Camping sounds fine

[Dalton White]

Dalton havde været ude i skoven længe, det havde været 2 dage og han havde endelig i sinde at blive her endnu en nat. Det var behageligt i vejret, det var mildt, ikke alt for koldt, men dette vejr havde fået dyrene til at komme meget frem og der var massere at jage, men det var virkelig ikke det han havde brugt tiden på. Der var meget enkelt for meget skønhed i hvordan dyrene gik rundt så han havde bare observeret dem, dog skulle han havde mad, så han havde endt med at gå ned for at fiske og det havde godt nok også været en god dag. Der var kommet nogle store ørreder, det havde været noget af en fangst. Han havde endt med at fange hele 7 fisk før han stoppede, det var endelig mere end han kunne spise, men han kunne vel lade dem blive røget natten over, ellers ville det jo også være en mulighed at lade dem ligge til dyrene, det lød helt fint i hans hoved.

Han var endelig ikke langt væk fra kanten af skoven, hvis han ville så kunne han uden problemer nå ud til byen, men da han ikke rigtig havde noget sted at tage hen til og da han ikke lige vidste hvad han skulle gøre valgte han bare at blive her. Det var jo endelig også et sted han havde det godt med. Han havde sit skintæppe og nu også noget mad, det eneste han manglede var jo endelig at starte et bål, så skulle han nok klare sig i nat. Han gik lidt rundt omkring og kiggede efter noget brænde, det var lidt kviste og lidt af hvert, noget godt tørt træ, så der skulle hurtig komme lidt ild. Han begynde derefter at sætte sin lille dagslejer op, fiskene blev lagt på et stykke træ han havde gjort rent, de skulle lige renses så der ikke var noget galt med dem, men han havde god tid. Han kom hen til sin bunke med brænde og begynde ellers at få fyret op under varmen med sit strygejern, der kom lidt hjælp fra hans evne, men ikke noget man kunne se. Da det eneste han gjorde var at gøre det kom lidt mere luft omkring gløderne så det blussede op. Da han endelig havde noget vende han sig om imod fiskene og tog en fiskekniv frem og skar så den første fisk op.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Udendørs var altid dejligt. Kalde havde en kappe på med hætte som hun selv havde designet. Kaldy bar en smuk vinrød kjole inden under som sad tæt og fulgte hendes krop. hun gik stille og roligt og lyttede til naturens dejlige lyde. hun opfattede dog en lyd som ikke hørte til i skoven.
Kaldy vendte sig om men da det var lettere mørkt kunne hun intet se. hun så skeptisk rundt og vendte sig så om til at stå ansigt til ansigt med en vampyr der så meget sulten ud. et gips kom fra hende og hun gik tilbage lige ind i en anden vampyr. de jagede sammen disse to. den bag hende tog fat i hendes arme og snussede til hende. "tror vi har fundet en rigtig lille lækkerbisken" hviskede han. lige ind i øret på Kaldy. hun bed sig i læben og så på ham foran der kom mod hende.
Hun trak vejret dybt og skreg af lungernes fulde kraft. hun ville ikke spises. og de holdte hende så hun kunne ikke få fat i sin stav. Vampyren foran hende tog en hånd over hendes mund og så vredt på hende. "hold dog din kræft kælling" sagde han og Kaldy stivnede da han blottede sine tænder. hendes gyldne øjne så på vampyrens med rædsel. hendes brun gyldne hår sad i en hestehale inde bag hætten.

[Dalton White]

Dalton var godt igang med at sprætte fiskene op, det gik meget let, men han havde ikke nået meget mere end 3 stykker før han hørte nogle lyde. Hans hørelse var fantastisk som vind dæmon og han kunne høre nogle, de tråde let for sig og snakkede, men orderne kunne han ikke tyde. Han nåede dog ikke at tage den næste fisk før han hørte et skrig. Dette var et skrig fra en kvinde, anderledes end tonen før og han reagerede med det samme. Hans gamle minder om elise kom op i ham, der var ikke tid til at vende. Han havde stadig sine knive på sig og behøvede kun at tage fat i sin bue og hans pile, hvorefter han løb afsted imod lyden. Der kom noget mere snak og han var efterhånden helt sikker på hvor de kom fra, dog var der ikke meget lyd fra ham. På trods af at han var hurtig, så var lyden han laede lille og langsomt begynde han at kunne se noget ud af sin øjenkrog. Der var to mænd, end af dem hold een kvinde. han kunne se hendes kjole der gav et godt preg af hvem hun var. De holde hende og han det virkede til at være imod hendes vilje. De holde for hendes mund, tydeligt tegn på at de ønskede at være stille, så ingen ville finde frem til dem.

