Jagten på sandheden (åben)

[Regina Herdeiro]

Det var en stjerneklar aften, det var sent og solen var gået ned samt månen lyste vejen op fra dens stilling på himlen, hesten bruste fordi den snart ikke kunne holde til mere men en kærlig hånd blev lagt på dens hals med et par trøstende ord "Det skal nok gå, vi er der snart" sagde hun blidt til den som hun drev den afsted som en gal. Rytteren, kvinden iført mørke blå kappe, hvis ender ruskede rundt bag hende fordi hun havde så travlt med at komme afsted. På over den ene skulder havde hun en brun taske med de få ting hun havde, hendes ting var pakket og hun var rejst fra alt hun kendte og hendes rejse var ikke færdig endnu, men både hun og hesten havde brug for et hvil for natten.
Længere fremme så hun lysene fra Grænsekroen så nu var dagens rejse snart forbi og både hesten og hende ville kunne tage et velfortjent hvil. Da de endelig nåede der hen stoppede hun hesten ved kroen og sprang af, før hun overlod hesten til en stalddreng som kom farende ud og tog imod den. Efter hun havde set hesten forsvinde ind igennem porten gik hun de få skridt hen til selve kroen som hun forsøgte så vidt muligt at undgå de fulde mennesker der stod uden foran. Dog tog hun hætten kort over hovedet som hun forvandlede sig til en gammel kvinde inden hun gik helt ind i den varme krostue hvor der herskede en behagelig stemning, så hun gik med langsomme men rolige skridt igennem krostuen og hen til baren hvor hun bestilte et værelse for natten og en portion med mad som hun satte sig ved baren. I denne form kunne hun være alene, i denne form behøvede hun ikke at frygte at blive lagt an på for det lange sølvgrå hår og rynkerne omkring hænder og ansigt fik hende til at ligne en gammel sølle fattig kvinde. Tøjet afslørede nu heller ikke meget for selvom kappen var mørkeblå så var de løse brune bukser og den sorte trøje heller ikke meget af værdi, det var der nu heller ikke noget af i tasken. Hun havde ikke en gang et sværd på sig men til gengæld så havde hun en dolk i bæltet og en ekstra dolk nede i tasken, ikke noget prangende men bare til selvforsvar hvis nogen valgte at angribe hende.

[Odette Soul]

*Hvor er du?* tænkte hun som hun drev hesten frem fra det eneste sted til det andet fordi hun ville søge efter Regina eftersom hendes far jo åbenbart ikke gjorde det, så måtte hun selv i gang til trods for hun aldrig havde rejst så langt og så længe alene men noget måtte der jo gøres. Hun havde søgt en del steder i Infierno, selv i Zeus smedje havde hun søgt både efter ham og efter hende men hun havde ikke fundet nogen af dem, så hun havde forsøgt at forhører sig forskellige steder om de havde set denne Regina og nogle spor drev hende hen til andre kroer, et hen til slottet og nogle gik imod grænsen men hun havde ikke fundet hende i Darklia, så nu ville hun begynde jagten på grænse og grænsekroen var nu et godt sted at starte med mente hun selv for både hun og hesten trængte til et hvil eftersom hun brugte det meste af dagen på at ridde af sted og søge alle de steder hun tænkte hun kunne være. En time efter at Regina var ankommet, ankom Odette til kroen og afleverede hendes hest til stalddrengen før hun gik inden for, mens hun betragtede de folk hun passerede inde i kroen men hun så hende ikke mængden, hovedsaglig mænd så hun og det gjorde hende lidt utryg men hun sagde ikke noget og forsøgte så vidt muligt ikke at vise det på nogen måde.
Hun kom op til bartenderen og bestilte et værelse for natten og spurgte ind til Regina som hun beskrev hende for bartenderen men det endte bare med at denne rystede på hovedet og det fik Odette til at sukke før hun til sidst endte med at bestille noget mad så hun kunne få lidt at spise inden hendes rejse gik videre i morgen. Hun satte sig ubevidst ved siden af Regina og stillede hendes taske foran hendes fødder så den var beskyttet for folk der kunne finde på at stjæle fra hende bagfra, hun så ned i bordet som hun tænkte lidt over hvad hun efterhånden skulle finde på at gøre, for den kvinde kunne jo være overalt og herude var Odette jo ikke på hjemmebane så hun kendte ikke ligefrem de gode gemmesteder eller gode væresteder for folk der søgte svar.

[Regina Herdeiro]

Maden blev serveret for hende, ikke noget prangende men hun forventede jo heller ikke meget, selvom hun var vant til lidt finere mad men nu gik det jo nok, så hun begyndte at spise af den gryderet som hun fik serveret selvom hun ikke var helt sikker på hvad der var i den, den lignede noget en eller anden ville have kastet og, men den kunne jo smage godt? hun smagte på den og måtte skære det gamle ansigt, for nej den smagte ikke særlig godt men hun spiste det dog stille og roligt, uden så vidt muligt at forsøge at se på det. Efter hun havde spist maden sad hun lidt og sundede sig lidt i form af den gamle kone som så meget træt ud, hun blev da også siddende da Odette kom ind i kroen, først så hun lettere overrasket på hende men valgte at kigge væk for hun ville jo ikke genkendes selvom i denne form ville det være svært, men det gjorde bare ondt i hjertet at vide at Odette var rejst denne lange vej for at finde hende, dog havde hun ikke fået hendes svar endnu, så hun ville næsten ikke sige det var hende, så hun blev bare siddende lige så stille og så kort hen i mod hende ind i mellem, uden at sige noget.

