Post by Colton Balthazhar on Feb 25, 2015 21:37:30 GMT 1
Fulde navn:
Colton Balthazhar
Alder :
791 år gammel
Fødselsdag :
9 december
Race:
Menneske.
Tryllestav : (hvis du er magiker skal du have en)
Ingen
Speciel Race : (KUN hvis du er magiker eller menneske)
Udødelig
Bo Pæl :
Draklias, på drakoné slot
Job :
Dragoens våben. Det er måske en underlig titel, men han er ikke ligefrem en der slår ihjel fra skyggerne, han møder op med sin modstander under lige forhold og slår dem ihjel på den måde og går igennem det som der skal til for at få dem ned.
Våben:
Alle former for sværd, han skifter ud som han føler for det.
Fortid :
For mange år siden var der en landsby ved navn Tasyn, denne by var meget kende for dens stærke krigere, mest fordi at styrke i denne by var alt for dem. Nogle ville nok kalde dem en stamme, men de var ikke så primitive, de var tvært imod meget civiliceret og var præcis lige som alle andre, men deres varemærke var krig.
Byen overlevede meget vel af at låne krigere ud til dem der betale mest og de tjente godt på det, alle vidste at det var den rene død at angribe dem direkte hvert fald uden en hær der var meget større, så det man fokuserede mest på var ikke at få dem imod sig, men ud over det var de neutrale, de var heller aldrig rigtig i krig med nogle, de holde sig neutrale og selv hvis man købte deres mænd, var deres by aldrig noget man kunne bruge som fæstning, kun de folk som var blevet sendt til krigen var dem som nab kunne bruge og folk respektere det.
I denne by blev en lille dreng født, han blev kaldt Colton og var født af en af de største mænd og en af de største kvinder i byen, han blev forudset en stor fremtid og det var virkelig også noget man så. Det de ikke vidste var at denne lille dreng havde klæbehjerne, han huskede næsten alt han så og lærte utrolig hurtigt. Allerede fra en ung alder af 3, begynde hans far at lærer den lille dreng lidt for sjov, han regnede ikke med meget, men han lage mærke til hvordan den lille dreng allerede der tog ting til sig. Selvom han selvfølgelig ikke kunne de helt store ting, da hans krop endnu ikek var skabt til det, men han forstod små ting og nød det.
Tiden gik og som han blev ældre blev det letter og letter for hans far at lærer ham ting og hans mor gjorde det samme, de var to meget meget unikke stile i deres by og Colton slute alt til sig. Han kom derefter i træning som 10 årig, det var en stolt dag for hans forældre, men det mest utrolige var at i blandt alle børn var han helt af sin egen klasse, hvilket betød at byen mente de kunne lærer ham mere, de ville lærer ham at bruge alt, spyd, bue osv, men hver gang de prøvede, lukkede den lille dreng af, han var ikke interesseret og selvom han nok kunne lærer det gad han ikke kigge, alt hans fokus var på sværd og deres teknik.
Årene gik og Colton blev kun bedre og bedre, han begynde også at få en god rank i byen. Hele systemet var at at de stærkeste styrede og hvis du ville havde deres plads, så måtte man slå dem i kamp. Colton prøvede hele tiden sine grænser af og lærte hele tiden nye ting, nye teknikker og hvordan du gik imod andre våben, med hans egen våben i brug. Dog var der noget der plagede ham, han kunne ikke tage at verden var så lille, han var nærmest kun i byen, fordi han endnu ikke kunne købes som soldat, da man først skulle være 18 for det og helst havde et barn, så man ikke var et tab for byen. Han tog det op med sin far og fik bare at vide at der ikke var noget at tale om, han skulle blive hjemme og være her til hans kunne komme i rigtig kamp. Raseriet gik amok og det ende med at Colton løb, han flygtede fra denne skæbe, han ville møde alverdens modstandere og lærer nye ting, han ville være den bedste af alle.
Der på begynde hans rejse, han havde forladt byen og holde sig i live ved at vinde dueler, det ende med at han engang da han var 19, hvor han kom i en duel med en mand af rank. Manden havde været fuld af sig selv og mente at han ville kunne slå Colton uden problemer, han tog dog fejl. Mandens ord havde gjort at Colton ikke havde holdt tilbage, hvilket havde resulteret i et drab, ved allerede første angreb. Duellen var ikke ment som at være til døden, så folk begynde at gå imod ham, de mente han snød og rygter begynde, rygter der kom helt op til slottet, tilfældigvis en dag, hvor Drazilla Dragoens farfar Drakon kede sig, så de gik på jagt efter denne mand.
