|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2015 19:25:37 GMT 1
Solen var gået ned over Darklia og hele dagen havde tjenere og slaver på slottet haft travlt med at pynte op, gøre rent og lave mad til den store fest som skulle holdes for krigerne liges så snart solen var gået ned eller i hvert fald kort efter, så de vampyrer som var krigere også kunne deltage i herlighederne fra starten af. Dog var det meste af slottet lukket af for uvedkommende både med forhøjet antal af vagter og magiske besværgelser så de mest betydelige værelser var låst af for alle andre end dronningen selv, hvilket ville sige hendes soveværelse, skattekammeret, datterens tårn, børnenes værelser, biblioteket og det hemmelige rum selvfølgelig.
Det havde været en beslutning fra Zill side fordi hun havde brug for noget sjov og siden General Jace hjemkomst havde hun ikke holdt fest for hendes krigere så nu var det vidst på tide igen, så hen på eftermiddagen havde hun inviteret hendes krigere på et festmåltid hvor alkoholen ville flyde i rigelige mængder, musikken ville spille fra et hjørne af forskellige musikanter og humøret skulle være højt. Slaver rendte rundt og skulle opvarte de forskellige personer, selvfølgelig de smukkeste slaver som ikke ville gøre noget hvis de døde hen af aftenen selvom det var blevet udtalt at hvis man skulle dræbe dem om man så ikke kunne gøre det i nærheden af porten fordi så kunne vagter og andet tjenestefolk fjerne ligene. Kampe var dog ikke forbudt så længe man holdt sig på den del der var dansegulv og dette var ryddet for personer.
Der var allerede gået en time eller 2 efter solnedgang og Zill havde da også været ude og danse med et par stykker men hun havde sat tilbage på hendes store stol for enden af det langbord der var stillet op hvor folk kunne sætte sig på de bænke der var stillet langs bordene, mens hun havde den eneste stol. En stor egetræs stol som lignede en mindre udgave af hendes normale trone som var bag hende op af nogle trin og ved siden af den lå en stor hvid tiger, lænket til tronen så den ikke pludselig ville angribe andre selvom den havde fået et stort kødfuldt ben som den kunne ligge og gnaske på.
Selv sad hun bare og hørte på historier om folkets seneste bedrifter og selv fortalt nogle mens hun havde spist og drukket sammen med de andre, når der blev skålet. Hun morede sig selv gevaldigt og havde for en gang skyld gjort lidt ud af sig selv, for hendes hår var sat op med en knude i hendes baghoved mens noget faldt ned over hendes ryg, mens knuden blev holdt oppe med en stor kam selvom det i virkeligheden var en mindre kniv, men det kunne ikke ses fordi skaftet lignede bare endnu et smukke af sølv og rubiner. Kjolen var også lidt afslappet men dog meget finere end hun normalt rendte rundt i for det var jo en fest, så aftenens kjole var rød og sort og kort, for de lange kjoler havde irriteret hende voldsomt så hun var gået over til de korte. Hun havde et sølv armbånd på, et bredt et som havde en stor rubin midt i det hele foruden den var mønstret rundt til at ligne blade og blomster som snurrede sig hele vejen rundt. Hendes fødsels mærke som lignede en drage var også tydelig at se på hendes skulder, så ingen kunne være i tvivl om hvem hun var.
Desuden havde sagt til krigerne at de skulle komme i afslappet tøj så det med at komme i uniformer var helt og aldeles forbudt denne aften for de skulle have det sjovt og ikke gå op i deres pligter og sådan noget. Derfor kunne folkene også bare sætte sig hvor de havde lyst til, foruden hendes stol selvfølgelig og rank ville ikke betyde noget som helst, selvom det kun var uddannet krigere som var med mens alle lærlingene havde fået vagt poster for natten.
Billede af kjolen hun har på
|
|
|
|
Post by Colton Balthazhar on Feb 28, 2015 20:03:01 GMT 1
Colton var kommet alt for sent til festen, så hvor de andre allerede havde spist og drukket en del, kom manden nu gående med et lidt søvnings blik i hans øjne. Han havde sovet og han havde sovet længe, da det var her om morgenen til dagen han var kommet hjem fra sin sidste opgave. Det var dog ikke fordi at det havde været en svær opgave, han skulle bare havde fat i en officer et sted som var gået igang med at beskytte en by som zil åbenbart ikke havde været interesseret i at få beskyttelse, så han havde fået at vide han skulle hen for at skaffe ham af vejen, der var intet behov for hæren, de skulle bare miste deres leder og så skulle der ellers nok være nogle der kunne tage sig af resten, da han havde 4 folk efter sig, som ud fra spioner alle sammen godt ville havde magt, så der ville være en utrolig splid efter lederens død.
