Baby its cold outside

[Deleted]

Vinteren havde lagt sig smukt, men hårdt i Darklias land, herregården var igang med at blive ryddet for hvem vidste hvor mange gange efterhånden. Gårdpladsen var et rod, alt var faktisk et rod og Shade havde ikke engang styr på hvor pokker hans døtre var henne. Lige nu sad han med sit glas brændevin i pejsestuen med fingre presset mod sin pande mens han prøvede at give sig selv massage for alle de tanker der strømmede som vintervejret selv rundt i hovedet på ham. Hvor mange godtfolk ville ikke miste livet af dette? Det gik ham på, for det betød mere arbejde på at få landbruget til at hænge sammen. Mindre arbejdskraft. Pokkers! Han bundede sit glas og stilte det fra sig, rettede på den mørkerøde skjorte og den mørkebrune vest, han kørte en hånd fast igennem håret og lod sin hånd køre over skægget der ikke var plejet som det burde, det var blevet kræftigt efterhånden. Efter mange måneder uden en stav, sin stok, havde han fået en fremstillet igen og han havde øvet sin magi igen, gjort sig bedre i forsvar, da det efter hans tur med piraterne havde overvundet hans stædighed, han kunne blive bedre. Ilden knitrede i pejsen og spredte varmen i rummet, han kiggede længe ind i ilden, inden han lod sig drive mod vinduet for at se på fremskridtet ude på gårdspladsen.
"Skænk mig et nyt glas!" Kom det roligt fra ham som han tog to fingre op i luften og vinkede hen mod sig. En ung mand nikkede som stod pænt klædt, en tjener tydeligvis. Han skænkede mere brændevin op til greven, og kom roligt hen med glasset på fadet hvor flasken også stod. Roligt greb Shade ud efter glasset og sukkede inden han lod lidt af væsken glide ned.
Nede i gården stormede tjenestefolk og slaver forvirret rundt i den dybe sne som vinden blev ved med at lege rundt med, et evigt arbejde lod det til. Han kneb øjnene lidt sammen, han prøvede forgæves at spotte sine døtre, han vidste de ikke var her i huset, så hvor pokker var de egentlig? Tanken om de var blevet voksne kvinder var ikke helt til at bære, han brød sig ikke om det og følte sig gammel. Selvom han langt fra så sådan ud, derfor passede børnebørn ham ikke helt vildt godt. Eller det at skulle stole på en anden mand til at tage sig af sine døtre ordenlig. Endnu et suk forlod ham, han lod glasset hvile på hans underlæbe, inden han nippede til brændevinen igen. Den fine røde sofa stod klar til at sætte sig, men der var uro i hans sind og at skulle sidde ned lige nu virkede ham umuligt. Mon træning ville være bedre nu hvor han alligevel var så rastløs?

[nyaxie]

Vinden havde drillet det meste af ugen lige netop idag var den mest sammerbejds villig selvom det stadig var dumt at være på himlen, men eftersom det smukke hvide stas der havde lagt sig over det hele var fristelsen til at se det oppe fra ikke til at stå for, og slet ikke for en engel som lod sin nysgerrighed overvinde dens fornuft,
Atter engang havde vindet grevet fast i de store hvid grå vinger og båret Nyax længer og længer væk fra de områder hun kendte, og sikkert også den dej af grænsen hun havde været på det meste af sin tid på jorden, men hun havde ikke kunne se en mulighed for at komme ned imod jorden på grund af den tavlige vind så hun lod vinden bære hende afsted imens hendes blik gled over landet. så hun ville have mulighed for at finde hjem efter denne dum dristige tur. hendes blik fulgte de lys der var i husende samt gårdende under hende selvom der ikke var mange af dem tilbage, dette gjorde hende opmærksom på hun havde forladt de trygge omgivelser hun havde været på, hendes blik faldt på en gård der så ud til at dets beboer havde travlt med et eller andet, hendes blik så studerende på det der skete under hende. imens hun gjorde sit bedste for ikke at lade vinden rive helt afsted med hende,
Hvilket ikke lykkedes for hende i det en hvirvl af vind ramte hende og fik hende til at slå koldbøtter i luften, for at beskytte sine vinger bedst muligt slog hun dem ind imod sin krop og lod sig falde imod jorden imod hendes vilje, kort før hun ville ramme jorden slog hun sine vinger ud der bar hende lidt op igen for atter en vind hvirvel fik slået hende ud af kurs så hun endte ved et uheld inde på gårds pladsen i en bukse sne der nærmest begravede hende godt væk så man kun kunne anse hendes vinger og noget af hendes hår og blå øjne helt rund tosset blev hun der under sneen i håbet om ingen havde set hendes lille uheldige flyve tyr i den drilske vind.

