Camping sounds fine

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy måtte indrømme at hun var meget glad for vand. hun så på ham da han sagde han aldrig havde set en så hun ned af sig selv som før at sige her ser du en. hun så mod vandet og smilte varmt.
"Ja jeg er meget glad for vand. elsker at svømme og lege med de små dyr. og jeg elsker fisk, selv om jeg ikke vil kunne lig at skade dem så spiser jeg dem som odder." Kaldy smilte venligt og så på ham som han rejste sig og gik over til vandet for at vaske hænder. da han spurgte om hun ikke var van til at lave mad så hun flovt ned i jorden. "Desværre ikke, efter min mor afgik ved døden har min stedfar ikke ville lade mig lærer madlavning og min opdrager lærer mig alt muligt andet end det." hun sank en klumb og følte sig lidt... underlig ikke at lærer madlavning når hun nu var kvinde. hun så på hvordan han krydrede fiskene. og hun mærkede mundvandet inde i munden. hun lyttede til ham og grinte lidt.
"jo... jeg bor i byen med min stedfar og min opdrager, som jeg tit stikker af fra. hvad skal jeg ellers fortælle. jeg er skrædder og jeg elsker naturen. hmm hvad mere, jo jeg leder efter min bioloiske far som jeg kun har navnet på. Ash. ellers noget De vil vide?" sagde hun roligt og så mod fiskene igen. hun var begyndt at mærke sulten som altid kom efter aftensmaden.

[Dalton White]

Dalton kiggede roligt på fiskene mens han lyttede til hende, hun lød utrolig uskyldig, når hun snakkede om naturen, det var endelig helt underligt at en ung kvinde kunne snakke sådan om det, det virkede for hende som om hun snakkede om et eventyr når hun snakkede om vand og når hun var en odder, der var faktisk noget der begynde at undre ham "lad mig spørge dig om en ting, hvornår har du det bedst, når du er en odder eller når du er dit oprigtige dig" spurgte han let undrende og kiggede ind i hendes øjne. Hendes verden som odder virkede utrolig special for hende.
Han grinte let, det var jo sådan set ikke alle der sådan lærte at lave mad, han blev dog ved med at tro hun var en del af adlen, mens hun snakkede om det. "jeg kan da vise dig lidt, hvis du altså har lyst, det er jo ikke så svært i sig selv" sagde han og holde en hånd ud, som tegn på hun kunne komme hen til ham og fiskene.

Dalton lyttede til hendes historie om sig selv, hun boede i ben som han troede, men der var vidst mere i hende, hun kende ikke sin biologiske far, det eneste hun havde var vidst navnet, hvilket vel endelig også var en start. "ja så er du da i gang med at lave noget, men skal du ikke lidt længere væk fra dit eget hjem for at finde en forsvunden far" spurgte han, der var dog en ting der ikke rigtig gav mening for ham, hun var skræder, så var hun jo ikke adelig, det virkede lidt mystisk for ham, nu havde han lige sat det ind i sit hoved at hun var det, men der kom jo hele tiden overraskelser.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham som han talte. ja det vidste hun jo faktisk ikke helt selv. hun kunne godt lig at designe tøj og lave tøj, men livet som odder er også dejligt, der kunne man leve frit. hun så tænksomt ned i jorden og vidste faktisk ikke hvad hun skulle svare. "øhm, jo, jeg elske livet som et frit dyr, men elsker også at være skrædder, selv om min stedfar er rig så nyder jeg at være selvstændig." sagde hun tænktsom.
pludselig rakte han en hånd frem. han ville lærer hende at lave mad, det lød godt. hun tog hans hånd og rykkede over til ham og så på fiskene. hun slikkede sig om munden. det så så godt ud. hun så på ham for at vide hvad hun skulle gøre nu.
hun så på hans blå øjne og nikkede så. "jo det skal jeg. men jeg skal jo også passe mit arbejde og min opdragelse. så jeg har ikke så meget tid." sagde hun stille og så på Dalton med nysgerige øjne. hun gad vide om han mon havde et arbejde.