Det hele havde været enkelt, de ville ikke lukke ham ind af porten, så han slog vagterne ihjel og brugte deres sværd til at stikke ind i de kraftige træbjælker som brugt brugt som mur, den var ikke særlig høj, måske lidt over 4 meter, så at bruge de to sværd til at kravle op af havde virket. Han glæde sig altid til at kunne kæmpe med en ny modstander og havde skyndt sig, faktisk havde der ikke været andre end de 2 vagter imellem ham og hans mål. Han var kommet midt ind til en middag, hvor han havde spurgt om en duel, alle havde pejet pile og sværd imod ham på stedet, men han sagde så også at hvis deres leder vandt over ham, så ville der ikke komme nogle og angribe dem i lang tid, hvilket også var sandt. Colton hjalp zil med alt hun ville havde, men når der var en modstander havde de en pagt med hendes familie. han fik lov til at slå personen, det skulle nok se, men han gjorde det, så det kunne han godt love. Det tog noget tid, men han tog imod tilbudet, på dette tidspunkt vidste ingen hvem Colton var og det fandt de heller ikke ud af, han sagde aldrig sit navn eller noget, han kunne godt lig at være ukendt, mest af alt fordi de fleste rygter om ham fortalte om en 3-4 meter høj mand der kunne kløve en mand over på midten med en smørekniv, så lad dem dog tro det, så var der intet der stoppede ham i det han gjorde.
Alle soldaterne var sikre på at deres leder vandt også på grund af et magisk sværd han havde, noget de kalde det tredje øje, et sværd der kunne fortælle hvor det næste angreb ville komme fra op i den persons der holdte dets hoved. det havde dog ikke hjulpet ham, da COlton hurtig regnede det ud, han lagde sit normale langsværd fra sig og trak en kåre, den kunne måske fortælle om angreb, men når de kom så hurtigt som de kom nu nåede manden aldrig at tænke før der var en kåre i hans hals.
Det havde været det hele, han tog sværdet som bevis, men pakkede det hurtigt ned, dette var noget han hade ved magiske våben, de fleste gjorde at han ikke kunne regne med sine egne ting, de gjorde en størkere, eller lavede et mere frygtindgydende slag, det var ikke noget han kunne holde ud, det skulle være normalt og så det værdste, det her sværd snakkede med ham, intet sværd skulle fortælle ham noget, det skulle bare gøre hvad der blev sagt.
Nu var han dog endelig hjemme og til fest og ville endelig give sværdet til zil som gave, men det havde ikke passet da der åbenbart var fest, normalt vidste han ikke helt hvad han skulle sige, han var træt, men da han hørte orderne at zil ville lade det flyde med alkohol var han der med det samme, Ja zil kende sine mænd utrolig godt og han ville nyde godt af det.
Da han kom ind af døren kom en af kvinderne med det samme, hun vidste godt at han ikke var en der skulle stå uden alkohol for længe og der kom med det samme en flaske med vin til ham, hun havde ikke taget et glas af gode grunde. Flasken blev taget med det samme og taget for munden, da den kom væk igen, kunne man næsten se et helt nyt lys fra hans ansigt, en utrolig glæde, hvilket fik ham til at stille sig op på et frit bord "SKÅL!!!!! for vores dronning, ingen kvinde i denne verden vil nogle sine kende krigers hjerte så godt som hende" sagde han, det var vel også en anden måde han fortalte hende at han var tilbage, han havde jo ikke været hos hende endnu, da hun havde haft travlt, så nu vidste hun at han var her, hvis hendes tjenestefolk ikke allerede havde fortalt hende det. Folk råbte i kor med ham, der var god stemning i lokalet og allerede med det samme var de med på hans hyllest af zil. Han tog sin flaske med vin og smed den fra sig, kun for at gå hen imod zil og tage den næste flaske af et eller andet på vejen, han vidste ikke lige hvad det var, før han tog den op imod munden og smagte, rom.... jo det var det vel også på tide til.
Han havde endelig noget meget afslappet tøj på, det var nogel sorte løse bukser og så en rød skjorte, da den tjeneste pige der passede på hans rum havde fortalt ham at zil selv var kommet i noget rødt og sort og hun kunne forstille sig at det ville passe selvskabet, selvom han selv kunne vælge. Han havde dog ikke rigtig noget flot på som smykker eller noget, han gik bare rundt i dette og hans støvler, dog på vejen var der et par hoved der kiggede på ham, der var højt humør, men der var nogle der ikke var hlet glade for ham, nok mest fordi han i teorien ikke havde noget rank, men stadig var den eneste der fortalte ham hvad han skulle gøre var zil, han var ikke i hæren, men var dog stadig en stor del af kamp, han var vel underlig for dem, men de var ok mest pissed over han bare gjorde hvad han ville og ikke lyttede til højre folks stemmer.
Han kom endelig helt hen til zil og bukkede, han fokusere på at han bukkede sig under hendes højde, så han allerede der var under hendes højde, for at vise at han respektere hende. "jeg frygter at jeg er lidt bagud, så jeg tror jeg skal havde en med mig som kan holde på sit alkohol, kan jeg få æren af en runde eller to" sagde han og rettede sig op, det var endelig først nu at han lage mærke til at hun var utrolig flot, hun havde gjort meget ud af sit udseende i dag og det var der vel slet ikke noget dårligt i, hun så utrolig godt ud, dog var det her ikke normalt, han viste respekt, men resten af den respekt han viste hende var endelig bare for at drille, de havde drukket sammen mange gange, så det her var vel bare endnu engang, før der var en eller anden person som blev fuld nok til at udfordre ham til en kamp, det skete af og til til fester, hvilket også var grunden til han havde et sværd ved sin side.
