Warm and cosy

[Catniss]

Catniss havde vandret rundt det meste af dagen, uden rigtig at vide hvor hun skulle gøre af sig selv. Hun havde været ude i skoven i nogen dage, og ikke rigtig set andet end skovens liv. Det var ikke meget, og hun følte sig meget ensom og forladt. Hun havde slet ikke regnet med at det var så hårdt at bo helt alene og leve livet alene, uden nogen fortalte hende hvad hun skulle gøre. 
De fleste ville nyde at være frie fra deres bånd og bare kunne være sig selv. Men Catniss anede ikke hvordan man var sig selv. Hele livet havde hun adlydt mindste vink, og nu var der ingen til at give hende ordre, overhovedet.

Hun vandrede ud til grænsekroen, hvor der som regel var fyldt med mennesker, og chancen for at føle sig mindre alene der, var meget stor. Hun gik hen over den lange mark, som var rimelig kold at rende rundt på, inden hun nåede den tunge dør og åbnede den, med lidt besvær op. Døren lukkede hårdt i bag hende, men det var ikke nogen man umildbart bemærkede, grundet summen af snak og diskussioner, som fylgte kroen. Catniss følte sig allerede bedre tilpas nu, som hun tog kappen af og gik op mod baren. Hun faldte hurtigt i roligere folder og lignede faktisk en der var van til at være der, til trods for at der gik lange mellemrum, mellem hun befandt sig på kroen. Hun bestilte en ale af en bartender, inden hun satte sig godt til rette på en af de høje stole og lod ørerne bevæge sig blidt frem og tilbage, som hun lyttede til diverse brummende lyde fra samtaler rundt om. Hendes hale svajede roligt ved stolens ben og snoede sig nogle gange drillesygt om den, men fandt hurtigt andre retninger at bevæge sig rundt i.

[Dorian Gray]

Som på så mange tidspunkter havde været Dorian været på en af hans rejser, denne gang fordi han skulle fra et af husene i Darklia til et af husene i Nirelia, men rejsen varede jo nogle dage så han havde besluttet sig for endnu en gang at han skulle overnatte et sted på grænsen for selvom man var udødelig så havde man jo brug for søvn, bare sådan ind i mellem så hovedet kunne for blive i balance og han ikke kom ud af fatning på noget tidspunkt. Selvom det kun var middags tid så solen stod højt på himlen men han kunne jo lige så godt være forbedret til natten så han kunne være sikker på der var et værelse.
Så den sorte karet med kusken Hans stoppede uden for kroen hvor Dorian steg ud så Hans kunne køre kareten ind i stalden så de 2 sorte hingste kunne få et hvil for dagen og natten også samt noget at spise. Så efter Dorian havde steget ud så han sig kort omkring for at se hvad der skete, men her skete jo ikke så meget men det gjorde ham intet for han skulle slappe af, så han gik bare ind i kroen med det altid charmende smil over hans læber og de beundrende brune øjne der så rundt i krostuen efter han var trådt ind og havde lukket døren efter ham. Det var tydeligt at denne mand var utroligt stolt som man kunne se på hans holdning og han kunne virke dragende på så mange punkter for lidt mystik lå der sådan set også ham. Han så lidt rundt i kroen inden han gik op til baren og bestilte 2 værelse for natten samt mad og noget drikkelse til Hans som bare skulle skrives på hans regning inden han vendte rundt for at gå ud igen fordi han lige havde nogen ting der skulle ordnes mens han alligevel var her.

Tøjet denne dag var dog lidt mere afslappet end normalt fordi der egentlig var en god varme og solen var lige på men det blæste nu også lidt så det var ganske behageligt at rende rundt. Hvilket var grunden til at han kun havde en lidt løs pus trøje som man normalt så pirater rende rundt i sammen med et par brune bukser som også var lidt løse i det men det var nærmest for varmt at have mere på men alligevel for koldt til at have mindre på. Håret sad som altid pænt men også en smule pjusket.

Hans rejse med den unge Killia var overstået, en tur han kunne huske på i et stykke tid men han havde stadig pligter at tage sig af. Han var jo rådgiver for Nirelias dronning og så var han jo ven med Darklias dronningens faster, så han havde rigeligt at se til men forretningerne skulle også passes.

