fortids minder

[haze]

Det var en skøn morgen og haze gik en rudte i haven for at se om altting var som det skulle være han husket vær enste krov nok beder ind doringe selv vis han skulle prale lidt af noget om han stade kunne lide Droinge var ganske uvist ind til vider syntes han det var en forkert doringe de hadet foget til forhold t il dem de har haft han sukket rolige og lage ørne lidt ned mens han kikket rundt i haveren Ano og ham hadet stådet lige her sammen og delt deres Drømme og den tidliger doringe hadet også give ham en hånd med at finde sig selv lige her han smilte varmt og lage hånden på en Roser som ano hadet plandet han smilte varmt til den og vidste de igen ville blive fornete han gav den lidt vand " du ser tøstig ud min ven her drik lidt af mit vand " sagde haze rolige mens han lage flaksen ned for at give den vand han bar en kappe som bar tybpse våbe merket fra Nira han var stoldt over at bæren den han tænkte helle tiden på alt det han hadet været gemmen hvor stærk det enlige hadet gjort ham bårde mødet med Zill og hindens Datter og allle mulige fare tyve og så vider og så vider han kunne nu også tænke sig at komme ud og rejse igen der var mane skønne steder som han husker fra den gang af han indte hjem hadet og se ham nu vagt/ridder på Nira han smilte lige så stille og lage hovdet på skrå og mærkede en vind ramme hans kind det var varmt og godt han kikket ned mod byen som han hadet svogert at beskyte til sine dages Ende

[Anastasia]

En utrolig smuk morgen, vinden bar friskhed med sig og fik de lidt mørke skyer til at bevæge sig hurtigt over himlen så de ikke længere truede med regn, fuglene virkede allerede til at være vågne for de fløj oppe på himlen, ihvertfald de som var begyndt at vende tilbage nu hvor vinteren næsten ikke truede med at forsætte sit tag i landet. Det var sådan en morgen hvor det var svært ikke at længtes efter at være uden for og flyve i vinden, så man rigtigt kunne mærke den kølige morgenluft imod sin hud, men i stedet for at flyve havde Ana valgt at gå på hendes ben igennem slottet fra hendes kammer, som andre normale væsner ville gøre det. Hun ville se lidt på haverne selvom hun havde set dem mange gange før, både fra oven og gået igennem dem når hun mente dronningen kunne passe sig selv en smule, så kunne hun jo godt tillade sig selv den frihed at nyde Gudindens gaver i form af den smukkeste natur, der fandtes på jorden.
Hun havde fundet en smuk hvid silkekjole frem som gik til hendes knæ skaller og fremhævede hendes former, til trods for at den næsten gik helt op til halsen så den ikke viste alt for meget hud, men den var ærmeløs som hendes uniform ellers plejede at have det, men nu havde hun ladet uniformen hænge tilbage på kammeret for hun mærkede intet ondt i luften og hun havde fået at vide at hun skulle slappe lidt mere af, så det kunne hun vidst godt tillade sig i et par timer, i kjolen var der selvfølgelig lavet plads så hendes vinger kunne gå igennem og sprede sig hvis hun havde brug for det. Hun vandrede ud af slottet og ud i havnen som hun så på de smukke blomster og træer og buske som havde fået knobber så de snart ville få nye lysegrønne blade og bare ville fuldende billedet omkring det smukke rige som ventede folk når de døde. Et stillede smil spillede på hendes næsten altid alvorlige læber mens hun bare gik rundt og nød det hele selvom hun dog sagde godmorgen til nogen af de folk som hun gik forbi.

[haze]

haze måtte andstenge sing lidt for at komme op igen, da det så ud til at blive en meget god dag.Haze selv bar en vid skjorte og så røde busker og vild hår lige som ham selv en gang i lemen øren hang lidt op da han fik ferten af en fremmet inde for men det var jo ikke en fremmet person han smilte lidt da han så hvem det rolige rejste han sig op og kikket rolige mod Engel der kom gånde " nårr man har nok fri i dag var " sagde haze med en stemme det godt at se dig i hans stemme haze kikket let rundt det var en snuper god dag at holde fri på det kunne han ikke regtit sige om sig selv rolige kikket hans øjne rundt for at sikker sig for at Doringen eller nogle ander ikke var her så gik han med rolige skridt hen mod Anastasia og smilte varmt og i møde kommen " hvad gør en af gudernes Engel i denne smukke have " svaret han Charmeren haze stoppet op foran hinden han kendte til engel han hadet selv været sammen med en en gang men det så vist ud til hun hadet glemt ham men det gjord ham nu heller ikke noget som sådan han holdte humøret højt men det famledlit lidt igen

[Anastasia]

