|
Post by Lily Demonheart on Jan 19, 2014 18:27:12 GMT 1
Det skete ind imellem, at Lily sov længere end alle de andre i huset og denne lørdag var ikke nogen undtagelse fordi, at hun havde bevist lade som hun sov da hendes far havde være inden for at tjekke op om hun sov eller ej. Grunden til at Lily gjorde det var fordi at hun vidste at der ikke ville være nogen hjemme om formiddag samt det meste af eftermiddagen - måske med undtagelse af hendes storebror Mark. Men da hun var sikker på at alle de andre var tage afsted så stod hun op og kom i tøjet hvilke bestod af en simple lys kjole der blev gemt væk under en sort kappe. Da hun kom ud i den store stue der hang sammen med det åbne køkkenet så kiggede hun over imod døren, som førte ind til Marks værelse og ligesom mange gange før så var den lukket, hvilke hun bare gik ud fra at det måtte være fordi at han sov.
Men hun fandt hurtigt en kurv frem og pakkede noget brød, nogen æbler foruden noget af det tørret kød, som hun vidste at der ikke ville være nogen, som ville bemærke at der manglede. Hun havde aften forinden fundet en af de gamle kapper frem, som hun aldrig brugte længere og selv den blev pakkede ovenpå alle madvarerne, som hun havde haft lagt i kurven. Det var nok en af fordelene ved at bo så mange mennesker under sammen tag - Nemlig at der altid var mere end nok mad. Dog, så søge hun så vidt som muligt for at være så stille, som hun kunne bare fordi hvis nu Mark var hjemme. Hun forsøgte da også at lukke hoveddøren meget forsigt selvom det dog ikke lykkes for hende, da kom et hårdt vindstød indenfra huset, hvilke bare fik døren til at smække i og give Lily et mindre chok - sådan at hun nær havde tabt kurven. Hun kunne ikke lade vær med at komme med et suk fordi at det vindstød kunne komme fordi at Ashley endnu en gang ikke havde lukket vinduet inden på hendes værelse.
Lily træk hætten på kappen godt op over sit hoved efter at hun havde sikkert sig, at der ikke var nogen udenfor der kunne se hvor hun smuttede hen. Men først da hun var sikker på der ikke var nogen, som kunne sladder til hendes forældre eller nogen af de andre i huset så søgte hun om på den anden side og ind i skoven der lå lige bagved. Da dette ikke var første gang hun tog den tur ind i skoven så vidste hun udmærket hvordan hun skulle finde hen til den forladte hytte der lå et godt stykke indeni skoven og det var kun for lidt over en uge siden, at hun havde haft søgt hen til den hytte på en udfordring af drengene, som hun gik i klasse med. Hytten var en, som eftersnige være hjemsøgt og dog, så da Lily var kommet tæt nok på hytten så havde hun set en meget smuk kvinde gå ind i den. Da kvinden havde haft båret på en masse brænde så troede Lily at kvinden måtte bo i den hytte og alligevel så kunne det ikke passe sammen med at den skulle være forladt samt hjemsøgt. Så de efterfølgende dage havde hun søgt over imod hytten for at se om kvinden stadigvæk var der, hvilke kvinden var. Men da Lily havde besluttede sig for at give sig til kende overfor kvinden så var derfor hun havde pakkede alle de ting hjemmefra, som hun havde haft gjort. Da hvem kunne sige nej til en hjælpende hånd, som kom med mad op til den kommende vinter?
|
|
|
Post by Oisterlia on Jan 19, 2014 18:39:44 GMT 1
Siden at hun havde forladt lejren så havde Oisterlia søge bevist for at holde sig på afstand alle mulige og hun havde endag haft gemt sig i et træ den ene gang, hvor der havde kommet nogen jæger over imod hendes retning. Men da hun var kommet fordi en efterladt og tomt hyttet så besluttede hun sig for at det ville være et godt sted, at gøre et hold - bare et par dage mens hun samlede nye forsyninger til sig selv. Da det havde det ikke rigtig havde lykkes hende at finde nok forsyninger så havde hendes lille ophold i hytten trukket ud og gjort at hun efterhånden være i hytten i lidt over en uge.
