quiet night.

[engel]

mørket havde lige lagt sig. månens smukke stråler spejlede sig i vandet. vinden blæste med en let klang af fuglesang. et let suk gled over engels læber. mens hun bare tog sit tøj af. og smuttede ned i floden. og sukkede svagt da det kolde vand ramte hendes nøgne krop. hun stod med ryggen til alt og slappede helt af. mens vandet løb ned af hendes nøgne ryg. hun var enligt ligeglad med om nongle så hende. for hun elskede at bade om natten der var ike noget bedre end det. og så den stilhed? det var jo som at være i himle igen. hendes lange blondte hår sad allerede klistret til hendes nøgne skuldre og hals. mens hun daskede lidt rundt i vandet. før hun forsvandt smilende ned under vandet. så kun lidt af hendes hovede tittede op. et let smil gled over hendes røde løber. mens hun svømmede lidt rundt og nød den tavshed der lå omkring hende. hun savnede enligt sit hjem. men når man kunne slappe af gjorde hun det. så rejste hun sig op. mens vandet bare piblede ned af hendes smukke nøgne hud mens den skinnede svagt. fra hver gang månen ramte nongle af de små vanddråber på hende. hun lod sine hænder glide igennem sit våde hår mens hun bare stod og kiggede på de smukke stjerner nu. hun regnede ike med der var nogen i nærheden så hun var enligt ligeglad.

[Valentin]

Nattens mørke havde lagt sig over landet, og skubbet dagens og solens lys væk. Dette havde trukket Valentin ud af det store sorte gods i skoven, hvor han havde sin residens. Derfor var han nu på vej mod grænsen, da han manglede noget blod og noget underholdning, noget han ikke gad finde hjemme på godset, og han gad ikke Darklia, da mange af de folk som levede der var alt for kedelige. Derfor havde grænsen på det sidse været en af hans foretrukne jagmarker, og stedet tiltrak også mange flere forskellige personer og væsener, så der var også et noget bredere udvalg der, så det ikke begyndte at kede ham for hurtigt. Det var altid et af problemerne med ham, han begyndte at kede sig alt for hurtigt, så der skulle helst ske et eller andet hele tiden, og han skulle hele tiden have underholdning, hvilket i sidste ende næsten altid endte med at gå ud over folk omkring ham. han havde ikke travlt, men gik bare roligt gennem skoven, med faste, rolige skridt, som kun lavede en næppe hørlig lyd mod den kolde, hårde skovbund. Den mystiske aura af død som hang over stedet, spredtes ligesom med hans bevægelser, og det var som om landet virkede mere dødt og forladt som han gik videre. Dyrerne havde allerede, med deres sanser der langt overgik menneskenes, opfanget hans tilstedeværelse, og de havde allerede fornemmet den lidt mystiske og mørke stemning som hang over området, og havde som deres instinkt befalede dem, forladt området så hurtigt det var dem muligt, da denne nye følelse af død som omringede dem, skræmte dem. Og de af skovens dyr og væsener som før havde løbet ind i valentin, og overlevet vel at mærke, eller hørt de mange rygter som verserede i området, vidste hvad dette betød, og bestræbede sig derfor for at være så langt fra stedet som det var muligt. Valentin gik i nattens skygger, og faldt nærmest i et med mørket, og selv da han nåede ud af skoven, og ud af de beskyttende trætoppes kroner, var han nærmest usynlig som han gik i de mørke skygger. Han havde kursen fast rettet mod grænsen, og efter kort tid vidste han at der var et andet levende væsen nær. Hans forstærkede høresans opfangede tydeligt lyden af bevægelse i vandet i floden som han vidste lå længere fremme. Ud fra lyden kunne han høre det var for stort til at være fisk eller andre væsener som levede naturligt i floden, så det betød at et menneske, eller andet levende væsen, var ude og bade i floden. Han havde derfor allerede udsat sig et mål for sit første stop, da han ville finde ud af hvem denne person var, før han besluttede sig for at gå videre, så han holdt derfor sin kurs, til han nåede floden. Da han kunne se floden kun få meter fra sig, stillede han sig op i skyggerne, og kiggede ud over flodens vand. Og ved hjælp af sit perfekte nattesyn, så han tydeligt gennem mørket en ung kvinde stå ude i vandet. Han kunne se hende tydeligt, på trods af det tætte mørke som omgav dem, og han kunne se hendes nøgne krop som stod hun lige ved siden af ham. hvem hun var havde han dog ingen ide om, da han ikke genkendte hende, og han mente ikke at have set hende før, selvom det selvfølgelig godt kunne være og han bare havde glemt hende. Han huskede sjældent personer, medmindre de var værd at huske. Dog var han rimelig sikker på han ikke havde set hende her før, selvom det jo egentlig ikke rigtigt betød noget alligevel

