Just looking around

[Shinal Deidara]

Shinal gik roligt rundt i haven i Nira. Hun havde hendes rustning på, i det hun lige havde fået fri fra arbejde. Hun skulle egenlig følges hjem med hendes far, men han havde et vigtigt møde med en general. Derfor havde Shinal aftalt at mødes med ham i haven, så hun havde lidt at se på, imens hun ventede. Folk ville nok ikke klage over, at hun kiggede sig omkring, for hun var jo ikke til besværg og hun var tilgengæld også kriger for Nirelia. Vejret var køligt og selvom at solen skinnede, så var der ikke varmt. Haven var ikke så smuk, som den var om sommeren, desværre, men denne have ville aldrig blive kold og trist. Selvom planterne var ved at visne, var der stadig noget smukt og fred fuldt var haven, ligesom skoven, der bare blev flot af efteråret. Men i det det var koldere, havde Shinal handsker på, samt hendes hætte over hovedet, for at dække hendes øre. Hun var dog klar til at tage hendes hætte af, så snart hun så andre folk. Hendes mor havde lært hende meget om manerer og man havde aldrig ens hoved dækket, når man mødte andre folk. Især ikke, når de var vigtigere end en selv. Det gode ved at være elver, var at man havde en utrolig god hørelse. På den måde kunne hun hører, hvis folk kom, før de ville se hende med hætten over hovedet. Men hun følte at hun godt kunne gøre det, i det at det var så køligt som det nu var.

[Fahim Zacharis]

En bænk... En bænk der skulle laves, det var da en sær ting at ville have lavet på denne tid af året, men hvad skulle han gøre ved det? han var jo blot en der lavede ting, men det var jo deres sag hvad der skulle laves, han gjorde det bare. Så han måtte også uden for denne dag, men en god tyk brun trøje og et par gode tykke bukser, for det nyttede ikke at have meget tøj på når han alligevel skulle ned og kravle sikkert på den kolde klamme jord, men hvad så havde man jo en undskyldning når man nu blev musik.
Der var vidst andre ting i haven der skulle fikses men han havde vidst lige glemt hvad det var, men så måtte han jo bare gå og undersøge nogle af tingene om de var gået i stykker, så der skulle da nok gå nogle timer mens han var herude, men han regnede nu ikke med at blive syg og hvis han blev det så var der sikkert nok nogle der skulle pylre om ham så det gik vidst lige, selvom han hadede at være sengeliggende, for så kunne man jo intet lave. Nå men han gik nu roligt igennem haven for at komme hen til den bænk de havde snakket om, han så lidt på planterne der fandtes i haven, det så smukt ud om sommeren, selvom han ikke rigtigt tilbragte tid herude fordi der var altid andre steder på slottet som kaldte efter ham og så måtte han jo gå dertil. I den ene hånd havde han en trækasse med håndtag hvor de forskellige redskaber lå, en kasse han selv havde lavet så han slap for at rende med en kurv, for det så bare for dumt ud, så meget tøs var der altså ikke over ham.
Han så en anden skikkelse ude i haven hvilket frembragte et smil over hans læber, for så var han da ikke den eneste som var herude i kulden i stedet for at være oppe på slottet i varmen, eller kom jo an på rummene men det var stadig varmere end det der var her. De brune øjne gled væk fra skikkelsen for at søge efter den bænk de forskellige havde snakket om skulle laves inden sommeren, men hvorfor ikke bare vente til foråret havde han spurgt, men han var blevet sendt afsted for det kunne absolut ikke vente til foråret, hvilket han egentlig godt kunne brokke sig over for det var ikke til at sige hvor hård vinteren ville blive så han skulle sikkert kigge på den til foråret alligevel.