En solopgang og et gensyn

[Lily Demonheart]

Den sidste tid for den unge Lily havde ikke være en nem en fordi, at hun havde haft gået rundt og bidt af alle over den mindste ting - faktisk så havde hun altid fået det dårligt bagefter og undskyldte med det sammen. Men alligevel så nægtede hun, at sige hvad der var grundlaget for hun opførte sig på den måde når dem derhjemme spurgte indtil hvad der var ivejn. Hvordan hun skulle fortælle dem, at det var fordi at en ung mand, som hun igennem længere tid har haft et godt øje til var blevet gift med hendes bedste veninde. Det eneste, som hun trøstede sig selv med var, at hun aldrig havde haft givet efter for hendes lyst til, at fortælle ham omkring hvordan hun havde det med ham. Men igen, så var han ikke den første, som hun havde haft et godt øje til de sidste par år - Men alle sammen havde stort set endt på den sammen måde - at hun havde mistede personen på en eller anden måde før, at hun havde nåede at give udtrykt for, hvordan hun havde det med den person. Det var nok også noget af grunden til, at stadigvæk aldrig havde prøvet at kysse nogle, som hun ikke var i familie med. Alt sammen med fyren var ikke en god nok grund til den opførelse var hun blevet enig med sig selv omkring, hvilke også var derfor hun holdet det for sig selv og dog, så var der flere af dem, som hun var voksede op med der var begyndt, at blive gift og få børn, hvilke bare gjorde at Lily og hendes venner ikke længere helt havde det sammen bånd, som de havde haft med de var voksede op og det hjalp hellere ikke lige frem, at hun ikke ældres så hurtigt, som de gjorde. Da hun var en dunedain ligesom hendes mor - faktisk så minde hendes mor mere omkring en storesøster i udseende end en der var gamle nok til at være en mor til Lily hvor imod, at hendes far Ash levede op til forstillingen omkring hvordan en person skulle se ud når man havde en datter på 16 år.

Men i et forsøg på, at munter Lily op så havde hendes forældre tage hende med til Drakoné trods, at hun ikke havde være der i over 5 år. Men turen der til var fordi, at hendes far Ash skulle lave den årlige tjek op mens hendes mor ville havde en snak med Dronningen. Faktisk så lige siden, at de var ankommet til slottet så havde hun lukket sig inden på det værelse, hvor hun skulle sove og hun havde en undskyldt sig fra middagen aften forinden med hun ikke havde det godt, hvilke ikke var så langt fra sandheden igen. Det endte med, at hun sov hele aften væk og vågnede op mens det stadig var mørkt udenfor eller det var ihvertfald det, som det så ud til at være mens hun lå henne i sengen. Efter, at hun havde forsøgt at falde hen igen i et godt stykke tid, så opgav hun og hun gik hen til vinduet for, at se om hun kunne finde ud af hvornår på dagen det var. Det, som hun opdage var at der ikke ville være længe før, at solen ville stå, så derfor tænke hun for sig selv, at det måske ville gøre hende godt at se en solopgang, hvilke også var hendes ynglings tid på dagen sammen med når solen gik ned.

Da hun ikke regnede med, at der ville være andre oppe på denne tid af dagen udover de soldater, som der var på vagt og da det værelse, som hun befandt sig på lå næsten lige ved siden af trappen op til en af murerne så blev hun enig med sig selv omkring, at hun godt kunne lade kappen være på værelset fordi, at hun ikke ville være væk fra værelset særlig længe - kun længe nok til, at se solopgangen. Det var også derfor hun søgte ud af værelset kun iført den kjole, som hun havde sovet i sammen det armvånd, som hun havde fået i gave af hendes forældre, da hun havde fyldt 16 i det tidlige forår - selv hendes sko efterlod hun på værelset, da det trolds alt var sommer, så hvor koldt kunne det lige være på denne tid af dagen. Ikke særligt koldt troede hun ihvertfald.

