|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 18:36:30 GMT 1
dagen havde været fyldt med blæst og da natten kom lagde blæsten sig også. Ali bevægede sig ud i natten. hun havde hverken mor eller far mere. de havde udstødt hende. hun kom til skoven og så på et træ hendes far var igang med at hugge ned. hun lagde sin frie hånd ned på sin bamses hoved. hun slikkede sig om munden og mærkede sin mave knurre. et par kom igennem skoven. Ali gik mod paret og da kvinden så den lile triste ali tog hun hende op og krammede hende og snakkede med manden om at beholde hende. og pludselig satte Ali sine tænder i halsen på kvinden. hun gispede og det blev kun stoppet fordi manden tog ali og kastede hende væk og paret stak af. Ali havde blod ned af sig og log ned af et træ da manden havde kastet hende ind i træet. Ali tog sine knæ op til sig og tog bamsen ind til sig og begyndte at klynke. hun var stadig sulten og tørstig. og ret så forvirret. hun sad roligt i sin røde kjole og følte sig alene.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 13, 2014 19:08:00 GMT 1
Det hade være en blæsenden dag, og Carmilla var glad for hun ikke hade vær ud over hovedet, men trygt kunne ligge og sove i den hytte hun hade skjult sig i for solen. hun var på vej hjem til sin bjerg hytte hvor hun lige for tiden opholdt sig, men hun hade være en tur til byen for at sælge nogle af de smykker hun hade fremstille og det hade hun tjent ganske fint på, hun hade også lidt med hjem, i form af sølv og bronze der skulle smeltes og laves til ny smykker, lidt tøj og lidt andet. alt det var bundet på ryggen af en sort hest, som Carmilla trak gennem skoven da der var for trangt til hesten ville rides i gennem, så måtte man jo trække. Carmilla hade sin sorte rejse kappe på, som dække hele hendes krop og hoved. hendes hvide hår var skjult under kappen, og kjolen hun hade på var mørke blå og gik ned til hendes fødder hvor hun hade et par sort flad sko på, kjolen var i flere lag, så den strutte en smule men ikke meget til kappen ikke kunne dække hende. hun hade gået i nogle tiden inden hun tydelig kunne duft blod i luften, hun var selv svagt sulten men hun kunne vente noget i nu, men denne pluslig duft af blod fik hende til at gå i den retning lugten kom fra, hun fuldt den til hun kom til et træ, hvor hun så en lille pige side krøben sammen og klynke. hesten pruste og stampe uroligt, men roligt bandt carmilla hesten til et andet træ og gik så hen mod pigen, og stillte sig for and hende. hun kunne duft blodet på pigen og hun satte sig roligt ned, på hug hendes ansigt var skjult af kappen så pigen ville ikke kunne se hendes ansigt, "er du såret lille ven?" spurt hun med en flødes blød stemme og så på pigen og studer hende for at se om blodet var hendes eller ikke.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 19:23:36 GMT 1
Ali holdte sin bamse ind til sig. den var brun og tydelig i mørket. hun holdte den op mod ansigtet. hun hørte pludselig en hest og så med øjnene og så en skikkelse komme mod hende. skikkelse satte sig ned på hug og snakkede. Ali løftede hovedet og man kunne så blodet ned af hendes mund. hun tog sig til baghovedet og så ned i bamsen igen. "manden kastede mig ind i træet. mit hoved gør ondt" Sagde hun til kvinden der lød sød. hun virkede da bekymret i forhold til hendes forældre. de forældre der blot havde smidt hende ud. hun så op på kvinden og snøftede lidt og tørte øjnene ned i bamsen og så op så man kunne se blodet igen. "hvem er De" så og huskede sine manere hendes mor havde haft lært hende. fremmede sagde man de til ikke du til selv om kvinden sagde du kunne det jo være en tale fejl pga bekymring.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 13, 2014 19:34:45 GMT 1
