Forbandet!

[Deleted]

Hvordan kunne det ske? Hun vidste selvfølgelig godt hvordan, men hun havde aldrig været i sådan en situation. Tankerne kom myldrende og hendes liv lige nu havde ikke plads til så stor en fejltalelse, havde det nu bare været anderledes, men det var det ikke og hun kunne intet gøre om. Og selvom hun stadig var pisse vred på Tom, kunne hun ikke bare slå det ihjel der også var hans. Roligt på hesteryg, red hun mod hans hus hun så godt vidste hvor var. I hendes arme, lå et spædbarn og sov, hun så ned på barnet og rystede så på hovedet, hun havde intet forhold til det overhovedet, faktisk, var hun koldere end is skønt hun var ilddæmon, når det kom til barnet. Havde det nu bare været en pige, så havde hun kunne vokse op blandt hendes kvindelige krigere på deres ø, men nej, det var et drengebarn og hun nægtede at beholde det. Da slet ikke når der ingen tvivl var om det havde været Tom's. Han var den eneste mand hun havde ligget med på det tidspunkt, siden ham havde hun holdt sig til kvinder og efter denne bommert, gik der lang tid før hun overhovedet på noget punkt ville ligge i med en mand igen. Huset kom tættere og tættere på, hun sukkede opgivende og gled af hesten så snart hun var fremme. Her lagde hun barnet i en kurv, han sov bare, så fredfyldt og det smertede hende på ingen måde at sige farvel. Hun vedlagde et brev, sørgede for det ikke kunne blæse væk og bankede på døren, for så at skynde sig hen til sin hest, svinge benet op og ride bort derfra.

Brevet:
Kære Tom, vores veje skiltes ikke godt sidst vi mødtes og du skal vide jeg stadig er meget vred på dig.
Dog ikke så vred at jeg vil frarøve dig hvad der i sandhed er dit.
Her i kurven finder du din søn, og jeg vil på ingen måde have noget med ham af gøre.
Det er op til dig, hvorvidt han skal leve eller dø. Var valget mit alene, havde jeg slået ham ihjel.
Men jeg giver dig ansvaret og fraskriver mig alt i dette brev. Gør hvad du føler er rigtigt.

Io...

[Tom Cilvan Klims]

TOm åbnet DÅren stod først lidt lammet da han så en lille Drenge ban stå ude for and hans dør han kikket rundt samlete brævte op og tog drenge til sig vis Io ikke hadet mod nok til deres søn så ville tom det han kikket lidt rundt igen men hvorfor hadet hun valgt at få hans søn nå hun ikke gad sammen med a neder der var mange spørgsmål der stod ham på men han fik nok ikke svarne han vidste godt hun ikke var den moderlige tybe men stade han mååte købe noget tøj og så han kunne få noget mad rolige kikket han ned hvad skulle han ellers gøre han kunne ikke døge at tænke tanken om at skulle efter lade hans søn i på et børhjem som han selv ha været han smilte rolige igen

[Deleted]

Hesten red til som Io skyndte sig væk som bare pokker, hun hverken gad eller orkerede at diskutere noget med den mand, hun gad bare generelt ikke mænd og hadet dem som pesten. Lille fars pige var blevet en voksen kvinde som havde mistet al respekt for sin far i det han ville give hende væk til hvem som helst efterhånden, hun var blevet så gal og det var bare slut nu. I hendes øjne var han død og forsøgte han at få hende hjem igen, måtte hun jo slå ham ihjel og tanken gjorde hende ikke noget. Hun red ind mod kroen i nærheden, det var nok det sidste sted han ville lede efter hende, i nærheden. Hesten blev givet til en staldknægt og hun gik med rolige skridt ind på kroen for at få sig noget af drikke, nu var bylden afleveret og hun var fri for det pokkers hyleri. Et par kvinder satte sig med hende, tilsyneladende nogle hun kendte og de sad og snakkede lidt sammen. Hun havde en kappe over sig som dækkede hendes påklædning, hendes hår var sat i en høj hestehale med et guldspænde sin holdte det på plads.