Lige så snart, som hun kom ud på gangen så lukkede hun bevist døren så stille, som hun kunne og hun kiggede hen af gangen for, at se om hun kunne få øje på om der skulle være nogle andre personer ude på gangen. Men der var ikke lige nogle, som hun kunne se med sit blotte øje så valgte hun at søge hen imod trapperne, som førte op til murren og mens hun gik forbi en af værelserne så hørte hun en høj snorken, hvilke fik hende i første omgang til, at stoppe op på stedet fordi, at hun ikke var helt sikker på, hvad det var hun lige havde hørt og dog, så da det rigtig gik op for hende hvad det var, så kunne hun ikke lade vær med at komme med et lille smil for sig selv mens hun så hen på døren. Selvom hun ikke lige vidste hvem det var, som sov inden på det værelse så kunne hun ikke lade vær med at tænke, at hun var rigtig glad for det ikke var hende, som skulle ligge vedsiden af den person, som kunne snorke så højt. Efter under et minuts tid, så genoptog hun sin søgen over imod trapperne.

Så da hun var nåede op på mureren så lade hun mærke til, at de to vagter, som havde være på vagt på den del af mureren træk sig ind i tårnet, hvilke hun tænke at det gjorde de for at lade hende få noget fred. Noget, som hun var taknemlig nok for, at de gjorde på grund af hun var ikke sikker på, hvorvidt hun var i noget selskablig hjørne. Men hendes blik bevægede sig imod øst, hvor solens ståler så småt var begyndt at lave sit farvespil henover himmelen trods, at selve solen ikke endnu var til, at se mens hun stod der så fortrød hun lidt, at hun ikke havde tage kappe med sig alligevel på grund af det var lidt små koldt denne tidlige sommer morgen og det var også derfor hun lade hendes arme omkring sig selv i et forsøg på, at få varmen - alt sammen imens, at hendes tanker bevægede sig alle andre steder hen, hvor hun befandt sig i det øjeblik.



//Lily's kjole, armbånd og måden hun har sit hår sat på

[Gabriel Dragoens]

Efter nattens mange begivenheder og brug af alkohold, havde den kølige morgenluft sendt de 5 mænd i gulvet, som havde været med til en del af aftnens underholdninger, snorke lyde, og mande hørm i det lille værelse havde været med til at holde, Gabriel vågen af hans ellers meget fortjente søvn, efter at havde siddet og gloet på en af sine kammerater der havde kapret hans seng, som lå og små fes og snorkede opgav han at falde til ro, med døsige skridt trøffede han hen imod kommoden hvor han havde en flaske vodka stående åben, som han besluttede skulle være hans ledsager denne morgen, Kun iført sine natbukser, trak han sin morgenkåbe omkring skulderne og forlod værelset, hans blik blev dog fanget af noget hår der forsvandt op af trapperne, et listigt smil gled frem på hans læber, hvori han løftede vodkaflasken op til sine læber og tog en ordenligt slurk, han var ikke dranker, men han skulle holde sig vågen på en måde, dette kunne vodka hjælpe på, eller whisky men det havde han ikke bare stående fremme på sit værelse, atter engang tog han en slurk af vodka flasken inden han forsvandt op af trappen for at se hvem der var gået her op,

Hans blik faldt på de to vagter der var gået ind i deres vagttårn, han kunne ikke lade vær med at smile af sig selv, og lænede sig op af moren for at vente og se om hans venners efterladte gave ville blive taget godt imod, et lille lys dukkede op og et mildt smæld gav genlyd i vagt tårnet, hvor efter vagterne kom farende ud splitter ragende nøgne, for at forsvinde ned af vagternes trappe ved siden af vagt tårnet, En latter undslap hans læber, dette var ikke hans værk, det ville han ikke kunne tage æren for, at afklæde vagterne var ikke det han fandt mest underholdende, hans blik søgte dog rundt for at finde ud af hvem det enligt var gået her op, da han gik øje på en ung dame, han hævede det ene øjnbryn og mindes ikke om at havde set hende på slottet før, han besluttede sig dog for at holde sig på afstand og fandt hen på hans sædvanlige siddeplads for at betrakte hende og solens opgang, som snart burde være der,