[Dalton White]

Dalton tænkte sig let om og lyttede til sit svar, hun havde mange ting at tænke på, men en af tingene han blev nød til at sige til sig selv var at hun nok ikke ville være så fri igen, hun blev ved med at nævne ting fra sit eget liv, hun ville vel ikke give slip på det, men det var vel heller ikke så underligt, hun havde vel aldrig kendt andet, hvor imod Dalton ikke ville bytte sin frihed for noget, det var det der betød mest for ham. "det forklare så det fornæmme tøj, men så er det jo godt du kan få lidt af begge verderner som du lever" det var jo ikke fordi han ville sige at hun levede forkert, de levede forskelligt og det var der jo plads til, for ham var det bare interessant at vide hvad andre værdsatte i forhold til ham som så friehd som et og alt.

Han begynde roligt at vise hende maden. "de her fisk har meget lyst kød, hvilket betyder at de helst kan havde blid varme, derfor er de ikke sat lige over ilden og jeg verden dem hele tiden lidt, prøv at gøre lige som mig" sagd ehan og vende lige så stille pindene, men meget lidt og man kunne se at fisken havde fået noget på den sde som han nu vende væk fra ilden.
"jeg kan godt høre du har noget at tage dig til, men opdragelse, jeg havde troet at du var opdraget" sagde han, måske let drillende, men ikke fordi han mente noget ondt med det, men hun var da mere end bare et barn nu, i følge ham var hun vel en ung dame.

[Kaldy Mali Da Kymin]

hun så roligt på Dalton da han talte om at hun havde fornemt tøj på. hun så ned af sig og synes hun havde set pænere og mere fornemt tøj. hendes kjole var bare en fin farve men ikke fint stof eller særlig speciel iforhold til hvad hun kunne gøre en kjole til. hun så på ham da han så nævnte at hun kunne få lidt af begge verdner. ja det kunne hun jo nok. hun smilte venligt og grinte lidt.
"ja det har De nok ret i. men vis jeg kunne vælge levede jeg frit hele tiden. men det giver ikke mig den samme glæde som at se folk gå i noget smuk jeg har lavet"
hun smilte til ham og kunne godt tænke sig at prøve at leve frit i ihvertfald en uge eller måned.
da han viste og fortalte om maden så hun nøje efter og så på den anden fisk og prøvede at vende den men var så uheldig at hun kom til at hive den lidt op af jorden så den faldt ned i ilden. hun skyndte sig at tage den op og så undskyldene på ham. da han så nævnte hendes opdragelse grinte hun sødt og venligt.
"ja måske men det mener min stedfar ikke. han mener en kvinde skal lærer alt en kvinde skal bruge til at tage sig af sin mand. selv om jeg nu ikke har nogle mand" sagde hun med et grin da hun jo ikke lige havde i sinde at få en mand lige nu og her.

[Dalton White]

Dalton kiggede på hende med et venligt smil, så hun ville fortrække at være fri, men på samme tid kunne man godt se at hun holde meget af hendes job, det var der jo heller ikke noget galt i, men mon ikke hun kunne være fri på samme tid, ja det måtte tiden jo vise, det kunne være hun var heldig en dag. "Frihed kommer vel på et tidspunkt for alle, så du kan vel bare håbe på at en eller anden dag, så får du chancen for at se verden fra en helt fri vinkel"  sagde han næsten eventyr agtigt, det kunne godt være hun kunne få lidt ud af det, men han havde været næsten over alt og mange steder flere gange, ham kende de fleste steder af disse lande som hans egen baglomme, hans hukommelse var nok ikke sådan at han kunne sige alt, men i hans alder havde han kunne se en helt del. "hvorfor endelig tøj, jeg har set så mange ting mennesker gør, men hvad er glæden ved tøj" spurgte han af ren nyskerighed, han satte ikke sig selv så meget ind i tøj, det var mest hvad der var praktisk for ham måtte han da nok indrømme.

