Fri tidligere minearbejder

[Drazilla Dragoens]

Hey Folkens Her er endnu en mandlig karakter som nogle gerne må bruge. Jeg har dog blot et ønske og det er han en gang møder min karakter Neimi, fordi de nok har nogle ting til fælles Og jeg tror det kunne blive en lidt sjov tråd.
Skriv herinde i tråden hvis i vil have ham eller giv mig besked på en anden måde ^-^

Billedet til inspiration - Aleksandr Bukharov


[b]Fulde navn:[/b]
Samuel Redwood, men kan ikke selv huske det mere så han går under navnet Wolfhound

[b]Alder :[/b]
34 år

[b]Fødselsdag :[/b]
Født en mørk vinterdag

[b]Race:[/b]
Lycan

[b]Tryllestav : [/b]
Ingen

[b]Speciel Race : [/b]
Ingen

[b]Bo Pæl :[/b]
Hjemløs - omrejsende

[b]Job :[/b]
Arbejdsløs - hvad han lige kan få

[b]Våben:[/b]
En gammel dolk han har fundet

[b]Fortid : [/b]
Samuel har ikke haft et let liv. Han var født af et kvindelig slave som tjente i et hus, mens den sande far ikke gjorde det, og hvor huset herren ikke ville have hverken kvinden eller barnet i sit hus, hvilket gjorde han solgte dem begge til en slavefanger som tog dem med til Black Mark. Dette var dog ikke specielt godt for kvinden eller den lille dreng for hvem ville købe en kvinde med et barn? Det endte med at kvinden blev dræbt allerede før barnet var et år gammelt og barnet blev sendt ud til et børnehjem, som tog sig af ham. Senere da drengen var omkring de 10 år blev han sendt tilbage til Black Mark og solgt som slave, dog viste det sig han var temmelig uduelig og nægtede at adlyde ordre, så efter havde tjent 5 herre på blot 3 år, kom han til at gøre den forkerte mand sur og denne solgte ham til minearbejde, hvor denne dreng nu brugte det meste af sin tid på at være lænket om natten og lettere løsnet fra lænkerne når der skulle arbejdes hårdt fra tidlig morgen til sen aften, uden at få meget at spise og skulle klare hårdt fysisk arbejde.
Drengen arbejdede og udviklede muskler på grund af den hårde fysisk arbejde i de mørke miner, så han meget sjældent solen, men fik en ven i form af en flagermus som ellers var forsøgt dræbt af andre minearbejder, men han redde den og den blev hans trofaste ven. Drengen blev til en mand, en tavs mand der bare passede hans ting, talte sjældent, spiste hans mad i fred hvis han ikke gav lidt til andre. En dag slog det dog helt klik for ham, i blot en alder af 31 år, en af de ældre minearbejder faldt mens han bar en spand og dette fik en af slavepiskerne til at piske denne mand som havde været venlig overfor Samuel lige siden han kunne huske. Samuel gik til angreb på slavepisker med en styrke der overraskede alle fordi han forvandlede sig til en skabning der var halvt ulv og halvt mand, manden faldt til jorden og døde og derefter gik flere slavepiskere til angreb på ham men Samuel fik kæmpet sig ud af minen fordi han nu havde støtte fra flere af de tilfangetagne minearbejder. Mange endte dog med at falde fordi de var så svage som de var, men nogle døde med et smil på læben fordi de havde gjort et forsøg på frihed. Til sidst stod de få tilbage uden for med en blændende sol som virkede til at brænde deres øjne, men de stod nu ikke længe og ventede på at blive fanget igen for de flygtede, selvom nogle dog døde ved at falde ned af skrænter og andre blev ramt af pile. Kun Samuel slap væk fra det hele og begyndte nu at rejse rundt på må og få uden rigtigt at have nogle mening med livet eller en plan for hvad der skulle gøres, kun med en undren over hvad der var sket i minen fordi folk havde set så mærkeligt og skræmt på ham.
En dag stødte Samuel ind i en farm som var under angreb, han så pile flyve afsted og en lade der stod i brand. Han stod i et mindre dilemma om han skulle hjælpe eller ikke, men han endte med at rende farmerne til hjælp og fik da jaget overfaldsmændene på flugt i frygt fordi han atter havde forvandlet sig uden at tænke over det og da de var flygtet blev han normal igen. Selvom familien havde mistet nogle medlemmer af deres familie var de dog glade for Samuels hjælp og de løsnede ham for den lænke han bar om halsen og plejede de sår han nu havde fået under kampen.
Samuel talte dog ikke mange ord til dem, selvom de var venlige overfor ham, men de stillede ham spørgsmål som han ikke en gang selv kunne svare på, for hvad hed han egentlig? Hvor kom han fra? Hvor gammel var han? Og hvor hans familie var? For disse havde han jo ikke en gang selv svaret på, så familien endte med at kalde ham Wolfhound, fordi han havde været deres ulve beskytter. Der gik nogle måneder hvor han boede hos familien og hjalp dem med at komme på plads efter angrebet igen før han rejste væk derfra, måske i håb om at finde noget omkring hvem han var eller egentlig mere hvad han var.
Det eneste han egentlig har er de klæder som bondefamilien gav ham og den flagermus som fulgte ham, efter den ikke havde kunne finde ham hvor han ellers plejede at være.


