Et nyt liv

[Gizon Kaitseb]

Gizon satte sig roligt op og svang benene ud over sengen og gik over til tøjet og tg det roligt på. han så på hende og kunne ikke lade vær med at smile. han gik over til hende og kyssede hende på kinden bag fra.
"mine planer for dig kan godt vente til du er færdig i byen"
hviskede han i hendes øre. han så på hende og gik over mod døren til at gå ud til dyrene. han havde dog mest lyst til at blive hos hende. han sukkede glad og gik ned af trappen og ud til dyrene. han gik imens og tænkte over hvilke dyr hun måske kunne lærer at tage sig af. at malke var jo en kvinde ting på de fleste gårde, men det ville nok lige være at stramme den da køerne ikke altid var søde. måske hønsene. de var jo nemme nok at fodre og samle æg ved.

[Deleted]

Det var en smuk dag at begive sig ud på, hun måtte spørger fremmede om vej, da hun endnu ikke var så kendt i området. Hun nåede endelig byen efter en god lang gåtur, her begyndte hun at kigge i de forskellige butikker, hun var i paradis. Der var så mange spændende ting, ja og folk også, hun kunne ikke lade være med at smile stort og hilse på alle på hendes vej.
Efter et par timer vendte hun snuden hjem, hun havde fået købt noget praktisk tøj og andre ting, nogle vaser, en dug og fine lysestager. Ting som hun kunne lide og som ville sætte lidt præg af hende i hjemmet. Alt dette kunne hun umuligt bære hjem, hun lejede derfor et vognlad og en hest, samt en som leverede det og gav hende et lift hjem så det ikke tog alverdens tid. Desuden var hun allerede blevet ret træt af alle de nye indtryk og gåturen. Da de nåede frem, bar hun selv alle tingene ind, stædig som hun var og derefter vinkede hun farvel til manden med vognladet og hesten. Så gik hun ellers igang med at ligge tingene på plads og sætte lysestager rundt omkring, samt dugen over bordet, en vase derpå og så gik hun ud for at plukke nogle vilde blomster. Efter at have sat dem i vasen, hentede hun sin violin og gik udenfor for at nyde vejret, hun stilte sig til at spille en stille, men glad melodi og ventede på hendes mand ville dukke op fra sine pligter.

[Gizon Kaitseb]

Gizon startede med at lukke dyrene ud og derefter fodre dem. han arbejde i flere timer og da hans elskede kone Amadea ikke var kommet tilbage endnu gik han ud ved køkken døren og begyndte at ordne et område til hende. han indhegnede det til man lige kunne gå over det og rev jorden og tog ukrudt væk og løse sten.
da han var færdig hørte han den dejligste musik og smilte varmt. han gik om til hoveddøren og så Amadea spille violin. han lagde hovedet mod muren og betragtede hende stille og roligt. da hun var færdig klappede han stille og roligt og gik over mod hende.
"det var smukt min skat. fik du så noget fint på market?"
han smilte varmt til hende

[Deleted]

Det var en rar følelse at blive betragtet sådan, da hun lod sin violin sænke, lod hun hans dejlige stemme trænge ind og hun blev overrasket over at på få timer havde hun faktisk savnet ham ufatteligt meget. Roligt vente hun rundt og sendte ham et blændende lykkeligt smil, han var beskidt kunne hun se, men det blev man jo af arbejde, desuden klædte det ham. Hun gik helt hen til ham og kyssede ham blidt på læberne og nikkede så roligt.
"Jeg har virkelig gået glip af så meget ved at være fanget sammen med mine forældre. Folk er så flinke udenfor de storsnudet kredse! Og jeg har købt lidt forskelligt til vores hjem, sådan, så du kan se at jeg føler mig hjemme." Hendes stemme var glad og næsten i hvin til at starte med, hun rødmede da det gik op for hende hvor meget oppe og køre hun rent faktisk var.

[Gizon Kaitseb]

Han smilte da hun lyste op og han gik hende i møde. han gengældte kysset og lyttede til hendes søde stemme. han tog hende blidt i hånden og smilte.
"det er jeg glad for min skat. jeg har også lavet noget til dig"
han førte hende roligt om ved køkkendøren og vidste hende den lille have han havde lavet til hende.
"så skal der bare købes frø så har du din egen køkkenhave"
sagde han roligt og strøg hendes kind ganske roligt.

[Deleted]

Sommerfugle fløj vildt da han tog hendes hånd og fortalte han havde lavet noget til hende, hun fulgte ivrigt med og blev helt målløs. Så kom der et stort glædeshvin fra hende og hun omfavnede ham, klamrede sig ind til ham og havde tåre i øjnene, men ingen han ville kunne se lige nu. Amadea var så ufattelig lykkelig og fattede ikke hvordan hun kunne være så heldig!
"Tusind tak skat, du er den mest vidunderlige mand i verden!" Hviskede hun med et lille hulk og krammede sig så endnu mere ind til ham, hun kunne slet ikke lade være og hun var helt overvældet. Normalt fik hun aldrig ting hun kunne lide, men han gav hende i forvejen alt og nu dette.
"Så må jeg jo afsted i morgen, jeg vil ikke være mere væk fra dig i dag. Jeg har savnet dig." Mumlede hun stille, mens hun stod og nød duften af en hårdarbejdende mand, hendes hårdarbejdende mand.