Dalton var ikke en person der holde igen på sådan et tidspunkt, han trak buen frem og placerede en pil på snoren, mens han sigtede mod den ene vampyr. han vidste ikke hvad de var, de kunne ikke ses så tydeligt, men det eneste han behøvede var at vide at næsten alle døde ved et skud igennem hjertet. Han spænde buen og så efter sit mål. Tiden stoppede langsomt omkring ham som han slap snoren og pilen fløj afsted. det utrolige var dog at pilen næsten ikke mistede fart, tvært imod steg den i fart. han udnyttede vinden til at skabe et hul, hvor vinden var hurtigere end pilen og satte tempoet op, så der pludselig var en pil der fløj direkte ind i den ene vampyr. Det gav et højt bonk da de ramte ham og man kunne se spidsen af pilen på den anden side af hans krop. Den var gået igennem og havde gennemboret hjertet. Vampyren gik ned i knæ og lå det næste sekund med hoved nede i jorden, mens Dalton roligt begynde at gå tættere på. "lad hende gå" sagde han lige så stille og kom tættere, lige så stille kunne han se de blottede tænder, en vampyr, det var sikkert nu.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy var i rædsel og pludselig så hun en spids af... en pil lige ved hjertet af vamyren. Kaldy så op på vampyren der så på pilen før han faldt ned på knæ og døde. Den anden vampyr vendte Kaldy om og skulle til at bide i hende da en person talte. Kaldy så mod stemmen og følte lidt hun kunne føle sig sikre. Vampyren blev tosset og smid hende ned på jorden og gik mod den fremmede.
Kaldy trak vejret hurtigt og skyndte sig at tage sin stav frem. "vind og vejr, Vampyren her. Spid i hjertet, ikke for smertet." sagde hun og skød besvægelsen afsted der ramte vampyren i hjertet pressede det ud. Vampyren landte lige foran manden. Kaldy rystede på hænderne hvor hun stadig holdte sin stav. hun så på den døde vampyr og frygtede at han ville rejse sig. hun stod i rædsel med staven stramt i hænderne. det var tydeligt at hun rystede i chok. hun havde aldrig slået nogle ihjel før.
Kaldy så op på manden og faldt ned på knæ og hends hænder faldt fra vandrette ned på jorden. hun havde tit brugt forsvars besværgelser men aldrig dræber besvægelser. hun hadede bare at se dyr dø unødvendigt. så hvorfor skulle tobenede være anderledes.

[Dalton White]

Dalton tog en pil for sin bue i sekundet vampyren smed kvinden på jorden. han havde ikke kunne skyde før, da det ikke kunne være helt sikkert at han kunne ramme forbi kvinden han holde på, dette ville dog være meget letter, denne vampyr vidste ikke hvem han lage sig ud med, slet ikke nu når buen var spændt, men han nåede ikke at gøre noget, ud af hans øjenkrog så han hvordan kvinden tog en stav frem, det var ikke bare et menneske, det var en magiker. Orderne var magi, han vidste det og han kiggede vampyren ind i øjne, som alt liv pludselig forsvant. Det var ikke lige det han havde regnet med, faktisk overvejede han roligt om han skulle lave en joke omkring at han var hendes offer eller hun var hans, men det var der ikke tid til. Han kiggede på kvinden og kunne se den skræk og rædsel der var i hendes øjne, det her var ikke noget hun var van til, nej det var nok ikke noget nogle var van til, men det virkede mere som om det var helt nyt for hende.