Carmilla så på den lille pige der nu så op på hende, hun så blodet om hendes mund og ja det gav jo svaret på hvorfor hun lugt af blod. carmilla fiske et lille lommertørklæde frem og forsigtig lod hun en hånd glid frem mod pigen, carmillas hud var næsten krid hvid fingerne var tynde og blød så man skulle ikke tro hun var smed. hun lod forsigtig hånden lægge sig på pigens kind og løft hendes hoved lidt op, med en anden hånd brugt hun lommertørklæde og tørt blodet væk fra hendes mund. "nå da det var ikke særlig pænt gjorde af ham.. hvor er manden så nu?" spurt Carmilla med samme stemme føring som før og så på pigen, hun holdt ansigt skjult for pigen forsat hun vist ikke helt om hun ville vise hende sit ansigt og sit unaturlig hvide hår. hun var det et menneske ville kalde en albino men ja hun var nu fuld blods vampyr så det var vel ikke så unormalt at hun var bleg og hade røde øjne, men at hun så hade hvidt hår var så en anden ting. hun fik fjerne blodet og så på pigen der spurt hvem hun var, "jeg hedder Carmilla.. og dig? hvad laver du dog helt her ude alene? hvor er din forælder?" hun så på hende, og den ene hånd til sig, men den anden had hun stadig under pigens page ganske blidt, hvad pokker lave sådan en lille pige alene her? kunne hun vær bleven forvandlet og der efter udstøt? eller stukket af? eller noget helt andet måske? hun så på hende, før hun tog hånden til sig, og forsigtig trak sin hætte af så pigen kunne se hendes ansigt, de røde øjne lyste rødt og ansigt var holdt i en helt rolig og fast mine uden at virke farlig eller kold over for pigen.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 20:09:35 GMT 1
Ali mærkede en hånd tage om hendes hage og løftede hendes hoved. hun så op på kvinden og så lommetørklædet. hun lukkede øjnene da hun blev tørt da det mindede om hendes mor der vaskede hende når hun havde været ude og lege. hun så op på kvinden da hun spurgte til manden. Ali så lidt rundt og så ned på bamsen. "han stak af med kvinden jeg kom til at bide." Sagde hun og virkede skamfuld og alligevel stolt. hun kunne godt lig denne kvindes bløde hænder. de var som hendes mors. hun så på kvinden da hun pludselig trak hætten af og vidste sine røde øjne og hvide hår. Ali så på sin tot hun havde bundet op. hun var blondt men hun også kunne få hvidt hår?. hun så på kvinden og man kunne se tårene i øjnene på Ali ved det sidste spørgsmål. "Jeg hedder Ali, og de... og de vil ikke ha mig mere. de sagde jeg skulle skride og ikke vende tilbage. så jeg har ingen steder at være" Hun savnede sin mor og far hun så kun på bamsen nu og krammede den ind til sig og trak benene op til sig. "jeg troede de ville blive glade over jeg pludselig var rask" hviskede hun still.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 13, 2014 20:25:03 GMT 1
Carmilla så på pigen som hun sag at manden var stukket af, og at han hade tage den kvinde med som hun hade bidt. carmilla kunne godt se at det forsøg på at få mad ikke var gået helt godt, men stadig at lige frem smide med en lille pige, nogle folk skulle bare have smæk og carmilla hadet andre væsner ind vampyr. hun så roligt på pigen som hun stadig hade fat i hendes hage, dog flytte hun hånden op på pigens kind. at hun fortalt at hende forælder bad hende om at skrid forklar en del. det ville sige hun var en nyblods, og at hendes forælder i skræk hade smidt hende på porten. et sted rørt det noget ved carmilla, selv vist carmilla ikke hun selv var et hitte barn som hendes far fandt for mange år siden, det var de følelser der lige nu kom frem i hende. "ali..et pænt navn" sag hun bare ganske roligt og så på pigen, hun kunne da ikke efterlade hende der solen ville bare tage hende. hun tog det dog roligt og tog hånden til sig og rejste sig op og så rundt, pigen skulle have blod ellers ville hun blive syg, carmilla gik hen til hesten der stod roligt og vente, hun fiske en flaske frem det var noget reserve blod hun hade med til turen, hun åbne den og gik hen til ali og satte sig på hug igen, "her.. du må vær sulten" hun rakt flasken til ali flasken var en mellem stor flaske som svar til en god stor flaske vin ca. hun så roligt på pigen og lod hende drikke det hun hade brug for, vis det så betød det hele så måtte det være sådan, "var du syg før ali?" spurt hun og så på pigen og sad ganske roligt på hug og så på hende mens hun så roligt på pigen, hun ville gerne snakke med hende og lære lidt om pigen for selv om hun så sød og hjælpe løs ud skulle man passe på, sådan piger kunne også vær farlig og lumske for nogle snød jo og spille bare uskyldig og søde for at røve en.