Et besøg

[Regina Herdeiro]

Det var efterhånden længe siden hun havde været her, hendes gamle hjem, slottet hvor hun var vokset op, blev forelsket første gang, hendes første violin og her hvor hendes halvt adoptivdatter boede og regerede, alle disse følelser og tanker for igennem hende som hun red ind på gårdspladsen på den hvide hingst som hun havde fået den gang hun flyttede fra slottet for at være tættere på hendes elskede greve, bare så hun altid kunne finde hjem til slottet igen. En flot gave i hendes eget hoved, for hun havde jo ikke haft brug for mange ting, eftersom Shade jo havde hans eget sted og hans døtre havde været så dejlige og søde, selvom det ikke altid havde været lige nemt så havde hun da fungeret godt sammen med Odette ihvertfald som virkede til at have accepteret hende så hurtigt. Hun havde det så godt der hvor hun var, men endnu en gang var Shade rejst væk og hun havde sådan savnet ham, og hans piger havde travlt med deres ting, så hun havde bestemt sig for at besøge hendes gamle hjem, blot for ikke at føle sig så alene til trods for hun var omgivet af tjenestefolk og slaver.
Et smil spillede over hendes læber som hun steg af hesten og lod en stalddreng overtage den, inden hun trådte op af trapperne, nikkede kort af vagterne før hun gik hen af gangen og ind i tronsalen hvor hun havde håbet på at finde Drazilla, hvis hun altså ikke havde for travlt til at snakke hende, men kendte hun den kvinde ret så lavede hun sjældent meget til trods for hun var dronning, dog håbede hun ikke at hun fandt hende fuld eller bare i et dårligt humør, for man kunne jo aldrig vide hvad der ville ske hvis det var. Hun trådte ind i tronsalen og så hendes dronning oppe på tronen med noget der lignede en farmer på knæ nede foran hende, som om han bad hende om noget, derfor valgte hun at blive i baggrunden og ventede til det var hendes tur for hun ville jo ikke gøre hende sur eller noget ved at forstyrre hende.

[Drazilla Dragoens]

Endnu en lettere kedelig dag var gået, folket havde deres problemer og Zill havde valgt at lytte til nogle af dem, nu var hun endelig nået til den sidste, eller rettere nu havde det kedet hende så meget at resten var blevet sendt hjem og denne mand var blevet den sidste som hun ville lytte til. Hun sad tilbagelænet i tronen men virkede ikke sønderlig underholdt som han sad på knæ foran hende og fortalte om de problemer han havde, penge som han manglede for at kunne dyrke hans jord efter den var blevet hærget så han manglede penge til at opbygge den igen og hans dyr sultede så han snart ikke have noget levebrød.
Zill så dog kort væk fra ham som der var bevægelse meget langt nede i tronsalen, hvor hun fik øje på Regina og smilede skævt inden hun så på farmeren igen. "Stop jeg har hørt nok.." beordrede hun. "Du kan få 100 sølvmønter for din gård og en slave. Når du har betalt alle 50 sølvmønter tilbage kan du få din gård igen, indtil da ejer jeg den. Betaler du ikke tilbage i løbet af 10 år ejer jeg gården og dit liv sammen med din familie" sagde hun roligt for det burde være rigeligt da gården ikke kunne være meget værd men 100 sølvmønter burde lade ham komme en meget lang vej sammen med en slave til at lave det hårdeste arbejde, for hun var jo ligeglad med den persons liv. Farmeren sukkede stille og nikkede som han gik hen til skriveren der havde noteret det hele og skrev under på det hele, dog smilede ham lidt som om han var lidt optimistisk med at det hele så lysere ud for med så mange penge som han fik udleveret sammen med en ung mandlig slave skulle nok hjælpe utroligt meget. Så han fik en pose med penge og en snor med en slave i som han trak afsted med ud af tronsalen og hjemad.