[Deleted]

Alting stoppede da engle landede, folk stoppede op og stirrede mod snebunken, havde de set rigtigt? Det var jo et sjældent syn, ikke mange fik lov til at se engle og derfor gik alting i stå i den ellers travle gård. Derfor, blev stilheden noget der vækkede Shade fra hans tanker, han hævede det ene øjenbryn, hvad pokker forgik der?! Endnu engang trådte han hen til vinduet hvor et syn mødte ham som undrede ham. Alle stod og gloede mod en bunke sne, han rystede på hovedet, idioter.
En ældre kvinde halvstor i bygningen, kom farende mod snebunken, hun snerrede af folk på vejen og løftede armene i arrigskab. Da hun kom frem til bunken, faldt et blødt og varmt smil dog om hendes ansigt. Roligt hjalp kvinden Nyaxie op fra sengen og børstede hende af.
"Du godeste barn, sikke et styrt. Ikke ligefrem vejret at flyve i."Kom det varmt fra hende, hun smilte så stort hendes øjne forsvandt i kinderne, så kiggede hun ud mod folkene som stadig stod lammet.
"SÅ kom dog i sving i tosser! Hvad ville greven ikke sige?!" Skændede hun, som var alle sammens moder. Oppe i vinduet stod Shade helt paf, selv i hans mange års levealder, havde en engel aldrig været noget som hans øjne måtte beundre. Men det gjorde de bestemt nu, hvilket usædvanligt væsen. Han stod som lammet, ligesom alle idioterne. Selvom han faktisk havde lyst til at råbe og skrige over de ikke gjorde deres arbejde.
"Tag Dem ikke af de andre, de har aldrig set en engel vil jeg tro. Mit navn er Mrs. Marlyn, Grevens højre hånd. Jeg holder styr på tosserne her så godt jeg nu formår. Kom mit barn, lad os få Dem ind i varmen." Hendes talestrøm var rolig og varm, hun var snaksaglig og elskede når der kom fremmede til stedet. Der skulle snart holdes vinterbal og det glædet hun sig aldermest til! Der var få dage til endnu, men hun havde travlt som bare pokker med at arrangere. Så selvom det ville være skønt at tage sig af en engel, måtte greven beslutte hvad der ville være bedst. Mrs. Marlyn ville føre englen med sig op til Shade, selvfølgelig med hendes sammentygge.

[nyaxie]