[engel]

Engel rettede hovet mod lyden af skridt. eftersom hun hørte utroligt godt. ligsom alle andre dræbere. så smuttede hun bare op af vandet med det samme. og daskede hen til sit tøj uden tøven trak hun i de alt for korte shorts. men bøvlede dog en del med at få sin fine top på. så kiggede hun rundt indtil hun fik øje på val. og gættede med det samme at han ike var typen man skulle lege med. så hun daskede bare stille ned langs floden. ike mange kendte hende på egnen. kun de alt for liderlige rig mænd. som havde brug for en god luder. ellers kendte ingen hende jo. så det skulle ike undre hende hvis han heller ike kendte hende. hun var enligt ligeglad. for det intrasserede hende ike hvem han var. og hun ville nok aldrig finde ud a det. eftersom han nok ike ville følge efter hende så spændende var hun jo ike. så hun havde vel intet at bekymre?.. men det var self ligemeget hvis han fulgte efter hende. for hun regnede ike at snakke med ham. eller nogen anden sårn var hun ike. og ville ike blive. folk intrasserede hende ike. kun hvis hun fik penge for at snakke med dem. et let smil gled blot over hendes læber mens hun sparkede til en sten og daskede vidre. mens hun dog lyttede meget efter hvor han var.

[Valentin]

Hun virkede ikke ligefrem som noget specielt, og han kendte hende ikke og anede ikke hvem hun var, så hun var sikkert ikke noget specielt, og ikke en der var værd at vide hvem var, for ellers havde han utvivlsomt allerede vidst hvem hun var. Selvom han nu generelt var rimelig ligeglad med alle andre end sig selv, og hvem de var da de jo alle ifølge ham var langt under ham og hans værdighed, så han gad egentlig heller ikke rigtigt interessere sig for hvem de var. Men han var begyndt at kede sig, og manglede noget underholdning, og han skulle nok også snart have noget blod, da han ikke havde fået noget siden forrige nat, og så meget som han drak normalt, så gik han aldrig ret længe uden blod, da hans trang til blod var langt større end de fleste almindelige vampyrer. Og selvom hun ikke så ud af noget særligt, så kunne hun vel altid bruges til et eller andet, og det var jo bedre end ingenting, og her var jo ikke ligefrem andre lige nu, så han måtte vel bare nøjes med hvad han kunne få lige nu. så han besluttede sig for lige at lege lidt med hende her, inden han ville tage videre og finde noget andet. Så han ventede lidt til hun var kommet lidt væk, og bevægede sig så, hurtigt og lydløst gennem skyggerne, og med hans overnaturlige hastighed, som kun en vampyr kunne gøre det, endte han kun få sekunder efter lige foran hende, hvor han stoppede op. han så på hende et øjeblik, med et roligt, vurderende blik, for ligesom lige at finde ud af hvem hun var, og måske hvad for en race, for ligesom bare at finde ud af hvad det var for noget legetøj han havde her nu.

[engel]

Engel stoppede op da han pluselig var foran hende. hun kendte god til vampyre hun var selv halv eftersom hendes far var vampyr. men dog gad hun ike passe på selvom hun godt kunne gætte han var bedre end hende. så hun snurede bare rundt på hælende og daskede den anden vej. hun drak selv blod som han jo osse gjorde men hun drak kun når hun virkelig behøvede. så det var skam sjovt nok når hun så en vampyr jage. når hun bare lige sku vise lidt former så kom mændende jo selv. hun lyttede dog stadig om han fulgte efter hende. for hun orkede ike at holde øje med ham. han kom jo og forstyrrede hendes bade time. og nu vil han åbentbart drille hende. det var ike spor sjovt men lidt funny var det da. hun nynnede let mens hun puttede hænderne i lommerne. og daskede vidre væk fra ham uden et ord. hva sku hun sige.? intet mente hun selv eftersom hun ike så ham som en serlig stor trussel hvis hun lod ham værre. gik han sikkert igen.