Dalton så hende putte begge sine hænder i jorden og han kom hurtig hen til hende, han vidste ikke hvad der vilel ske med hende, men roligt vegynde han at tro at det nok var første gang hun havde brugt sådan en magi i hendes liv, hun virkede så rystet. Han måtte få hende til ro hurtigt, ellers kunne det være hendes chok ville blive værer. Han gik ned i knæ og lage en hånd på hendes ene hånd der lå på jorden. "rolig jeg er her, det er slut nu" Han prøvede at få øjenkontakt med hende, han skulle få hende til at fokusere på ham, hvis hun blev ved med at tænke på hvad der var sket kunne det være noget der kunne skade hende. "kig på mig, det hele er slut nu, du klarede det og du er ok, bare kig ind i mine øjne og fokuser på dem" hans lyseblå øjne var blide og rolige, han prøvede at fortælle hende at der ikke var noget galt mere, at hun var helt sikker, men han var ret sikker på han blev nød til at få hende hen til hans lejer. Som hun kiggede på ham ville hun kunne se noget meget normalt tøj, det var en brun trøje, let beskidt efter nogle dage i skoven, ud over det var der noget læder, som viste han var noget af en jæger, men det var ellers meget enkelt tøj.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på pilen han havde rettet mod hende eller rettede havde rettet mod vampyren. Kaldy mærkede pludselig en hånd på sin og hun så op på de lyseblå øjne. så smukke. Kaldy's gyldne øjne så ind i den og lyttede til hans ord. var det virkelig slut. Kaldy tog sig til hovedet og så ned på sin stav.
"det er førstegang jeg har... dræbt nogle" kom det fra hende som hun igen så op på hans øjne. de var faktisk ret dragene. hun så på hans tøj og kunne se han hverken var kongelig eller adelig, men mere bare normal. hun sank en klumb og prøvede at få sine ben til at lystre med at rejse sig. men de var ikke helt så lydige som hun ville ha.
Kaldy tog fat i mandens skuldre og brugte ham lidt til at komme op og stå. hun var tydelig rystet og det kunne ses på hendes ben for de rystede. Hendes røde kjole gjorde de var tydelig at se at hun rystede. hendes hætte var røget af så hendes gyldne hår kom frem og svang lidt i den stille vind. hun så på manden og smilte lidt men ikke det store. "Jeg er Kaldy Mali Da Kymin, hvad må jeg tiltale Dem som min redningsmand"

[Dalton White]

Dalton mærkede som hendes fokus begynde at blive fokuseret på ham, det var et godt tegn, hun ville nok ikke kunne få det helt ud af hoved, men hovedsagen var at hun blev ved med at havde et fokus på ham, så ville hun meget hurtigere kunne komme sig, det ville også gøre det letter for ham, han havde ikke lyst til at hun skulle bryde sammen, det kunne ikke være godt for nogle af dem. Han lage mærke til den gylden farve i hendes øjne, det var ikke den mest normale farve, men på en måde spændende. Hendes ord fik ham til at smile let. "du gjorde det for at beskytte dig selv og du kan tage det roligt, jeg tror ikke du får behov for at gøre det igen" det var endelig ikke noget han vidste noget om, men det var vel nogle fine ord, han håbede heller ikek for hende at hun ville havde behov for at gøre det igen, selvom han måtte indrømme at han ikke ligefrem havde regnet med at hun kunne gøre det, han havde regnet med selv at skulle gøre det.

