Ude i det fri

[Druzilla Dragoens]

Tidligt den sommer morgen havde Druzilla besluttet at hun ville for kort stund forlade slottet og kigge lidt rundt i byen. Hendes tjener havde spændt et sort korset på hende, som fik hendes ellers så små bryster til at se lidt større ud end de i virkeligheden var. Derefter blev en sort elegant kjole på, dog var den lidt lysere end selve korsettet. Druzilla satte selv hendes hår, som blev til lidt vand i håret og derefter rystet lidt, som fik lidt rodet men elegant, og på en eller anden måde gjorde det lange brune hår hende til at se ældre ud. Druzilla kunne nu tage afsted fra slottet. 
Da hun forladte porten fra slottet var Hektor sammen med hende og to soldater, som fungere som livvagter. Druzilla var lettere skeptisk omkring det, enden var de med fordi hendes moder tænkte på hende, eller også var de med fordi Druzilla ikke var stærk nok ifølge hendes moder til at forsvare sig selv. Uanset hvad det var, kunne Druzilla ikke ændre på. 
Druzilla nærmede sig byen og var begyndt at blive lettere sulten, hun fik øje på Den vilde Okse og tænkte at det ville være et passende sted at få noget frokost. 

[Drazilla Dragoens]

Nu havde det igen været tid til at komme lidt ud, hun havde været lukket inde på det slot alt for længe så nu trængte hun til at strække benene og egentlig også at møde nogen af hendes spioner samt at befinde sig med nogen af de lidt finere folkefærd i hendes land så hvilket bedre sted end Den vilde Okse? det var jo der de finere befandt sig når de ikke gad at spise derhjemme.
Hun havde lige haft et par ting hun skulle ordne så hun havde faktisk forladt slottet tidligt om morgen, for at kunne nå dem alle sammen men nu var det altså blevet frokost tid og hun skulle alligevel mødes med en derinde omkring nogen ting som var sket blandt de adelige for dem hørte hun ikke meget fra, selvom de egentlig burde være nogen af dem som burde opmuntre hende eller bare fortælle hende hvordan høsten eller sådan noget var gået.
Hun gik med rolige skridt ind til en smed for lige at bestille en ny dolk, en helt speciel unik dolk som hun havde tegnet og ville have lavet og hun kendte jo en del smede, for hun var en kvinde som elskede våben, alle former og når hun fik en ide til en ny så skulle den laves. Der efter forlod hun smeden igen efter havde snakket kort og afleveret hendes tegning, dette passede med hendes datter allerede var gået ind i Den vilde Okse, noget Drazilla var uvidende om men det ville nu heller ikke gøre så meget. Hun trådte ind i kroen og så sig omkring, måske var hun ikke helt klædt på til denne lejlighed for hun rendte rundt i lårkort brun nederdel og en brun top, der var bundet i nakken og som dog havde et sølvmønster broderet ind på ryggen der forstillede en drage, så den var lidt mere udsædvanlig en dem hun ellers ville rende rundt med. Sværdet havde hun ved hendes side for hun forlod sjældent slottet uden at have den med sig, med rolige skridt gik hun hen og satte sig ved et af de båse der lå lidt længere væk fra midten, så hun kunne få noget fred mens hun ventede.

[Druzilla Dragoens]

Druzilla så rundt i den vilde okse og besluttede sig for at sætte sig omkring centrum af resturenten, Druzilla elskede opmærksomhed, som så sjældent fik. Hun befalede soldaterne til at sætte sig inderst og hende og Hektor lige ved hendes side yderst. Imens Druzilla ventede på at tjeneren skulle komme, så hun hendes moder træder ind ad døren. Hun kunne ikke lade vær med at tabe kæben lidt, da hun ikke regnede med at se hende her. Åh bare hun ikke ville gå hen og kritisere hende' tænkte Druzilla og sad lige så stille og vidste ikke helt om skulle virke barnlig og råbe hej eller være en lady like og sidde og vente på at hun så hende. Druzilla valgte det sidste. Hun flygte hende med øjne og så at hendes moder ikke engang lage mærke til hende. Hun sukkede var hun virkelig så svær at se..
Hun blev revet væk fra tankestrømmen da tjeneren kom hen til bordet. Hun bestille en salat med lidt kylling og et brød til, og til Hektor han skulle bare have en stor bøf.