Colton gik midt på vejen væk fra byen hvor han havde slået adelsmanden ihjel, hvor han blev mødt at omkring 3 mennesker. De stoppede ham og gav ham anklager og bad ham følge med, dog kom der ingen reaktion fra Colton, han trak sine våben og kiggede bare koldt på dem, ikke ondt, ikke glad, men ligegyldigt. Han ville kæmpe for sit liv, men at kæmpe mod så mange var der ikke noget i, det var ikke en tet på styrke, det var en test på om de kunne overmande ham.
Soldaterne var dog stolte og begynde at angribe ham en efter en, men havde ikke regnet med, den store mængde af modstand, den unge mand stod med to sværd og fik en efter en lagt vagterne ned og allerede efter 4 mænd nede på jorden enden døde eller sårede begynde vagternes interesse for kamp at forsvinde lige så stille, dog var det tiden hvor Drakon tråde frem. Han slog en vagt i jorden i skam over hvor meget de havde ydmyget sig selv og sagde så at han selv ville tage sig af den unge mand. Kampen blev hæftig og lige så stille kunne man se hvordan smilet kom frem på Coltons læber og det samme med Drakon, de nød deres kamp og gav det hele, dog stoppede den i at Drakon tråde tilbage med et stort smil, han placerede sit sværd i jorden og kiggede på Colton, der var vel en forskel på nogle år, men Drakon var imponeret og spurgte tydeligt "Hvad driver dig knægt", smilet blev holdt og Colton smilte tilbage "at kæmpe mod de bedste og blive den bedste, blive den som alle ser op til og alle frygter, jeg vil være denne verdens mester af sværdet og lade alle vide det" Hans blik var fast og Drakon smilte endnu bredere, han havde fundet noget, noget der virkelig kunne interessere ham. "så følg mig og jeg skal give dig modstandere, jeg vil se dig rejse op over alle krigere og være min Kriger, alle mine stærkeste fjender skal være dine fjender og jeg vil se dig slå dem med min vilje og dit sværd" Colton kunne lig denne mands tone, han ville give ham de største modstandere og han kunne helt sikkert lære noget her, Han nikkede og gik ned på knæ, han begynde at forstå hvem denne mand var. "Jeg vil følge dig og være dine fjenderes største frygt" sagde han og kiggede op på ham, øjne med en skræmmende blik, som kun fryde Drakon "og de skal falde ved mit sværd og din vilje og intet andet vil være nødvendigt".
Lige siden den dag Har Colton været en trofast hjælper til Dragoens familien og hjulpet dem, Han drak og kæmpede med alt sin kraft i deres ære og ikke mindst Drakons ære og drakon holde sit ord, han fik lov tila t kæmpe mod de stærkeste af de stærkeste. En dag kom Drakon dog til ham, Colton selv var midt i tyverne og forslog noget til Colton, han ville gøre ham til en udødelig, gøre ham til noget der kunne stå ved hans side i alle hans år og uden tøven sagde Colton ja og pagten blev lavet, Drakon fik billede og Colton var ny mere frygtet end nogle sinde. Før kende alle ham som noget farligt, men nu var han udødelig, han skabte frygt i alle, dog vidste alle hvordan han arbejde, han kom aldrig fra skyggerne, han kom direkte til sin modstander og kæmede mod dem når de var stærkest, han ville ikke misse en chance for at lærer noget nyt og vise hans styrke og han lærte hele tiden og de få gange hvor han måske tabte, hvilket for ham var hvor modstanderen havde ramt ham et sted hvor det normalt ville slå ham ihjel. Det ville stoppe en kamp og han ville møde dem igen en anden gang, men det blev sagt at han aldrig tabte en anden gang og ud over det var det langt fra fordi at han nødvendigvis havde været død ved mange af hans nederlag, han valgte bare at trække sig, da han ikke ville være sikker på om det kunne ske.
