det sammen øje på Mimi, som han hurtigt gik over til for at tage hårdt fat i hendes ene overarm inden at han begyndt at trakke afsted med hende så hurtigt at Mimi ikke rigtig kunne følge med på grund af hendes dårlige fod. Men Mimi blev ved at bed fyren, som var hendes bror, som var taget ud for at finde og det hun bad om at var at han ikke måtte gøre noget. Men Jonathan sagde hårdt til hende at det ikke var noget, som hun skulle bestemme og hver eneste celle i Mimis krop fortrød at hun havde forladt Ashs hytte på grund af to ting hvilke den ene var at hun nu havde såret en, som aldrig havde været hendes mening at sårer mens den anden var at hun havde på fornemmelsen hvad der vente hende af Jonathan.

..

Men efter at Jonathan havde ført Mimi væk fra kroen og godt ind i skoven så havde Mimi tilsidst opgivet at holde styr på hvor længe at hun havde fået slag af hendes bror og hvor mange. Men en ting, som Jonathan undgik at slå på var hendes ansigt hvilke hun ikke forstod på grund af han tog både hårdt fat omkring hendes hals mens han fortalte hende at hun aldrig noglesiden skulle sætte fod i deres hjem på grund af hun ikke var velkommende der. Men tilsidst så havde Jonathan bundet Mimi omkring hendes håndleder mens han havde søgte for at reb var kommet op over en høj gren. Men da han havde søgte for at Mimi var kommet op og hænge så havde flået hendes kjole af hende sådan at hun blot var tilbage i hendes røde underkjole. Men Mimi kunne mærke hvordan blodet løb fra de nye friske sår, som Jonathans livrem havde lavet på hendes ryg og egentligt så havde han lavet dem henover de gamle sår, som ikke alligevel havde healet pænt sammen. Men efter at Jonathan var gået hans vej igen så kæmpede Mimi for at holde hendes fodfæste med den gode fod og alligevel så tilsidst så slap hendes kræfter op hvilke fik hende sammen med kulde til at falde ud og ind af bevisthed. Men hvad Mimi ikke vidste så hvade Jonathan smidt hendes kjole ca 30 meter fra hvor han hvade bundet hende og tilsidste så begyndte Mimi at tro at hun skulle til at død for hun kunne i det fjerne hører nogle stemmer selvom hun alligevel ikke selv havde nogle kræfter til at råbe på hjælp.

[Ash Demonheart]

Ash havde ingen ide om hvad der var sket efter han var gået ind i kroen og egentlig havde han været ret ligeglad for han sad bare og drak godt til som han forsøgte at udse sig en ny kvinde han kunne gå op på et værelse med men det så ud til at de sædvanelige ludere og lette kvinder ikke var til stede og ingen andre virkede til at ville have så meget med andre at gøre for de var alle sammen med deres mænd. Så inden Ash var blevet helt fuld havde han rejst sig og betalt sin regning da han ikke havde nogen grund til at drikke færdig her så var det både bedre at gøre det derhjemme for så var han jo hjemme og så var det billigere, 2 meget praktiske ting når man havde tænkt sig at drikke sig virkelig fuld. Han vanklede lidt som han bare gik imod skoven for at komme hjem, eftersom han ikke kunne gå helt lige men stadig havde et ret klart hoved udover den del med at han havde en del vrede der egentlig godt ville ud fordi hun bare havde efterladt ham på den måde som hun havde så det var ret svært at tilgive, så der skulle en del til før han overhovedet ville overveje det.
Han gik i længere tid uden rigtigt at støde på nogle forhindringer i skoven men på et tidspunkt fangede hans øje noget der lignede tøj på jorden men kunne jo ske det bare var et par der ikke havde kunne vente mere ligesom det var sket for ham for en del tid siden, men da han kom til nærmere tøjet virkede det egentlig ret bekendt så han gik alligevel hen og samlede det op som han forsøgte at konsentere sig om at studere det, gik det egentlig op for ham at det lignede den kjole som Mimi havde haft på, men han rystede bare på hovedet for det kunne ikke være rigtigt, hun var sikkert allerede hjemme nu så han lod igen kjolen falde til jorden for der fandtes sikkert mange af de kjoler derude. Men alligevel stod han lidt og så rundt for hvor var det nu lige han var? han fandt hurtigt ud af det så han begyndte igen at gå selvom han vanklede en smule så han gik en smule zik zak til han endnu en gang havnede et sted hvor han stoppede op for at se sig omkring men denne gang fangede et rødt svagt glimt ham som han lidt stod og overvejede passede men da han så det igen begyndte han så at gå hen imod det for han skulle lige tjekke om det var rigtigt, hvilket det jo viste sig at være da han kom tæt nok på så han det var en kvinde der stod bundet og virkede bevidstløs, noget der fik ham til at se sig omkring for at se om der var andre i nærheden men da det ikke virkede til at der var det gik han hen til hende for at tjekke om hun var død eller stadig i live. Han så ikke rigtigt på kvinden da han følte efter en puls men da han ikke rigtigt kunne finde den så han på kvinden for livstegn og til hans store overraskelse så han det var mimi, noget der fik ham en smule snøvlet frigjort hende med sin urtekniv og med en arm om hende så hun ikke faldt nogen steder. Han lagde hende ned på jorden og begyndte at undersøge hendes sår og fandt sine helende eliksire frem og brugte dem imod sårene for at det kunne hjælpe med at stoppe blødningerne i det mindste og de mindste sår helede nærmest med det samme. Så da han ikke rigtigt kunne gøre mere strøg han hende over håret "Kan du høre mig?" spurgte han roligt men lidt snøvlet for han var jo en smule fuld udover han havde kendt sine eliksire så godt at han ikke kunne tage fejl af dem selvom han var helt fuld.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Mimi hørte ikke at der var nogle, som havde fundet hende på grund af hun forsøgte at bekæmpe den træthed, som var ved at overmande hende og dog, så mærkede hun godt at der pludselig var en, som fik hende frigjort fra rebbet samt holdt hende sådan at hun ikke faldt. Men det var først da hun hørte en stemme, som hun ikke lige lyttede efter hvems var at hun svagt åbende hendes øjne "k...kol..koldt..." lykkes det hende at stamme mens hun så bedende på Ash og det, som hun forsøgte at udtrykke i hendes øjne var hjælp og dog, så igen slap hendes kræfter op hvilke gjorder at hun faldt hen i en letter søvn tilstand igen. Men der var tydelige tegn på at kulden havde fået sig et rigtig godt tag i hende på grund af hendes læber var blevet blå og hun var letter ligbleg i hendes hud.