|
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Feb 28, 2015 20:24:41 GMT 1
Hun var sent på den! Uha sent på den! Draknie vist der blev holdt fest på slotte, eller hun hade hørt rygter så hun hade stoppe sin lille ’camping’ tur og rejst tilbage til slotte og draklia efter og have hjulpe Selia og Nathan med og flygte, hun hade være væk i hvad.. 2-3 måneder ca? det var nok der omkring og hun hade da haft det sjovt, dræbt slave jæger forsinke dem bare rigtig lavet ballade og slette sin spor efter sin små gerninger dog der hade da også være gange hun ikke hade nået og rydde op efter sig og hendes rod var bleven fundet. Hun hade nærmest liste sig ind på slotte omkring ved en eftermiddags tide og skyndt sig op på sit værelse, tros hun hele tiden var ved og vælte ind i slaver og tjener der pile rundt, zill gjord da virkelig noget ud af denne fest, hun måtte heller søger for og skift til pænt tøj. Hun hade dog ud spurt sig lidt for og høre hvad der helt præcist var bleven sagt omkring påklædning og line, hun var der efter løben op og fået en lur og et bad inden festen.
Draknie kom ned ganske vist en to timer inde i festen, hun hade iklædt sig en sort kjole der sad tæt og vist det ene ben helt op til låret, og en god bid ryg. Om halsen hade hun en guld halskæde med hvid sten i, og det lang blondt hår var sat op i en høj heste hale med lidt perler i hist og hær, nu kunne man se hendes fødsels mærke i nakken det samme som zills på hendes skulder, normalt var det jo bare skjult for håret. Hun prøve og smutte ind og bare blande sig mellem de mange gæster og gik ellers lidt rundt og gik da også et glas vin fra en tjener, hun kunne godt se zill men hun kunne også se en mand bukke for hende, så hun ville ikke forstyrre og heller ikke risiker zill begyndt og udspørger hende selv om hun ikke just forvente det af zill deres forhold var ja, hun ane enlig ikke rigtig hvordan det var, hun hade a passe sin undervisning ja undtage nu hvor hun hade være væk så længe og ellers bare træne sin forvandling og svær kamp selv om det også halte en smule hun var altså beder til og slog og bruge sin klør når hun dække hænderne med skæl. Hun trak vejre dybt og søger for og gå med en afslappe med stolt holdning hun måtte da vise hun hade lært bare en smule, de baby blå øjne kigge roligt på de mange gæster og hilst da også på folk der hilst på hende mens hun bare holdt øje med zill i øjenkrogen da der ikke rigtig sket andet spændene syntes hun.
kjolen hun har på: picture-cdn.wheretoget.it/ipoldj-l-610x610-dress-twisted+dress-asymmetrical-high+low+dresses-sexy+dress-maxi+sexy+white+dress-little+black+dress-draped+dress-backless+dress-long+sleeve+dress-hi+lo+dress-bodycon-bodycon+dres.jpg
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2015 21:13:43 GMT 1
Festen var da startet godt og natten var stadig ung for de var ikke en gang nået til midnat, der var længe til så der var rigelig tid selvom mange allerede havde drukket en del og spist godt af maden som hele tiden kom ind på bordet når de tomme tallerkener og fade blev sendt ud for at blive fyldt op igen. Intet skulle mangle til denne fest. Musikken spillede også bare op til dans hvis folk ville det, nogle melodier var stille mens andre var mere livlige og det var jo fint nok, for der skulle være lidt variation.
Zill havde dog hendes pause lige nu som hørte på historier og vittigheder, men en stemme endte med at overdøve det hele som der blev råbt op til en skål og selv hun hævede hendes glas for at være med i skålen, selvom hun ikke råbte andet end skål før hun nogle store slurke af den før hun igen satte sig til at snakke med hendes sidemand som ikke virkede til at kunne holde mund og tydeligvis en der ikke rigtigt kunne holde til hans sprut eller så havde han bare begyndt tidligere end festen, hvilken del det var betød jo heller ikke noget for han var nu stadig meget sjov når det kom til stykket, selvom det nok var hans fuldskab hun morede sig over. Da Colton kom hen og bukkede for hende smilede hun bare til ham og nikkede kort som tegn til at han igen måtte rette sig op. "Det kan du godt, bare vælt Khane af pinden han har alligevel fået for meget" sagde hun roligt med et smil for han hendes sidemand havde jo fået rigeligt, det kunne hun godt se og høre på ham med alle de historier han fortalte som slet ikke kunne være sande så manden sad vidst bare og sagde hans fantasier eller noget, men Colton kunne bare fjerne ham selvfølgelig uden at dræbe ham, for dette var en fest og de skulle have det sjovt. Dog så hun kort på Khane med et blik der sagde han skulle gå, selvom han vidst ikke helt forstod hentydningen.