[Odette Soul]

Nok var denne kvinde ikke hendes sande mor, ej heller gammel nok til at være det, men Odette havde følt sådan en længsel efter en moderlig figur da Regina pludselig dukkede op i deres hus og hun havde kunne søge råd hos hende uden hun behøvede at snakke med hende og nu havde hendes fader jaget hende væk, dette var ikke fair!. Hun fik hendes mad serveret men alligevel var hun ikke særlig sulten når det kom til stykket, så hun rodede lidt rundt i det med gaflen, skubbede lidt rundt med grønsagerne som et stille suk kom over hendes læber, for her havde hun da ikke tænkt sig grundigt om da hun havde stormet ud af huset for at se om hun kunne opspore Regina så hun kunne bringe hende hjem igen for hun anede jo ikke hvorfor Regina var stukket af men hun ville gerne have hende hjem om hun så skulle hjælpe hende med at udføre hvad hun var rejst ud for at gøre. Hun rettede sig lidt op for at se sig lidt rundt i kroen fordi hun følte sig nedstirret men ingen så rigtigt på hende, de morede sig i stedet med hinanden, noget der fik hende lidt at længes efter at vende hjem til de tygge rammer igen men det kunne ikke ske nu.

[Dena Medlock]

Ind af døren til Kroen tråde Dena, hun hade kedet sig sådan siden Shade hade være hos hende. den mand hade virkelig give hende en heftig omgang i sengen de få dage han hade været hos hende. der efter hade andre mænd ikke være det samme, og de hade kedet hende så hun var begyndt og søge til kvinder bare for at der skulle ske lidt. hun kigge rundt i kroen, det gyldene blondet hår sad op i en høj hestehale, og hun var iklædt en sort kjole med meget kort ærmer og som gik hende til knæet så de lange slanke ben blev vist frem i et par sort sko der passe til. hun gik roligt ind i kroen og kigge rundt, det ville ikke være unormalt mændene på kroen nu ville kigge på hende men det tog hun sig ikke rigtig af, hun så godt Regina og Odette men gik først op til baren og bestilt et glas med Whisky før hun så rundt efter plads og selv om hun viste at vis hun gik hen til et bord med mænd så ville hun med det samme få en plads ville det også betyde at hun ville side med en flok savlene mænd og det gad hun bare ikke lig nu, hun valgt så og gik stille og roligt hen til Odette og så på hende med et venlig smile "må jeg side her hos jer?" hun så på dem begge to og vente roligt på svar, mens hun uvidene stod over for Shades datter og Shades kvinde men igen hun kendt intet til shades privatliv han hade været en mand hun hade tilbudt lidt massage og afslapning som dog var endt meget mere sensuelt til hendes fordel da hun jo hade et større behov for at være sensuel aktiv så at det var dem hun snakke til ja det viste hun da heldig vis ikke.

kjolen hun har på ---------> www.vastkid.com/red-metropolitan-club-dress-club-dresses-for-juniors/ i sort

[Odette Soul]

Odette havde godt lagt mærke til at der trådte en kvinde men hun vendte bare hovedet væk igen og så på hendes mad som hun rodede i uden et ord før hun lagde gaflen fra sig igen og så lidt over på den ældre kvinde, som egentlig nok burde være hjemme i sin seng i stedet for at være på en kro alene, men igen hun burde jo heller ikke være alene her, men alt var sket så hurtigt at hun ikke havde fået noget følge.
Hun så væk fra den ældre kvinde da Dena begyndte at snakke til hende, hvilket fik et mindre venligt smil over hendes læber for hun var egentlig lidt små træt men hun ville jo ikke rigtigt vise det. "Det må du gerne, jeg kan ikke forbyde dig det" sagde hun roligt for her mente hun alle var lige så hun gik ikke helt op i det med titler eftersom det mest galt når hun var på herregården, men så måtte hun jo bare håbe at hun ikke blev genkendt af nogen men igen hvem skulle genkende en af Soul døtrene der havde brugt det meste af deres liv indespærret på faderens grund og gården de var født på?

[Regina Herdeiro]

Nu kom en ukendt kvinde hen imod hende og Odette, men heldigvis snakkede Odette med hende så den gamle kvinde så kun kort på dem før hun rakte med den ældre knoglede hånd frem og tog om glasset med vand som hun satte for de tørre rynkede læber og drak nogle få korte slurke inden hun satte glasset fra sig igen. Hun lagde nogle penge på bardisken men blev siddende lidt længere for det kunne jo være Odette ville fortælle hvorfor hun var her, selvom hun nu godt kunne komme med et gæt, for der var ellers ingen grund til at den unge Odette ville rejse så langt fra hendes hjem, ikke efter hun havde fortalt at hendes livs kærlighed faktisk boede i Infierino, selvom det havde været flere år siden hun havde set ham men hun ventede nu på ham, noget der den gang havde fået Regina til at komme med et stille suk fordi noget i hende sagde at han ikke ville komme tilbage så det gjorde ondt i hendes hjerte på Odettes vegne.
Et valg i hendes hoved fik hende til at lukke øjnene en smule så hun virkede til at små sove som ældre ind i mellem gjorde, selv om hun ikke kom med nogle lyde der indikerede at hun rent faktisk sov men så hun virkede bare til at slappe lidt af oven på måltidet.