[Åbne] A little getaway.

[Fahim Zacharis]

Fahim så roligt på hende med et venligt og charmende smil for han var jo en venlig mand og så på de folk som snakkede til ham, selvom hendes her var der noget over som han ikke helt kunne sætte fingre på, men det kunne næppe være godt, dog ville han ikke lade sig skræmme så han blev roligt stående. "Jeg behøver ikke lektioner, jeg er ikke sådan en mand, jeg kan sagtens klare det selv men tak for tilbuddet" sagde han roligt før han kort kiggede væk fra hende for at se efter ejeren af butikken for han ville meget gerne have hans stav og så komme væk igen, for der var stadig ting som skulle ordnes på slottet. Hans øjne vendte dog hurtigt tilbage imod Marions ansigt men han så hende ikke rigtigt i øjnene, dem fokuserede han ihvertfald ikke på men mere på næsen og de andre trak i hendes ansigt.

[Julie Dearheart]

Lige hvordan det ville havde være mens hun var voksede op, hvis hun havde være Dorian's datter havde hun ikke nogle ide omkring og faktisk havde hun efter hendes egne mening nok i hendes egne far, som havde ment at en kvinde kun var en pynteting på en mands arm - bestemt ikke noget, som Julie brød sig omkring. "Ved spevielle lejligheder kan jeg godt gå med til" startede hun ud med at svare og hun kunne da godt se det fornuftige i, at havde en livvagt med sig ved sådan nogle lejligheder. "Det er jeg ikke sikker på, at der er nogle ved hoffet, som kan det. Men det er bestemt noget, som jeg vil ha undersøgt når vi kommer tilbage" Lige hvordan de forskellige vagter havde det med hvordan tingene var på nuværende tidspunkt var det kun en svag fornemmelse Julie havde det, hvilke skyldes at hun ind imellem havde tage et par enkle af vagterne havde være igang med at læse en bog - Noget, som hun havde spurgt indtil hvad det var de var igang med, at læse.
Da Dorian fortalte, at de allerede var på vej hentil en healer så var hendes eneste kommentar et taknemlig smil fordi, at smerterne hendes hånd tog til. Men lige hvad det var for en butik, som han førte dem forbi havde Julie ikke opdage, hvilke skyldte mest at hun havde hendes besvær med at holde smerterne væk fra hendes ansigts udtrykt samt smile høflig til de forskellige personer, som bukkede for hende. Fahim var stadig kun omme bagved i hendes bagtankerne ligesom han altid var og havde hun haft kendskab til, at han stod på den måde sammen med en anden kvinder så ville hun hellere ikke brødt sig omkring det selvom hun godt var klar over, at hun intet kunne stille op når det kom til hvordan hun havde det med ham, da han blot var en tjener og dermed under hendes status, som dronning.
Julie lyttede til hvad Dorian forklare omkring Dronning Drazill, hvilke var en, som hun kun havde hørt omkring hende - noget, som ikke havde være i de sammen toner, som Dorian omtalte hende "Ved De hvordan hun gør det ?" spurgte Julie letter nysgerrig fordi, at det var noget, som bestemt havde vækkede hendes nysgerrighed og især efter hvad hun havde haft oplevet tidligere på dagen angående hvordan hendes befolkning havde det.

[Dorian Gray]

