Post by Deleted on Feb 21, 2014 21:53:36 GMT 1
Fulde navn: Castiel Collins
Alder : 45 år, ligner en på 35
Fødselsdag : Sen forårs time
Race: paladin
Tryllestav : Ingen
Speciel Race : ingen
Bo Pæl : Der hvor han nu lige holder til, han går meget op i sit arbejde og spare op til at kunne få sig et hjem og familie.
Job : Livvagt for dronningen af Nirelia.
Våben: Enhåndssværd, dolke, bue og pil.
Fortid : Født af en kærlig og omsorgsfuld mor, oplært af en hård, men kærlig far, er Castiel blevet en god mand i løbet af sine år. Barndommen blev brugt på at lege, men også på at træne for at kunne beskytte familien og sin fremtidige familie. Han gik i skole med de andre børn og blev dannet så godt man nu kunne. Egentlig en fantastisk barndom, specielt da hans lillebror kom til verdenen, han passede og plejede ham når moderen havde andre gøremål. Det var hans bedste ven, jo ældre han blev, jo sjovere. De oplevede det meste sammen, trænede kamp sammen og begyndte at rejse ud sammen for at opleve lidt forskelligt. De var på en tur med deres fader, en rigtig mandetur og de hyggede sig gevaldigt. Indtil en bande overfaldte dem i skoven, hans lillebror løb sin vej og efterlod ham og deres fader i skoven. Da en af disse uhæderlige mand gik efter hans far, kastede han sig ind over ham. Spydet som gik igennem ham, ramte desværre lige ind i faderens hjerte og dræbe ham på stedet. Ofringen i sig selv havde været forgæves. Castiel skreg af smerte, både den fysiske, men mest ved tabet af hans fader. Da knækkede han spydet, andrenalinen pumpede og han gik amok med sit sværd, kæmpede bragt og fik dem til at flygte. Med et hårdt ryk, trak han resten af spydet ud af sig selv, skreg kort og bed tænderne hårdt sammen. Derefter tog han sig af sin fader og gik den lange vej hjem, blødende, kvæstet og med sin døde far i armene. Da han nåede hjem, løb moderen dem i møde, hun skreg, ulykkeligt og lettet på samme tid. Sammen gav de faderen en begravelse en kriger værdig, han blev brændt. Lillebroderen skamte sig, men deltog og holdte sig på afstand.
Ikke mange dage efter dette, blev Castiel i drømme ført væk, han vidste ikke helt hvad der forgik, alt var tæmmelig sløret, men en ting vidste han, han var blevet velsignet af lyset og lyset ville han tjene. Han var blevet fundet værdi til at modtage denne velsignelse og ingen anden ville bære denne gave som Castiel. At beskytte landets dronning for en lysere fremtid faldt ham naturligt, så han har stort set kun lige startet sit job som livvagt.
Familie :
Mor - menneske - 65 år
Far - menneske - død
Lillebror - menneske - 30 år
Udseende : Generelt er Castiel en pæn og nydelig mand, han ses ofte i hans rustning og som regel på slottet eller hvor dronningen nu måtte befinde sig. Uden for det, er han klædt pænt og nydeligt, altid ren og pæn.
Kropsbygning: Castiel har en gennemsnitlig kropsbygning, brede skuldre, høj og rank, flotte antydninger af hans muskler uden de er spændte. Rene og fine træk i ansigt, grove hænder og muskuløse ben.
Højde: 1.97
Hårfarve og Hårlængde: Kort og mørkebrunt.
Øjenfarve: Dybe blå, med flere spild af lysere og lidt mørkere nuancer.
Hudfarve: Let gyldenbrun året rundt, lidt mørkere om sommeren.
Andet (som farven på den form man kan skifte til): ingen
Personlighed : Castiel er en mand af ære, han er en gentleman og yderst ærlig. Han er en rar mand så længe man ikke tjener mørket eller gør andre ondt, hvis ikke, vil man helst ikke være i hans nærhed. Der skal meget til at gøre ham vred, han er som regel rolig og ærgelig over at skulle skade nogen, selvom han ved det er nødvendigt. Mange gange har han haft givet folk chancer, men indtil det ikke var en løsning og derfor er han holdt op med dette, med mindre der selvfølgelig var en god grund. Han er barmhjertig i nogle tilfælde, andre retfærdig. At se sig selv som nådesløs er ikke tilfældet her, for han ved at han tjener lyset og han er stolt af dette. Castiel er ikke en som er drevet af kødets lyst, han er som de fleste fædre ønsker deres døtre møder, en god mand med et rent hjerte. Derfor har Castiel ikke meget erfaring inde for kvinder og har kun været forelsket få gange. Han tror på ægteskabet og alt hvad der høre til. Castiel tager de fleste ting alvorlige og har ikke speciel meget humor, han kan være lidt af en dødbider, men ganske rar at snakke med. Er det en sjov aften med fut og fart er han ikke lige manden.
Svagheder (min 3):
- Hvis der skulle ske hans mor eller lillebror noget
- Dronningen, han ville føle skyld hvis der skete hende noget
- Ærlig, nogen gange lidt for ærlig
- Humor, han er humorforladt
Styrker (max 5) :
- Hans evner som paladin
- Hans kampfærdigheder fra barndom og ungdom af
- Hans mod
- Hans styrke
- Hans visdom
Dyr: Ingen
Alder : 45 år, ligner en på 35
Fødselsdag : Sen forårs time
Race: paladin
Tryllestav : Ingen
Speciel Race : ingen
Bo Pæl : Der hvor han nu lige holder til, han går meget op i sit arbejde og spare op til at kunne få sig et hjem og familie.