Omtåget af vinden og kulden lod Nyax den venlige dame hjælpe hende op af sneen, et varmt og imødekommende smil gled over hendes læber, imens hun blev helt forbavset over kvindens venlighed, hun kunnde tydeligt fornemme på denne kvinde at hun havde en del at skulle havde sagt på denne gård dog kunne hun ikke lade vær med at lade sit blik glide ud over de stakkels mennesker der var ude i denne kulde et varmt men medfølende smil gled over hendes læber i det hun rettede sine himmelblå øjne imod kvinden foran sig,
"Det må de virkelig undskylde... Jeg havde ikke regnet med vinden ville være så.. u samabejdsvillig.. " Selvom hun ikke havde opholdet sig på dette sted før bukkede hun hovedet kort undskyldende for at vise hun var ked af at forstyrre dem i deres arbejde,
Hun gøs kort i det en vind nåede hen til hende og rev hendes blonde hår tilbage over hendes skulder, og rev let i hendes vinger som hun slog med en kort gang for så at gemme dem tæt ind imod kroppen for ikke at vinden skulle rive hende med sig igen da hun ikke havde lystil til endnu et styrt, Hendes kjole sad lidt tæt ind til hendes krop end den plejer vel på grund af den sne der havde ligget der før Mrs.Marlyn havde fjernet det, hun bukkede dog hovedet ned da Marlyn ville have hende med indenfor,
"Jeg ønsker ikke at være til besvær, Jeg kan tydeligt se at i har travlt her.."Hendes smil var dog stadig varmt selvom hendes krop skælvede kort af kulden og af den irrerterende vind der prøvede på at få fingerne i hendes vinger atter engang.
Hendes blik faldt dog op imod vinduet hvor en fyr stod og stirrede ned på hende, et kærligt smil gled over hendes læber, hans anspændthed lyste ud af hende hvilket hun fornemmede med det samme selv for denne afstand, hun vidste godt ikke alle var heldige som sam at få tildelt en engel til at hjælpe dem med deres bekymringer og sorger. og denne mand var tydligvis en af dem, så lod hun sit blik glide imod Mrs. Marlyn atter engang,

[Deleted]

Folkene var begyndt at styrte rundt igen på opfordring, eller nærmere beordring af Mrs. Marlyn, de havde travlt og der skulle se ordenligt ud og være klart til at ballet kom. Derfor blev Shade ved med at ville have gårdspladsen vedligeholdt. Det gjorde vejret dog ret svært. Da englen valgte at se op mod ham, stivnede han lidt og stirrede stadig, hendes smil gjorde han lagde hovedet på skrå og betragtede lysets væsen. Han hævede glasset til sine læber og drak igen, inden han stilte det på bakken på sin vej ud af pejsestuen. Tjeneren kiggede nysgerrig efter ham, men rettede sig efterfølgende op igen.
Mrs. Marlyn stod og rystede på hovedet. Så vidunderlige væsner, hun sukkede blidt og endte med at tage hendes hånd og trække hende med sig mod den store dør.
"SIkke noget pjat at sige min kære, Greven vil sikkert være beæret over at møde en engel." Kvidrede hun glad, som hun trak englen med sig. Ja sit væsen kunne hun ikke løbe fra, så det var ganske klart folk stirrede noget. Der var alligevel en god gåtur derover, og døren åbnede inden de overhovedet nåede frem til den. Her stod Shade med sin stok og kiggede beundrende på skabningen der var på vej mod hans hjem. Mrs. Marlyn måtte skjule et fnis, det var sjældent man så greven miste melet, så det var i sandhed en ægte fascination fra hans side. Roligt slog hun armen ud mod greven og smilte varmt til Nyaxie.
"Jeg har travlt min kære, dette er greven, han skal nok tage vare på Dem." Lød det ømt fra hende, den moderlige røst fra hende var nærmest overvældende for nogle. Roligt gav hun greven et "opfør dig nu pænt" blik, og forlod så trapperne for at vende tilbage til det evige kaos. Med elegante og målbevidste skridt, trådte Shade helt hen til hende, tog hendes hånd blidt og kyssede hendes håndryg.
"En ære." Lød det roligt og fattet fra ham, han så mod gårdspladsen og slap hendes hånd for at tage sig til panden igen. Ville det nogensinde gå godt til ballet? For mange år siden havde der været en bal han havde taget en ukendt date med til, han huskede hende tydeligt og smilte lidt ved mindet, mon han skulle opsøge hende og se hvordan det gik den unge dame??
"Kom med indenfor, De må fryse efter at have mødt en af de fine bunker sne."Lød det så mere blidt fra ham, et drillende glimt spillede i hans øjne, han smilte et svagt charmerende smil og begyndte at gå. Stokken var tydeligt til pynt, da måden han gik med den på var mere til syn end hjælp.