[Ash Demonheart]

Ash strøg hende over håret inden han rejste sig og tog sin kappe af som han viklede op hende lige inden han tog hende op i favnen og begyndte at gå hen til hospitalet for det her slap hun ikke så nemt fra, hun skulle ihvertfald ingensteder når hun var så hårdt såret om han så skulle lænke hende til sengen så hun skulle ingensteder. Han gik roligt igennem skoven til han nåede til hospitalet hvor han bar hende ind, hvilket mange så overrasket på for de troede ærligtalt at det var ham der havde gennembanket hende i ren og skær vrede fordi hun kunne have været en tilfældig forbi passende men på den anden side så troede de ikke helt at han var i stand til at slå ihjel.
Det tog lidt tid inden han fandt en tom seng i et ene værelse hvor han lagde hende og tog kappen af hende før han igen undersøgte hendes skader og beordrede en af lærlingene til at finde noget varmt vand og en klud sammen med nogle varme tæpper for hun skulle jo ikke fryse men indtil videre havde han kun den eliksir han ville hælde i hende, så han tog blidt hendes hoved med den ene hånd og løftede den op inden han hældte det i hende bare for at bringe noget varme ind i hende og måske kvikke hende en smule mere op mens han ventede til lærlingen ville komme igen tilbage med tingene udover de kunne være så langsomme.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige hvad der skete efter at Mimi havde faldet hen igen vidste hun ikke og hun havde heller ikke nogle idé omkring hvor det var at han bar hende hen eller hvad han ville gøre hvis hun ville forsøge at komme afsted.
Men da Ash havde lagt hende i en seng og havde undersøgte hendes sår. Men da han hældet noget eliksir i hende så gik der lidt tid før at hun åbende hendes øjne igen og da hun havde fået dem så var de ikke stille på grund af de beværede sig forvirrende rundt i værelset, som Ash havde fået hende ind på "Hvor er jeg og hvordan endte jeg her ?" lykkes det hende at spørge mens hun så kort på Ash og dog, så var forvirrelsen tydelige at hører i hendes stemme selvom hendes stemme ikke var mere end en svah hvisken. Men efter at hun havde spurgt så begyndte hendes øjne igen at bevære sig undersøgende igennem rummet og dog, så lå hun helt stille hvilke bunde i at hun næsten ikke havde nogle kræfter i sig.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende men blev bare stående ved siden af hende i stedet for at sætte sig ned ved siden af hende, han lagde en hånd på hendes pande og strakte en finger "Følg min finger" sagde han roligt for han skulle jo lige se om hun havde fået hjernerystelse også udover alle de andre sår han havde fundet på hendes krop. Da hun begyndte at følge hans finger så han roligt på hende og lod hende se rundt i rummet som hun nu lige havde lyst til "Du er på hospitalet nu" svarede han roligt på hendes spørgsmål men kom med et kort hik inden han drak en eliksir for at stoppe den hikken inden det blev alt for meget men han havde jo fået noget at drikke så det var ikke så underligt ligesom man tydeligt kunne lugte han havde sat i kroen og drukket noget men det var der ikke noget at sige til for det var hans fridag og så det med hun bare var stukket af fra ham på den måde som havde gjort ham virkelig vred. Han så lidt mod døren for at se om lærlingen ikke snart kom eller om han selv skulle til at hente de få ting som han havde bedt om, men så ville den lærling også helt miste sin plads for pigen kunne jo ikke reagere hurtigt nok når der virkelig var brug for det selvom Ash havde stoppet nærmest alle sårene og helet de fleste så skulle de stadig renses så der intet betændelse og infektion kom i dem.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Da Ash bad hende om at følge hans finger så forsøgte hun at gøre det selvom det ikke helt var nemt for hende at gøre og dog, så gjorder hun et forsøg alligevel. Men hun nåede at kigge lidt rundt i rummet før at hun hørte hans svar hvilke var et, som overraskede på grund af hun havde aldrig før være på et hospital og hun så overraskende hen på ham "Jamen hvordan..." starte hun ud med at spørge og dog, så måtte hun stoppe for at det gjorder ondt i hendes ribben hvilke var derfor hun kort klemte hendes øjne sammen i smerte. "hvordan er jeg kommet her hen ?" spurgte hun i et åndedrag inden at hun åbnende hendes øjne igen selvom det kun var på halvt at de blev åbende og dog, så lå de på Ash. Men det begyndte lige så stille at gå op for hende hvad der var sket efter at Ash havde gået ind på kroen og lige det, som var sket var noget, som hun hele hendes liv havde forsøgt at gemme for alle andre.