Anastacia kom roligt gående men rettede dog blikket imod Haze da hun hørte nogen tale til hende, selvom hun nu en gang fortrak at gå i stilhed og bare nyde Gudindens værker. "Selvfølgelig har jeg ikke det.. Jeg holder ikke hele dagen fri, kun et par timer" svarede hun med sådan en ro i stemmen at hun kunne virke kølig, det var selvfølgelig ikke helt meningen men sådan talte hun nu en gang, og selv smilet var forsvundet fra hendes læber, men hun havde nu heller aldrig været den glade og smilende engel fordi hun gik mere op i hendes job. Hun stoppede hendes gang og blev stående som hun så på ham som om han skulle sikre sig at de var alene, det var dog ikke noget hun kommenterede men hun blev bare hvor hun stod da han kom tættere på fordi hun var ikke bange for ham. "Gudindens engel" rettede hun lidt på ham for hun ville ikke sættes i forbindelse med Mørkets gud, og der fandtes kun 2 guder for hende selvom nogen mente der var andre. "Jeg nyder selvfølgelig Gudindens kreative side, for hun laver den smukkeste natur. svarede hun efterfølgende på hvad han ellers havde spurgt om.

[haze]

haze smilte stille og rolige mens han ratte hovedet op mod himlen og kikket på en sku men opmærksom heden kom da Anistasia snakket til ham igen han kom med et lille smil og vente sig om mod haven " ja hun og Domineringen har gjort det meget godt her men kan nu beder lide skovens natur ind det her " sagde haze ærlige mens han rolige gik hen til en bænk og satte sig mens han Studeret hinden med en varm mine " har du det ellers godt ??" svaret haze venligt mens hans øre rykket lidt frem og tilbage han vidste ikke men der var noget hvad hinden som han godt kunne lide rolige kikket han ned i jorden og smilte rolige igen man kunne vel ikke sige han var lige så heldig som han var med alle de her ting blive efter ladt som lille opvokse som en vild ulv rolige ryste haze med sit hoved for at få tankeren væk igen hun var nu meget smuk mund hun hadet været nede i byen og more sig han smilte hved tanken og trak let på hovdet og så i mod hinden " har du været der nede i byen mener jeg " kom det rolige med et stille mine og kikket med sine øjne der ned

[Anastasia]

"Jeg ville nu ikke give dronningen meget ære for den men hun har passet godt på den" sagde hun blot roligt for det var jo ikke dronningens fortjeneste at planterne blev sået og var så smukke når det kom til stykket, men dronningen havde da passet godt på haven til trods for de vidst ikke altid havde været lige heldigt med vejret. Hun kommenterede ikke på den del med han foretrak skoven frem for haven, for folk var jo forskellige så der var ingen grund til at sige noget.
"Jeg har det som jeg altid har det" svarede hun blot for hun kunne jo ikke klage over noget og hun følte jo ikke noget videre, så hun måtte jo have det godt efter de dødeliges karakter men hun var nu ikke en gang sikker, dog blev hun stående hvor hun stod som hun så roligt på ham for hun regnede lidt med han ville forsætte med at snakke, det virkede han jo lidt til at ville så hun ventede bare på hans næste spørgsmål. "Jeg kommer kun der hvor dronningen er, så en enkelt gang eller 2 har jeg vel nok" svarede hun forsat med den rolige nærmest kølige tone, til trods for hun jo ikke var ond men mange troede bare hun var en kold snob på grund af hendes opførsel, men sådan var hun nu en gang og hun havde jo ikke i forvejen mange følelser som hun kunne give udtryk for.

[haze]

der kom et stille grin fra haze men så. så hun faktis mente det " så du har arldige været på en kro eller fest " sagde haze lidt mens hans øjne bliv hævet lidt og kikket lidt underanderet på hinden hun trænkte til noget sjov og balade lidt kunne han se hun hadet vist været for meget hos Dorigen han ryste på hovdet en enkel gang og bukket hølfet til Anastasia " men så lad mig til lade at inviter dem på en aften som de sent ville glemme " sagde haze stolt og ragte hånden ud mod hinden haze vidste godt engel kunne være nogle svære væsner at få frem men han vidste også at der gemte menisklige gener hos dem han smilet varmt hun virkede til ikke at vide hvad sjov var på nogle pungter men haze hadet haft godt med den sidste som han hadet foget om vendt fra mange syns punkter af mens hase hale vifte gald kikket han rolige mod tingen mod byen han smilte gald og vente sig om så man kunne se den hun hadet nu nogle smukke øjne Syntes han ikke forde hun ikke så godt ud men måske skulle han bare skubbe lidt vildskab ind i hinden

[Anastasia]