Han så på hende som hun arbejde med fisken og tabte den tilsidst ned i ilden for at få den hurtigt op igen. Han smilte let og to foligt fat i hendes hånd over ved pinden. "tænk ikke over det, men den kan godt reddes, det er mest skællene der er kommet aske på og aske kan også give smag, prøv at få asken væk fra det kød der er og så lad den stege videre" han førte hendes hånd med pinden ned i jorden, så den sad godt fast og begynde så at hjælpe hende med at få noget få noget af den værste aske væk, der var et beroligende smil over hans læber.
Han kiggede lige kort på hende med et grin. "så du skal lærer at det, men han mener så ikke at madlavning har noget med det at gøre siden du ikke må lave det" spurgte han og grinte let, mens han kiggede på hende, han kunne virkelig ikke forstå de fleste mennesker.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham med rolige øjne. ja frihed kom nok. men hun ønskede nu også et forhold. men så skulle manden også ønske hun fik noget frihed. men det skete nok ikke vis det stod til hendes stedfar. hun så på ham og smilte. "jeg ønsker mig nu også et fast forhold, men min kommende mand skal også ønske jeg for frihed... men det er jo bare drømme tænkning" sagde hun med et suk. for de fleste mænd ønskede at konen skulle være hjemme og passe hus og børn.
hun så på ham da han så spurgte hvorfor tøj. hun tænkte sig lidt om og svarede så. "glæden ved at se folk gå i noget man har skabt. glæden ved at se kvinde snurre rundt i en ny kjole som de måske har været med til at designe. det er glæde for mig og tit glæde for folk" hendes smil var beroligende og hun nød tænken om det.

hun så på ham da han forklarede hvordan hun skulle gøre med fisken nu hvor den var faldet ned i asken. hun så på ham og rødmede faktisk da hun mærkede hans hånd oven i hendes der holdte pinden. han hjalp hende med at sætte fisken i jorden igen. hun nikkede og hørte hans grin og lyttede.
"jeg har heller ikke forstået det. men det er nok fordi han lever et rigt liv så mener han det er noget tjeneste folk gør. og jeg bare skal tage mig af min mand og lave børn. det er desværre sådan mænd ser på kvinder." sagde hun let trist til sidst. da hun jo ikke stolede på alle mænd da hun så mænd som nogle der så kinder som genstande og ikke levene væsner som dem selv. nok derfor hun var så skeptisk overfor mænd.

[Dalton White]

Dalton kunne ikke lade være med at smile let, hun havde tydeligvis lidt af et prinsesse eventyr i sit hoved og det var der vel slet ikke noget galt med, faktisk ville han nogle gange ønske han selv kunne havde et eventur i sit hoved, gå lidt væk fra realitet og så bare drømme og søge sin drøm, det havde han vel også til tider, men han havde nok bare oplevet at drømme for mange gange ikke var mulige, men hendes lød nu som om det kunne ske. "der er intet der bare er drømmetænkning, en eller anden dag skal du nok finde ud af der er en fyr et sted som kan skabe det perfekte liv for dig" sagde han og smitle oplysende til hende, det var måske ikke noget han helt troede på, men hun skulle nu nok finde en der troede på at hun kunne få noget frihed, sammen med at de havde et forhold.
Lige så stille tænkte Dalton over hvad hun sagde, han kunne vel på en eller anden måde godt forstå hende, det med at folk satte pris på det man lavede, det var vel det samme som at lave mad eller lave en bue som han havde gjort før og så fået glæde ud af at se andre værdsætte den, dog var der vel noget mere ved tøj, for dem der satte sig ind i det, det tog jo længere tid at lave et design, hvert fald mindre tid end han brugte på at lave mad, det var nok en lidt mindre bedrift. "det lyder endelig behageligt, jeg må indrømme jeg hverken har forstand på tøj og jeg er nok heller ikke en som sætter så meget pris på det som man kunne, men man kan se på dine øjne at det er noget der for dig er en lykke uden lige" sagde han med et smil og kiggede hende ind i øjne, det var endelig en god til at se glæde hos hende, en så ung kvinde der gik efter hvad hun ønskede.
Han tog igen pungen med kryderier. "vi er komme til at vaske nogel af kryderierne af med vandet, så tag lidt af de her urter og kom lidt af det på, men pas på de er stadig varme på den ene side" sagde han og tog hende hånd og vende den om, mens han hælde lidt urter og andre ting ud på hendes hænder, så hun kunne gnide fisken ind.
Et lille suk kom fra Dalton, dog var det ikke uden et smil, man kunne stadig se en glæde hos ham. "bare rolig, jeg tror det er sådan for mange fædre, det er ikke problemet at du ikke må, problemet er at når du begynder, så er du vokset og hvem ville ønske at acceptere at deres barn er ved at blive voksen" sagde han roligt, han havde endeligt selv hørt det fra hans forældres side, det var længe siden, men som de sagde, de ønskede ikke at han rejste, men det var hans valg, de måtte bare acceptere at han var voksen, selvom de ikek var helt glade for det, da det betød de skulle give slip.