Job : Livvagt for dronningen af Nirelia.
Våben: Enhåndssværd, dolke, bue og pil.
Fortid : Født af en kærlig og omsorgsfuld mor, oplært af en hård, men kærlig far, er Castiel blevet en god mand i løbet af sine år. Barndommen blev brugt på at lege, men også på at træne for at kunne beskytte familien og sin fremtidige familie. Han gik i skole med de andre børn og blev dannet så godt man nu kunne. Egentlig en fantastisk barndom, specielt da hans lillebror kom til verdenen, han passede og plejede ham når moderen havde andre gøremål. Det var hans bedste ven, jo ældre han blev, jo sjovere. De oplevede det meste sammen, trænede kamp sammen og begyndte at rejse ud sammen for at opleve lidt forskelligt. De var på en tur med deres fader, en rigtig mandetur og de hyggede sig gevaldigt. Indtil en bande overfaldte dem i skoven, hans lillebror løb sin vej og efterlod ham og deres fader i skoven. Da en af disse uhæderlige mand gik efter hans far, kastede han sig ind over ham. Spydet som gik igennem ham, ramte desværre lige ind i faderens hjerte og dræbe ham på stedet. Ofringen i sig selv havde været forgæves. Castiel skreg af smerte, både den fysiske, men mest ved tabet af hans fader. Da knækkede han spydet, andrenalinen pumpede og han gik amok med sit sværd, kæmpede bragt og fik dem til at flygte. Med et hårdt ryk, trak han resten af spydet ud af sig selv, skreg kort og bed tænderne hårdt sammen. Derefter tog han sig af sin fader og gik den lange vej hjem, blødende, kvæstet og med sin døde far i armene. Da han nåede hjem, løb moderen dem i møde, hun skreg, ulykkeligt og lettet på samme tid. Sammen gav de faderen en begravelse en kriger værdig, han blev brændt. Lillebroderen skamte sig, men deltog og holdte sig på afstand.
Ikke mange dage efter dette, blev Castiel i drømme ført væk, han vidste ikke helt hvad der forgik, alt var tæmmelig sløret, men en ting vidste han, han var blevet velsignet af lyset og lyset ville han tjene. Han var blevet fundet værdi til at modtage denne velsignelse og ingen anden ville bære denne gave som Castiel. At beskytte landets dronning for en lysere fremtid faldt ham naturligt, så han har stort set kun lige startet sit job som livvagt.
Familie :
Mor - menneske - 65 år
Far - menneske - død
Lillebror - menneske - 30 år
Udseende : Generelt er Castiel en pæn og nydelig mand, han ses ofte i hans rustning og som regel på slottet eller hvor dronningen nu måtte befinde sig. Uden for det, er han klædt pænt og nydeligt, altid ren og pæn.
Kropsbygning: Castiel har en gennemsnitlig kropsbygning, brede skuldre, høj og rank, flotte antydninger af hans muskler uden de er spændte. Rene og fine træk i ansigt, grove hænder og muskuløse ben.
Højde: 1.97
Hårfarve og Hårlængde: Kort og mørkebrunt.
Øjenfarve: Dybe blå, med flere spild af lysere og lidt mørkere nuancer.
Hudfarve: Let gyldenbrun året rundt, lidt mørkere om sommeren.
Andet (som farven på den form man kan skifte til): ingen
Personlighed : Castiel er en mand af ære, han er en gentleman og yderst ærlig. Han er en rar mand så længe man ikke tjener mørket eller gør andre ondt, hvis ikke, vil man helst ikke være i hans nærhed. Der skal meget til at gøre ham vred, han er som regel rolig og ærgelig over at skulle skade nogen, selvom han ved det er nødvendigt. Mange gange har han haft givet folk chancer, men indtil det ikke var en løsning og derfor er han holdt op med dette, med mindre der selvfølgelig var en god grund. Han er barmhjertig i nogle tilfælde, andre retfærdig. At se sig selv som nådesløs er ikke tilfældet her, for han ved at han tjener lyset og han er stolt af dette. Castiel er ikke en som er drevet af kødets lyst, han er som de fleste fædre ønsker deres døtre møder, en god mand med et rent hjerte. Derfor har Castiel ikke meget erfaring inde for kvinder og har kun været forelsket få gange. Han tror på ægteskabet og alt hvad der høre til. Castiel tager de fleste ting alvorlige og har ikke speciel meget humor, han kan være lidt af en dødbider, men ganske rar at snakke med. Er det en sjov aften med fut og fart er han ikke lige manden.
Svagheder (min 3):
- Hvis der skulle ske hans mor eller lillebror noget
- Dronningen, han ville føle skyld hvis der skete hende noget
- Ærlig, nogen gange lidt for ærlig
- Humor, han er humorforladt
Styrker (max 5) :
- Hans evner som paladin
- Hans kampfærdigheder fra barndom og ungdom af
- Hans mod
- Hans styrke
- Hans visdom
Dyr: Ingen