Dagen kom hvor at Drakon bede Colton om en tjeneste, Hans gamle landsby ville han gerne havde under sig og den letteste måde var at vinde over lederen,l dog kunne kun en person fra byen blive leder, hvilket jo passede fint. Colton havde ikke været hjemme længe og kunne godt lig ideen. han tog derfor til sin gamle hjem by og udfordrede lederen, der viste sig at være hans far. Manden var dog ved at være op i årene, men stadig stærkere end nogle sinde. Han havde fået en bror, som han kunne se stod med hans mor, da han kom til byen. Folk var ikke sikre på hvad der skulle gøres, men måtte indrømme at regler var regler og kampen blev sat igang. Det var en stor kamp og regelen var at den første der fik lavet et fatalt angreb eller fik lagt personen i en livstruet lås ville vinde.
Coltons blod pumpede ved tanken om at møde sin far og sprang med det samme i kamp, det var for alle en spændende kamp, men hans far erfaring var i byen, selvom han var god, så havde Coltons nye viden fra alle vejne rundt om i verden givet ham overtaget og han kunne læse sin far mere og mere, hvilket resulterede i at han nærmest begynde at lege med ham og stopepde det hele med at sætte et sværd igennem maven på sin far. dog var det intet der viste frygt i hans fars øjne, Han slap sit sværd og tog fat i sin søns nakke og holde sig oppe ved taget i ham, smilet på hans læber brede sig "du gør mig stolt min søn, der er ære i at død ved dit sværd" sagde han og faldt livløs om.
Efter den dag, var Colton leder, men det første han gjorde var at bede om at få byen brændt ned og alle forlod stedet for at blive en del af Draklia, de blev en del af samfundet og fik store positioner som krigere i hæren.
Årene gik og Coltons folk blev fortyndet ud, mindre og mindre traditioner blev overholdt, dog var de altid holdt, Colton fik også mange ærer, han blev træner af Drakons børn og deres børns børn, han hjalp familien frem og holde sin loyalitet, ligesom de hele tiden gav ham nye stærke mennesker han kunne møde og forbedre sig. I dag er hans kendt som den største sværdkæmper det lever, han er en mester af sværd teknik og kendt for det over alt.
Familie :
Alle døde.
Udseende :
Kropsbygning: Muskuløs, men adræt bygget, både hastighed og styrke kan ses på ham, det vil sige at han har smedige og lange muskler, man kan tydelig se markeringerne på hans krop.
Højde: 1,96
Hårfarve og Hårlængde: Brunt hår og halvkort, der næsten sidder af sig selv, i fronten holder det sig altid op, så hans hår kan virke noget højt.
Øjenfarve: gråblå øjne, de er ikke så gennemtrængende, men når han får en følelse af lyst, til f.eks at slås, er de næsten brændende for personen han ser på, det er som om de langsomt skifter farve når det er.
Hudfarve: Lys, men stadig brunlig ved sol. Han hud er meget naturlig som en person der går i solen meget, hvilket skaber den lille brune farve, men da han næsten altid er ude og træne, gør det at han selv om vinteren holder den brune farve.
Andet Intet rigtig:
Personlighed :
Colton er ikke en person man vil se som en særlig kompliseret person, nogle vil nok mene ham som en letter sindsyg person. Hvilket dog ikek er helt galt. Hans hoved går på meget få ting, det hedder kamp og druk, Han ønsker at møde stærke modstandere og resten af tiden drikker han, faktisk kan han finde på alt af hvad han lige lyster. Lige fra sex, til at spille kort, hvis det lige passer ham, men det hele går ud på et, han drikker og han drikker meget, meget gerne med folk han kender, især folk som kan klare deres alkohol, så det kan vare så længe som overhoved muligt.
En ting der nok er meget enkelt at kalde ham, er at hans er følelseløs, han er total ligeglad med andre mennesker, de eneste folk han tænker på er Dragoens familien, mest af alt fordi han har lovet at være deres våben og også fordi han har trænet dem, så han ser dem meget gerne stige, men også meget fokuseret på at de får stærke modstandere, så han kan få noget stærke modstandere, men ud over det så holder han også meget af at drikke med dem. Dog skal det også siges at de eneste få gange man har set dem vrede har været ved død for en fra Dragoens familien og det har aldrig været et kønt syn, død har været grebet alle der er kommet i vejen for ham i den tid, med undtagelse af Dragoens familien.