Da hun forsøgte at rejse sig op, det gik ikke så godt og han begynde at støtte hende, han tog let fat i hendes ene arm og lod hende hold på hans skulder som hun kom til at stå op, hun rystede og han kunne tydeligt se at hendes ben ikke havde det alt for godt, hun var stadig påvirket godt af hvad der var sket. "mit navn er Dalton White, men bare kald mig White, det gør alle andre" Han kunne i kke alde være med at smile lidt over ordet redningsmand, det var måske ikke lige det han hørte mest, men noget der havde betydet meget før i tiden. "jeg er sikker på at du nok skulle havde fundet ud af noget uden mig, men jeg er glad for at kunne hjælpe" hans blik kiggede hen på hende, hendes ben havde det stadig ikke godt, så uden at tænke tog han fat i hende og tog hende op i hans arme, mens han holde hende. "undskyld, men du skal væk her fra og du er ikke i god stand til at gå" sagde han og pejede på hendes ben, han gik roligt i den retning hvor han var kommet fra med hende, man kunne langsomt se et lys fra bålet der var, "hvad laver du her ude på denne tid" spurgte han uden videre.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy kunne faktisk godt lig at se ind i hans øjne. men hun kunne jo ikke side på jorden hele tiden. da han hjalp hende op og stå smilte hun lidt til ham. det var rart at møde en nogle som var venlige. hun mærkede hans blik på hendes ben. men det generede hende ikke. hun så på ham da han sagde sit navn. Dalton White. hun synes nu at det var et ret pænt navn. da han fortalte hun nok havde fundet på oget så hun mod de døde vampyre og sukkede, hun troede ikke på det men nok fordi hun var blevet holdt fast.
Pludselig tog han fat i hendes ben og løftede hende op. et gisp kom fra hende da hun ikke havde regnet med det. hun så på ham da han sagde hun skulle væk. hun nikkede og lagde forsigtigt armende om hans nakke for ikke at falde. hun var lidt skeptisk angående mænd men ham her... han var ikke som andre mænd. hun så langsomt et lys og undrede sig lidt over hvad og hvor det kom fra. da han så talte så hun op på ham. "jeg var bare ude og gå som jeg plejer. jeg elsker naturen og havde brug for den friske luft" sagde hun med en stille stemme. hun følte lidt det havde været en dum ide at gå en tur, men måske han kunne ændre det syn og gøre det føltes som en god dag. til trods for vampyrene.

[Dalton White]

Dalton blev ved med at gå med det og det var efterhånen meget tydeligt at der var et bål der hvor de var på vej hen. Flammerne var ved at tage godt til, så det var rimelig tydeligt, det ville endelig også betyde at folk ville vide hvor han var, men på samme tid så vidste han også at folk godt vidste at folk der viste hvor de var, ikke var bange for at blive fundet, det var nok hans egen form for sikkerhed. de begynde at komme tætter og tætter på og man kunne nu mere tydeligt se stedet. Der var målet og så et sted hvor hans skintæppe lå, ud over det var der hans ryksæk var der også var et underlag man kunne sove på. Helt tæt ved bålet var der noget træ, hvr der låd 7 fisk, 3 af dem var klaret og renset, de lå der med en kniv, som blev brugt til rense dem.
Han havde endelig ikke lagt mærke til hendes arme rundt om hans hals, men det havde nok mest været fordi hans fokus havde været at komme her hen. "jeg tror det ville være smart at være her tideligere i fremtiden" sagde han kort med et smil og gik hen til skintæppet og satte hende ned.

Han kiggede lidt rundt, der var ikke så meget her, men det han fokuserede mest på var at de var alene, mest så han ikke ende med at blive overrasket når han fokuserede på hende. "ja her er ikke meget, men du er velkommen til at blive her til du er ok, jeg har også mad hvis du er interesseret" sagde han og bevægede sit hoved for at vise fiskene, han kunne ikke selv spise så mange og han behøvede ikke at gemme noget til imorgen, der var der jo atter en dag. han var lidt i tvivl om hendes status dog, hendes tøj var flot, det virkede som om hun var noget finere end ham selv, hvilket så gjorde det underligt for hende at gå her ude alene, men det sidste han tænkte på var nu status, det gjorde han jo endelig aldrig. "jeg skal nok følge dig hjem, men jeg tror du har godt af at sunde dig lidt" sagde han og tog et vandskin henne ved sin taske og rakte det til hende. som tegn på at drikke.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy holdte blidt om ham og så mod ilden og da hun så det var et bål og der ikke var andre om det undrede det hende lidt at han var alene. hun så på ham og sukkede lidt. ja hun burde komme ud tidligere end nu. men hun elskede natteluften. og stjernerne. de var altid så smukke. Kaldy mærkede han satte hende ned og roligt slap hun ham. hun så rundt med hendes gyldne øjne og så så på fiskene. stakkels dyr, men man skulle jo ha mad. hun nikkede til hun gerne ville blive til hun var okey,
da han rakte hende vandet tog hun roligt imod det og tog den til munden og drik stille imens hendes øjne var på ham. hun tog vandet fra munden og rakte den til ham. hun havde kun taget 3 mundfulde. han ville følge hende hjem? men hun vidste vis hendes stedfar og opdrager fandt ud af at hun var gået ud uden nogle ville hun få ballade. "det er okey. Det behøver De ikke. Jeg for alligevel ballade når jeg kommer hjem" sagde hun la og bed sig i læben. hun hadede ikke sin stedfar men han var nu meget streng og overbeskyttende. Kaldy ledte jo tit og måske lidt for meget efter sin rigtige far. Kaldy tog fat om sit hår og samlede det ved den ene skuldre.