[Catniss]

Catniss havde siddet lidt i sin egen verden og blot nydt summen fra menneskerne omkring hende og faldte mere eller mindre helt og aldeles til ro, og den dejlige larm. Hun var van til larm, den havde været der gennem hele hendes opvækst og liv. Den eneste forskel var bare, at hun lige nu ikke arbejdede. Hvilket hun egentlig snart skulle til igen, for pengene begyndte der at være færre og færre af i hendes lomme. Intet unormalt egentlig, taget i betragtning af at hun aldrig havde lært at holde styr på sine egne penge. Faktisk havde hun aldrig haft penge mellem sine fingre, hun kunne kalde for sine, før for et år siden. Det krævede meget tilvænning.

Hun tog en slurk af alen og hendes næse lavede nogle sjove rynk. ikke fordi alen smagte dårligt på nogen måde! Den var bare stærkere end hun huskede det, og hun var heller ikke ligefrem kendt for at havde en høj tollerance overfor alkohol. Så hun måtte hellere holde sig til den her og ikke flere! hun skulle alligevel gemme penge til at finde et sted at sove, så ingen grund til at drikke pengende op. Hendes øre drejede let rundt, som døren åbnede igen. hun vendte hovedet mod lyden og så nysgerrigt på hvem der kom ind. Det var en høj og lettere mystisk herre. ikke at han havde et gennemtrængende udseende af mystik over sig, men der var alligevel lidt. Catniss øre rejste sig op i en måde katte gør, når de opfanger noget de finder interessant og deres nysgerrighed vækkes. Valgte at trøje gavnede også hans udseende, og noget af Catniss kattegen vågnede med det sammen, selvom hun forsøgte at tale det ned igen i sit hoved. Hun kunne for det første ikke springe på alt med en puls! dertil, var det heller ikke forsvarligt for hende selv. Så meget havde hun lært, selvom det var svært at efterleve. Alligevel smilede hun i hans retning og lod ubevidst det ene øre falde lidt ned, som gav hende et mere uskyldigt og sødt look.

[Dorian Gray]

Dorian så rundt i kroen med et charmende smil og øjne der virkede til at beundre alt omkring ham for alle væsner var jo unikke og smukke i hans øjne også selvom han havde ødelagt personen bag det smukke ydre, men det hørte jo til en anden mere grum side af ham som havde det med at ville ødelægge alt smukt. Han tog hans glas med rødvin da bartenderen endelig gav ham et og der blev serveret mad til hans kusk Hans, som Dorian dog forlod for at sætte sig ved et bord mens Hans måtte være i baren fordi han ville nu alligevel ikke spise sammen med tjenestefolket, det havde han meget sjældent gjort og ville da slet ikke gøre det offentligt i tilfælde af nogle adelige ville være i kroen og se ham med en tjener, så ville hans gode rygte jo være ødelagt!
Som han sad roligt ved hans bord undersøgte han selskabet og hans øjne faldt da også på en smuk ung kattehalbie som han hævede glasset til for at skåle med inden han tog en slurk og så lidt rundt igen, hvor han virkede til at nikke til flere som om han genkendte dem eller mere fordi de selv sendte nogle blikke han kendte alt for godt, og det ville skam heller ikke gøre ham noget hvis de folk ville gøre noget ud af de blikke men folk var jo bange, bange for hvad andre ville sige hvor han selv var åben. Han nød nu en gang at se på folk som morede sig med hinanden, selvom det ikke ligefrem var som de fester han selv normalt gik til men det her gik jo an, for ville han have mere gang i den kunne han bare være rejst til Brothel i Frontiera i stedet så skulle han nok få fest og glade dage.