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 20:41:18 GMT 1
Ali mærkede hånden der kom op på hendes kind og hun nød faktisk den rolige berøring og lagde hovedet mod hånden. da hun sagde det var et pænt navn smilte Ali lidt og så på hende. det var rart at få at vide. hun så at carmilla rejste sig op og gik over til en hest. hun så lidt undrene på det og da hun kom med en flaske og spurgte om hun var sulten nikkede Ali og tog hånden stille mod flasken. hun var list bange for at tage den. hun fik fat i den og tog den fra Carmilla og satte den til læberne, hun vippede flasken og mærkede den tykke væske flyde ned af halsen. hvor var det rart. hendes spørgsmål gjorde at Ali tog flasken ned og så på Carmilla med blod røde læber. "jeg har det med tit at blive syg. og før dette skete at jeg pludselig var rask var jeg meget meget syg, hørte min mor sige jeg var døende til min far." sagde hun og så ned i flasken som allerede næsten var tom. hun havde vidst virkelig været sulten. hun så på Carmilla og rakte flasken til hende. "skal De også ha?" hun slikkede blodet af sine læber og man kunne se hende små barne hugtænder. det var tydeligt at hun ikke var en voksen og kun et barn for hendes tænder var ikke så lange som en voksen fuldblods eller en voksen nyblods.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 13, 2014 20:57:53 GMT 1
carmilla sad roligt på hug og lod ali drikke alt det hun kunne til hun stoppe for at svar hende, at den lille pige var dødenden da hun blev bidt var trist for det ville vær synde af så køn en lille pige bare død på grund af sygdom. hun så på hende og smile blidt "bare rolig.. du bliver ikke syg mere.. kun vis du ikke får blod nok når du har brug for det" hun så på hende, den lille pige skulle jo læres op i at finde blod, og have hjælpe i starten for ja at bide nogle ville vær svært når hun var så unge og hendes tænder ikke var større, og at hun så heller ikke have styrken til at bid en voksen sådan ordenlig hade også noget at sige. hun så på hende, og ryste på hovedet "nej drik du bare det hele.. du må vær tørstig" hun så på hende og smile blidt. hun lod ali tømme flasken og tog den der efter og gik tilbage og lage den væk, hun gik så hen til ali og rakte hende en hånd så hun kunne hjælpe hende op, "kom... du kan ikke blive her..slet ikke når solen står op" hun så på ali og lod hende om, hun hade lyst til at tage hendes hånd eller om hun selv ville komme op, for hun kunne altså ikke blive her og carmilla måtte tænke sig om for pigen skulle have et sted og være, og nogle måtte tage sig af hende for alene kunne hun ikke være det var carmilla vær ret sikker på. hun så rundt og kigge lidt omkring, vis de skulle nå hendes sol sikker hytte inden morgen solen kom frem, skulle de til og gå nu ellers ville de måske ikke nå det i sær vis ikke snart skoven blev minder tæt og hun kunne få hesten til at ville bær dem begge gennem skoven, i en lidt beder fart ind blot normal gå tempo.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 21:27:49 GMT 1
