tænker

[Mira]

Mira sad et eller andet tilfældigt sted i labyrinten fordybet i sine egne tanker og hadede virkelig sin straf for hun savnede det intime forhold med Zill helt utroligtog lige nu havde hun smidt den dækkende sorte kjole siden hun ikke var hos Zill og sad bare i sit normale tøj der fremhævede hendes imponerende former mens hun frosøgte at finde en måde hvorpå hun kunne få Zill's tilgivelse uden at skulle ligge med alle de mænd. en tanke hun væmmedes ufatteligt ved og arrigt tørrede hun en tåre væk som havde klemt sig frem

[Drazilla Dragoens]

Det var egentlig en skøn dag så zill var ude og gå, så hun havde besluttet at lege i labyrinten, den hun kendte så godt for hun havde så tit leget i den som lille hvor hun havde leget fange og gemme med nogle af tjeneste folkene eller når hun stak af så nogle af hendes fars vagter blev nødt til at fange hende, men det havde alt sammen været i sjov men nu var hun efterhånden nået ind til midten med springvandet og statuen af Darklias første konge for så gammel var denne labyrint, eller den var bygget omkring statuen men stadig godt vedligeholdt af de slaver Zill havde og nogle af de nyeste hun havde fået af Damian var sat til at holde den i orden.

[Mira]

Mira anede ikke om der var andre inde i labyrinten og var rent ud sagt også ligeglad medmindre det kunne give Zill's tilgivelse til hende. hvilket helt sikkert ikke blev spor nemt, det skulle være intet mindre end at udføre hendes straf. eller finde en eller anden virkelig grov forbryder Zill personligt havde sat efter på et tidspunkt men den sidste mulighed eksisterede jo ikke for hende desværre

[Drazilla Dragoens]

Zill gik rolligt rundt og satte en slave i gang med at klippe hækken for den skulle holdes i orden og den anden slave gav hun ordre til en anden slave til at rense ud i springvandet og den sidste gav hun ordre til at rense statuen. Selv gik hun videre og begyndte at gå rundt til hun ved et tilfælde fik øje på Mira der sad herinde, noget der overraskede hende lidt men igen hun havde jo heller ikke rigtigt haft brug for hende i noget tid for hun havde andet at se til.

[Mira]

Mira hørte ikke noget da hun var langt væk i sine tanker om hvordan hun kunne udføre sin straf hurtigst muligt, et orgie ville nok være den nemmeste måde men den sværeste at sætte igang jo, selv her i Darklia kunne folk jo godt lide noget privat liv og så hendes rygte som mande hader var jo heller ikke nogen hjælp for folk overhovedet for at nærme sig hende. hun anede ikke at Zill var der ellers havde hun skyndt sig at tage kjolen på igen for at overholde ordren hun var blevet givet

[Drazilla Dragoens]

Zill stod lidt og betragtede hende inden hun gik hen til hende og satte sig på hug ved hende "Mira" sagde hun roligt for en eller anden måde skulle hun jo havde kontakt til hende selvom hun nok havde opdaget forandringerne oppe på slottet for der var kommet omkring 1500 nye slaver til af dem der var tilbage af alle de lycans som var blevet dræbt eftersom hun ikke ville have dem som slaver men de skulle bare dø.

[Mira]

Mira glippede helt igennem da hun hørte sit navn udtalt af en alt for velkendt stemme og spurgte så "j-ja?" mens hun samlede sig og famlede efter den sorte enke kjole imens for at overholde Zill's påbud i hendes nærhed

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på hende men tog den hånd der famlede ud efter den sorte kjole "Du behøver ikke tage den på" sagde hun roligt men holdt stadig Miras hånd indtil hun vidste at Mira forstod hun ikke behøvede den kjole lige nu,

[Mira]

Mira så overrasket op på Zill og var tydeligt forundret over det for det havde jo været en klar og tydelig ordre fra hendes side af om at den kjole skulle dække hendes krop når Zill var i nærheden. ikke at Mira kunne drømme om at sige Zill imod efter den ene gang som nu var skyld i at hun for det første skulle gå i seng med fem mænd og mærke dem men for det andet var Zill endnu mere pissed på hende over at hun ikke havde kunnet styre sine lyster og det havde så ført til en endnu værre straf hvor hun skulle i seng med ti mænd og mærke dem men når hun var med Zill skulle hun gå med en død kedelig enke kjole

[Drazilla Dragoens]

Zill rejste sig op stadig med hendes hånd i hendes "Kom gå med mig" sagde hun roligt dog uden at smile men hendes øjne var rolige så det virkede ikke til at der ventede nogen ubehagelig oplevelse for Mira, det eneste hun ville have var jo at Mira gik en tur sammen med hende og det var der jo ikke noget farligt i, sandt det kunne blive farligt men ikke lige nu for Zill var i ret godt humør efter Damian var kommet tilbage.

[Mira]

Misa gjorde ikke mine til at gøre imod så hun fulgte roligt efter Zill og håbede på at denne behagelige overraskelse i form af at Zill ikke gad se hende i enke kjolen og endda ville gå tur med hende ville blive endnu bedre men det var helt sikkert at sigte for højt lige nu. måske kunne hun tilbyde at være barnepige engang imellem for Zill to yngste børn men for nu var det her simpelthen bare skønt at gå med hende hånd i hånd

[Drazilla Dragoens]

Da de havde gået noget tid i tavshed inde i labyrinten brød zill endelig tavsheden "Jeg nedsætter din straf" sagde hun roligt dog så hun ikke på hende men så lige frem for sig for at holde øje med vejen i labyrinten så de ikke gik de forkerte veje indtil de fælder der også var sat hvilket også var grunden til at mange egentlig ikke kom ud fra stedet igen hvis de ikke kendte vejen eller var på vagt.

[Mira]

Mira så overrasket på Zill og smilede så glad for sig selv, lige nu turde hun ikke andet end at sige et lykkeligt "tak" siden labyrinten ikke var ufarlig jo og desuden kunne hun være heldig at høre mere om hvad hun nu undgik at skulle ud i

[Drazilla Dragoens]

"Jeg sætter den ned til 3 mænd" sagde hun roligt men det var jo også en væsentlig forbedring i forhold til alle dem hun tidligere havde givet hende så måtte det her jo være en smule lettere "Og du slipper for kjolen". Et lille smil listede sig over hendes læber som de gik videre rundt i labyrinten og ind i mellem stødte på en slave som udførte sit arbejde.

[Mira]

Mira lyste helt op og da de var alene og et sted hun vidste der ikke var nogen fælder gav hun Zill et kys på kinden efterfulgt af et stort smil og et "tusind tak!" for hun turde stadig ikke rigtig gøre mere selvom hun virkelig havde lyst til det