Eftersom Khane intet forstod lod hun blikket vandre for hun regnede med at Colton ville tage sig af ham. Hun så dog rundt i salen med et smil på læberne før hun fik øje på hendes kære faster som hun vinkede hen til sig efter hun havde fået øjenkontakt med hende. Derefter skubbede hun manden til hendes venstre side kort væk som tegn til at han skulle rejse sig "Der skal Draknie sidde" sagde hun roligt før hun igen så på Draknie for den kvinde skulle da ikke stå i det skjulte, hun skulle jo vises frem selvom Zill havde udsendt en ordre på at den kvinde var fredet og hvis hun så meget som så en mand gøre Draknie utryg ville hun slagte den mand på stedet. Så snart Draknie ville komme der over så ville Zill have Colton på hendes højre side og Draknie på hendes venstre.
|
|
|
|
Post by Colton Balthazhar on Feb 28, 2015 22:08:25 GMT 1
Colton lyttede roligt til zil og kiggede så på manden ved siden af hende, han kende ham, men kunne endelig ikke huske så meget om ham og hans navn var ukendt for ham indtil at zil fortalte ham det. Jo det her var utrolig tydeligt, han havde fået nok, men det betød ikke at han ikke stadig kunne more sig til han faldt om. Han gik derfor rundt om bordet og kiggede på manden, faktisk fortalte han stadig historier til zil og han havde tydeligvis ikke lagt mærke til at zil havde fokus på noget helt andet lige nu, så han snakkede bare. Af ren venlighed skulle han stil at sig noget til ham og bede ham om at gå, han nåede kun lige at åbne munden, men tænkte så på at det ville tage for lang tid, så han skiftede mening og tog fat i nakken på manden og lavede en hurtig bevægelse som resulterede i at han fløj igennem lokalet og ned på jorden. Det havde ikke været hårdt, men han havde nok fået nogel blå mærket, dog var det endelig ikke noget der rørte Colton og man kunne også se at det heller ikke noget der havde negativt betydning for de andre gæster. De fleste begynde bare at grine og nogle faldt ned af stolene af latter, hvilket bare skabte et smil på Coltons læber. "manden kan ikke holde sit alkohol, piger tag jer lidt af ham" råbte han til to tjenere der kom gående, det var tydeligt at kvinderne der serverede var utrolig kønne, det var nok nogle zil selv havde valgt ud, hun ville jo oftest vise sit værd, der skulle ikke være noget der mangelde og derfor viste hun sin kunden frem, ja ligesom hun havde været da han havde trænet hende, hun havde altid gjort sit bedste for at vise hun var bedst, måske noget nogle så som noget dårligt, men noget godt i hans øjne.
Der gik dog ikke lang tid før at de to tjenere kom hen til manden og hjalp ham, dog var resultatet at han nev den ene i røven, så hun gav et gisp og alle grinte, ja han havde det helt fint, så han valgte ikke at tænke mere over det. han gik hen til bænken og satte sig ned der hvor han var tættest på zil med et smil på læben, "jeg vil ikke ødelægge festen med arbejde, men syndes alligevel at jeg vil sige at jeg har en gave fra sidste opgave som du kan få imorgen" sagde han og kiggede rundt på festen og så på hende. "eller en anden dag hvor hoved har det bedre" sagde han bare med et smil, næsten lidt udfordrende, han havde i sinde at få hende til at drikke så meget at hun ville seje rundt, men han vidste også at det ikke var let, de havde begge erfaring med deres alkohol og det var langt fra en ensidig kamp for dem at få hinanden under bordet, så han kunne vel lige så godt tabe som han kunne vinde.
Han kiggede imod den anden kvinde som kom zil talte til, jo han kende denne kvinde, det var en fra familien som han holde som sin egen, der kom et glædeligt smil på hans læber da han lage mærke til hende, ja hun skulle endelig ikke gå for sig selv, han vidste faktisk slet ikke hvornår han sidst havde set hende, så smilet sprede sig som han så sit ansigt. dog varede det ikke lang tid før han kiggede tilbage på zil. "mest fordi jeg normalt er så langsom, hvorfor fest, har du kedet dig og drukket for meget for dig selv, eller ville du bare gerne havde lidt opmærksomhed" et smil på hans læber viste at han prikkede lidt til hende for at få lidt sjov, han vidste at han kunne få et slag i hoved for det hvis hun var i dårligt humør og et rap svar igen hvis hun var i odt humør, han mente selv at hun virkede positiv i dag, men man vidste aldrig, hun havde snydt ham før.