[Catniss]

Som manden løftede sit glas mod hende, smilede hun lidt bredere og løftede sit eget i retur, inden hun tog et sip fra krusset. faktsik følte hun det var ret voldsomt at sidde med et krus, men hun havde efter forspørgsel fået et mindre et af slagsen, i stedet for de halvliters. Det var billigere og knap så voldsomt for hende at sidde med. Hun sendte diskrete blikke overmod manden engang imellem, som tilsyneladende havde stjålet hendes opmærksomhed og interesse mere end han nok var klar over.
Han sad dog helt alene. Catniss havde ventet at der ville være kommet nogen og holde ham med selskab, da han så ud til at kende mange herinde i kroen, men han blev siddende alene. Var det fordi han helst så sig at være alene, eller var der andre årsager?
Før Catniss egentlig havde tænkt videre over det, havde hendes lange ben taget over og fået hende ned fra stolen og bevæget hende hen mod hans bord, med rolige skridt og let gyngende hofter. Mere eller mindre hendes normale måde at gå på, selvom smidigheden og hendes kattegen gav lidt mere til ynden. Hun smilede til ham, som hun stod ved bordet og så på manden med et glimt i øjet. "Jeg håber ikke jeg forstyrre, men hvis De ønsker det, ville det glæde mig meget hvis jeg må nyde lidt af deres selskab." spurgte hun med et sødt smil og hovedet lagt let på skrå. Hun ville spørge om lov, det var hun van til, i stedet for bare at sætte sig. Dertil længtes hun efter nogen at tale med! der var gået for mange dage siden hun sidst bare i det mindste havde snakket lidt med nogen.

[Dorian Gray]

Dorian sad roligt og så rundt i kroen, for her var nogle få tiltalende folk, men næppe nogen han ville sige meget til for han var jo her kun kort egentlig, bare lige til i morgen før han ville tage videre til de forretninger han havde som han skulle ordne. Hans øjne rettede sig dog imod Catniss da hun kom nærmere og begyndte at snakke til ham, hvilket gjorde han bare så på hende med beundrende øjne og et charmende smil "De forstyrre skam ikke, de kan bare sætte dem hvis de har lyst. Jeg ville ikke have noget imod noget selskab fra dem" sagde han roligt for hvem kunne sige nej til en smuk kvinde? også selvom hun var en halbie, men igen hvem var snart ikke et eller andet slags dyr eller var halvt af sådan noget? Selv fandt han dem meget smukke og tiltrække på hver sin måde, nogle fordi de havde det der uskyldige over sig mens andre fordi de var så dæmoniske i deres udseende at det tiltrak hans mørke side.
Han rejste sig dog op som en gentleman gjorde det inden hun nåede at sætte sig, for det var jo ren og skær høflighed i de finere kredse at man gjorde sådan, en skik han ikke helt selv forstod men man vandt da point på den måde og så kunne han jo ikke klage. Han satte sig først igen da hun havde sat sig ned.

[Catniss]

At se hans øjne være beundrende og et vidunderligt charmerende smil pryde hans læber, gjorde at hun helt automatisk slappede lidt mere af. Han var jo meget fin, både i udstråling og tøj, så hun var faktisk lidt bange for at hun ville komme til at træde ham over tæerne, ved at anse at hun kunne tale med ham. Ikke at hun på nogen måde anså sig for at være hans lige. Hun var langt fra oppe i hans liga, og det vidste hun godt. Hun ville bare så gerne havde nogen og snakke med! Og hele hans udstråling havde noget over sig, der på en måde gjorde hende lidt mere rolig.
”Mange tak, hr.” svarede hun med et glad og varmt smil, og mærkede en lyserød streg komme frem på hendes kinder, som han rejste sig og først satte sig, som hun havde sat sig ned på stolen. Hun var ikke ligefrem van til at blive behandlet så godt af nogen mand eller kvinde. Hun kunne heller ikke forstå hvorfor nogen skulle gøre det overfor hende! Catniss var jo ikke af højere rang, men det vidste han jo ikke. Denne mand kunne ikke vide at hun blot havde været slave hele hendes korte liv.
”Det var meget venligt af Dem, hr.” hun var meget høflig opdraget til at tale pænt til folk, og dette var heller ingen undtagelse. Hun betragtede ham med et glimt i øjet og hovedet let på skrå. Catniss havde altid fundet let krøl i en mands hår, utrolig attraktivt! Men hun sagde ikke noget, det kunne hun ikke tillade sig. Selvom hendes kattegen med det samme gik ind og satte ekstra plus på tavlen!