[Dalton White]

Dalton vidste nu ikke hlet hvad han skulle gøre med hende, det var nu ikke ligefrem hver dag han sådan fandt folk ude i skoven, mens de blev angrebet, faktisk var det første gang, han havde normalt været så heldig at der ikke kom nogle til skade når han vandrede rundt, men det kunne jo ikke være sådan altid og han var endelig glad for det, tænk hvis han ikke havde været der, hun var måske en magiker, men ud fra hvad han havde set, så det ikke godt ud for hende der. "men hovedsagen er vel at der ikke skete noget så er alt vel" sagd ehan som svar på sit eget spørgsmål om at hun ikke burde være ude på den her tid. Alt var roligt og det eneste man rigtig kunne høre var flamernes rolige lyde, som det tog fat i træet. Han gik derefter hen til bålet igen og lage et ekstra stykke try på, det skulle jo nødigt brænde ud, han skulle jo nok sove her i nat. Han kiggede på hende som hun drak, det var godt nok ikke meget, men han ville ikke tvinge det ned i hende. Han valgte selv også at tage en tår og lage den så fra sig.

Han gik igang med fiskene, de ville blive dårlige, hvis han ikke begynde at få dem tilbered nu, han kigge igen over på hende. "kunne du tænke dig lidt at spise, mens du kommer dig" spurgte han stille med et venligt smil på læben. Det var jo ikke meget han kunne tilbyde, men det var da noget. Han lyttede roligt til hendes ord og der kom endnu et let drillende smil på læben. "hvad man ikke ved har man ikke ondt af, hvis jeg kan hjælpe kan vi sikkert få dig ind, uden nogle vækker mistanke" sagde han, det var måske ikke det mest ridderlige, men han skulle nu nok kunne få hende ind, der var ingen lyd hvor vinden ikke var, plejede han altid at sige og han havde en metode eller to til at færde sig uden folk vidste det.

[Kaldy Mali Da Kymin]

Kaldy så på ham da han svarede på sit ejet spørgsmål. hun havde bare ikke vidst hvad hun endelig skulle svare. Kaldy så roligt rundt og redte sit hår med fingerne. hun så mod ham med blide øjne. "ja alt er vel. jeg var bange for jeg skulle blive lille for at slippe væk." sagde hun med et sødt lille grin. for hun kunne blive lille men havde nu svært ved det uden sin stav. hun var jo ikke Animagus for ingen ting. og hendes skikkelse var sød og nuttet, en lille Odder.
da han gik igang med fiskende så hun på hvordan han gjorde. for hun var nysgerig for at lærer og når hendes stedfar ikke ville lade hende besøge naturen alene lærte hun jo aldrig andet end det hendes opdrager ville ha hun lærte. den surre kvinde. da han så sagde de kunne komme ind uden at vække nogle så hun forundret på ham. hvad mente han, hvad var han overhovedet, og hvad havde han i tænkerne. "jo... men hvordan har du tænkt dig det? min opdrager er sikkert vågen og ude af den for at jeg er stukket af igen." sagde hun og stoppede med at rede sit hår. det var langt og gyldet i aftens lys selv om det nu var orange gyldent. men det prallede hun ikke af.

[Dalton White]

Dalton løftede let et øjenbryn og kiggede hen på hende, gøre sig selv lille, hvad mente hun med det, at blive lille, det var ikke noget han vidste noget om, men i det hele taget, så kende han ikke meget magi, kunne det være fordi hun havde en formular som kunne gøre hende lille, men ville det give hende en fordel overfor de vampyre? Han måtte tilsidst dog indse at hvis han bare blev ved med at tænke over det ville han ikke rigtig komme videre. "hvad mener du med at blive mindre, det virker ikke lige som noget alle folk kan gøre" han brugte meget bevist ikke ordet mennesker, mest fordi han vidste at nogle magikere ikke ville kaldes sådan noget, men det var normalt de højrestående, men hvad vidste han endelig om hnde, hun kunne let være højrestående, hvert fald ud fra hendes tøj, så han vidste ikke helt, men det var endelig ikke noget han gad at hænge inde med.