Zill rejste sig fra tronen "Sæt et bord op med mad og 2 stole, jeg er skrupsulten" sagde hun højt som hun gjorde et håndtegn til slaverne om de skulle stille det frem, selv gik hun ned imod Regina med et stort smil og nærmest armene slået ud til at hun ville kramme hende lige så snart hun kom tæt nok på.

[Regina Herdeiro]

Som altid stod hun pænt i baggrunden og ventede på at Drazilla blev færdig med det hun nu havde gang i, for med flere års erfaring var det bedst at vente til det blev ens tur, så hun stod pænt med foldede hænder og så hendes taske blive båret forbi hende af en slave op til hendes gamle værelse, for hun havde i sinde at blive her i nogle dage, bare fordi hun ikke var sikker på hvornår Shade egentlig kom hjem igen, hvor hun dog savnede den mand, hans smil og hans ord, han forstod virkelig at snakke for sig og få hende til at føle sig elsket.
Nu mødte hun da også et dejligt velkommende syn med en smilende og indtil videre ædru Drazilla der var glad for at se hende, så hun valgte at gå hende i møde med åbne arme som hun omfavnede hende med da de var kommet tæt nok på og slap hende blidt igen efterfølgende for det ikke skulle gå hen og blive pinligt. "Hvor er det dog længe siden min kære pige. Dejligt at se dig ædru" smilede hun eftersom det var godt at se hende ædru og smilende, som om der var sket et eller andet men der var stadig ingen ekstra trone så der var måske ikke en ny mand i hendes liv, måske havde hun accepteret det? En tanke strøg igennem hendes sind som gjorde smilet forsvandt lidt igen "Jeg kondolere for tabet af Kaos, han var en alle tiders følgesvend" sagde hun med lidt sorg i stemmen for hun var ikke kommet for at trøste hende som hun burde have gjort, men nyheden havde været så længe undervejs at hun til sidst havde ment det var helt pinlig at dukke op, så hun havde svigtet hendes pige men håbede lidt at hun kunne gøre op for det igen, på en eller anden måde til trods for hun ikke ligefrem havde nogle forslag til nye kæledyr.

[Drazilla Dragoens]

Det var nu godt at se Regina igen, så et kram havde været på sin plads, specielt fordi hun jo var glad og ædru, glad fordi alt det her kongelig pligter ting var overstået og ædru fordi hun egentlig ikke havde nået at drikke endnu, hvilket var overraskende når man tænkte på hvor meget hun havde kedet sig men det havde nok været bedst at holde et klart hoved til sådan noget her så hun ikke gjorde noget dumt.
"Ey jeg har altså været ædru i flere dage. Men ja det er længe siden" sagde hun en smule fornærmet til at starte med, men hun blødte temmelig hurtig op igen med et grin for hun havde været ædru i flere dage, hvilket også kunne være overraskende, men det var som om hun ikke havde en grund til at drikke sig et hul i hovedet, for når hun ikke kunne vie hendes liv til kærlighed eller fester så var der ligesom ingen grund, det var nok det som gjorde hende nedtrykt når det kom til stykket, for hun kunne jo ikke rigtigt finde en mand der kunne holde til hende.
Hendes smil forsvandt dog ligesom Reginas "Ja mangler ham stadig, og den nye kattekvinde er bare ikke det samme. Men ikke mere om det vi skal ikke ødelægge en ellers god stemning" sagde hun roligt med et skævt smil for det var måneder siden Kaos var gået bort og hun havde fået denne kattekvinde, så det undrede hende egentlig hvor ham Kayton blev af, men igen hun havde ikke kattekvinden ved tronen men inde i et rum fordi hun egentlig ikke gad se på hende hele tiden. Hun lagde en arm om Regina og trak hende med sig hen til det bord og de stole som var blevet opstillet for nu kunne de sidde og hygge snakke lidt, men de fik noget at spise, ihvertfald mens Zill fik noget at spise for hun var skrupsulten fordi hun ikke havde spist eller drukket i flere timer fordi hun skulle sidde og lytte til de pokkers folk.