[Ash Demonheart]

Det korte øjeblik hun havde udvist at hun havde smerte fik Ash til at finde endnu en eliksir frem som han hjalp hende med at drikke, men det var jo bare så hun ikke havde nogen smerter mens sårene helede for så havde de det med at bevæge sig for meget fordi det gjorde ondt og så sprang andre sår bare op, hvilket ville gøre det ville tage en evighed at hele dem alle sammen. "Jeg fandt dig i skoven og tog dig med hertil" svarede han roligt men det var jo sandt nok sådan var det jo sket, han havde fundet hende i skoven og bragt hende hertil og her slap hun ikke rigtigt fra lige forløbigt.
Den unge kvindelige lærling ind med de ting Ash havde bedt om og stilt dem på bordet ved siden af sengen, Ash så hårdt på hende fordi hun havde været så langsom når han skulle have brugt det for noget tid siden, men det fik bare pigebarnet til at være nervøs og nærmest skynde sig ud af rummet hvorefter hun lukkede døren efter sig. Ash tog kluden og dyppede den ned i vandet for tæpperne ville han vente med til han havde vasket hende, noget han gik i gang med selv uden hendes tilladelse og uden at tænke over at hun havde været en del genert over sin krop og ikke rigtigt ville have vist den for sig. Først tørrede han nærmest alle stederne som kjolen ikke dækkede men da han var færdig med det, lagde han kluden ned i skålen "Du bliver nødt til at sætte dig op ellers bliver jeg nødt til at klippe din kjole op" sagde han roligt og gik hen for at hjælpe hende lidt op at sidde men det ville være en smule synd at ødelægge hendes underkjole når de kunne undgå det.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Da Ash gav hende noget af drikke så smagte det ikke særligt godt efter hendes mening hvilke også var derfor hun skær ansigt af det og dog, så kunne hun godt mærke på sig selv at det hjalp imod smerterne. Men hun nikkede en enkel gang til det med at det var ham, som havde fundet hende og fået hende hen på sygehuset. "Var der nogle inærheden ?" nåede hun lige at spørge inden at der kom en ung kvinde ind på værelset og alligevel så virkede det lidt underligt for Mimi med måden, som hun skyndte sig ud igen selvom det nok bunde i at hun ikke havde set hvadfor et blik, som Ash havde givet hende.
Men Mimi lå helt stille da Ash pludselig begyndt at vaske hende og dog, så havde hun ikke glemt hvor genert hun var omkring at vise hendes krop overfor nogle selvom nu var det allerværst på grund af alle de blå mærker samt sår, som Jonathan havde givet hende. Normalt når han havde gjort det så havde Mimi lagt sig syg i de efterfølgende dage for at gemme sig væk og det havde virkede indtil der på grund af der var der ikke nogle steder, som hun kunne gemme sig eller nogle undskyldninger, som hun kunne bruge for at dække over det, som hendes krop så tydelig bar tegn af. Men da Ash bad hende om at sætte sig op for at undgå at han skulle klippe hendes underkjole i stykker så kiggede hun første et kort øjeblik skræmt på ham og dog, så satte hun sig alligevel op tilsidst selvom det skette under en del besvær fra hendes side. Men lige hvad hun skulle sige forsøgte hun at komme i tanke om og dog, så var der en del inden i hende, som håbede at han han ikke ville spørge indtil hvad der var sket med hende selvom de sår samt mærker, som hendes krop havde fået tydeligt fortalte det alligevel. Men hendes underkjole var en af dem, som hun var utrolig glad for og alligevel så vidste hun ikke at alle de slag, som Jonathan havde givet hende med hans livrem havde fået stoffet omme på ryggen til at gå op flere steder. "undskyld" hviskede hun stille mens der trillede en tråd lige så langsomt nedad hendes ene kind og egentligt så var det både undskyld for den måde, som hun havde forladt Ash på samt det, som var sket med hende på grund af hun var overbevist omkring at det helt var hendes egent skyld at Jonathan havde banket hende på den måde samt hængt hende op sådan, som han havde.