|
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Feb 28, 2015 22:37:59 GMT 1
Draknie gik forsat roligt rundt mens hun hilst på og ellers holdt øje med zill, men da hun fik øjenkontakt med sin kære niece vist hun godt der ingen vej var uden om, hun hade et smile på læben som hun gik hen til zill og Colton hun mindes ikke og have set ham før men igen hun hade ikke være i familien længe eller jo men vis man så på de utrolig mange år som slave så var hun jo ’ny’ i familien. Hun så på zill da hun kom helt hen til hende ”får du så drukket noget lille niece?” spurt Draknie rolig men med en drilsk stemme, hun skulle stadig lige finde ud af hvornår hun kunne drille zill og når hun ikke kunne, mange rygter hade hun hørt men hun kendt jo ikke selv zill 100 procent ud og ind det ville nok tage hende nogle år i nu, hun så på bænken ved zill og satte sig roligt ved siden af hende på hendes venstre side mens hun holdt sit vin glas i hånden, hun var slet ikke så stærk til og drikke som zill hun hade lang vej der også til og lære og blive en rigtig drikker, hun så på colton der sad og smile noget så stort og måtte da selv smile ved det, det var da næsten smittene det smile ”jeg mindes ikke at have mødt dem før hr?” hun så spørgene på colton mens hun prøve og huske om hun hade set ham før men der var virkelig bare intet der sag hende noget og det irritere hende en del men så måtte hun jo bare lære ham at kende eller bare lære navnet og kende, hun tog lidt af sin vin hun kunne godt fornemme det var en mild en hvilke var godt nok ellers ville hun gå kold inden for en time eller to og hun hade ikke lyst til og hænge op af en væg eller ryge tidelig i seng, og at se efter mænd eller flirte ville nok heller ikke lykkes for hende efter zill hade lave den advarsel om vis nogle gjord hende ondt var de dødsens hvilke var skide irriterende for selv om hun hade mænd ville hun da godt prøve og flirt med en ud over doiran eller også en kvinde men ingen tur jo rør eller snakke til hende når de opdage hvem hun var, hun trak vejre dybt og indånde bare de mange dufte det var ikke til og finde rundt i alle de dufte folk hade på det gjord da næsten ondt i næsen. |
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Feb 28, 2015 22:57:48 GMT 1
Hvordan Khane blev smidt af bænken var hun ligeglad med for hun interesserede sig ikke så meget for dem når de endelig blev så fulde at de bare snakkede for at snakke. Men hun grinte dog kort over det gisp som slavetøsen kom med for Zill ville jo ikke blande sig selvom hun godt var klar over at nogle af hendes kriger tit krævede slavepigerne hen til deres senge eller gjorde noget ved dem andre steder, til den del var hun også ligeglad, det var jo kun slaver.
Efter hun havde viftet Draknie hen til sig så hun igen på Colton med et mindre grin for hun havde det jo sjovt også selvom han ville snakke om arbejde, hvor hun dog kedede sig ind i mellem når folk bare snakkede arbejde og hvad de havde gjort for hende. "Godt gættet.. Det bliver ikke lige nu.." sagde hun roligt for hun ville ihvertfald ikke snakke om det nu, de var jo her for at få en god tid sammen og more sig, mens nogle skulle lærer andre at kende og sådan noget. Men hun grinede dog lidt ved hans spørgsmål omkring festen "Skal der nu være en grund? Må man ikke feste som man gjorde før i tiden? " spurgte hun roligt for hun havde jo tidligere festet en del, vel og mærke før hun fik både Gabriel og Druzilla, så det var næsten over 20 år siden hvor hun tit havde festet bare for at have det sjovt og for at hænge ud med hendes krigere, men ja hun hadede også at drikke alene men hun havde altid været en som elskede fester, disse uformelle fester hvor de bare kunne have det sjovt og opføre sig som rigtige darklianer.
Da Draknie kom hen til dem og spurgte om hun havde fået drukket noget kunne hun ikke lade være med at grine igen. "Altså i 2 får det til at lyde som om jeg drikker konstant og nærmest ikke laver andet" sagde hun med et større smil før hun tog et slurk af hendes vin for hun startede langsomt ud før hun ville tage nogle af de ting som ville slå lidt hårdere. Hun så dog kort imellem Draknie og Colton da Draknie stillede et spørgsmål. "Min kære faster.. Nu skal jeg lærer dig lidt.. Vi er til fest med krigerne så bruger vi ikke fornem tale måde.. Vi er alle lige nu, det eneste tidspunkt vi er det.. Og det der var din brors lærermester i sværdkamp.. Din far ansatte ham for flere århundrede siden før både du og din bror var født" sagde hun roligt for hun kunne lige så godt forsøge at se om Draknie kunne huske noget, selvom hun tvivlede på det for det var jo flere hundrede år siden hun ville have set ham og den gang havde hun jo kun været et barn.
|
|
|
|
Post by Colton Balthazhar on Mar 1, 2015 0:20:19 GMT 1
Dalton kunne ikke sige at han var negativ over at hun ikke ville snakke arbejde, faktisk var det også bare fordi han endelig skulle fortælle hende at det var gået godt og så kunne det være at hun ville blive glad for en gave, ikke fordi han selv var glad for det underlige sværd der fortalte ham noget, men det var jo magisk og det havde vel også en stor værdi, især for folk der endelig ikke var så kloge igen, men hun ville få det og så måtte han håbe at hun ville kunne lig det. Han kiggede igen rundt på selvskabet, der var en masse som havde udfordret ham før, dog havde zil normalt sagt til at han skulle prøve ikke at slå dem ihjel, da de var mere værd på slagmarken end de var døde ved hans sværd, det var jo også en trist ting, men der var endnu ikke nogle der havde klaret ham. dog havde han lidt øje for nogle af tjenerne, det kunne godt være man skulle tage en med op til sit kammer, men det var endelig kun sjovt hvis de havde lyst, det var nok noget der ikke var mange der vidste, men han gad virkelig ikke at kæmpe med en kvinde han gik i seng med, det skulle heller være friviligt, da voldtægt for ham endelig var kedeligt, modspil ok, men ikke kamp om noget man ikke ville, det var ligesom en kamp, det skulle være fordi han ville leve, det var ikke sjovt hvis en person bare ville flygte. Ingen ville nok tro folk hvis de sagde det var sådan han var, men den eneste der nok vidste det var zil, men det var nok mest fordi han sagde nej til alle der ikke selv var interesseret i ham, han fandt selv det han ville havde på sin egen måde, men dette var nok det eneste han ikke bare tog, da det slet ikke var sjovt.
