Escape.

[Anastasia]

Vingeslag efter vingeslag fik dem til at nærme sig slottet som stod der med alt sin pragt og så majestætisk ud fra en afstand. På en måde glæde det Ana at have en grund til at vende tilbage til slottet, for hun brød sig ikke om at være langt fra hendes pligt, at beskytte dronningen.
"Hvis ikke hun gør det, så skal jeg nok sørge for at du får et mere frit og trygt liv, det har du mit ord på" lovede hun for hvis ikke dronningen ville leve op til hendes pligt så ville Ana gøre det for hende, selvom hun nok ville være temmelig skuffet over den kvinde men det ville nok ikke helt være første gang hun var det over en af de dødelige når disse ikke ville hjælpe deres medmennesker. De havde jo sjældent deres tanker eller hjerter det rette sted når det galt visse situationer, for de tænkte altid på deres egne følelser i stedet for at sætte dem i glemmebogen for et kort øjeblik og fokusere på det der betød noget.
Det ville ikke vare længe nu før de ville nå slottet, eller ihvertfald slotsområdet men først de skulle over byen og se på alle de små væsner som arbejdede fra morgen til aftenen med et smil på læberne, noget der egentlig passede Ana fint for det var godt at se et folk arbejde med ting de elskede at lave.

[Hajime Marol]

Hajime så op på hendes følelsesløse øjne. Hajime selv havde smerte i sine øjne. Noget som ikke lige ville forsvinde på en dag. Men det var ved at hjælpe at han nu ikke skulle leve som slave. Han så mod slottet og hans øre hørte nogle børn grine, og det gjorde han så efter lyden. nede på gaden legede nogle små børn imens deres forældre sad og så på.
Det var anderledes end i Darklia, der legede børnene ikke med sådan en glæde. Det var mange år siden han havde hørt den glæde, et lille smil kom frem på hans læber. Hajime hørte Anastasias ord og så mod slottet. Han var sikker på at dronningen ville hjælpe, sådan som Anastasia beskrev hende fik ham til at tro på det.
"jeg tror på Deres dronning, hun lyder fantastisk sådan som De beskriver hende."
han smilte til Anastasia og lyttede til byens larm. Men denne larm var glæde larm ikke frygt og had som han var vand til.

[Anastasia]

Vinden imod hendes ansigt og følelsen af den som blive kærtegn på kroppen var grunden til hun elskede og flyve, men med tiden havde hun ikke gjort det så meget fordi hun passede hendes pligter som var blevet pålagt af hendes Gudinde, nogle som hun ville følge til punkt og prikke, uanset om det blev en belastning for dronningen.
Efter de havde fløjet noget tid i tavshed valgte hun at lande i de kongelige haver, hvor nogle blomster allerede stod i fuld flor og prydede haven med deres smukke farver til trods for det ikke helt var sommer. Med de sidste blide vingeslag landede hun elegant i haven og ventede tålmodigt på at han selv ville sætte sine fødder på jorden, for her ville hun ikke kunne bære ham særlig længe, ikke når hun manglede vindens hjælp til at holde dem oppe. "Så er vi landet. Velkommen til Nira, Dronningens slot." sagde hun roligt for nu var de endelig ankommet efter en længere flyvetur så selv hun var ved at være træt i vingerne for det var længe siden hun havde båret på nogle eller bare fløjet over længere afstand.

[Hajime Marol]

Hajime havde set op på de mange skyer til hun begyndte at dykke ned af. Han så ned mod jorden og så på de flotte farver der mødte dem. Da hun landede satte han føderne stille ned på jorden og slap med sine hænder også. Han så rundt på den smukke have og sank en klumb. Tænk at være gardner her? Han vendte sig om mod hende og så på hendes smukke øjne.
"Tusind tak Frøken Anastasia, nu må vi se om Dronning vil tage imod en tidliger slave som mig."
Det var tydeligt at høre på ham at han ikke havde særlig meget selvtillid mere. Han vendte sig om mod slottet og beskuede det. Hvor var det smukt, noget af det smukkeste han kunne huske, ud over hans elskede søster som var den smukkeste han havde mødt og set. Hajime så bare på slottet og var nærmest gået helt istå. Han var bange, hvad nu vis dronningen ikke ville tale med en der var så beskidt, udsultet og sikkert også så meget træt ud? Hvad vis vagterne ikke engang ville lukke ham ind? hvad nu vis Anastasias ord ikke holdte når han gik op mod dronningen? Alle de spørgsmål og så få svar i hans hoved.

