Warm and cosy

[Dorian Gray]

Dette var alt sammen en del af legen, det morede ham til tider at se folks reaktioner overfor hans handlinger og ord, selvom mange nu var det samme så var det nu stadig lidt sjovt at se om hvor meget han kunne få dem til at gøre. Han rystede dog blidt på hovedet da hun sagde at hun ikke ville udnytte hans tilbud eller penge, men derefter så han dog roligt og smilende på hende. "Min kære, penge kommer og går, det er hvordan man bruger dem som er vigtig, så det betyder intet for mig at bruge når det er på at hjælpe" sagde han roligt for hun kunne da heller ikke udnytte ham, det var da allerhøjst omvendt at det ville ske, blot ikke nu for tilliden skulle lige bygges op og så blev det først sjovt senere at se hvad der kunne ske, men igen det kunne jo også ende med noget han ikke helt lige havde regnet med så det var jo altid spændende.
"Så må jeg se om de har et værelse til dem som er passende for en und kvinde som dem" sagde han roligt med charmende smil for han ville nu ikke leje et sølle værelse til hende, det ville han jo ikke en gang tilbyde Hans, kusken som altid kørte ham rundt fra det ene sted til det andet, selvom han snart måtte skifte ham ud for han kunne da ikke blive ved med at kunne gøre det, så var det vidst bedre han fik lov at blive med sin familie og leve resten af sinde dage.
Han lyttede til hendes mindre historie eller hvad det nu var med at hun havde været slave tidligere og man kunne dog ikke helt se på hans ansigt at han ikke troede på at hun var blevet sluppet fri, den tvivlede han stærkt på men det var jo hendes sag, den gad han ikke ligefrem at blande sig i. Han forsatte med at lytte til det sidste med at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. "Men de har jo noget at tilbyde.. De må kende til en tjenestefolks liv, vide hvad de skal gøre og sådan noget.. Jeg går tilfældigvis og mangler en tjenestepige til et af mine huse i Nirelia, hvis de er interesseret i et fast arbejde, så de ikke skal rende rundt her og tjene skillinger sådan nogle steder.. Det giver selvfølgelig ikke alverdens guld men de vil have tag over hovedet og mad på bordet og en seng at sove i" tilbød han men hun måtte jo selv om hun ville have det eller ikke, han ville ikke tvinge det selvom hun nu ville pynte lidt på stedet og han holdt jo af at være omringet af smukke ting og personer sådan set, men de var for det meste også bare pyntegenstande.

[Catniss]

Catniss smilede et sødt smil, og kiggede op på ham med let store øjne. Det var noget helt andet end hvad hun var vant til at møde, og hans ord var også så langt fra hvad hun kendte. Det var en fantastisk oplevelse, og hun fik en glad følelse indeni. "De er meget venlig." sagde hun taknemmeligt og smilede glad. Catniss begyndte at føle sig mere og mere tilpas i hans selskab, og mærkede at frygten forlod hende. Hun var lige nu ikke bange for at blive opdaget, eller fragtet væk. Det var som om, hun for en kort periode havde et fristed. Uden at bekymre om det.
Hun bed sig let i læben, og løftede blikket mod ham. Hun satte hovedet lidt på skrå, og tænkte lidt over hvad han sagde. Måske havde han ret. Da han nævnte at han godt ville tage hende med sig, vendte det sig i hendes mave. Ikke på en ubehagelig måde, men følelsen af at hun måtte drømme lige nu, var virkelig overvældende hos hende. Hun ville havde et sted at være. Endda i Nirelia! Langt fra Draklia, langt fra sin gamle herre og hun ville havde et liv. Et liv med formål, uden at skulle leve i randestenen. Og hun ville få penge for det! Det rørte hende ikke, at det ikke var alverdens guld! Hun var ligeglad. Det var så overvældende at han rent faktisk ønskede at hjælpe hende og endda give hende lønl. Hun havde aldrig før fået løn.
"V-ville De virkelig ønske det?" hendes stemme knækkede let, som hun ikke kunne skjule sin glæde over tilbudet. Hun nikkede og holdte sine hænder op foran sin mund, men fjernede dem hurtigt igen for at svare. "D-det vil jeg meget gerne, Hr.. Meget meget gerne."

[Dorian Gray]