[b]Familie :[/b]
Mor: Menneske - tidligere slave - død
Far: Lycan - ukendt - måske i live

[b]Udseende :[/b]
Kropsbygning: Wolfhound er en meget muskuløs mand, selvom man ikke ville forvente det af en minearbejder. Dog bærer hans krop tydelige præg af et liv med hårdt arbejde og flere omgange af pisk, fordi arrene er ikke helet særligt kønt nogle steder.
Højde: 1,89 m.
Hårfarve og Hår længde: Wolfhound har langt let krøllet blondt hår som går ned til lidt under skulderne. Det ser nærmest altid sjusket ud fordi han sjældent får det vasket.  
Øjenfarve: Lyse blå
Hudfarve: Normalt, til trods for at han har levet et liv i minerne er han ikke så bleg som man skulle tro, noget han har arbejdet fra en af hans forældre. Men huden har temmelig mange ar samt den næsten altid er beskidt.
Andet: Som forvandlet er Wolfhound en blond ulv, en nærmest sandfarvet både når han er halvt og helt forvandlet.  

[b]Personlighed : [/b]
Wolfhound er en meget stille mand, og mange tror rent faktisk at han er stum, fordi han aldrig siger et ord. Det er ikke fordi han ikke vil tale, men efter mange års tavshed i minerne fordi de fik pisk hvis de talte under arbejdstiden, så virker det til at han har mistet sin tale evne. Wolfhound siger ikke meget, medmindre man stiller de rigtige spørgsmål eller han vil sige tak for et eller andet, så bliver det sagt med en ru stemme fordi han ikke har brugt den meget.
Han rejser rundt uden nogen mening eller plan. Han er faktisk meget venlig og når han ser nogle blive angrebet eller lettere overfaldet så kan han ikke lade være med at blande sig for at hjælpe, ved de mest farlige situationer så forvandler han sig uden egentlig at være klar over hvordan han gør det, men han ved dog godt at han forvandler sig for det fortalte bondefamilien ham.
Til trods for så mange år i minen så er han faktisk ikke vred på nogle, men han undre sig dog over hvorfor han egentlig endte der hvor han gjorde, selvom han ikke tilbringer meget tid med at tænke over det. Han ønsker dog brændende at finde et sted hvor han kan slå sig ned og være i fred, men han har dog endnu ikke fundet det.
Han er en mand, som nogle vil sige er det modsatte af andre mænd, for han drikker sig ikke fuld, krænker ikke kvinder, er god mod dem som har brug for det og interessere sig egentlig ikke meget for kamp men han bliver tit tvunget end i dem fordi han ikke kan lade være med at hjælpe andre. Han har dog heller aldrig været sammen med en kvinde, så han er stadig jomfru fordi det interessere ham ikke og han er egentlig ikke sikker på hvad han skal med dem, for oppe i minerne måtte han ikke tale med dem som øste mad op i hans skål.
Han sover sjældent tungt, fordi han er plaget af mareridt og så er det ikke altid den bedste ting at være i nærheden af ham fordi han ikke kan svare for følgende af når han vågner op i vrede eller frygt.
Han er nu heller ikke en mand med et voldsomt temperament, for det eneste som egentlig kan gøre ham lettere vred er når nogle bliver angrebet eller overfaldet. Han er ligeglad med hvad folk gør eller siger til ham, for han er vant til at blive kulet af slavepiskere, så de kan gøre meget ved ham før han endelig selv går til modangreb.  
Han vil dog gerne beholde hans frihed og vil kæmpe til det sidste for at beholde den.

[b]Svagheder[/b] (min 3):
- Kender ikke meget til hans egen race
- Mareridtene om natten som gør han ikke altid kan sove længe
 - Solen, den har det med at blinde ham til tider hvis han er i for stærk en sol
- Uvidenhed, efter et liv i minerne er der mange ting han egentlig ikke har forstand på, derfor lever han ofte af folks gavmildhed mod han har hjulpet dem.

[b]Styrker [/b](max 5) :
- Hans er temmelig stærk
- Lettere frygtløs fordi han ikke ved hvad han skulle være bange for
- Kan styre hans temperament
- Vant til hårdt fysisk arbejde


[b]Dyr: [/b]
Flagermusen Bat, som har været hans ven igennem mange år og som han til tider gemmer under hans kappe om dagen så den hele tiden kan følge ham.