[Tom Cilvan Klims]

Efter noget tid kom Tom ind med et barn i armen han var ikke tryk med at tage ham med der ind men mad skulle han have rolige gik han hen til kro fatter han hadet barte ind under kappen " har du noget mærlk og noget tøj tilsådan en lille en her " sagde han stille kro fatteren nikket rolige og viste ham hen til et bor hvor han kunne vente der var musik han smilte rolige og så ned mod dregen som gapte lidt "siiie rolige nu " sagde han stille hjerte hammeret næsten og han vidste ikke noget om børn i den aller så det var lidt svært for ham men han prøvet han skulle kun hente noget mælk for natten og noget amd tom tog barte lidt frem så man kunne se ham han smilte rolige og tog hans finger ned mod hans den tog om hans og klimte til " hehe Du har din mors styrke min ven " Sagde han stille og rolige toms blik vente sig mod de ander persomer som kikke på ham Tom hadet staven klar og satte den lige frem så det gav et bum det var lidt Trunene rolige græd dregen Tom vidste ikke helt hvad han skulle kalde sin søn som bare var kommet ud af igen ting

[Deleted]

I det sekund Tom trådte ind på kroen, rullede hun opgivende med øjnene, det var da bare typisk! Intet gik efter hendes hoved lige for tiden, og alligevel lykkedes hun da i det hun havde viet sit liv til. Hun slog hætten op over sit hår og ansigt, samt gemte sine hænder hvorpå hendes handsker som kun hun ejede var på. Med et roligt nik, lod hun kvinderne sørger for at Tom ikke kom i nærheden af hende, hun sad bare og drak med ryggen til ham, i det skjulte og lyttede opmærksomt, noget som hun endte med at fortryde, hun hørte hans ord og fik nærmest kvalme. Den ene af kvinderne satte sig oppe i baren, den anden i nærheden af Tom ved et bord hvor hun blot afviste mand på mand som viste interesse. Io måtte væk herfra og det kunne ikke gå stærkt nok, men hvordan uden at blive genkendt. Tja, babyen tog vel alt hans opmærksomhed lige nu? Måske hun skulle forsøge at rejse sig? Io rejste sig stille op, uden at opfører sig mistænkeligt, hun vendte rundt og gik mod døren, de to kvinder nikkede til hinanden og rejste sig også roligt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket rolige på nogle kvinder der gik dregen begynte lidt at grunte Tom rejste sig stille for ikke at virke skrammen eller noget men gik bag de to kvinder " Io ??" sagde han stille og kikket rolige mod den kutte klælte kappe han vidste ikke hvad han ville sige men der skulle nolge ting på Plas syntes han selv i værfald " io er det dig ??" kom han rolige igen mens han holdte barnte op til sig han kikket på de to unge kvinder han knne fornmme stor had i de to og lige pt også hos Io han ville ikke stå i vejen for hinden på nogle måde men han måtte have svar rolige tog han sin stav til sig og kikket rolige rundt hvad skulle han sige han hadet ikke reget med at møde hinden her på nogle pungter han sukket men sagde så stille og rolige " hvorfor ??" på en spøgeren måde han ville dog ikke diskoter det her men han måtte have svar på hvorfor han lige var blivet valgt som far

[Deleted]

Pokkers! Hun nægtede at stoppe op, hun gik blot videre og de to kvinder stoppede op og vendte rundt for at stå i vejen for Tom. De nedstirrede ham rimelig meget og var begge ikke blege for at skulle slå ham hvis det blev nødvendigt.
"Drop det Tom, hun vil hverken se dig eller ungen." Lød det hårdt fra en af kvinderne, inden de vendte rundt og gik med udenfor. Io stod utålmodigt og ventede på at staldknægten kom med hendes hest. Kvinderne havde kun lige tøjlet deres udenfor og sad allerede på hesteryg kort efter. Mens hun blev mere og mere vred, stod hun og tænkte over om hun virkelig skyldte at forklare ham noget, nej brevet havde sagt alt.