En ting som ændre ham og gør ham som ingen andre er at penge INTET betyder for ham, han er total ligeglad, hvis man mangler noget, så tag han det, han kunne aldrig finde på at betale for det, men på samme tid, så spørg han aldrig om penge og har aldrig gjort det, de fleste steder der servere ham, bliver dog betalt af andre, det er dog ikke så slemt, da det ikke er fordi han spiser dyr mad og drikekr dyr vin, han har det fint med noget hjemembrygget brændevin, fra den lokale kro og en talerken med stuning af hvad de lige har fanget, det skal ikke være det der får ham ned med nakken, der skal dog være nok brændevin.
Ud over det her er han dog en munter person hvis du snakker med ham, han elsker at havde det sjovt, det kan dog godt resultere i at han tilfældigvis slår en ihjel, men ellers er der ikke meget i de, han kan skabe en fest omkring sig som person.
Svagheder:
Følelseløs: Han er ligeglad med folk, hvilket også betyder at han ikke rigtig kan se noget etisk og kan skabe ham en masse fjender.
Snæversynet: Han er interligent og kan lærer alt hurtigt, men han gider ikke, han kan ikke lave våben, mad, han kan ikke syg eller hjælpe en såret, det eneste han kan er at kæmpe med et sværd, det er ikke noget med at han kan lærer noget nyt pludseligt med andre våben, da han ikke kan skabe sig selv interessen.
Alkohol: han elsker det stas og han kan nærmest ikke sige nej til det, det er ikke fordi han vil fortrænge nogle minder, men sådan er han bare, han gider meget enkelt ikke at gøre andet når han kommer igang.
Dragoens familien: Dette ser han ikke selv som en svaghed, men han adlyder dem blindt, hvis han vågnede i sin seng med en kvinde der elskede ham og som han kunne lig og Drazilla Dragoens kom ind og sagde han skulle slå hende ihjel, ville han ikke engang tøve, han ville gøre det, som var det det mest naturlige i verden.
Styrker (max 5) :
Sværd: hvis der er noget han kan, så er det at kæmpe med sværd, han blvier kaldt den bedste i denne verden.
Intelligent: Colton kan bare lærer hurtigt, han kan analysere situvationer og se hvad han endelig skal gøre, det hele virker dog kun hvis han har interesse.
Humør spreder: han har humøret med sig og spreder det ogtest til hans selvskab, hvis han ikke slår en ihjel.
Dyr:
Intet
Colton Balthazhar
Alder :
791 år gammel
Fødselsdag :
9 december
Race:
Menneske.
Tryllestav : (hvis du er magiker skal du have en)
Ingen
Speciel Race : (KUN hvis du er magiker eller menneske)
Udødelig
Bo Pæl :
Draklias, på drakoné slot
Job :
Dragoens våben. Det er måske en underlig titel, men han er ikke ligefrem en der slår ihjel fra skyggerne, han møder op med sin modstander under lige forhold og slår dem ihjel på den måde og går igennem det som der skal til for at få dem ned.
Våben:
Alle former for sværd, han skifter ud som han føler for det.
Fortid :
For mange år siden var der en landsby ved navn Tasyn, denne by var meget kende for dens stærke krigere, mest fordi at styrke i denne by var alt for dem. Nogle ville nok kalde dem en stamme, men de var ikke så primitive, de var tvært imod meget civiliceret og var præcis lige som alle andre, men deres varemærke var krig.
Byen overlevede meget vel af at låne krigere ud til dem der betale mest og de tjente godt på det, alle vidste at det var den rene død at angribe dem direkte hvert fald uden en hær der var meget større, så det man fokuserede mest på var ikke at få dem imod sig, men ud over det var de neutrale, de var heller aldrig rigtig i krig med nogle, de holde sig neutrale og selv hvis man købte deres mænd, var deres by aldrig noget man kunne bruge som fæstning, kun de folk som var blevet sendt til krigen var dem som nab kunne bruge og folk respektere det.
I denne by blev en lille dreng født, han blev kaldt Colton og var født af en af de største mænd og en af de største kvinder i byen, han blev forudset en stor fremtid og det var virkelig også noget man så. Det de ikke vidste var at denne lille dreng havde klæbehjerne, han huskede næsten alt han så og lærte utrolig hurtigt. Allerede fra en ung alder af 3, begynde hans far at lærer den lille dreng lidt for sjov, han regnede ikke med meget, men han lage mærke til hvordan den lille dreng allerede der tog ting til sig. Selvom han selvfølgelig ikke kunne de helt store ting, da hans krop endnu ikek var skabt til det, men han forstod små ting og nød det.