[Kaldy Mali Da Kymin]

ja måske lød det som en prinsessedrøm men hun var jo også opdraget lidt som en prinsesse af sin stedfar. hun så på Dalton og lyttede roligt. hun nikkede til ham og smilte. mon det ville ske. mænd var jo ikke lige villige til at lade kvinde få frihed, de skulle jo passe hus og børn. da han så talte om at han ikke havde forstand på tøj så hun på ham med elevator blik. hun synes nu at hans stil klædte ham.
"ja det kan godt være men De har da en god stil til Deres krop"
hun smilte venligt og så på ham. da han så fortalte at de skulle krydder fisken igen lagde hun en hånd oven på kryderierne og gned så godt som hun turde. hun kiggede på ham for at se om hun gjorde det rigtigt. hun mærkede godt varmen men tog sig ikke af den. da han så nævnte at fædre ikke ønskede at deres børn skulle vokse op så hun trist ned og sukkede. ja vis bare det hade været hendes rigtige far så havde hun nok forstået det men nu var det hendes stedfar som var sådan. hun så på ham og smilte lidt.
"De har måske nok ret. men han er jo ikke engang min far så jeg forstår ikke hvorfor han så er sådan. De er en mænd, tror De det kan være fordi han ikke vil miste det sidste han har af min mor?"

[Dalton White]

Dalton kiggede lidt ned af hans tøj. Det var utrolig simpelt, men det kunne da godt være hun havde ret, det passede vel sammen og ud over det, så var det tydeligvis hendes der var experten, det var langt fra ham selv, så han smilte bare til hende og grinte lidt. "jeg skal ikke sige en prof imod, men jeg vil nu blankt indrømme at jeg har det fordi det er praktisk" sagde han lige så stille med et smil, ideen var jo at han kunne bevæge sig godt i det, hele ideen var at han skulle kunne overleve her ude i naturen og for det skulle man havde praktisk tøj. Det at det passede sammen havde nu nok mere noget at gøre med at det normalt blev lavet af det samme matriale når der kom tøj til ham.
Han holde lige så stille øje med hende, som hun begynde at krydre fiskene, hun gjorde det fint, men hun virkede lidt som et barn, da hun begynde at kigge tilbage på ham, han kunne se hvordan hun ønskede at se om hun gjorde det rigtigt, det var lidt kært at se på. Han smilte prisende, for at vise hende at det hun gjorde var helt rigtigt, hun skulle nu nok gøre en mand glad en dag.
Hun udtalte sig måske lidt løst om hendes stedfar, han vidste ikke helt hvordan han så det, han havde selv aldrig haft andre end sine egne forældre og de var væk nu, om de var døde eller bare var taget et andet sted hen havde han ikke nogen ide om. Han kunne dog huske en anden kvinde han havde mødt på hendes vej. "jeg kan huske en jeg engang møde, hun var addopteret, hun havde kun sin stedmor og stedfar, der var en der spurgte hende om hun ikke ønskede sine virkelig forældre, dog svarede hun meget hurtigt igen, hun sagde. 'forældre er ikke nødvendigvis nogle der føder dig, det er dem som opfoste dig og giver dig deres kærlighed" sagde han stille og roligt og kiggede så på hende, nu var det ikke fordi han kende hendes forhold til sin stedfar, men det var nok ikke helt dumt at give hende nogle råd med på vejen, når han nu havde chancen.