[Drazilla Dragoens]

Zills tanker kredsede om mange forskellige ting, så hun så som normalt ikke særlig meget der fandtes omkring hende, selvom hun burde ligge mærke til hendes omgivelserne men der var så meget der skulle gøres og så mange man skulle snakke med, det var jo så det dårlige ved at være dronning men nu var hun jo blevet født og valgt til det så der var ikke meget andet at gøre. Hun tog tegningen frem igen fra en lille læderpose fra hendes side og studerede den lidt igen indtil en tjener kom hen til hende så pakkede hun den væk igen, for der var ikke rigtigt nogen som skulle se den endnu. Hun bestilte et glas vin og en bøf for hun var egentlig temmelig sulten, og havde stadig en lang dag foran sig, efter hun havde bestilt og tjeneren var gået igen så hun hen imod døren for hun ventede jo en som hun skulle snakke med, men personen virkede ikke til at være dukket op endnu, og hun var ærligtalt lidt utålmodig men hun måtte jo bare vente. Dog lod hun blikket glide rundt i kroen, temmelig hurtigt så hun så ikke datteren til at starte med men noget i hendes hoved sagde der var nogen bekendte så blikket endte igen på datteren og et stille skævt smil gled over Zills læber. Hun rejste sig fra hendes plads for personen var jo ikke dukket op så kunne hun lige så godt snakke med hendes datter, hende så hun jo ikke så tit men det var jo fordi Zill selv mente hun havde andet at gøre og ungerne var da så store de kunne passe sig selv, så hun gik roligt over til Druzilla og vagterne. "Ser man det, der er vidst en som har forladt slottet uden jeg har givet lov eller fået noget at vide" sagde hun blot roligt med et skævt smil for hun var jo egentlig lidt ligeglad, men det var da altid noget datteren var godt beskyttet, selvom det ikke helt var tilfredsstillende for hun havde jo allerede mistet en datter og hun havde just ikke tænkt sig at miste en mere.

[Druzilla Dragoens]

Deres mad nåede at komme hen til bordet før hendes moder kom der hen. Dermed gjorde det også at Druzilla ikke havde set hende komme imod hende. Dog blev hun glad over at hendes moder endelig lagde mærke til hende. Dog var velkommest ikke lige så glædelig. Hun havde altid travlt hvordan skulle Druzilla overhovedet fortælle det, en lille, men kort irritation dog lukkede Druzilla kort øjne og svarede " Jeg meledelte ellers vores rådgiver, er ked af hvis beskeden ikke nåede frem til dig kære moder " hendes stemme var rolig og hun havde fuld kontrol over hendes følelser, selv om hendes moder let som ingen ting kunne sætte blodet i kog.
Druzilla forsætte efter hendes korte tankestrøm " Vil du have en plads at sidde på moder?" Druzilla ønskede ikke at være uhøflig og det var trods alt dronningen af Darklia. Druzilla tog nogle få mundfulde meget elegante, som enhver prinsesse ville gøre og så derefter på hende.

[Drazilla Dragoens]

"Rådgiver? Hvilken en? Du ved jo godt jeg konstant skifter dem ud" spurgte hun lettere undrende for ja hun havde nogle stykker af rådgivere, men hun skiftede jo dem ud som hun skiftede hendes slaver ud og det var temmelig tit lige for tiden, men der var bare ingen rådgivere som holdt længe nok og den der havde holdt i så mange år havde valgt at trække sig tilbage og siden havde det været svært at finde en ordentlig.
"Hold op med at sige moder.. Det lyder så gammeldags, sig mor eller noget andet end det" sagde hun små irriteret for det lød bare så gammelt og formelt at sige moder, så bedre med mor eller hvad hun kunne finde på. "Jeg har sådan set en jeg skal møde, men jeg kan godt sidde indtil da" sagde hun roligt før hun viftede med hånden for at fjerne vagterne, de kunne jo bare sætte sig et andet sted, hun skulle nok betale for dem for det kunne de vidst ikke selv, men så kunne hun da få lov at sætte sig sammen med hendes datter. "Jeg ser du har taget ham den lille med" sagde hun roligt for hun synes nu ikke den kat voksede til trods for han snart måtte være et år eller 2 gammel, men det var nok bare hende, tiden forsvandt jo så hurtigt, men datteren var da ikke særlig gamle da hun fik ham.

[Druzilla Dragoens]

" Ham med det hvide pæne hår, har glemt hvad hans navn er " svarede hun roligt og var sikker på at, han var en af dem. Dog kunne man som sagt aldrig helt være sikker. Druzilla bed sig i læben, vel vidende om at hendes moder ikke brød sig om det, men det lød bare så meget mere elegant og kongeligt at sige moder end mor. Dog igen var det en kamp Druzilla ikke ønskede at tage med hende, da slaget allerede ville være tabt før det begyndte. " Ja, mor " svarede hun roligt.
Druzilla smilede kort fattet og var glad for den smule tid de nu kunne få sammen.
" Ja, han vil ikke rigtig forlade min side " Mens hun sagde dette kløede hun kort Hektor bag ved øret, han løftede hovedet kort. Før han atter begyndte at gumle i sin bøf. I et kort øjeblik overvejede Druzilla spørge ind til mødet, men så igen, hun hade når folk snage. " Har du set mig i kamp en af de seneste uger. Jeg har virkerlig forbedret mig " sagde Druzilla meget stolt, og håbede et lille sted, at hun faktisk havde set ned på gård pladsen, og fået glimt af hende og set hendes evner, som var begyndt at udvikle sig rigtig godt.