Tiden gik og som han blev ældre blev det letter og letter for hans far at lærer ham ting og hans mor gjorde det samme, de var to meget meget unikke stile i deres by og Colton slute alt til sig. Han kom derefter i træning som 10 årig, det var en stolt dag for hans forældre, men det mest utrolige var at i blandt alle børn var han helt af sin egen klasse, hvilket betød at byen mente de kunne lærer ham mere, de ville lærer ham at bruge alt, spyd, bue osv, men hver gang de prøvede, lukkede den lille dreng af, han var ikke interesseret og selvom han nok kunne lærer det gad han ikke kigge, alt hans fokus var på sværd og deres teknik.
Årene gik og Colton blev kun bedre og bedre, han begynde også at få en god rank i byen. Hele systemet var at at de stærkeste styrede og hvis du ville havde deres plads, så måtte man slå dem i kamp. Colton prøvede hele tiden sine grænser af og lærte hele tiden nye ting, nye teknikker og hvordan du gik imod andre våben, med hans egen våben i brug. Dog var der noget der plagede ham, han kunne ikke tage at verden var så lille, han var nærmest kun i byen, fordi han endnu ikke kunne købes som soldat, da man først skulle være 18 for det og helst havde et barn, så man ikke var et tab for byen. Han tog det op med sin far og fik bare at vide at der ikke var noget at tale om, han skulle blive hjemme og være her til hans kunne komme i rigtig kamp. Raseriet gik amok og det ende med at Colton løb, han flygtede fra denne skæbe, han ville møde alverdens modstandere og lærer nye ting, han ville være den bedste af alle.
Der på begynde hans rejse, han havde forladt byen og holde sig i live ved at vinde dueler, det ende med at han engang da han var 19, hvor han kom i en duel med en mand af rank. Manden havde været fuld af sig selv og mente at han ville kunne slå Colton uden problemer, han tog dog fejl. Mandens ord havde gjort at Colton ikke havde holdt tilbage, hvilket havde resulteret i et drab, ved allerede første angreb. Duellen var ikke ment som at være til døden, så folk begynde at gå imod ham, de mente han snød og rygter begynde, rygter der kom helt op til slottet, tilfældigvis en dag, hvor Drazilla Dragoens farfar Drakon kede sig, så de gik på jagt efter denne mand.
Colton gik midt på vejen væk fra byen hvor han havde slået adelsmanden ihjel, hvor han blev mødt at omkring 3 mennesker. De stoppede ham og gav ham anklager og bad ham følge med, dog kom der ingen reaktion fra Colton, han trak sine våben og kiggede bare koldt på dem, ikke ondt, ikke glad, men ligegyldigt. Han ville kæmpe for sit liv, men at kæmpe mod så mange var der ikke noget i, det var ikke en tet på styrke, det var en test på om de kunne overmande ham.
Soldaterne var dog stolte og begynde at angribe ham en efter en, men havde ikke regnet med, den store mængde af modstand, den unge mand stod med to sværd og fik en efter en lagt vagterne ned og allerede efter 4 mænd nede på jorden enden døde eller sårede begynde vagternes interesse for kamp at forsvinde lige så stille, dog var det tiden hvor Drakon tråde frem. Han slog en vagt i jorden i skam over hvor meget de havde ydmyget sig selv og sagde så at han selv ville tage sig af den unge mand. Kampen blev hæftig og lige så stille kunne man se hvordan smilet kom frem på Coltons læber og det samme med Drakon, de nød deres kamp og gav det hele, dog stoppede den i at Drakon tråde tilbage med et stort smil, han placerede sit sværd i jorden og kiggede på Colton, der var vel en forskel på nogle år, men Drakon var imponeret og spurgte tydeligt "Hvad driver dig knægt", smilet blev holdt og Colton smilte tilbage "at kæmpe mod de bedste og blive den bedste, blive den som alle ser op til og alle frygter, jeg vil være denne verdens mester af sværdet og lade alle vide det" Hans blik var fast og Drakon smilte endnu bredere, han havde fundet noget, noget der virkelig kunne interessere ham. "så følg mig og jeg skal give dig modstandere, jeg vil se dig rejse op over alle krigere og være min Kriger, alle mine stærkeste fjender skal være dine fjender og jeg vil se dig slå dem med min vilje og dit sværd" Colton kunne lig denne mands tone, han ville give ham de største modstandere og han kunne helt sikkert lære noget her, Han nikkede og gik ned på knæ, han begynde at forstå hvem denne mand var. "Jeg vil følge dig og være dine fjenderes største frygt" sagde han og kiggede op på ham, øjne med en skræmmende blik, som kun fryde Drakon "og de skal falde ved mit sværd og din vilje og intet andet vil være nødvendigt".