[Dorian Gray]

Hans charme og rolighed kunne være dejlig og beroligende men den kunne også være noget man skulle frygte, for han gjorde intet uden en vis charme og elegance fordi han jo var jo ikke en som ville have hans fingre beskidte eller kobles sammen med vold og tortur, det var noget han havde folk til selvom det ikke virkede sådan.
"Det er skam mig der takker unge frøken, det er rart med lidt selskab når man kommer som ene rejsende et sted hvor folk tydeligvis kommer flere af gangen" sagde han roligt stadig med det charmende smil, men hentydede dog til at langt de fleste sad i grupper og snakkede og hyggede sig så det ville ikke være nemt at skulle blande sig med dem, men igen han kunne jo også godt lide bare at sidde og nyde synet af folk når de hyggede sig. Og hvis det endelig var så kunne han altid snakke med Hans men det var jo en tjener og ikke så meget andet, desuden var det en ældre herre, ikke samme alder som Dorian selvfølgelig men alligevel så var Hans ældre af udseendet. "Kan jeg byde dem på hovedet?" spurgte han roligt for det ville jo være uhøfligt ikke at spørge om hun manglede noget, enten noget at drikke men det havde hun jo, men det kunne være hun trængte til noget mad eller noget andet som kunne friste hende.

[Catniss]

Catniss er ikke en person med den bedste dømmekraft. Hun kan opfange signaler om at hun skal holde sig væk, hvis de mærkes som nogen der kunne havde en kontakt til det liv hun tidligere havde. Måske naivt at tro, at denne mand kun var rar og venlig overfor hende, men ingen faresignaler om at han kendte hende eller hvor hun egentlig hørte til, selvom hun var flygtet, nåede hende. Generelt anså hun det her for at være helt ufarligt.
”Hvor har De været? Hvis det er i orden at jeg spørg.” spurgte hun nysgerrigt og hendes øre løftede sig lidt mere intensivt op, som om de lyttede meget bedre efter. Faktisk ændrede hendes hørelse sig ikke, hun fremstod bare langt mere nysgerrig omkring ham.
Catniss bed sig lidt i læben. Hun kiggede ned i det næsten tomme lille krus hun havde og op på manden igen. Hun var ikke ligefrem van til at folk ønskede at give hende noget, eller for den sags skyld tilbød det. Faktisk følte hun sig heller ikke værdig til det, men hun smilede glad til og følte sig ærlig talt helt speciel. ”De behøver ikke, Hr.” hendes mave kom dog med en lille rumlen og hun lod hurtigt og forlegent sin arm glide hen over den falde mave, som forsøgte hun at skjule lyden. ”Undskyld.. Jeg er måske en lille smule sulten.”

[Dorian Gray]

En glimrende skuespiller var han nu alligevel, men igen hun virkede til at være en sød skabning så han havde jo ikke nogen grund til at være ond overfor hende på nogen måde, medmindre hun et tidspunkt vækkede hans mere mørke side så var det jo bare om at komme væk.
"Jeg har været en tur i Darklia for at passe nogle forretninger og er på vej tilbage til mit hjem og mit arbejde i Nirelia" sagde han roligt med et charmende smil for han havde da ikke noget imod hun spurgte ham om sådan noget, for han havde da ikke noget at skjule når det kom til stykket, også derfor han ikke kommenterede på det med om det var i orden for ellers kunne han jo bare lade være med at svare.
"så blev de siddende så bestiller jeg noget til dem" sagde han stadig med den rolige stemme og det charmende smil før han rejste sig for hun kunne bare blive siddende og passe på bordet så de begge havde et sted at sidde. Han gik roligt op til baren og bestilte noget at spise til hende, et godt stykke kød med tilbehør og så et glas ligesom det hun havde fået tidligere, dog var det kun glasset han kom tilbage med som han satte foran hende inden han selv gik hen på sin plads igen. "Maden kommer lige om lidt" sagde han roligt som en slags undskyldning til hvorfor han ikke havde maden med lige nu, men det ville snart blive serveret for hende af en af de tjener der rendte rundt, men det var nu ikke altid man kunne få fat i dem så han selv valgt at gå til baren for at være sikker på der blev bestilt.

