en aften leg ??

[haze]

dagen hadet været kedlige syntes Haze efter af at haf fire i noget tid han kunne ikke regtit huske hvornår hans sitdst hadet været hved grænselandet det hadet været noget af en tur for ham syntes i sær med den varme som han hadet nu rolige lage han ørne tilbage og kikket rundt og så rundt hvad skulle han dog finde på her han husket så mange ting rolige gik han ned til en å det var her det hele skete og starde kunne han huske her hvor hans liv bliv til nærmste en form for helt i Nira han sukket rolige mens han kikket rundt han husket den store Kamp ham og zill hadet her hvor skade han var og hvor meget sakde han fik gjort på hinden et rolige smil kikket han rundt og vidste han var det regtit sted han fandt en sten og rissed nogle teng ind som betød fred han rejsten tunge sten op og kikket godt på den " sådan nu kan man se der har været en slås kamp " sagde han til sig selv mens han smilte rolige hans øre vifste gald frem og tilbage hvad skulle han fortage sig nu

[Echo Concordia Moonflower]

Lyden af legende børn der løb gennem skoven advarede om at de var på vej ned til åen, børne løb gennem træerne men en sort ræv lige efter sig, den snappede legesygt efter deres ben til de stod ude i vandet. Den sagde en sær lyd, næsten som om den grinte før den lagde sig roligt ned. Hoved på ræven gled roligt og undersøgende rundt, hun rejste sig da hun så den fremmede og gøede højt og truende, børne løb op af vandetog om bag hende, mens den efterhånden store dreng greb den nærmeste pind, tydeligt klar til at kæmpe med den lille ræv. Echo var normalt ikke voldelig, men han havde givet hende et chok og hun var nød til at gøre det tydeligt at hun ville beskytte dem. At børnes øjne lyste lige så klart og i samme farve som hendes afslørede at hun ikke var en normal ræv, og at de var i familie.

[haze]

haze kunne mærke noget i luften og høre Nolge lyde han vifte den en øre frem g løb der hen da han kunne høre plus Angst han sprang af sted for at nå af stoppe drenge i at slå dyret vis det var noget han ikke kunne klare så var det at man bhanldet dyr dårlige på den måde han knorede lidt og sambidte da han så det var en ræv han stopped drengen lige inden han skulle til at slå den og tog selv salget han stod over ræven som virkede skremt " du slå ikke på et dyre væsen " knoret han og skubbet Dregene væk fra hinden kappen han hadet på gjord ham lidt stor og op pusted også han vidste ikke hvad han skulle gøre han bed smerten i sig og håbet lidt på at ræven var oki han så ned på den og hoste lidt blod op " er du oki " sagde haze med et stille smil på læben rede en rase det var vel på grund af det var den samme art som ham selv han måtte hurtit tag på den ene side og puste ud en gang han håbet lidt på at drengen ikke var har haze lente sig op af et træt og så på Ræven som stod for and ham et stille smil kom frem " du bhøves ikke at takke mig " sagde han med varme i øjne det gjod lidt ondt

[Echo Concordia Moonflower]

Hun snappede efter ham da han skuppede til hendes søn dog uden at ville ramme ham, hun pustede sig op før hun forvandlede sig tilbage til sin menneskeform "hvorfor skulle jeg dog takke dig !" Råbte hun truende inden hun gik hen til drengen og omfavnede ham før hun så over på have igen "hvis du nogen sinde rør mine børn igen så skal jeg love dig at du kommer til at fortryde det" snærrede hun tydeligt vred. Hun nikkede til sin søn og gav hans arm et klem inden hun så på pigen "tag din bror med hjem, jeg skal nok klare det" sagde hun mildt og slap drengen efter at have hvisket noget til ham. Hun gik hen til ham og så lidt mildere ud, dog ikke helt som hun havde set på børne "lad mig ordne det der" sagde hun mildt og trak sin stav frem og holdte den imod ham "det spænder lidt men skulle ikke gøre ondt" sagde hun og mumlede en længere besværgelse der sendte små blå bånd frem der svang sig om ham og forsvandt igen idet de helede hans skader så godt som muligt for så svag en besværgelse "du burde ikke fare sådan op"sagde hun og sænkede sin stav selv om hun nu også talte lidt til sig selv.

[haze]

Dine børn " han rejste sig op og kikket på dem alle sammen han bukket hurtit ned " Det må de unskyld jeg andtog af de var i fare og jeg håbee ders søn kan tilgive mig " sagde han stille han var ikke vand til at nogle måske hadet ondt af ham han kikket rolige mens han så undskylde på dem " hvordan kan jeg gøre det godt igen " sagde han på hindens familie og kikket rolige rundt mens han stade var nede på jorden og bukket for dem man kunne se han var vand til at bukket på denne måde da han var en ridder/vagt han kikket ikke op " lidt men det har jeg vist også fortjent " sagde han stille og rolige mens han lage hovet på skår han ville ikke gøre dem ondt på nogle måde " det var ikke min mingen af gøre nogle ondt på nogle måde " sagde han stille og løfte øjne en ansle han vidste ikke om de hadet set den opførlse før selv syntes han det var fjollet at gøre det sådan vis de ikke hadet et sted af bo kunne de bo hos ham

[Echo Concordia Moonflower]

Hun ventede til børne var ude af syne og rettede så lidt på hendes tøj "du skal ikke regne med at min søn nogen sinde tilgiver dig... Han har det ikke så godt med fremmede mænd" sagde hun roligt men ærligt og lagde sin stav væk i kappen igen "det gør ikke noget, du kunne ikke vide det" sagde hun roligt og slappede mere af. Echo var en meget tilgivende person, det lå til hendes natur "du kan fortælle mig dit navn" sagde hun næsten muntert og var tydeligvis kommet sig over det igen. Hun så sig lidt tøvende rundt, som om hun ledte efter noget "mig og min elendige stedsans" mumlede hun for sig selv da det gik op for hende at hun nok ville få svært ved at finde tilbage til kroen hvor hun pt boede med sine børn.

[haze]

mit navn her haze " sagde han stille og rolige mens han kikket efter børne han var lidt ked af det med hindens søn måske skulle de bare lære hinanden at kende lidt Rolige vente han blikket mod kvinden som hadet en utrolige flot hår magen til hans jep hun var helt sikker den samme rase som han selv var rolige smilte han og sagde så med dæmped stemmen " hvad har du glemt hvor du bor ??" haze ratte sig selv rolige han ville beskytte en vær væsen det hadet han lovet sig selv nogle som ikke kunne gøre modstand han vidste ikke hetl hvad han skulle gøre han stod bare lidt der " tjaaa vis du mener kroen kan jeg vise jer vej " et stille smil kom ham i ham " men vis i ikke har et sted at bo så er i velkommen i mit hus der er hus ly og senge nok til dine børn " haze kikket lidt ned og vidste ikke helt hvad han skulle sige til tingen lige nu var han sikker på at han ville hjælpe denne fammile og frm for alt hindens ældste søn han følte sig skyld fyld over det og rejste sig stille op " mit hjem ligger i nira godt nok vis vi gå nu kan vi nå at være fremme hved aften tid " stille smilte han og så ned mod hinden og ragte en hånd " men sig mig hvad er deres naven frøken "