Han kiggede lidt på zil, som hun udtalte sig omkring at man ikke bare kunne feste som man gjorde før i tiden. "jeg siger ikke det ikke er godt at se, jeg tror bare at jeg forstillede mig noget mere bag med fra en kvinde jeg kender som en af de skarpeste hjerne i riget" sagde han som et kompliment, han kunne let forstille sig at hun gjorde det for at opnå noget stort, det kunne ligne hende og det var endelig også noget han ville respektere og syndes var smart, noget han ville være stolt over en af hans elever havde opnået. det betød dog ikke at han havde noget imod at hun gjorde det af ren lyst, for det var noget han godt kunne bruge, han tog flasken med rom frem og smilte til hende. "men ligemeget hvad grunden er, så nyder jeg at få lidt sjov med fantastisk selvskab" sagde han og drak så en god del af flasken, det var godt at få noget ned, det her var nok også en del bedre end det som han før i tiden havde fået.
Colton begynde lige så stille at grine over zils ord. "lad os bare sige at når vi ser dig, har du det med at tage din andel af vinen" sagde han og kiggede venligt over til Draknie, dog var han ved at få sin rom galt i halsen da han hørte hende kalde ham hr, han begynde stille at roligt, dog ikke fordi at han ville være ond, men han havde set denne kvinde siden hun var en helt lille pige og af alle de ting hun havde kaldt ham var hr ikke en del af dem, dog kunne han høre at zil var godt igang med at fortælle hvem han endelig hvem han endelig var, men han følte lidt at han skulle sige lidt ekstra. "jeg har været der siden at du åbnede dine øjne og ja jeg oplærte din bror, faktisk har jeg endda lært dig nogle triks den gang. Jeg sørgede da du blev væk og blev fyldt med glæde da du kom tilbage, så ja du har set mig før, men jeg er sikker på at det kommer med tiden, jeg er Colton, en af de mænd der udføre speciel opgaver for Dragoens familien, jeg har bare været ude i lang tid, men lad os da skåle for glæden ved at folk kommer tilbage til os" sagde han og rejste sin flaske i vejret og smilte først til Draknie og så til zil, der var vel ikke noget galt med det, han kunne også se at nogel af menneskerne bag ved ham "men kald mig cold, det plejede du at gøre før i tiden og det kan være det kan hjælpe dig med at huske og det ville også gøre mig glad" sandheden var at hver gang der havde været et tab i dragoens familien havde det ramt Colton hårdt og de fleste vidste at man ikke skulle være i nærheden når det skete, normalt gik ham bare hen til en by som lederen af Dragoens familien ikke kunne lig og lod den bøde for hans vrede og sorg og sådan havde det været hver gang, men dog havde det været værst da drakon, zils farfar og draknies far døde, ødelæggelserne havde været enorme, ren og skær i vrede.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2015 1:02:30 GMT 1
Selvom festen ikke var ment for andre end krigere, så kunne Rai alligevel ikke lade vær med at snige sig ind, mest af alt fordi han efterhånden havde været væk i noget tid i håb om at finde flere oplysninger omkring ruinerne. Hans søgen havde engetlig ikke bragt ham særlig langt og han var måske endda ved at køre lidt træt i det, så han havde behov for et motivations spark fra Drazilla af. Men også selvom han havde bestemt sig for at bryde ind og muligvis ikke være velkommen, så valgte han mere vante veje at betræde salen på. At vandre igennem køkkenet var ikke særlig uvant for ham, men mest af alt fordi han følte sig afslappet og hjemme der, også selvom han aldrig havde været en del af køkkenet og kun havde brugt ballade med sig, når han endelig dukkede op i køkkenet. "Hvis du er kommet for at fjolle med tjenestepigerne, så vil jeg råde dig til at vende næsen den anden vej" stemmen var bestemmende og hård, som Rai blot smilte til den ældre dame, der helt sikkert var hende der bestemte over tjenestepigerne og de andre. Rai kunne ikke lade vær med at smile til hende, som han trak på skulderne. "Er det din første tanke efter så mange måneder?" grinte han, som at han ikke tog hendes advarsel særlig seriøst. I stedet valgte han at more sig på hendes bekostning, hvorefter hun valgte at slå ud efter ham med en grydeske. "Forsving fra mit køkken" skreg hun nærmest som han blot lo let og trådte væk fra hendes rækkevidde, også selvom hun valgte at følge ham nogle få skridt, før at hun så yderst fornærmt ud og vendte tilbage til arbejdet. Rai endte med at læne sig mod køkkenet bordet, som han betragtede kokkene rende frem og tilbage og tjenerne være yderst forvirrede. Han burde egentlig takke Zill for at have sluppet ham fri for disse pligter, men samtidig fulgte der blot nogle nye med? Han forsøgte så vidt muligt ikke at være i vejen for nogen, som han endte oppe på køkken bordet og svajede benene under ham med et rolig latter hvilende over læberne. Rai havde længe opgivet ideen om at fjolle rundt med nogen kvinder, eftersom at han udmærket godt vidste, hvad Drazilla gjorde ved disse kvinder, så han var efterhånden van til at styre uden om kvinderne, også selvom han ikke kunne lade vær med at sende dem blikke fra tid til anden. Lidt sjov måtte han vel godt have? Han brøstede sin trøje af, som han hoppede ned fra bordet og vinkede til kvinden fra tidligere. "Mon ikke vi ses igen" sagde han med et grin, som hun bare jagede med ham og nærmest skyndte på ham igen, som han bevægede sig igennem køkkenet og hilste på de velkendte ansigter, som nok ikke havde set ham i en længere periode efterhånden. Rai stoppede ved døren og lyttede blot til stemningen i tronsalen. Han gik lidt ud fra at han sagtens ville kunne snige sig ind uden at nogen ville ligge mærke til at han var der. Desuden så kunne han stadig godt gå for en tjener, ikke sandt? Også selvom han ikke havde været det længe nu, så kunne han vel godt stadig huske tonen, selvom han ikke havde været særlig god til sit job i sidste ende.