[Catniss]

Catniss var ikke det man kalder uskyldigheden selv. Hun havde sine gener at slås med, og katten i hende vandt flere kampen end pigebarnet ville stå ved. Lige nu, var hun dog ganske rolig og nød faktisk selskabet, selvom hun var meget høflig og påpasselig med ikke at gøre noget der kunne genere herren foran hende. Catniss levede desværre stadig med overbevisningen om at hun var til for at glæde andre og lyde det mindste vink. Derfor hun også var meget i krig med sig selv over at være stukket af fra sin tidligere herre, selvom det nok var det klogeste valg.
Hun lyttede meget spændt til hans ord og smilede. ”Hvad arbejder De med? Og hvordan er det at bo i Nirelia?” hans charme tiltalte naturligvis den ret naive pige, og hendes nysgerrighed omkring hans arbejde og hjem, blev vækket af at han virkede helt rolig omkring at besvare hendes spørgsmål. Hun burde ikke, men hun ville gerne vide mere. Hun var jo nysgerrig.
Catniss smilede en smule forlegent og med en rødmende streg hen over kinderne. Hun var ikke van til at folk var så rare overfor hende og gav hende en let kilden i maven over at han rent faktisk behandlede hende som ligeværdig. ”Mange tak. Det var meget elskværdigt af Dem, min herre.” sagde hun pænt og hofligt til ham, og man kunne sagtens se taknemmeligheden i hendes øjne. Hun var også ret sulten, og mad var ikke altid det nemmeste at finde.

[Dorian Gray]

Dorian var ganske rolig og charmende mand som altid, men igen han havde jo et langt liv og derfor tog han også bare tingene som de kom for andet kunne man jo ikke gøre, og det virkede da også til at lokke folk tættere på ham så han bare kunne misbruge dem som han ville både fysisk og psykisk.
"Jeg har flere små jobs.. For Nirelias dronning er jeg rådgiver mens jeg er lærermester for nogle i Darklia, samt jeg ejere flere forretninger, bosteder og sådan noget.. Det er meget stille og roligt at bo i Nirelia, jeg nyder ihvertfald sommeren i Nirelia. Alting er så smukt på den årstid" forklarede roligt for det var ikke nogen hemmelighed hvem han egentlig var, selvom han burde være mere hemmelig med det for der var sikkert mange som gerne ville udnytte den ene eller anden dronning, dog lod han sig ikke rigtigt skræmme. Han ville ikke bruge sit liv til at gemme sig fordi han var bange for både det ene og det andet. "Det er mig en ære.. Jeg mener personligt at alle væsner burde gå mætte i seng, hvis de altså går i seng" sagde han roligt med et charmende smil for alle burde da gå mætte i seng, medmindre det var grimme skabninger, men det var jo ikke noget han ville sige højt overfor hende, så ville hun bare få et dårligt indtryk af ham, dog vidste han jo ikke om hun var en med samme holdninger som ham, men det var jo altid godt at være på den rigtige side til man kendte personerne bedre.

[Catniss]

Catniss var meget imponeret over hvordan en mand kunne være så rolig. Han så meget ung ud, men virkede ældre i sin rolighed. Ikke at det var en dårlig ting for hende. Faktisk gav det en form for tryghed at han var sådan. Rolig og charmerende. Noget som fik hende til at slappe af og fortrænge mange af minderne fra sin tidligere herre. Han var langt anderledes, og måden Dorian var på, fik hende væk fra de tanker.
Hun lyttede spændt til hans ord, og bed sig lidt i læben. Hun kunne ikke lige pragle af at havde været i Nirelia for at nyde sit ophold. Hun havde vist kun været der en gang, og det var ganske kort. At høre om sommeren og hvor dejlig stille og roligt der var. Tiltalte hende bestemt! "De må være en meget klog og dygtig mand, Hr." ikke at hun betvivlede den del. Han virkede for hende, meget begavet og højtuddanet. Endnu en grund til at hun var så fascineret af hans gæstfrihed.
Catniss rødmede let. "Tak, Hr." svarede hun, og satte en lille tot hår om bag sit plyssede øre. "Jeg er desværre ikke altid lige heldig at kunne gå i en seng, hvis jeg er blevet mæt, eller omvendt." svarede hun med et lidt skamfuldt ansigt. Og det gik pludselig op for hende at hun havde talt sådan om sig selv, som var hun et offer. "Men det er okay.. Intet De behøver at bekymre dem om, hr." skyndte hun sig hurtigt at tilføje med et smil. Hun ville ikke udnytte ham. Hun var ikke typen. Hun var nok mere typen der blev udnyttet.