[nyaxie]

Hun blev helt paf over Mrs marlyn's gode hjerte og nikkede bare og lod hende trække sig med hen til den store dør imens hun betraktede folk som de styrtede rundt for at gøre et eller andet klart, så rettede hun blikket imod Mrs, Marlyn da hun sagde noget, hun kunne ikke forstå hvilken ære det var at møde en engel?
"Jeg forstår ikke hvad æren i at møde mig kan være?"" Hendes stemme var lidt svag da spørgsmålet mest var ment til sig selv, hun lod dog hurtigt sin hånd glide ned på siden af sin kjole og trak lidt op i den for ikke at snuble i den så hun ville ende med at falde igen, man kunne tydeligt se på hendes gans hun ikke var vandtil at ha sne op til anklerne, men selvom hendes skridt var besværet gik hun stadig yndefuld og med stolthed, det lå til hendes race ville man mene.

Hendes blik fangede døren da den gled op og manden fra vinduet kom ud, atter vendte hun hovedet imod Mrs Marlyn da hun fortalte hvem ham i døren var, hun neje kort for ham på grund af sine gode maner, i det Mrs marlyn gjorde tegn til at gå gav Nyx hendes albue et klem for at berolige hende så hun bedre kunne tage sig af kaoset hun vidste godt hvilke virkning det gav folk når en engel gav dem opmærksomhed, det havde hun opdaget med sam når han var i kaos fik hun ham til at slappe af det var også en del af hendes mening med at leve vel, at skabe ro og ikke kaos.

Da greven tog hendes hånd for at ville kysse den nejede hun kort igen, hendes blå øjne skinnede svagt som de for det meste gjorde og smilet på hendes læber var varmt og beroligende da hans anspændthed blev mere tydelig for hende nu som han stod foran hende,
Hun nåede slet ikke at svare før han vendte sig om og begyndte at gå, atter engang rev hun lidt op i sin kjole og små løb lidt for at følge med ham, hendes blik gled rundt på vægende omkring sig,
Endeligt lykkedes det hende at få stemme i brug igen efter alt den forvirring omkring hende, "Jeg vil ikke mene sneen var det væreste, mere vinden,"Hun sendte hans ryg et stort smile eftersom han gik foran hende,

[Deleted]

Roligt nikkede han sagte, men tænkte lidt og åbnede svagt munden.
"Jeg vil mene det er kombinationen i disse to som er værst." Lød det roligt fra ham, Shade var ikke en dum mand jo, det ville være en katastrofe som greve med landbruget som område. Døren bag dem blev lukket, entreen var stor og havde en stor trappe som førte ovenpå, hvor soveværelserne måtte gemme sig. Der var åbent ind til pejsestuen som han førte hende ind i, her stod hans tjener stadig rankt med bakken som dog nu var i den anden hånd da man let fik krampe hvis man glemte at skifte lidt. En køn ung mand var han faktisk.
"Har De brug for tørt tøj?" Spurgte han roligt, da sneen måtte have gjort hendes klæder våde, men måske ikke, dog ville han nu være højlig at spørger ind til det. Pejsen varmede dejligt og værelset var mere end bare varmt, det var skønt og han nød det. Bare den korte tid ude i kuldren havde fået ham til at fryse en smule. Gad vide hvordan engle var omkring alt sådan noget? Hun virkede meget uvant på jorden, hvilket de fleste engle vel egentlig var. Han var overvældet i at få lov til at møde en, så at skulle give slip lige forløbig på hendes selskab skete jo nok ikke.
Pejsestuen havde sin pejs, en sofa til tre personer rammet i guld, med rødt fløjesstof, mørkerødt som skjorten han bar, faktisk mørkere end den. Der stod også en stol på hver side af sofaen skråt, i samme design med en puf foran sig til benene. To borde lavet i kirsebærtræ, mørkt og rødligt, perfekt højde til møblerne og stod mellem sofa og stol på hver side. Bagved stod et stor vitrineskab i samme træ, med smukke glad i krystal indebag ved glasset, samt et par skåle. På hver side stod statuer i sort granit, kunststykker som ikke helt forstillede noget, men i sig selv var ganske smukke. Gulvet var beklædt med mørkebrunt tæppe, væggene var i mørkt træ med smukke mønstre hukket ind i.
"Et glas brændevin?"Bød han så, inden han ville tage sit eget og drikke videre, det ville være uhøfligt og dårligt gjort af ham som vært.