hun så på Carmilla og lyttede til hende. aldrig mere syg? var det rigtigt, det lød næsten for fantastisk. hun så på hende og smilte lidt. det var skønt. hun fik lov at drikke resten af blodet og tog flasken til munden og lod blodet glide ned af halsen og ned af hendes hals. hun nød faktisk smagen. hun tømte den og rakte den tilbage til carmilla. hun var en sød kvinde hun kunne godt lig hende. hun så på hende og da hun rakte hånden til hende og sagde hun ikke kunne blide smilte hun lidt og tog fat i sin bamse med et stramt greb og tog så fat i Carmillas hånd og kom op og stå. hun så på Carmilla og smilte. "tak. du er sød." sagde hun lavt og det var tydeligt at hun ikke var en af dem som spillede. hun var faktisk forladt og alene. hun så på hesten da Carmilla førte hende mod dem og havde faktisk ikke været tæt på en hest. hendes mor havde ikke ment det var passende for en lille pige måske når hun blev større hvilket hun ikke gjorde nu. det var dog ikke noget at gøre ved nu.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 13, 2014 21:39:19 GMT 1
Carmilla så roligt og så på ali som hun sag hun var sød, hun smile lidt for det var ikke noget hun hørt særlig tit at hun var for normalt var hun en stille og kold kvinde over for fremme, men ikke over for børn og slet ikke over for vampyr børn. hun tog hende roligt med hen til hesten der kigge ned på carmilla og pruste, nu hvor blodet var væk var den mere rolig. carmilla strøg hesten over mulen før hun så på ali og ganske rolig tog fat under hendes arme og løft hende op og satte hende på hoften og så på hende, "du skal ikke vær bange for hende.. hun er en ganske rolig hest" hun lod ali rør hesten vis hun ville og lod hende blive lidt mere tryg ved den inden hun roligt løft ali helt op og side på hesten og sikker sig hun sad ordenlig på sadlen, "hold godt fast så du ikke falder ned okay" hun så op på pigen og nusse hende på kinden inden hun bandt hesten op og tog i tøjlerne og begyndt ellers at gå, og hesten satte i normalt skridt. hun gik stille og rolig mens hun ført hesten af sted gennem skoven, for der var et godt stykke vej i nu inden de ville vær i sikkerhed. hun holdt også skrap øje med omgivelserne for at sikker sig de ikke blev overfaldet lige pluslig eller vis der nu var mulighed for en ekster bid mad for hun ville nu også godt selv have lidt med på et tidspunkt, ellers kigge hun tilbage på ali ind i mellem for at sikker sig hun var okay, efter nogle tid spurt hun så "gør hovedet stadig ondt ali?" spurt hun mens hun gik hvider og holdt godt fast i tøjlerne.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 13, 2014 21:59:48 GMT 1
Ali så på hesten og da hun blev løftet op sank hun en lille klumb og så på hesten hun rakte stille en hånd frem og nussede hesten og så på Carmilla hun smilte lidt og blev å pludselig løftet op på hesten ryg hun faldt forover og tog fat o manken på hesten og bed sine tænder sammen i skræk. "jeg.. jeg har aldrig redet før" sagde hun da hun fik at vide hun skulle holde godt fast. hun prøvede at komme op og side og tog fat i sadlen og holdte godt fat i den og i sin bamse. hun var ret bange da det var førstegang. da hesten gik hvinede hun hurtigt og så på hesten der gik roligt. Ali så forskrækket ned på jorden og så så frem og grinte lidt. "det er faktisk sjovt." hun hørte spørgsmålet og tog sig til hovedet med hånden hun havde bamsen i og tog så fat i sadlen. "lidt men ikke så meget mere" sagde hun roligt
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 14, 2014 9:25:38 GMT 1
carmilla så på ali og more sig lidt over hun vine og der efter syntes at det var sjovt at rid. normalt ville hun nok ikke have sat hende der op men de hade travlt vis de skulle i sikkerhed for solen, hun forsatte rolig med at trække hesten frem mens hun lod ali svar på hendes andet spørgsmål. "det var godt.." svar hun roligt og så på hende kort inden hun gik hvider, da skoven enlig så ud til at tynde lidt mere ud stoppe hun, og så rundt de var der snart men nu buret de kunne komme hurtigere der hen, hun gik hen og sadle op og fik sig sat bag ali og roligt lag hun en arm om ali, "vi sætter farten lidt op nu" hun så på