Lige siden den dag Har Colton været en trofast hjælper til Dragoens familien og hjulpet dem, Han drak og kæmpede med alt sin kraft i deres ære og ikke mindst Drakons ære og drakon holde sit ord, han fik lov tila t kæmpe mod de stærkeste af de stærkeste. En dag kom Drakon dog til ham, Colton selv var midt i tyverne og forslog noget til Colton, han ville gøre ham til en udødelig, gøre ham til noget der kunne stå ved hans side i alle hans år og uden tøven sagde Colton ja og pagten blev lavet, Drakon fik billede og Colton var ny mere frygtet end nogle sinde. Før kende alle ham som noget farligt, men nu var han udødelig, han skabte frygt i alle, dog vidste alle hvordan han arbejde, han kom aldrig fra skyggerne, han kom direkte til sin modstander og kæmede mod dem når de var stærkest, han ville ikke misse en chance for at lærer noget nyt og vise hans styrke og han lærte hele tiden og de få gange hvor han måske tabte, hvilket for ham var hvor modstanderen havde ramt ham et sted hvor det normalt ville slå ham ihjel. Det ville stoppe en kamp og han ville møde dem igen en anden gang, men det blev sagt at han aldrig tabte en anden gang og ud over det var det langt fra fordi at han nødvendigvis havde været død ved mange af hans nederlag, han valgte bare at trække sig, da han ikke ville være sikker på om det kunne ske.
Dagen kom hvor at Drakon bede Colton om en tjeneste, Hans gamle landsby ville han gerne havde under sig og den letteste måde var at vinde over lederen,l dog kunne kun en person fra byen blive leder, hvilket jo passede fint. Colton havde ikke været hjemme længe og kunne godt lig ideen. han tog derfor til sin gamle hjem by og udfordrede lederen, der viste sig at være hans far. Manden var dog ved at være op i årene, men stadig stærkere end nogle sinde. Han havde fået en bror, som han kunne se stod med hans mor, da han kom til byen. Folk var ikke sikre på hvad der skulle gøres, men måtte indrømme at regler var regler og kampen blev sat igang. Det var en stor kamp og regelen var at den første der fik lavet et fatalt angreb eller fik lagt personen i en livstruet lås ville vinde.
Coltons blod pumpede ved tanken om at møde sin far og sprang med det samme i kamp, det var for alle en spændende kamp, men hans far erfaring var i byen, selvom han var god, så havde Coltons nye viden fra alle vejne rundt om i verden givet ham overtaget og han kunne læse sin far mere og mere, hvilket resulterede i at han nærmest begynde at lege med ham og stopepde det hele med at sætte et sværd igennem maven på sin far. dog var det intet der viste frygt i hans fars øjne, Han slap sit sværd og tog fat i sin søns nakke og holde sig oppe ved taget i ham, smilet på hans læber brede sig "du gør mig stolt min søn, der er ære i at død ved dit sværd" sagde han og faldt livløs om.
Efter den dag, var Colton leder, men det første han gjorde var at bede om at få byen brændt ned og alle forlod stedet for at blive en del af Draklia, de blev en del af samfundet og fik store positioner som krigere i hæren.
Årene gik og Coltons folk blev fortyndet ud, mindre og mindre traditioner blev overholdt, dog var de altid holdt, Colton fik også mange ærer, han blev træner af Drakons børn og deres børns børn, han hjalp familien frem og holde sin loyalitet, ligesom de hele tiden gav ham nye stærke mennesker han kunne møde og forbedre sig. I dag er hans kendt som den største sværdkæmper det lever, han er en mester af sværd teknik og kendt for det over alt.
Familie :
Alle døde.
Udseende :
Kropsbygning: Muskuløs, men adræt bygget, både hastighed og styrke kan ses på ham, det vil sige at han har smedige og lange muskler, man kan tydelig se markeringerne på hans krop.