[nyaxie]

hun tyggede lidt på det han sagde og kiggede sig nysgerrigt omkring imens, hendes blik faldt på tjeneren der stod der og sendte ham et mildt og varmt smil inden hendes blik faldt på greven igen,
"lad os bare sige sneen reddet mig fra at få skrammer på måsen" en mild latter forlod hendes læber i det hun kiggede ned af sig selv hendes kjole virkede ikke våd, og den så slet ikke våd ud den havde bare få en lille skramme ved hendes mave så hendes maveskind var lidt blottet det var vel det eneste der var galt med den,
"Det behøves ikke.. det er som om vand praler af den.. eller sne i det mindste"
Hendes blik flakkede dog rundt i rummet for at se det hele det var ganske smukt isære pejsen hun havde dog altid været ganske fasineret af pejse især når der var ild i pejsen hun undrede sig over hvordan det var lykkedes at tæmme et så vildt elemendt som ild,

så rettede hun atter blikket imod ham og skar en grimasse, tanken om vin gjorde hende ør i hovedet efter den dag hun havde taget imod glasvin fra sam og hvad det havde ført til hendes kinder blussede op ved tanken om den naive nysgerrighed hun led af,
"Nej tak som byder... Jeg er ikke på god kant med vin, eller væske der er spiritus i.. Engle bliver nemt påvirket af disse ting. da vi ikke drikker sådanne ting hvor jeg kommer fra, men ellers tak for tilbudet, " Hun haede at takke nej eftersom hun mente det var uhøffeligt men hun ville ikke friste skæbnen med at drikke noget i nærheden af greven da han var ganske køn af et væsen på jorden, og kendte hun sig selv ret hvis hun fik noget ned ville hun blive nysgerrig omkring ting hun ikke burde.

Atter engang gled hendes blik rundt til de faldt på statuerne, hun kunne ikke forstå hvordan sådanne ting blev lavet eller hvorfor man ville ha dem i sit hjem, de var ganske fasinerende at kigge på, det var sikkert en del af det der indretnings noget, hun lod sit blik falde ned på sine fødder kort, og vente så atter hovedet imod greven, med et varmt smil,
"Jeg håber ikke jeg er til besvære. det ser ud til at de har meget travlt.." Sagde hun så endeligt temmeligt lavt men højt nok til han ville kunne høre det, hun ønskede aldrig at være til besvær nogen steder da hun selv mente det ville være uhøfligt

[Deleted]