[Tom Cilvan Klims]

Tom stod lidt Uforståne og kikekt rundt på de to kvinder han bråd sig ikke om ders BLikke han knytted næven " jeg Snakket ikke til jer to " sagde han stille men lige så hårt han gad ikke mere leg på nogle måde og vis det skulle ende med han måtte skubbe de to væk for at for en forklaringe på hvorfor lige det bliv som skulle bære på hindens søn han vidste heller ikke hvad han skulle gøre vis ungen ville prøve at finde sin mor han bed sig hårt i læben " jeg ville sannek med Io under 4 øjne har nogle spårmål " sagde han stille og rolige men også Utorlmodiget hvem var det nu der var et barn her " i skal ikke Tæst mig kvinde min tolmodige hed er ikke srot for tiden" advardet han hinden om mens han øjne lyster lidt op som lyn han mente vær et ord han sagde han var ikke den gammel tom mere og det ville han helller ikke blive det vidste han godt han ikke ville rolige kikket han så tomt på dem mens det onde blik lå over ham

[Deleted]

De to kvinder sad på deres heste, afventende på deres ordre, Io stod med knyttede hænder, hun magtede virkelig ikke mænd lige nu og lysten til bare at slå knægten og Tom ihjel lige nu og her boblede lidt i hende. Hun vendte sig rundt, med et blik i øjnene der ikke var til at tage fejl af, hun var vred og der stod had ud af dem. Med faste skridt gik hun helt tæt på ham og tog fat i barnet.
"Mine krigere går ingen steder og din tålmodighed har aldrig været der! Så jeg bliver overrasket hvis knægten overhovedet overlever i din varetægt. Jeg gjorde en god handling, viste svaghed og lod barnet leve, få mig ikke til at fortryde det!" Vrissede hun koldt og gav slip på barnet igen, som nok ikke ligefrem var glad for den måde Io's havde grebet fat, da det var hårdt og ligeså hårdt da hun slap det. Hendes øjne var alvorlige. Kvinderne var nu gledet ned af deres heste igen, men stod stadig baggrunden, afventende. Io slog hætten ned, hun havde ingen grund til at gemme sig mere.

[Tom Cilvan Klims]

Tom grab barte og kunne mærke et hjerte der hammret han grab ud efter det " så det sådan det er blivet til nu Io " sagde han koldt og så op på de to kvinder " du hader mænd... " han ryste lidt på hovdet og vendte sig om " vi to har ikke mere og snakke om jeg forbander dig og dine tøser vis de nogle sinde rører den dreng igen ville i brende op " sagde han vredt mens han hævet sin hånd for at vise han mente det " vis du meget som kommer i Nira igen ville jeg ikke tøve mere " sagde han vredt og vendte sig om for at gå hjem en tår geld ned af ham han var ked af det var sekt her men han håbet lidt på at tingen ville gå sin gang og han mente det med forbalnsen vis han nærmsig hans dreng ville hun blive brendt op og så ville hindens even ikke virke han var rasne på hinden han forsvandt ud af mørkede de to var færde med hianden / OUT

[Deleted]

Der gled et smil hen over hendes læber, når så nu ringede klokkerne, endelig kunne det fatsvage individ fatte hvad pokker der skete. At han ville lade hende, en ilddæmon, brænde op, fik hende til at bryde ud i latter, det var dog det mest latterlige hun havde hørt. Det var langt fra sidste gang hun var i Nirelia og hvis han så meget som prøvede at røre hende, ville han blive nedlagt som det svin han var. Endelig kom staldknægten med hendes hest, hun svang benet op og sammen med hendes krigere, red de afsted mod havet. Nu var hun fri for barnet og fri for Tom.

//out