Men indeni selve hytten var der intet andet end et meget lille bord og to stole foruden et ildsted. Da Oisterlia havde opdage aften forinde en lyshåret holde øje med hytten så var hun blevet enig med sig selv om at det var bedst at hun kom videre og dog, så da hun var vågnede op den morgen, så var hun så træt og dårlig tilpas, at hun næsten ingen kræfter havde i sig. Det var også derfor hun stadigvæk lå ovenpå det ene tæppe, som hun havde tage med hjemmefra lejren og hun havde et tæppe over sig mens hendes blik bare lå indeni den næsten uddøde ild i blåstedet.
|
|
|
Post by Lily Demonheart on Jan 19, 2014 19:23:24 GMT 1
Da Lily nåede frem til hytten så virkede den ret tomt på afstand og hun stod i nogen minutter mens hun overvejede om hun skulle gå der hen eller ej selvom hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv så var hun ret nervøs sammetide med bange for, at gå hen til døren. Men da Lily kunne hører drengen, som hun gik i klasse med drilleri. Så endte det med at hun gik hen til døren og banket på. Men der ikke kom noget svar indenfra hytten så gik hun hen til en af vinduerne og kiggede ind. Lily kunne ikke lige få øje på kvinden, som hun ellers havde haft lagt mærke til der havde gået ind og ud af hytten de sidste par dage. Det eneste, som Lily kunne se var et tæppe der lå henne foran pejsen og det fik Lily til at tro kvinden måske bare ikke var i hytten lige nu. Derfor satte Lily kurven ved døren og blev enig med sig selv om hun ville komme tilbage efter den senere på dagen. Lily smuttede hjem af for at få noget frokost, da det efterhånden var ved at blive sent op af dagen.
|
|
|
Post by Oisterlia on Jan 19, 2014 20:08:20 GMT 1
Da der pludselig blev banket på døren så skyndte Oisterlia sig at gemme sig over under det ene vindue og lyttede efter lydene udenforan døren. Hvem det var der havde banket på døren og hvad personen ville havde Oisterlia ikke styr på. Det var først da hun var sikker på at der ikke længere var nogen udeforan døren før at hun rejste sig lidt op og hun nåede da lige at fange et glimt af noget lys hår, som forsvandt over mellem træerne. Ikke før at Oisterlia var sikker på at personen ikke lige pludselig kom tilbage gik hun hen til døren for at åbne den. Stort set med det sammen, som hun havde gjort det så lade hun mærke til den kurv der stod og hun vidste ikke lige i starten om hun skulle tage den ind i hytten eller ej.
Det endte dog med at hun gjorde det og hun kunne ikke lade vær med at smile lidt da hun så indholdet. Næsten lige med det sammen begyndte hun at spise en af æblerne og hun havde næsten glemt hvor godt sådan et smager, da hun igennem de sidste par uger kun havde levet af de bær, som hun havde kunne finde. Men da hun var ret overbevist omkring det ikke længere var sikkert, at blive i hytten så valgte hun at pakke de ting, som hun havde ned i hendes taske, som egentlig bare var en sæk. Hun pakkede også brødet og æblerne, som havde være i kurven. Men hun valgte dog, at flettet en krens af nogen af de blomster, som hun havde samlede ind dagen forinde og da hun var færdig med det forlod hun hytten. Hvor hun satte kurven foran døren efter at hun havde lukkede den og hun lade krensen ovenpå kurven, som tak til den lys håret der havde sat den foran døren til hende. Oisterlia søgte over bagved et gamle stort træ fordi, at hun ville gerne se hvordan den lyshåret reagere når hun så krensen. Dog, så kunne Oisterlia mærke på hendes krop at den ikke var glad for at hun havde bevægede sig udenfor i da det ikke længere var så varmt i vejret, som det havde være da hun havde forladt lejren. Men hun havde i sinde at smutte fra hytten lige så snart, som hun havde se det hun ville.
//out ?
|
|