hende og smile lidt inden hun satte hælen lidt i hesten og satte den i trav og så frem ad, hun hold kroppen i en rolig holdning og virke ikke til at være berørt af den hoppen som skete nu hvor de trave hun var vand til at rid. hun forsatte med at holde hesten i trav til de enlig så en hytte længer fremme, hytten hade ingen vinduer og den så gammel og for falden ud, da de kom til hytte stoppe carmilla hesten og hjalp ali ned hvor efter hun bandt heste til et langt reb der var ved et træ så den kunne gå rundt og spise vis den ville, hun tog den stor sæk med tingen og roligt løft den af hesten og åbne døren ind til hytten, "kom... her kan solen ikke rør os" hun gik roligt ind i hytten, hytten inde i var ikke så grim som uden på, der var en simpel dobbel seng, et bord med et par stole, en kamin og et gammel bade kar det var sådan set det, på væggenden hang der stor lyse holder som carmilla tændt med et fyrtøj så rummet fik mere lys og ikke virke så dunkel.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 14, 2014 12:44:49 GMT 1
Ali sad roligt på hesten og da Carmilla pludselig stoppede og satte sig om bag hende og lagde en arm om hende holdte hun fast i hende. hun mærkede hvordan det hoppede og så rundt imens. alt hoppede for lille Ali og hun grinte lidt af det. da de kom til hytten så hun lidt skeptisk på hytten og blev hjulpet ned. hun løb en gav rundt om hytten da carmilla sagde hun skulle komme ind. "Men Carmilla der er jo ingen vinduer?" sagde Ali og troede bare at carmilla havde gardiner til at skærme for solen. hun gik ind i hytten og gik over og sætte sig på en stol og krammede sin bamse. hun vidste ikke rigtigt noget om vampyre. hvorfor måtte solen ikke røre dem? og hvorfor var hun så frisk her om aften hvor hun plejede at sove? hun forstod ikke rigtigt noget af det hele.
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 14, 2014 15:32:24 GMT 1
Carmilla fik tændt lysenden og lukke døren til hytten, solen ville nok stå op om en time måske 2 ca. hun så på ali og kunne se hun var forvirret over der ikke var vinduer, men det var sikkert også fordi hun ikke ane noget om vampyr. hun så på hende og smile blidt og satte sig på en stol ved siden af hende. "hytten her er gammel ali.. og er bygge til man kan skjule sig her.. vinduer ville have lade lys her fra komme ud og så ville folk kunne finde stedet.." hun så på hende og strøg over håret og smile, hun så roligt på hende og strøg hende blot over håret lidt tid "er der noget du gerne vil vide ali?" spurte hun og så på hende og lag hånden på ali's skulder og så blot ganske roligt på hende, mens hun blot hade hånden roligt på hendes skulder og bare vente på hvad en spørgsmål ali hade og hvor mange hun nu kunne have for det ville ikke under carmilla at ali hade masser hun gerne ville vide og det var også fint nok, hun var jo bare et barn.
|
|
|
Post by Hoshi Catrin Mill Phalfan on Jan 14, 2014 19:29:22 GMT 1
Ali sad og vippede med benene da Carmlilla kom over og satte sig og fortalte hvorfor der ingen vinduer var. så det var en skjule hytte. det gav da lidt mening for lille Ali. hun så rundt på rummet. hun så ind i de røde øjne der mødte hende da hun fik at vide hun kunne spørger om noget hun ville vide. hun lagde en finger på hagen og tænkte. der var så meget. hvor skulle hun begynde. hun havde så mange spørgsmål og så lidt svar. hun så ned i gulvet og mumlede for sig selv og der gik ca 10 minutter før hun så op på Carmilla. "Hvorfor er jeg så tørstig hele tiden?" hun slikkede sig om munden og tænkte på kvinden hun havde bidt det havde været så lækkert. hun havde kunne drikke det hele og hvorfor var det som om det var det hendes tørst hungrede efter.... blod? hun havde altid set blod som tegn på man var kommet til skade. og nu... nu ville hun gerne se det meget mere. se det, lugte det, smage det, føle det ned i halsen. det var så underligt.
|
|