Hende ord måtte lade en let latter forlade ham, han nikkede sagte, for det havde hun jo sådan set ret i. Blæsevejret alene og sådan et styrt havde været værre for hende, men lettere for ham. Så var gårdspladsen ikke så sjusket og rodet at se på, bare tanken fik ham til at krumme sine tær lidt. Shade tog sit glas da hun havde takket nej, han smilte svagt, et ja selvom man ikke ønskede det, havde været mere uhøfligt. Desuden, så var hans brændevin jo et af de ting han havde allermest kært, hvis nogen drak det uden velbehag ville det være en fornærmelse. Han knipsede med fingrene, tjenestedrengen som stod og stirrede på englen helt forbavset over dens skønhed, skrøbelighed og perfektion, farede sammen.
"Sir?" Kom det spørgende fra ham, Shade så på ham med et lettere strengt blik og rullede med øjnene. Tænk at hans folk ikke var bedre opdraget end at sjuske på jobbet.
"Vand til den unge dame."Mumlede han med en faretruende undertone der viste knægten at han skulle passe på, allerede nu havde SHade en smule ejerfornemmelse, det kom sig rimelig hurtigt når han så noget han ville ha. Blidt gjorde han tegn til at hun skulle sætte sig i sofaen, han nippede til sin vin og ventede til hun havde sat sig med selv at skulle sidde. At hun var til besvær fik ham til at le indeni, mon det var typiske engle at tro den slags? Han gled med elegance ned i sofaen, lagde stokken ved sin side og derefter lagde det ene ben over det andet, så anklen lå blidt over hans knæ. Afslappet og egentlig en blændende smuk mand i sin bedste alder, hverken for ung eller for gammel. Selv beundrede han dette væsen som næsten lyste op i den allerede temmelig oplyste pejsestue, han fattede ikke at endelig fik en engel at se. Gad vide hvad Drazilla ville reagere med en gave af engleart? Tanken gled ikke langt, før han tænkte lidt over hvordan han skulle sige nej til at lege med en engel, drive hende i synd. Shade nippede videre til sin vin, mens han rynkede sine bryn igen, han bekymrede sig om ballet, normalt havde han styr på tingene, men han følte alt faldte fra hinanden. Tjenestedrengen kom tilbage med sin bakke igen, nu stod der både en flaske vin og en kande vand, samt et glas, som han nu stod og skænkede for hende, for så at sætte bakken ned i hendes højde til hun kunne tage det. Efterfølgende ville han vende tilbage til sin plads lige ved døren, klar til ordre igen.
"Det er en ære endelig at møde en engel, De ville såre mig hvis De allerede tog afsted. Jeg vil gøre alt for at lade Dem vide at De på ingen måde er til besvær."Kom det så brændende blidt fra ham, hans intense blik hvilede på hende som han drak sin brændevin og lod til at beundre hende en del.

[nyaxie]

Hun tog glædeligt imod glasset med vand som tjeneren kom med til hende hvor efter hun lod sig glide ned i grevens sofa i den modsatte ende af ham for at gøre mere plads til greven kunne fylde hvis det var det han ønskede, hun lagde hovedet svagt på skrå og tyggede på det han sagde, hun skammede sig lidt over at havde takket nej til hans brande vin men hun vidste godt med turen ned fra himlem var hun allerede lidt rund tosset hvad ville brande vinen så ikke gøre ved hende, hendes knder blussede svagt op ved hans ord, hun kunne ikke forstå hvorfor han fandt det som en ære at møde en engel. hun var ikke bekendt ved hvor mange engle der gik på jorden, to måske tre?

hun rystede kort på hovedet for at få afklaret sine tanker omkring alt dette imens hun nippede til sit glas vand, hun lavede en lille grimasse imens hun betraktede ham hun haede at spøgre ind til hvad der gik folk på men hun kunne tydelige fornemme noget nagede ham som han ikke var tilfreds med så hun slog blikket ned
"Æren er på min side.. det ikke hver dag man får lov at møde nogle rare væsner" Fik hun så endeligt tvunget frem imens hun vendte blikket imod ham, hendes smil var stadig varmt og ømt imens hendes øjne skinnede som små julestjerner,

[Deleted]