[Anastasia]

Haven her havde bragt fred til hendes sind mange gange når hun havde vandret her, så dette var nu en gang hendes yndlings sted på hele denne jord. I sær om morgen fandt hun den særledes smuk også derfor hun tit stod i et af vinduerne og så ned på den, som om hendes Gudinde ville synge en morgensang for hende og vække hende ganske blidt.
"Hvis hun ikke vil opfylde de pligter som blev hende pålagt så er der andre som ikke går i mod Gudindens vilje." sagde hun roligt med den kølige stemme selvom hun meget kort trak på smilebåndet for hvis ikke dronningen ville opfylde det der var hendes pligt, så måtte hun gå til andre, men hun turde ikke tænke på konsekvenserne af hvad der kunne ske når en dronning gik imod Gudinden, så smilet var atter hurtig forsvundet. "Kom Hajime, vi må hellere sørge for du bliver gjort i stand inden mødet med dronningen" forsatte hun som hun lagde en blid hånd imod hans ryg for blidt at skubbe ham frem ad hen imod slottet, dog imod tjenestefolkets indgang og ikke op på til døren for de adelige. Han skulle have noget at spise og drikke først samt vasket, for det nyttede ikke noget at møde en dronning med en knurrende mave eller et beskidt ansigt eller svanset tøj.

[Hajime Marol]

Hajime mærkede hendes glæde over haven og smilte hn så på haven og kunne da godt se skønheden hun selv fandt her. Da hun sagde det var at gå imod en gudinde så han lettere nervøs ud. Han kløede sig lidt i nakken og så ned.
”jeg vil jo ikke være til besvær for hende eller gudinden.”
Han så op da han mærkede en hånd i ryggen og fulgte med til tjeneste fløjen og anede faktisk ikke hvor de var på vej hen eller hvorfor. Ind til hun sagde han skulle gøres istand. Han så ned af sig selv og kunne da godt selv se at han så lidt beskidt ud, og det kunne man da ikke byde en dronning selv om man var tidligere slave.

[Anastasia]

Anastacia så roligt imod Hajime med de egentlig kølige øjne, men det var fordi hun ikke besad mange følelser selvom der ikke fandtes noget ondt i hendes øjne. "Det bliver du heller ikke. Der findes mange andre som gerne vil tjene gudinden sådan som man bør." svarede hun i hendes rolige tone, for hun mente bestemt at han skulle have et godt liv, ifølge gudinden så fortjente alle det jo og alle skulle sørge for at andre havde det godt, specielt fordi de skulle være gode eksempler og hvis dronningen ikke ville så var der andre ellers så kunne dronningen jo altid sende Hajime til et sted hvor de ville hjælpe. "Men hvis det er så kan vi da gå til andre end dronningen og få hjælp?" forsatte hun for de kunne jo gå til andre hvis Hajime ikke brød sig om tanken om at møde dronningen, han kunne jo altid få et arbejde et andet sted end slottet.
Hun gik roligt sammen med ham ind til madmor i det store lyse køkken og tjenestepigerne som hjalp hende. "Den unge mand her skal have et bad og rent tøj, og så efterfølgende noget at spise.. Underret mig når han har været i bad og fået rent tøj" sagde hun roligt før hun kort nikkede til Hajime for hun ville overlade ham til de andre kvinder, selvom hun godt vidste han fik lov at bade alene men de ville i det mindste gøre tingene klar til ham.

[Hajime Marol]

Hajime så roligt på hende da hun fortalte at han ikke ville være til besvær men at de altid kunne opsøge andre vis det var. han følte lidt at han var i en situation som han aldrig ville blive van til. han var jo slave fra barn af og derfor ville det frie liv altid virke underligt. han kom ned til det lyse køkken og så rundt. han havde aldrig set så stort et sted, og da de unge tjenestepiger kom over til dem trak han skuldrene op til hovedet og så lettere forlegen på pigerne. en af dem tog stille en hånd mod hans, for at vise at hun bare ville hjælpe. han så på pigens hånd og så op på hendes smil. han knugede sin hånd og rakte den så frem og tog hendes. pigerne nikkede til Anastasia og fulgte Hajime ud til badet hvor han fik lov til at klare det derfra selv. hvor efter at de fandt noget tøj i hans størrelse og lagde det klar på en skammel til ham. Hajime vaskede sig roligt for at få snavset af. han blev da også ren selv om han ikke var van til denne behandling så huskede han fra da han var barn hvordan hans forældre havde badet ham og hans søskende. han gik ud af badet og så på tøjet. han tørrede sig godt før han tog tøjet på og gik ud. pigerne fniste og tog hans hånd og første ham ned til køknet igen hvor han fik nogle lækre madder som kunne mætte ham. han så på pigerne som snakkede og en af dem gik ud for at finde Anastasia og fortælle ham at han var klar nu.