Som døren blev åbnet, da en tjenestepige kom gående med et tømt fad smuttede Rai ud med et smil på læben, som han placerede hænderne mod hans ryg og lyttede til stemningen. Humøret virkede allerede til at være nogenlunde højt, så det var da ikke et dårligt tidspunkt at dumpe ind på? Han var slet ikke i tvivl om at han ikke rigtig passede ind og han var da bestemt heller ikke inviteret. Han ville bare melde sin tilbagekomst til Drazilla, da han havde lært sin lektie, sidste gang han ikke havde gjort det. Hvis han ikke gjorde det nu, så ville han nok ende med at glemme det også. Rai gik forbi de forskellige bænke, som en greb fat i ham og bad om vin. Han smilte blot, personen var tydeligvis ikke en der kendte ham, men han greb blot en flaske fra en forbipasserende tjener, og valgte at fylde personens glas, som han beholdte flasken, imens at han gik op langs med bordene. Han havde forlængst fået øje på Drazilla, eftersom at hun ikke var særlig svær at få øje på siddende på hende trone. Som han nærmede sig hende smilte han blot mere. "Var det noget med en ekstra flaske?" spurgte han med et smil, som han stillede flasken foran hende, Draknie og Colton. Egentlig lagde han mest mærke til Drazilla, fordi det var hende han skulle sikre sig, at hun vidste at han var tilbage igen. "Ville blot melde at jeg var tilbage og tydeligvis stadig uden skrammer" smilte han, ikke at det var noget problem efter at han var blevet udødelig, men eftefølgende slap han flasken.
|
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on Mar 1, 2015 5:19:00 GMT 1
Draknie smile bare som zill snakke og lo da bare ved hendes ord ”det er faktisk det jeg tror du går og laver niece ” sag hun kæket og smile bare og lo som zill drak en god tår, hun så på colton efter hun hade lytte til hvad zill fortalt om ham, det sag hende svagt noget det zill sag men ikke rigtig meget. Hun lytte så til det colton sag og smile bare til ham som han fortalt hun før hen kaldt ham cold, tænk hun hade givet ham sådan et kæle navn for han virke jo ikke kold men hun kendt ham jo så heller ikke hun hade men hun hade jo glemt alt. At han hade trænet hendes bror fik hende til lidt og savne sit liv før hun blev tage til fange og lavet til slave, hun kunne ikke en gang huske hendes bror og det var direkte smerte fuldt et sted selv om hun ikke huske ham gjord det faktisk ondt. Hun så på colton som han skåle hvor hun roligt skåle med ham, hun smile lidt ved han ville blive glad vis hun kaldt ham cold ”jamen det burt ikke være svært og glemme dig nu Cold det smile bliver nok det jeg husker best efter i aften” hun smile og så på ham, ”så må du nok heller lære mig de tricks igen.. for jeg kan desværre intet huske fra den gang.. du kan måske også fortælle lidt mere på et tidspunkt” hun smile bare og så roligt på ham, mens hendes hoved kæmpe for og huske bare et eller andet for hun døje virkelig med og huske noget fra den gang. Hun tænkt lidt over det han sag med speciel opgaver og var enlig lidt nysgerrig over hvad mund det kunne være men hun vare ikke helt sikker, men det var enlig også lige meget lig nu. nu skulle hun feste og hygge sig og lige nu hygge hun sig med colton og hendes kære niece Zill, hun tog lidt mere af sin vin mens hun lod de baby blå øjne tage en rundet rundt og se på folk inden hun igen kigge på de to, og smile stort nu hvor hun kendt colton lidt mere eller i vært fald en bid mere ind før så kunne hun godt tillade sig og lade hans stor smil smitte af på hende. |
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2015 10:15:15 GMT 1
Zill valgte ikke at kommentere mere på det punkt med hvorfor hun holdt fest, udover hun bare smilede til Colton da han sagde det. For hun havde da sine grunde, men som altid var det ikke fordi hun ville sige dem højt, det var jo hendes grunde. Folket skulle ikke vide alting der foregik eller hvorfor Zill gjorde de ting som hun nu gjorde. Desuden så trængte hendes kriger jo til noget at lave inden den store indvielse af hvad de ellers ville kunne bruge deres tid på. Nu skulle de dog kun tænke på at have det sjovt og så kunne alt uden for slottets murer være lige meget. Hun så over på Draknie som hun talte om at Zill var dranker noget hun grinede lidt over "Til din information min kære faster, så har jeg næsten ikke rørt en dråbe i en helt måned, så må da godt få lidt i aften" sagde hun roligt med et lidt drillende smil for hun måtte da godt få lidt at drikke efter have været ædru så længe. Der var god ikke gået lige så længe som tidligere hvor hun nærmest havde gået et år uden at røre det men det betød intet nu. De skulle jo have det sjovt, så hun smilede bare til Colton for han havde da nok ret med hun plejede at tage hendes andel men hun skulle jo også følge med mændene i deres druk?