Højde: 1,96
Hårfarve og Hårlængde: Brunt hår og halvkort, der næsten sidder af sig selv, i fronten holder det sig altid op, så hans hår kan virke noget højt.
Øjenfarve: gråblå øjne, de er ikke så gennemtrængende, men når han får en følelse af lyst, til f.eks at slås, er de næsten brændende for personen han ser på, det er som om de langsomt skifter farve når det er.
Hudfarve: Lys, men stadig brunlig ved sol. Han hud er meget naturlig som en person der går i solen meget, hvilket skaber den lille brune farve, men da han næsten altid er ude og træne, gør det at han selv om vinteren holder den brune farve.
Andet Intet rigtig:
Personlighed :
Colton er ikke en person man vil se som en særlig kompliseret person, nogle vil nok mene ham som en letter sindsyg person. Hvilket dog ikek er helt galt. Hans hoved går på meget få ting, det hedder kamp og druk, Han ønsker at møde stærke modstandere og resten af tiden drikker han, faktisk kan han finde på alt af hvad han lige lyster. Lige fra sex, til at spille kort, hvis det lige passer ham, men det hele går ud på et, han drikker og han drikker meget, meget gerne med folk han kender, især folk som kan klare deres alkohol, så det kan vare så længe som overhoved muligt.
En ting der nok er meget enkelt at kalde ham, er at hans er følelseløs, han er total ligeglad med andre mennesker, de eneste folk han tænker på er Dragoens familien, mest af alt fordi han har lovet at være deres våben og også fordi han har trænet dem, så han ser dem meget gerne stige, men også meget fokuseret på at de får stærke modstandere, så han kan få noget stærke modstandere, men ud over det så holder han også meget af at drikke med dem. Dog skal det også siges at de eneste få gange man har set dem vrede har været ved død for en fra Dragoens familien og det har aldrig været et kønt syn, død har været grebet alle der er kommet i vejen for ham i den tid, med undtagelse af Dragoens familien.
En ting som ændre ham og gør ham som ingen andre er at penge INTET betyder for ham, han er total ligeglad, hvis man mangler noget, så tag han det, han kunne aldrig finde på at betale for det, men på samme tid, så spørg han aldrig om penge og har aldrig gjort det, de fleste steder der servere ham, bliver dog betalt af andre, det er dog ikke så slemt, da det ikke er fordi han spiser dyr mad og drikekr dyr vin, han har det fint med noget hjemembrygget brændevin, fra den lokale kro og en talerken med stuning af hvad de lige har fanget, det skal ikke være det der får ham ned med nakken, der skal dog være nok brændevin.
Ud over det her er han dog en munter person hvis du snakker med ham, han elsker at havde det sjovt, det kan dog godt resultere i at han tilfældigvis slår en ihjel, men ellers er der ikke meget i de, han kan skabe en fest omkring sig som person.
Svagheder:
Følelseløs: Han er ligeglad med folk, hvilket også betyder at han ikke rigtig kan se noget etisk og kan skabe ham en masse fjender.
Snæversynet: Han er interligent og kan lærer alt hurtigt, men han gider ikke, han kan ikke lave våben, mad, han kan ikke syg eller hjælpe en såret, det eneste han kan er at kæmpe med et sværd, det er ikke noget med at han kan lærer noget nyt pludseligt med andre våben, da han ikke kan skabe sig selv interessen.
Alkohol: han elsker det stas og han kan nærmest ikke sige nej til det, det er ikke fordi han vil fortrænge nogle minder, men sådan er han bare, han gider meget enkelt ikke at gøre andet når han kommer igang.
Dragoens familien: Dette ser han ikke selv som en svaghed, men han adlyder dem blindt, hvis han vågnede i sin seng med en kvinde der elskede ham og som han kunne lig og Drazilla Dragoens kom ind og sagde han skulle slå hende ihjel, ville han ikke engang tøve, han ville gøre det, som var det det mest naturlige i verden.
Styrker (max 5) :
Sværd: hvis der er noget han kan, så er det at kæmpe med sværd, han blvier kaldt den bedste i denne verden.
Intelligent: Colton kan bare lærer hurtigt, han kan analysere situvationer og se hvad han endelig skal gøre, det hele virker dog kun hvis han har interesse.
Humør spreder: han har humøret med sig og spreder det ogtest til hans selvskab, hvis han ikke slår en ihjel.
Dyr:
Intet
længe siden 