[Lily Demonheart]

At der var nogle andre, som var vågne på den sammen tid ligesom hun selv var havde hun ikke regnede med - altså udover dem, som skulle være. Det var også derfor hun ikke lige så sig omkring efter andre, da hun trådt op af trapperne og ud på mureren. Men da der pludselig kom et råb over fra det tårn, som hun lige havde set vagterne søge over imod så kunne hun ikke lade vær med at give et lille hop fra sig på grund af det chok, som hun fik af det pludselige råb. Lily nåede lige at vende hendes blik derover, hvilke var i tidsnok til, at hun nåede at se de nøgen vagter komme løbende ud af tårnet for, at forsvinde end af trapperne der var vedsiden af det tårn. Hun vidste ikke lige om hun skulle grine eller ej og derfor kunne hun ikke rigtig lade vær med at se derover med letter store øjne. Men der gik hellere ikke længe efter, at vagterne var forsvundet ned af trapperne før, at hun hørte en latter og det fik hende til, at se rundt omkring for, at se om hun kunne se hvem det var latteren tilhørte. 

Men da kunne hun ikke lige se nogle og derfor valgte hun, at lade hendes blik vende tilbage til der, hvor det havde være før hendes opmærksomhed havde flyttede sig over på hele scenen med vagterne. Dog, så var hun mere opmærksom på, at hun måske ikke var alene. Hvilke især var fordi, at hun havde fornemmelsen af der var en eller noget, som holdet øje med hende. Jo længere tid hun stod alene med den fornemmelse jo mere ubehagelig blev det. Ude i horisonten stod solen lige så stille op og dens ståler ramte rolig Lilys krop, hvor det begyndte at varme. Men dog, så hjalp det ligemeget fordi, at den ubehaglige fornemmelse var kun blevet større og strækker.

Men den fornemmelse gjorde også, at hun var begyndt at tænke på om hun skulle søge tilbage til værelset igen. Alligevel så havde hun ikke nåede frem til, hvad hun skulle gøre før, at der var en vagt, som var kommet på murren og lige så snart, som hun opdage vagten så kunne hun tydelig se på ham, at han langt fra var i et godt humør. Men han havde retning over imod hende med hurtige stik og inden, at han var over ved hende så begyndte han, at spørge ind til om hun havde noget kendskab til hvad der var sket med de to vagter, som skulle være på murren. Da det åbnebart vise sig, at den vagt der stod overfor Lily havde set de andre to, da de var kommet ned af trapperne. Men Lily begyndte at forklare, at hun ingen kendskab havde til hvad der havde fået de to andre vagter til, at løbe nøgen ned af trapperne.


Dog, så troede den nye vagt ikke på hende og da han pludselig greb fat i hendes ene arm med ordene, at hun bare havde at følge med ham. Så forsøgte Lily, at trække hendes arm til sig igen mens hun sagde, at hun ikke skulle nogle steder med og det mere Lily forsøgte at trække hendes arm til sig desto mere ondt gjorde det, da vagten havde et godt tag i den. Hun havde ikke rigtig tid til at tænke over hvorvidt hun ville ende med et mærke der hvor vagtens greb var eller ej fordi, at hendes fokus gik helt på, at forsøge at få vagten til, at lytte samt forstå, at hun intet havde med at gøre hvad der var sket med de to andre vagter, hvilke vise sig, at det ikke lige så let igen. Lige som at vagten skulle til, at begynde at tage det første stik med Lily, så valgte hun at træde ham så hårdt, som hun kunne nedover hans ene fod i et råb omkring, at han ville give slip på hendes arm. Det gjorde han også halvt om halvt på grund af han løsne hans greb nok til, at Lily kunne trække hendes arm til sig selvom han nåede at skulle til, at lukke hans greb omkring hendes arm igen. Så var det eneste, som han nåede at få fat i hendes armbånd, hvilke gjorde at det gik i stykker og alle de små stykker endte med, at blive sprede udover muren. Hun havde dog ikke i sinde, at bøje sig ned efter dem selvom armbåndet betød utrolig meget for hende.