[Ash Demonheart]

"Der var ingen i nærheden" svarede han roligt som han støttede hende med den ene hånd og fik med lidt besvær underkjolen med den anden, han kunne nu godt se at den trængte til at blive syet eller så trængte hun til at få en ny men det måtte vente til senere når hun kunne få sit eget tøj på, imens han hjalp hende med at få underkjolen af så han lidt på hendes ryg med alle de sår efter noget der kunne ligne en slags pisk eller livrem men lige nu ville han dog ikke lige spørge indtil det men det kunne han gøre på et andet tidspunkt når hendes sår var helet noget mere. Ash hjalp hende ned at ligge igen da underkjolen var fjernet selvom det nok var lidt besværligt for han kunne fjerne smerterne men det ville stadig godt kunne påvirke hende med stivheden fordi sårene jo måtte hele som de nu kunne. "Hvorfor undskylder du?" spurgte han roligt som han lagde hendes underkjole ned for enden af sengen inden han gik tilbage til hende og begyndte at vaske hendes krop igen, heldigvis for ham var kroppen ikke særlig tiltalene nu så den fristede ham ikke rigitgt men heleren i ham kom op hvilket også var tydeligt for han opførte sig ret professionelt og kun studerede hendes sår og mærker lige så snart han havde vasket dem rent og begyndte at føle på hendes ribben for at se om nogen af dem var trykket, så han gjorde ikke andet end at undersøge hende selv hendes allerede dårlige fod blev tjekket endnu en gang men han kunne jo mest hjælpe hende når hun var her bare lige til de væreste sår havde lagt sig.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Da Ash svaret med at der ikke havde noget inærhende da han havde fundet hende så kunne Mimi ikke lagde vær med at føle en lettelse indeni sig selv og dog, så vidste hun ikke helt hvor slemt det var med hendes underkjole omme på ryggen. Men hun var ikke meget for at skulle havde den af og dog, så forsøgte hun at hjælpe Ash med at få den af hende så godt, som hun kunne selvom hun med det sammen, som den fik hendes bryster til at komme frem til syne lagde hendes hænder på hver af dem i et forsøgt på at skjule sig lidt selvom det ikke var nemt. Men alligevel så havde hun det ikke godt med at havde næsten tøj på inærheden af Ash og det at hun ikke havde det var noget, som hun var bevist omkring hvilke også var derfor hun blev ved med at holde hendes hænder for hendes bryster selvom Ash fik hende ned at lægge igen. Men lige da han spurgte omkring hvorfor hun undskyldt så gik der lidt tid før at hun svare hvilke bunde i at hun ikke vidste helt hvad det egentligt var præsit hun undskyldte for "Alt sammen.." endte hun med at hviste og det var til at hører i hendes stemme at hun egentligt anklage sig selv for alt hvad der var sket. Men da Ash begyndt at føle på hendes ribben så var der et sted hvor hun helt ubevist holdte hendes vejr et par sek. på grund af det gjorder ondt og da han var væk fra stedet igen ved hendes ribben "Det gjorder ondt" sagde hun stille mens hun havde en fornemmelse at Ash måske allerede havde bemærkede det på hende og dog, så havde hun godt bemærkede at han opførte sig helt andrelse end han havde da de havde været over i hans hytte tidligere selvom hhan allerede der havde undsøgt hendes dårlige fod. Men der var et spørgsmål, som havde sat sig fast i Mimis sind og det var noget, som hun følte at hun bare måtte vide "Hvor lang tid skal jeg være her ?" spurgte hun mens hun forsøgte at skjule frygten i hendes stemme og den frygt kom fra at Jonathan nok ville kunne regne ud hvor Mimi var da hun ikke længere var bundet der hvor Jonathan havde efterlagt hende.