[Drazilla Dragoens]

Hun stod lidt og tænkte over hvem det var der havde pænt hvidt hår, den eneste hun kunne huske var Damian, hendes tidligere forlovet men nu blot var en bekendt fordi han alligevel ikke helt havde det hun havde ledt efter, selvom han ville have været en god konge, ingen tvivl der men en god ægtemand var jo noget andet.
Zill satte sig dog ned for hun kunne jo lige så godt underholde hendes datter lidt mens hun ventede på personen. Hendes bøf blev da også serveret kort efter det var gået op for tjeneren at hun havde flyttet plads. Hun kunne dog ikke lade være med at smile kort over det med Hektor "Ligesom Kaos" sagde hun lidt stille for hun savnede nu stadig den panter, det havde jo været hendes bedste og nærmest eneste ven igennem mange år. Hun tog kniv og gaffel og begyndte at skære i kødet, for her skulle man jo have lidt bordskik, selvom hun normalt ikke var den helt store fan af den men sådan var det nu en gang. "Selvfølgelig, jeg holder da øje med mine krigere så kunne ikke undgå det, men du har stadig meget at lærer, også selvom du gør fremskridt" sagde hun roligt for hun mente jo altid at hendes krigere havde meget at lærer, selvom de gjorde fremskidt men hun var ikke ligefrem en der roste folk. "Hvad med magiker læren?" forsatte hun for det var hun lidt mere interesseret i, eftersom det var mere passende for en prinsesse end at kæmpe men det var også godt at lære kamp teknik.

[Druzilla Dragoens]

Druzilla smilede meget kort. Kaos var en god kat og var rigtig god for hendes mor, Druzilla var blot glad for at have Hektor.
Hun kunne ikke lade vær med at undre sig over det hendes moder sagde. Sammenlignet med de andre kriger, hun var en prinsesse hendes datter. Dog havde hun alligevel lagt mærke til hende selvom Druzilla ikke havde set hende. Dog var det svært at måle på hendes ord hvor meget hun lagde mærke til hendes datter. Hun valgte blot at nikke og forsøge at komme frem med et stort stolt smil, som dog famlede hurtigt.
" Det går rigtigt godt, der laver jeg også store fremskridt " svarede hun meget stolt. Selv om Druzilla ofte følte at det ikke var godt nok at hun var en magiker. Ofte vil hun ønske hun var som hendes mor, så kunne hun måske blive dronning en dag. Håbet levede inde i Druv, om at en dag kunne hun styre Darklia med en hård hånd.

[Drazilla Dragoens]

Det var nu heller ikke meget Zill havde haft af tid til at stå og se ud af et af vinduerne, der var vendt imod træningsgården, selvom hun nogen gange nu nød at se folk træne og svede på den måde, ligesom det morede hende når nogen kom til skade men hun havde jo også en sær form for humor.
"Det var godt, tror snart du skal have et ophold på hospitalet, det er godt at kunne en masse eliksirer og helbrede sår" sagde hun roligt for så kunne hun sende pigebarnet hen til Ash så kunne hun tage ved lærer for han var jo temmelig god med eliksirer og at helbrede folk men det måtte Druzilla jo også vide for han havde været deres healer i mange år og hans kone havde været deres lærerinde i at skrive og stave. "Har du fikset en gave til din bror? Han har jo snart fødselsdag" spurgte hun roligt for det skulle hun jo også til at tænke på, alle de ting og så lidt tid. Hun forsatte roligt med at spise selvom hun nok snart ville se sin kontakt.