Der kom høje knitrende lyde fra træet som lå i pejsen og blev slikket blidt af flammerne, det vendte hans opmærksomhed lidt fra hende. Gnister var før blevet skyld i at huse brændte, så den lyd var han opmærksom på. Shade kiggede nøje, inden han vendte blikket mod englen igen, roligt rettede han sig lidt op og begge fødder ramte nu gulvet igen. Så drak han endnu en tår og stilte glasset fra sig på bordet ved hans side. Han så indtrængende på hendes vinger, han bed sig i læben og lignede en lille dreng som skulle til at gøre noget han ikke måtte. Dog rystede han lidt på hovedet.
"Må jeg mærke dem?"Spurgte han så og løftede brynene mod hendes vinger, han var nysgerrig som bare pokker. At hun havde nævnt det med rare væsner lod han passere, for det vidste han i sidste ende ikke var sandt. Måske lige Mrs. Marlyn, men ellers var de fleste væsner her faktisk onde. Specielt SHade var som regel ude på unoder, men det kunne hun jo ikke vide, men mon ikke hun i sidste ende fandt ud af det? Med tanker på vejret, sad han overvejende at tilbyde hende et af gæsteværelserne til husly for vejret, indtil det var bare lidt mere sikkert for hende at flyve igen. Hun var så forbudt og det lokkede som sædvanlig alt for meget, trak nærmest i hele hans krop og gjorde ham bevidst om at tankerne allerede nu var dybt syndige. Og at sådan en dyd kunne føre denne engel til sit fald. Tanken fik det til at krible lidt i ham, han var egoist, ingen tvivl der.

[nyaxie]

Hendes blik flakkede hen til ilden da den knitrede på en behanlig men aligevel skræmmende måde hun var stadig overrasket over hvordan den var blevet tæmmet ved at være på så lidt plads, så rettede hun blikket imod ham og så virkelig undrende ud over hans spørgsmål, hun havde aldrig oplevet en spøgre om tilladelse for at røre hendes vinger. hendes blik faldt hen over hendes skulder på den ene af sine vinger imens hun overvejde om det var en god ide at give ham lov, endelig rejste hun sig op og satte sig så med ryggen til ham så han havde bedre udsen til hendes vinger og bar ryg da hendes kjole var åben på ryggen for hendes vinger kunne være der,
"Det må de gerne, men pas på højre vinge, den tog det meste af faldet i sneen"

Hun så sig over skulderen og sendte ham et mildt smil hendes vinge gjorde ikke ondt i den dur mere ømt efter at havde landet på vingen i sneen selvom sneen nok reddede den fra at blive skadet alt for meget, hun sendte ham et mildt smil mere før hun lod sit blik flakke rundt i lokalet, der var så mange ting, og hun havde følelsen af hun ikke havde set det hele så hun sad og betraktede det hele imens han kunne få lov til at røre hendes grå hvide vinger, de var lidt anderledes end de andre engle hun havde mødt hendes var grå nede i bunden og hvide oppe i toppen som om den hvide farve havde taget lidt skade nede omkring bunden,

[Deleted]

Af en mand som havde det med at være grov og til tider nådesløs, var han faktisk i god stand til at være forsigtig og blid. Han holdte vejret da hun rejste sig for at komme hen og sidde med ryggen til, det var vidst en lille smule på grund af ærefrygt for et af lysets væsner, med betragtning af hans syndige hjerte. FOrsigtigt lod han sine fingre som var yderst velplejet og klart en rigmands glide ned over hendes fjer på venstre vinge. Hun var virkelig et udsædvanlig væsen, han kunne kun gætte sig til hvordan det måtte være at kunne flyve selv. Roligt strøg han dem hele vejen ned og mærkede hvordan selve vingen hang sammen.
"De er et yderst fascinerende væsen." Mumlede han, lettere forgabt i sin lille undersøgelse. Da han var færdig sad han bare og kiggede på hende, det var svært at lade være og han tænkte alle sine tanker hen over hinanden og blev selv småforvirret af det kludder som foregik deropppe. Han trængte til at træne og få tankerne væk, han lænte sig tilbage og tog sig til panden igen, prøvede at massere.
"Vil De blive her et par dage? Til vejret er mere i Deres vold? Jeg har et gæsteværelse De kan benytte, og De er velkommen til at se Dem omkring." Lød det så venligt fra ham, han rakte ud efter sit glas og drak ud. Tjeneren gik hurtigt hen og tog glasset op på bakken og gik så hen på sin plads igen. Shade tog sin stav og bankede blidt i gulvet en gang med den mens han stirrede på flammerne som dansede en smugle vildere og snurrede rundt for til sidst at danne en rose. Det var noget han tit gjorde, nogen gange i underholdning for sig selv, nogen gange for andre. Ilden var smuk og vild, farlig, men også svær at undvære. Der var meget han elskede ved ilden, måske var det derfor han tit legede med den. Når det kom til elementerne var det småting han kunne fremmane, danne og kreere. Magien blev sjældent brugt i kamp, der var han i sin fysiske form ganske udemærket som kriger, eller i hvert fald som forsvarer af sit hjem og familie.