((UNDSKYLD! jeg glemte alt om den! Sorry, sorry, sorry!))

[Dorian Gray]

Dorian betragtede hende roligt med de beundrende brune øjne for hun var da meget køn og sød at kigge på, de var nu interessante skabninger disse halbier, de havde både det kønne udseende fra mennesker men var også temmelig kærer som dyr nu en gang kunne være.
Han smilede dog ved hendes ord om at han måtte være meget klog og dygtig, men han forstod sig jo blot på at snakke og egentlig også at lærer fra sig, men igen han havde jo også alderen til at vide hvordan tingene foregik, ikke kun ud fra hvad han læste i bøger men også fra erfaringer.
"Har de en seng i nat? ellers vil jeg gerne betale for at de kan få et værelse for natten så der ikke sker de noget" spurgte han roligt selvom hun godt nok lige havde sagt han ikke skulle bekymre sig om det så ville han da gerne betale for et værelse til hende medmindre hun altså ville sove i hans seng så ville han da heller ikke sige nej. "Hvad laver de egentlig til daglig? hvis jeg altså må spørge om sådan noget" sagde han roligt med det almindelige charmende smil for det kunne jo godt være hun ikke ville afsløre noget eller var særlig stolt over hvad hun arbejdede med, men han var nu egentlig ligeglad når det kom til stykket men det kunne jo være han kunne bruge hende eller udnytte hende til et eller andet, måske havde hun et talent som han et eller andet sted manglede eller så kunne det være lidt sjovt at forsøge at gøre hende til en anstændig dame, det var efterhånden længe siden han havde leget den leg med en og det havde da også været et godt resultat.

[Catniss]

Endnu engang udviste den fremmede stor næstekærlighed over for Catniss, der kom til at rødme endnu kraftigere. Hun beundrede virkelig det ved ham, og det var heller ikke skjult i hendes træk, den beundring hun havde opbygget til ham allerede. For denne unge kvinde, var han virkelig en gentlemand, som havde et varmt hjerte overfor dem der behøvede det. "De er virkelig gavmild og god ved mig, hr. Jeg har ingen steder at gå hen og jeg er meget fristet af Deres tilbud, men jeg ønsker ikke at udnytte Dem eller Deres penge." hun ville hjertens gerne havde hjælpen af ham, og var meget taknemmelig over at få den tilbudt, men hun frygtede også lidt at hun udnyttede ham! intet hun i sin vildeste fantasi ønskede. Hun var jo blot en slavepige, eller tidligere slavepige for at være mere præcis. Men han virkede så oprigtig i at han ønskede at hjælpe hende. Catniss ville gerne slå fast at hun ikke ønskede at udnytte hans gæstfrihed og hjælpende håndsudrækning. "Hvis det er, behøver det ikke være noget specielt af nogen art.. Bare der er læg og en smule varme.. Og helst heller ikke for mørkt.. I hvert fald ikke hvis jeg skal være alene." hun brød sig ikke om mørket, eller at være alene i det. Det bragte for mange ubehagelige minder frem fra fortiden. Ting hun gerne ville glemme..
Catniss bed sig i læben og så lidt skamfuldt ned. Hun vidste ikke om hun turde fortælle sandheden, men han havde allerede været så god ved hende som det stod nu. Men frygten fra sin gamle herre, var stadig for stor til hun turde indrømme det hele. "Det må De gerne, men det er desværre intet smukt eller pragende svar jeg kan give dem.. Jeg har intet at byde på, og derfor ingen mulighed for at modtage noget.. Jeg er tidligere slave.. Som.. Som er blevet sat fri." det sidste var at pynte på sandheden, selvom at hun ikke vidste det. At blive sat fri var meget unormalt! Med mindre slaven virkelig havde gjort sin herre vred eller misvedligeholdt hans ønsker. Og selv der, ville man i de fleste tilfælde miste hovedet eller blive solgt videre. Det var sjældent at de blev sat fri. Hun kiggede skamfuldt og sørgmodigt ned i bordet. "Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." tilføjede hun ulykkeligt. Hun var forvirret, bange og ikke mindst fortabt i den verden hun aldrig før havde set, men kun hørt fortællinger om.