Han kunne se på hende som hun begynde at studere hvordan han tog sig af fiskene, det blev gjord med meget let hånd og det gik stærkt og på ingen tid havde han alle 7 fisk færdige, hvoreftr han begynde at finde nogle pinde som han så begynde at sætte fiskene på og stikke dem ned i jorden ved siden af bålet, så de kunne holde sig selv, de skulle bare lige vendes i ny og næ. "jeg har mine triks, når ud kan liste dig ind på et dyr i skoven, så er det meget let at liste sig forbi et menneske, de er meget vel lige til, ikke fantastisk hørelse og de har ikke samme følser som dyr, så bare lad mig om det, hvis du vil slippe for balade" sagde han med et smil på læben og stregte sig, mens han kiggede på fiskene. 

[Kaldy Mali Da Kymin]

hendes gyldne øjne så på ham og fniste lidt da han ikke forstod hvad hun mente. hun så på ham med venlige øjne. "jeg er Animagus, det betyder jeg kan forvandle mig til et dyr, og mit dyr har altid været en Odder" sagde hun stille med et let og sødt grin. hun synes det var nuttet når mænd så forvirret og tænkene ud. og han havde jo set meget tænkene ud. hun smilte venligt.
Kaldy så på ham da han fortælte hvad der kunne ske eller hvad der skete når han listede. hun så på fiskene som pludselig var på pinde og stod over for bålet. hun synes det var gået stærkt. men hun havde da fået nogle små fif til hun selv skulle giftes og lave mad til ham hun giftede sig med. Kaldy vidste dog ikke om hun ville blive gift. hun havde jo endnu ikke fundet den rigtige. mænd var jo kun ude efter samleje, og det var hun ikke. hun ville ha et forhold som gik på kærlighed og ikke kun krops kontakt.

[Dalton White]

Dalton måtte indrømme at han ikke ahvde set en animagus før, eller han havde hvert fald ikke snakket med en så vidt han vidste, det måtte endelig være noget specielt, så i hans hoved begynde han faktisk at give hende en status, måske var hun adelig. Det var dog stadig ikke noget der ændrede ham, han var ikke anderledes overfor folk. "animagus, jeg har hørt om det, men aldrig set det, på trods af at jeg rejser en del rundt" nu havde han jo så heller ikke ledt, men en odder, det virkede nu utrolig sjovt, men det kunne hun jo så måske godt slippe afsted med at være, der ville hun nok kunne slippe væk fra vampyrerne, hvert fald noget tid, de var hurtige, så de kunne muligvis fange hende. "men en odder lyder spændende, så vil jeg tætte mig til at du er ret glad for vand" det var et meget ledende spørgsmål, men endelig bare hans måde at få mere viden på. Han tog sin hånd og begynde at vende fiskene lidt, kun en lille smugle dog, han kunne godt lig at lade fiskene få lidt af gangen på alle sidder, ikke som andre folk der altid blev ved med at stege dem helt på en side og så den næste.

Han rejste sig og gik hen til noget vand der var stående og begynde at vaske sine hænder, der var kun en ting han manglede nu. "du ser lidt søgende ud, er du ikke van til at lave mad" spurgte han og gik så hen til sin taske og begynde så at lede efter noget, hvorefter han fandt en lille brun stof pose, han gik derefter hen til fiskene og begynde at hælde lidt af indholdet i posen ud i sin hånd, det var nogle urter og andre krydderier som var tørrerde, de blev gnubbet ind i fisken, så man kunne se at det rigtig sad fast, men han gjorde det stille og roligt. "men lad mig høre lidt om dig selv, jeg ved jo kun dit navn og at du tydeligvis er magiker, er der andet bag, du bor vel i byen her ude fra skoven ikke" spurgte han og kiggede på hende med et venligt smil.