[nyaxie]

En skælven og et svagt støn gled over hendes læber da hans fingre rørte ved hendes vinger, det var sikkert ingen overraskelse at hun var meget følsom omkring sine vinger og alle hendes sanser var optaget på hvad han gjorde ved hendes vinge, dog sad hun helt stille og lod ham studer hendes vinger, de var ganske bløde da hun elskede at holde dem ved lige ved at pusse og nusse om dem, de var hendes et og alt kunne man sige, uden dem var hun ingen længere,
" For dig er jeg måske et facinerende væsen, men for mig, er alt nyt og facinerende.. Jeg forstår godt hvorfor nogle engle aldrig vender hjem når de har været her nede," Hun sendte ham et sødt lille smil over sin skulder imens hun lod sit blik falde ind imod ilden hvor han havde dannet en rose hvilket fik hende til at gøre store øjne og undre sig over hvordan han gjorde.
Hun tyggede lidt på hans spørgsmål så hendes blik flakkede ud igennem vinduet, hun kunne ikke flyve i dette vejr og hun ville nok ikke kunne finde hjem til fods eller ville kunne gå så langt når det endeligt kom til stykket, men hun ville ikke presse sig på i hans hjem, så hun sad og tyggede på det i lidt tid før hun endeligt nikkede til hans tilbud,
"Det vil være mig en ære at få lov til at overnatte her til vejret er mere.. sammerbejds villig, " Så satte hun sig med fronten imod ham igen og trak sine vinger tæt ind til kroppen så de ikke ville være i vejen for hende,

[Deleted]

Reaktionen gjorde ham jo kun glad, det kunne han vældig godt lide, men tænkte ikke så meget over det. Dog var han ret sikker på det ikke var sidste gang han rørte ved hendes vinger, for det ville han bestemt gerne prøve igen. Der var ikke rigtig noget som kunne beskrive hvordan det havde været, men det var vel berusende på en måde og så, ville han gerne mærke andet end hendes vinger, mærke en engel. Der kom et drenget ballademager glimt i hans øjne ved tanken, han så på hende da hun vendte rundt og beundrede hende på ny.
"Sørg for gæsteværelset er udluftet, nybetrukket sengetøj og rent til den yndige dame." Lød det som en blid ordre fra ham, dog uden han fjernede blikket fra hende en eneste gang. Tjenestedrengen stod lidt paf, han gik lidt i stå, men skyndte sig så ud af døren for at få dette arrangeret. Hun virkede beroligende på en, når man rørte hende, det var det, det var han sikker på. Måske var det det som gjorde han havde nydt det så meget selv, hans hoved blev tømt for tanker, men de vendte frygtløst tilbage efter han havde sluppet hende.
"Navnet er forresten Shade, hvilket navn bære sådan en udsøgt blomst fra lyset?" Han var kommet tættere på, tog hendes hånd igen og plantede et ømt kys på håndryggen, stadig mens han holdte deres øjenkontakt. Det faldt ham alt for naturligt at flirte med alt der havde et smukt ydre, en ting han nok burde arbejde på da han stadig gik på frierfødder. Men hans gamle vane var ham svær at ligge, men han klarede det da egentlig forstraffeligt. Han var gået fra flere kvinder om dagen, til en en gang hvert halve år.