Selvfølgelig mente det hun sagde, for selvom hun havde fri så bevægede hun sig sjældent langt væk i tilfælde af der var brug for hende, hun havde fejlet før og det havde hun lovet sig selv at det skulle aldrig ske igen. "Jo jeg har været på en enkelt kro for mange mange år siden" svarede hun blot til hans spørgsmål om hun havde været på en kro for det var temmelig længe siden, og hun havde da ikke ligefrem lyst til at tage derhen igen selvom der intet var sket den aften så havde hun bare ikke rigtigt brudt sig om alt den stirren og så kunne hun jo ikke være med på de dødeliges snak.
De kongeblå øjne så dog lettere undrende på Haze da han bukkede for hende, for den del forstod hun ikke helt selv ikke hans spørgsmål så hun endte bare med at ryste uforstående på hovedet. "Jeg tror ikke helt de har lyttet til hvad jeg har sagt tidligere.. Jeg har kun taget mig fri et par timer, hvilket vil sige 2 timer.. Og lige nu er det morgen så det vil ikke kunne nå at blive aften.. Selv ikke de hr. Haze er herre over tiden" svarede hun blot for det var jo stadig en tidlig morgen hvilket ville betyde der var mange timer før det blev aften igen, så det gav ikke nogen mening at han ville give hende en aften hun sent ville glemme, for om aftenen så passede hun jo dronningen, så der havde hun ikke tid til de der såkaldte fester folk gik til. Selvom hun havde overværet nogle fester før så var det ikke ligefrem noget der trak i hende for at opleve igen. Men hun vidste jo heller ikke at nogen brugte de udtryk som en talemåde, og ikke ligefrem noget der behøvede at passe.

[haze]

haze hævet det ene øje og tænkte lidt på som hun sagde hvad skulle han gøre det han tog sig til skulderen og kikket rundt hvad skulle han ellers sstile op med sig selv rolige rejste han sig igen " det var en Skarm " sagde han rolige og smilte Venliget af hinden hvad skulle han stille op ed sig selv han kunne jo ikke bede hinden om det vis hun kun hadet denne ene fri dag måske de kunne tage der ned nu haze tænkte lidt " måske du har lyst til at tage med mig der ned nu ??" sagde han med en rolige mine og lage hovedet på skrå mens haze nikket med hovedet ned mod byen han ville ikke Tvingen men det ville da være surt vis hun skulle bruge sin fridag på slotte når hun kunne være nede i byen og more sig

[Anastasia]

De rolige øjne betragtede ham for hun regnede med at selv han kunne se at hu n ikke kunne nå der ned om aftenen når hun kun havde et par timer fri og lige nu var det jo tidlig morgen, så det ville de muligt kunne nå. Til det første han sagde, kommenterede hun ikke på for der var jo ingen grund til, det var sikkert en skam men det følte hun ikke og egentlig var hun ligeglad om det var, for hun var flere hundrede år gammel og længtes ikke ligefrem efter at komme ned i byen og opleve det.
"Hvorfor er de så ivrig i at få mig ned i byen? Det kan umuligt være smukkere eller bedre end denne have på jorden" spurgte hun roligt som svar på hans spørgsmål, for hun forstod virkelig ikke hvad der kunne være så fascinerende nede i byen når haven her var smukkere og der var mere stille. Hun foretrak nu denne stilhed og isolation frem for alt andet, det mindede hende sådan om hendes hjem, de smukke haver som gudinden havde og de kunne vandre i som de ville.

[haze]

haze hævet et øjne bryn hun lød virkelige til ikke at vide noget om liv haze tog sig i nakken men ratte sig så stille og og så på engel " har du arldige mærkede stemningen der nede havne er smuk ja men man må ikke glemme folket som vi også skal beskytte " sagde haze gald og rejste sig mens han kikket ned mod byen " viii kunne tage der ned nu vis det er bare hurtit " sagde haze gald og peget der ned der var fest og man kunne høre musik hvad skulle han dog stille op med sig selv rolige kikket han rundt det var ikke første gang det her skete for ham rolige kom et svagt smil fra haze " det er det der er det vigtiste uden folke ville dorigen ikke have noget at rager over " sagde han stille og rolige

[Anastasia]

 

De kongeblå øjne betragte ham nærmest køligt men hovedet let på skrå udviste hun undrende sig over hvorfor han sagde som han sagde. "Jeg er sendt for at beskytte dronningen, jeg går hvor hun går.. " sagde hun roligt for der var meget mere hun kunne sige men hun valgte at lade være, for det var jo klogere at tie end at sige for meget som hun ikke bør sige og så det med hun ikke rigtigt følte og derfor ikke rigtigt blev påvirket af stemningerne som der nu en gang måtte være.

"Hvis de virkelig vil gerne ned i byen så gå, jeg hverken stopper eller følger dem.. " forsatte hun i den lidt kølige tone for hun ville da ikke stoppe ham når byen var så vigtig for ham, men hun kendte hendes plads og det var her i nærheden af dronningen og det var her i haven som var det sted der mindede mest om hendes hjem ved Lysets Gudinde. "Og uden dronningen ville folket her blive udryddet af folket fra Nirelia. Det er dronningens skyld at dette folk ikke allerede er blevet invaderet af Darklia og deres dronning, fordi hun er den som ligner mest den dronning som dronning Drazilla respekterede men som desværre blev myrdet.. Jeg tror de bør finde ud af om dette er stedet de bør være" forsatte hun fordi det begyndte at lyde som om denne vagt ikke burde have lov til at beskytte en dronning han ikke troede på, så hvorfor han var i overhovedet her og kaldte ham selv vagt vidste hun ikke. Hun endte med at ryste kort på hovedet som hun vendte om og begyndte at gå væk fra ham og videre ned af haven så hun stadig kunne nyde skønheden inden hun ville vende tilbage til slottet.