Nej, Lily havde hendes opmærksomhed rettede imod den vagt der var godt vred og han forsøgte at greb ud efter hende, hvilke ikke lige lykkes for ham, da hun blev med at gå baglæns hele tiden og hun forsøgte at holde sig udenfor hans række vige hele tiden. Hun kunne ikke lade vær med at tænke over hvordan tingene kunne gå så galt så hurtigt, som de havde gjort - Alt sammen imens vagten var begyndt at kalde Lily for alle mulige ting og der var da også nogle ord, som han brugte, som Lily aldrig havde hørt omkring før og alligevel så var hun ikke i tvivl omkring at de måtte være lige så nedværdigende ligesom alle de alle andre ting, som han var begyndt at kalde hende for. Men pludselig så stødte Lily ind i noget eller nogle og alligevel så truede hun ikke at vende sit blik væk fra vagten for, at finde ud af hvad det var hun var stødt ind i - Det eneste, som hun håbet på, at det ikke var en anden vagt i et lige så dårligt humør, som vagten foran hende var. 

[Gabriel Dragoens]

lyden af skridt fra en vagt der var på vej op af trappen fik ham til at rette blikket imod ham da han kom stormende ind, hans smil blev endnu større hans påfund havde tiltrukket overvagtens opmærksomhed! hans blik fulgte dog blot med vagten som gik hen og greb fat i pigen der stod der, hans ene øjnbryn fløj med det samme i op i panden, da han så hvordan vagten behandlede kvinden, Han sprang med det samme ned fra hans gode siddeplads, og gik der over, hans skridt kunne tydligt høres og han rømmede sig med det samme.
"Hvordan er det dog du tiltaler min gæst vagt?, er de ude på at få dem selv sat ned i fangekælderen for at gøre rent efter de andre, eller har de virkelig bare ingen sund fornuft omkring hvor fanden du opholder dem henne?" Han greb med det samme hårdt fast i vagtens skulder så han ville forstå det han gjorde ikke var passende, ingen af vagterne ville sige ham imod, eller det turde de ikke for han var jo sin mors søn, og han havde sendt et par vagter ned i læge fløjlen fordi han havde været lidt for grov eller fordi han havde lavet en alt for alvorlig spøg med dem, hans blik rettede sig dog aldrig imod kvinden der stod der, men han havde ikke glemt hun var der, en køn pige som hende burde ikke være blevet behandlet sådan af en gemen dum vagt der burde vide, kvinder på slottet er normalt, nøgne skrigende vagter er endnu mere normalt, for det var en af hans bedste påfund han nogen sinde havde fundet på, så at han regerede sådan over det burde ikke været sket, og det burde slet ikke været gået udover en der intet havde med det at gøre,
"er du okay? vil du have ham smidt ned i en celle, eller skal han ud over kanten?" spurgte han hende så endeligt han vendte dog ikke sit blik imod hende da hans fokus forblev ved vagten hvis han nu skulle kunne finde på at gøre noget eller prøve på noget, kort efter dukkede de to vagter op som var faret ned af trappen nøgen, dog havde de fået tøj på igen, deres blik gled hen på det der forgik ved dem, så kom de hen og fik deres makker væk, gab slap manden med det samme, og rettede blikket imod kvinden,
"det må de undskylde, det var ikke planen de skulle involveres" sagde han så. han bukkede kort for hende før han snurrede rundt på hælene og gik ned af den trappe han var kommet af, dog kastede han en lille bold ind i vagt rummet igen der lød et brag da den landede og en masse lilla røg dukkede op, røgen blev dog hurtig blå og der efter pink, en god lille farve bumpe med alle naturens farver, han kiggede sig dog kort over skulderen på vej ned af trappen for at finde ud af om kvinden ville følge efter ham, et sted håbede han det, han kunne godt trænge til noget godt selskab. nok bare ikke på den måde andre ville forvente,