[Ash Demonheart]

Ash havde godt lagt mærke til alle de tegn han kunne finde når hun havde smerte men han kunne jo ikke gøre så meget ved det eftersom hun trængte til hvile, men han kunne ikke lade være med at sukke kort af hende over hendes opførelse og det hun sagde for hun lærte det vidst ikke rigtigt men det gjorde jo heller ikke så meget for lige nu skulle hun jo bare slappe af så hendes krop kunne hele. Efter han havde vasket hende ren de steder han kunne komme til tog han et tæppe og lagde over hende så hun slap for at skulle skjule hendes bryster selvom han ikke ligefrem fandt hende særlig tiltrækkende nu selvom det var sødt hun var så tydeligt jomfru men det kunne han vel nok pille af hende på et eller andet tidspunkt men lige de næste dage skulle hun slappe af. "Et par dage" svarede han roligt som han så lidt på hende for der var jo ikke mere han kunne gøre udover måske at give hende et ekstra tæppe eller noget at spise, for hun skulle ikke have en ny eliksir mod smerter før om nogle timer hvilket egentlig gav ham tid til at sove rusen ud når han egentlig kunne være bekendt at efterlade hende, men det kunne han jo ikke lige nu hvis hun havde flere spørgsmål eller noget hun gerne ville have ham til at gøre så han stod bare og afventede hvad der nu skulle ske.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Mimi bed ikke lige fast i at Ash kom med et suk og dog, så hvis hun havde så ville hun heller ikke havde tænk over at det kunne havde noget at gøre med hendes opførelse, som tydeligt vise at hun var jonfrue. Men lige det at hun var jonfrue var noget, som Ash havde i sinde at pille af hende når hun var kommet ovenpå vidste Mimi intet om og dog, så kunne hun godt huske de kys, som havde været mellem dem over i hans hytte tidligere. Men da han lagde et tæppe over hende så begyndt hun at slappe mere af og egentligt så trak hun tæppet godt op omkring sig for at skjule hendes krop. "Okay.." svaret hun til det med hvor længe at hun skulle være på hospitalet og alleredet der så begyndt der at brænde et lille håb i hende omkring at det kunne være at Jonathan ikke ville forsøge at finde hende på grund af hun havde allerede tænk sig at komme så langt væk fra det område når hun kunne. Da hun aldrig noglesiden igen ville tilbage til hendes familie selvom hun vidste at hun ville komme til at savne hendes søster rigtig meget. "Men Ash ikke for at være ubehøvelt.. Så ved jeg ikke hvor meget mere at jeg kan holde mig vågne endnu..." sagde hun undskyldene og dog, så gik der ikke så mange sek. efter at hun havde sagt det før at de sidste af hendes kræfter slap op igen hvilke gjorder at hun faldt hen i drømmeløs søvn...

[Ash Demonheart]

Ash nikkede bare kort til det hun havde sagt med at hun ikke havde så mange krafter igen for det kunne gøre han kunne komme hjem og sove bare en smule, så han vendte sig rundt og gik ud af rummet men lukkede omhyggeligt stille døren i inden han fandt en ung tøs der skulle bevogte døren så han var den eneste der måtte komme ind så hvis andre forsøgte det skulle hun enten stoppe dem eller skynde sig over og vække ham, bare så patienten ikke blev mere urolig eller fik mere alvorlige skader. Efter han havde sagt det til tøsen gik han mere roligt hjem og lagde eliksirtasken fra sig ved sofaen inden han smed sig i den og faldt egentlig ret hurtigt i søvn da han jo havde været halv fuld i forvejen og så det han skulle til at have overskud til at redde hende også havde krævet en del arbejde for at kunne fokusere, så han lå roligt og sov enten til nogen kom og vækkede ham eller at han vågnede af sig selv, men så ville han sove endnu længere end hvis nogen vækkede ham for han havde jo egentlig vagt selvom de nok ville være en smule forståelige over for dette da han jo havde hjulpet en kvinde i nød eller selv tæskede hende hvilket der jo allerede gik rygter om selvom han ikke gik op i de rygter.