Han forsatte blot med at smile charmende som hun sagde at han var en venlig mand, "som alle andre har jeg også mine mørke sider, men jeg siger tak fordi de mener det. Til forskel fra andre så lader jeg ikke de mørke sider komme frem, jeg har da noget selv disciplin til at kunne holde det tilbage" sagde han roligt for han var jo ikke ligefrem som så tit kom op i det røde felt hvor alt og alle bare skulle komme til skade eller dø, sådan en var han langt fra da han havde en meget lang lunte som ikke bare gik af ved et uheld, men der fandtes jo også dårlige dage når det kom til stykket, det havde alle jo.
"Så siger vi det. Så kommer de også vække fra dette sted, til et sted hvor de ikke længere skal frygte noget, og så må vi se om vi ikke kan finde noget passende tøj til dem og nogle små ting så deres kammer kan blive lidt som deres eget hjem" sagde han roligt for de kunne jo lige så godt finde nogle spændende ting hun kunne proppe i værelset så det ikke bare var kedelige hvide vægge og en temmelig grå seng, men hun måtte da godt have et fint værelse og en seng der var behagelig at ligge i så hun kunne komme op om morgen og ikke have ondt nogen steder. "Jeg ved ikke hvad de foretrækker, vil de helst være i køkkenet eller gå at gøre rent? Jeg tror ikke staldene er noget for dem da det hovedsaglig er mænd" sagde han roligt men der var lidt undren i hans stemme da han ikke vidste helt hvor han skulle placere hende for uanset hvad var der jo ældre tjenestefolk som hun kunne afsløre en smule eller de i det mindste kunne lærer hende op i hvad Dorian gerne ville have og hvordan tingene skulle gøres for nok fik folk meget frihed, men der var visse ting bare skulle være i orden når han var hjemme.

[Catniss]

Catniss så meget fascineret på ham. Selvfølgelig havde alle mørke sider. Også Caitlin. Hun var dog meget lidt voldelig af nogen art! men hun havde også øjeblikket hvor alt bare skulle gå væk. Det var sjældent, men det skete. "Det tror jeg ikke, at der er mange der kan, Hr." svarede hun med et varmt og glad smil. Hun kunne godt lide ham. Virkelig godt lide han måde at være på, og det charmerende smil, fik hende også til at rødme let. Noget hun normalvis aldrig gjorde.
Det lød så fantastisk tiltalende, og Catniss var stadig lidt sikker på at hun var i en drøm. Hun havde ikke engang set huset, eller kendt denne mand særlig længe, men hun følte sig allerede tryg og hjemme. Der skulle ikke meget til, og det var nemt blot at give hende de trygge rammer så hun ville føle sig hjemme. Pigebarnet var naiv af natur, selvom hendes mavefornemmelse omkring situationer og personligheder, var rimelig god. Og den fortalte hende, at der ikke var fare for at blive sent tilbage til Darklia. Hvor sikker hun så end burde være i den sag. "Det ville glæde mig meget."
Hun pillede let ved sit hår, inden det blev skubbet lidt væk fra ansigtet, som hun tænkte over hans ord. "Jeg har kun erfaring indenfor at gøre rent." det var det hendes gamle herre havde sat hende til. Grunden til dette var, at det var nemmere at finde hende i et rum alene hvor hun gjorde rent, end hvis hun gik i køkkenet med de andre. Ikke at Catniss havde regnet det ud. Hun havde troet at det var ganske normalt at han bare kom ind i rummet med slaverne og tog hvad han ville. Ikke at hun brød sig om det, men man kunne vende sig til meget. "Jeg hedder Catniss, foresten." sagde hun mens den rødmende steg blev større. Hun havde fuldstændig glemt at præsentere sig selv!

[Dorian Gray]

"Nej desværre ikke, prøv at forstille dem en verden hvor folk kunne beherske sig og havde tålmodighed, ingen travlhed for at nå så meget i livet som alligevel vil ende med at dræbe en i længden" sagde han lidt tænksomt for der var godt nok meget som kunne blive bedre, der ville ikke være mange krige og slagsmål over de mindste ting fordi de ikke kunne styrer deres vrede, egentlig heller ikke deres lyster men den del kunne man vel ikke helt beklage sig over? selvom det kunne kvinderne nok godt fordi det var jo dem der blev mest banket og andet fordi mændene ikke selv kunne finde ud af få noget.
"Så bliver det rengøring i starten og hvis de endelig vil så kan de jo med tiden også komme til at være i køkkenet, selvom de nok kommer til at hjælpe lidt over det hele. Har nogle ældre tjenestefolk som godt kunne bruge en ung person til at hjælpe dem med deres gøremål, men regner ikke med de har noget imod det?" sagde han roligt selvom det sidste var et spørgsmål til hende for han regnede ikke med hun havde problemer med at hjælpe de ældre tjenestefolk, på den måde kunne hun jo få lidt indsigt i det hele og blive lært op i de forskellige ting, så det kunne være en stor hjælp for de andre tjenestefolk. "Men en ting skal de vide, jeg bryder mig ikke om mine tjenestefolk render rundt og bliver gravide, for så er de ikke til meget gavn" sagde han roligt med et charmende smil for nok var han en mand der gav tjenestefolket meget frihed, men de skulle ikke rende rundt og blive gravide fordi de ikke kunne holde sig i skindet, så kunne de lige så godt rejse med det samme for de var ubrugelige under og bagefter og så var der en ekstra mund at mætte samt en masse beklagelser. Han var en mand der ville have ro når han var i hans hjem, ro og fred så han kunne passe hans forretninger og når han holdt fest skulle småbørn ikke komme rendende og ødelægge festen og give ham et dårligt ry fordi han ikke kunne styrer hans tjenestefolk.
"Det er også uforskammet af mig ikke at præsentere mig først. Mit navn er Dorian Gray. Men det er mig en ære at møde dem unge frøken Catniss" forsatte han i den rolige tone for det var da uforskammet ikke at præsentere sig for den man snakkede med.