I bund og grund var der ikke noget at diskutere det med at hun skulle have livvagter ved specielle lejligheder, dette var jo en tradition som af alle burde overholdes uanset om hun brød sig om det eller ikke, og der ville han altid skændtes med hende hvis hun mente noget andet, men når hun bare skulle besøge byen så var det vel op til hende?
"De har vel lærermestre som træner unge vagter og krigere? De kan vel hjælpe dem med at træne til kamp, en hver dronning bør vel kunne kæmpe og være god til krigs strategier" forsatte han roligt med et charmende smil, for han tænke at det nok var bedst at tage de lærermestre som allerede havde erfaringer med at undervise, det kunne jo være de kunne finde på forskellige måder hun kunne lærer noget på, alle lærte jo ikke på samme måde. Det havde han da selv erfaret de gange han skulle træne folk i manere, men kamp træning kunne han ikke, selvom han dog kunne nogle beskidte kneb så var det ikke ligefrem noget at prale af.
Dorian tænkte sig en smule om da Julie spurgte ind til hvordan Drazilla gjorde det, for han kendte jo mest til historier og rygter, og de korte møder han havde haft med hende, hvor ikke mange ord blev sagt. "Så vidt jeg har ladet mig fortælle så er hun en som gør hvad der passer hende, lidt ligesom dem selv, men i stedet for at gå hætteklædt nede i byen så lader hun folket vide hvem hun er. Hun kan finde på at sætte sig ved tilfældige mennesker, tage noget at drikke med dem og snakke med dem før hun går videre og skulle man være uheldig at gøre hende vred så bliver man straffes for det men kan hun lide en så bliver man belønnet.. Men jeg kunne fortælle meget mere om den unge Drazilla, hendes opvækst, hendes far og mor, hvordan hun blev sådan som hun er nu og meget mere, men for deres vedkommende er det bedst at være uvidende for kommer de til at nævne noget af det foran hende.. Så frygter jeg for deres liv, idet ingen rigtigt er sluppet levende fra det udover en af deres forgængere Dronning Cec." forsatte han roligt for han kunne fortælle så mange ting om denne dronning, der var jo sjældent lagt skjult på noget men folk sagde bare intet højt i frygt for at mærke dronningens vrede. "Og alligevel tror jeg at de dronning Julie, har mere tilfælles med hende end de selv og andre går og tror" sluttede han af før han tavs forsatte med at gå for nu skulle der ikke snakkes mere om det, ikke her og ikke nu.

[Marion Isabella Fullheart]

Marion selv havde opdaget han ikke kiggede hende i øjnene, det var ikke mange som gjorde det, men det undrede hende på en måde ikke, hvis hun selv troede der var fare i færre, havde hun heller ikke gjort det. Hun grinte indvendigt, tanken om splid morede hende generelt. Pigernes gråd over manden, var noget hun glædede sig til. Hun lod et blidt smil komme på hendes læber, før hun lod sig selv gå hen til kassen, for at få butiks manden til at komme ud til hende. Et lumsk smil kom på hendes læber, dog ville Fahim ikke have mulighed for at se, hvad der egentlig skete. Hun kiggede ham dybt i øjnene, og hviskede til ham at der skulle gå længe før han ville få sin bog. Manden stod blot og kiggede på Fahim en smule, og smilede venligt før han forsvandt igen. Hun vendte sig tilbage til Fahim med et blidt smil på læben. "Jeg har tilføjet lidt til din bog. Det var da det du skulle have ikke?" hun sagde det med en venlig og blid stemme, han skulle jo ikke opdage det?

[Fahim Zacharis]

Fahim var ikke ligefrem en der gik med flere forskellige kvinder og lige nu var han forelsket i en anden så betød andre kvinder ikke ligefrem meget og han så allerhøjst på dem i venlighed men denne kvinde var ikke ligefrem den han ville se på mest, for jo hun var da smuk men det var også de mest farlige. Han var jo født i Darklia og kendte derfor disse mørke elskerinder som kun brugte mænd for morskabens skyld, det var jo ikke ligefrem noget han var efter.
Han så dog på manden forsvinde og blev en smule mere nervøs selvom han stadig valgte at se andre steder hen end på hende. "Jeg tror nu bogen var fin.. Jeg ville selv tilføje ting hen af vejen.. Så hvis de vil have mig undskyldt jeg skal tilbage til arbejdet" sagde han roligt og drejede rundt fordi han havde planer om at forlade butikken, så måtte han hente tingene på et andet tidspunkt for det her kunne ikke ende godt, hun var lidt for påtrængende til at være Nirelianer.