[Druzilla Dragoens]

Halvdelen af talkernen var ved at være tom, det smagte udmærket. Dog fik hun næsten maden galt i halsen da hendes moder sagde at hun skulle have et ophold på hospitalet, mente hun mon i længere tid. Hun havde svært ved at skjule sin overraskelse og skuffelse, ville hun sende hende væk fra slottet, og var lang tid.. Hun fik dog sunket sin mad ned, og prøvede at tage sig sammen som en prinsesse og sagde
" Hvor lang tid snakker vi mor, og hvornår?" Hun så hen mod hende og ventede ivrigt på svar. Drruzilla kunne ikke forstå eller et sted, moderen så hende aldrig hvad ville en måned gøre ved det.
Druzilla havde faktisk glemt hans fødselsdag, men nu når hun var i byen kunne hun måske få det fikset på vejen hjem. Og hvis hun ikke nåede det kunne hun blot sende en slave ned for at gøre det. Dog ville hun ikke have hendes moder kendte til hendes glemsomhed så hun sagde blot " Jeg havde tænkt mig, at købe den lidt senere i dag, har du fundet en gave til ham? " hendes stemme var blevet lettere rolig igen. Dog vidste hun ikke helt hvad hun skulle give ham i gave, det efterhånden et stykke tid siden hun havde set ham, og de havde jo nærmest alt hvad en prins og prinsesse kunne ønske sig.

[Drazilla Dragoens]

Zill så bare roligt over på datteren som hun var ved at kløjs i det, men hun kunne jo lige så godt komme ud med hendes ideer, dog kunne hun egentlig godt undervise datteren selv men hun fik jo ikke selv meget ud af det, normalt tog hun jo en lærling fordi hun ville have sex med dem men det kunne hun jo sikkert også få lidt sjov ud af undervise datteren, det havde hun jo ikke rigtigt prøvet før, altså undervise uden at få noget ud af det.
"Til foråret efter din fødselsdag. Og hvor lang tid vil jeg lade Ash om at bestemme. Tror du vil have godt af at bo et sted hvor der er flere på din egen alder, og så vidt jeg forstår så er Ash en god lærermester. Så du vil kunne både lærer at hele sår, lave eliksirer, bruge magi, håndtere mennesker og meget andet som kan være godt at vide når man er kongelig" svarede hun roligt som hun var kommet halvvejs igennem hendes mad men besluttet sig for at skubbe det lidt til side for hun var egentlig ikke helt sulten når det kom til stykket, så kunne hun lige så godt lade det være.
"Selvfølgelig har jeg det jeg er i gang med at få lavet til ham" forsatte un i den rolige tone med et skævt smil for hun ville da ikke ødelægge overraskelse overfor hendes børn, på det punkt måtte hun godt have hendes sjovt selvom det vidst ikke altid var lige populært men hun havde da haft held med Hektor til hendes datter, men hun havde da ideer til hvad hun skulle give dem ellers måtte de jo bare komme med deres ønsker og så skulle hun da nok se om hun kunne skaffe dem.

[Druzilla Dragoens]

Foråret, Druzilla smagte nærmest på ordet, der var noget tid endnu. Hun kunne bare godt lide at være på slottet og tæt på hendes morder, men hvis dette ville gøre hende stolt eller måske få øjne lidt mere op så var det måske ikke en så dum ide igen. Selv om det ikke var den bedste.
" Javel, der er noget tid endnu. så kan jeg forbedre mig " svarede hun roligt. Druzilla kort ned på Hektor som for længst havde spist hele sin bøf, nu lå han bare der og slog mave. Hun smilte inden i, den eneste rigtige ven. Druzilla kom atter tilbage til samtalen da hun svarede. Druzilla kunne næsten ikke lade vær med at sukke indvindigt, hun fik det sådan til at lyde som om hun beskyldte hende for noget. Selvfølgelig har jeg det. Druvzilla brød sig ikke om de ord, men valgte ikke at gøre noget. " Det var da heldigt svarede hun og forsøgte ikke på at virker forpint. Hendes mor havde en speciel virkning på hende, som fik blodet til at ruse lidt mere rundt end normalt.

[Drazilla Dragoens]

"Ved ikke hvor meget du skal forbedrede dig. Men igen meget kan jo ske endnu inden du bliver sendt afsted" sagde hun roligt for der kunne jo ske meget inden hun blev sendt afsted til foråret efter hendes fødselsdag, der var jo flere måneder endnu så Zill kunne sagtens nå at ombestemme sig hvis hun fandt noget mere passende til datteren. "Din bror trænger også til at komme et andet sted hen og blive undervist i noget men han er lidt svære end dig" forsatte hun roligt for hun manglede også at sende drengen afsted, men han skulle jo ikke et sted hen med for mange tøser, det ville bare distrahere ham.
"Jeg har da også sat din gave i værk, så du kan nå at få en speciel gave inden du rejser" sagde hun roligt for hun var da lidt foran med hensyn til gaverne, men det var fordi hun vidste lige den gave hendes datter skulle have og det blev jo bare bekræftet som hun så datteren var begyndt at bevæge sig uden for slottet så det gav hende jo bare ideer.