Derefter lod hun bare Draknie og Colton snakke med hinanden fordi hun fik øje på noget andet som gjorde at smile var fæstet på hendes læber, det havde nemlig været en uventet overraskelse. "Altid min kære" sagde hun roligt som Rai spurgte om det var noget med en ekstra flaske, for det kunne de sikkert godt drikke hvis det var, der var jo stadig flere timer før aftenen og natten var omme. "Det er da godt.. Du har nu også været væk længe men det er godt du har lært noget siden sidste gang" forsatte hun roligt for sidst havde hun jo jagtet ham igennem slavekvarteret og køkkenet fordi han ikke havde meldt at han var tilbage i slottet og så havde han været i ulveform, så jagten havde været gået ind den gang og så straffen der senere efterfulgte fordi han ikke meldte hans ankomst med det samme han var kommet. Hun fjernede den ene hånd fra armlænet efter hun kort havde klappet på den som tegn til at han måtte sætte sig der, selvom han ikke ligefrem var inviteret til at være her, så var hun temmelig glad for at se ham igen. Hendes opmærksomhed var helt fjernet fra Draknie og Colton for de sad også bare og snakkede om ting Draknie alligevel ikke kunne huske særlig meget om, så hendes blik hvilede bare på Rai. "Du kan ikke være her længe min skat" sagde hun roligt for han var jo ikke ligefrem inviteret men han skulle nu heller ikke snydes for at se hvad han ellers ville gå glip af. Da han var kommet tættere på hende lænede hun sig længere ind imod ham før hun rettede sig lidt op blot for at hviske ind i hans øre. "Men jeg regner med at se dig min seng i aften" før hun igen satte sig tilbagelænet i stolen med et glas vin i hånden for det her var jo en god fest indtil videre og hun havde set en person som hun ikke havde set længe. Hånden der havde lagt på armlænet hvor hun havde anvist Rai skulle sidde hvilede i stedet imod hans ryg hvis han valgte at sætte sig for en kort stund.
|
|
|
|
Post by Colton Balthazhar on Mar 1, 2015 13:13:09 GMT 1
Colton nød damtalen og drak en ekstra tår af sin rom, men fik øje på noget ud af øjenkråen, det var rai, den fyr var ikke noget som Colton ønskede at se til selvskabet, den fyr tråde over nogle farlige grænser og gjorde det konstant, han var for tæt på zil og havde alt for meget at sige. Han respekt for zil var stor, men hun havde ikke tænkt sig om, da hun lod denne mand komme tæt på sig og selvom hun nok ikke ville indrømme det lod hun sit blik sløres af ham, hun ville opgive mange folk for denne mand, det var en ting han frygtere og hvis det endelig en dag skulle ende med at han kom til rigtig var han ret sikker på han selv ville stoppe ham, på trods af zils ord.
Hans fokus gik dog væk fra ham, han holde sig væk, men det nåede han dog ikke at tænke længe, før at han kunne høre rais stemme bag ved ham, nej det gad han virkelig ikke, han var gået for langt, dette var en fest for krigere, han havde ingen plads her inde. Dog lige så stille kom der en rolig plan op i hans hoved, han vidste præcis hvad der skulle gøre, han skulle lærer hvor grænserne var. Endelig var der ikke nogle der kende til hans afsky af Rai, det var noget han holde for sig selv, men Rai ville nok kende det i dag.
Hans fokus kom dog over på Draknie igen og et smil brede sig som hun sagde hun ønskede at træne med ham igen. "selvfølgelig, du er altid velkommen, fang mig snart, så skal jeg nok lægge tid fra til dig med det samme" sagd ehan venligt og tog sig ikke alt for meget af hvad der skete omkring ham, dog kiggede han stadig lidt på Draknie, der var underlig at en som havde været så en stor en del af hans liv, som alle andre i hans familie ikke kunne huske ham, men der var vel ikke rigtig noget at gøre ved det end at håbe at hendes hukommelse ville komme tilbage.
Han lod roligt Zil og Rai tale lidt, dog var det ikke af venlighed eller nydelse, den knægt skulle lærer sin plads, men som der kom et lille hul i den store larm kom hans chance, et smil brede sig på hans læber og han rejste sig, han kiggede på Rai, med et venligt smil. "Rai, hvor er det godt at se dig, jeg troede helt du havde glemt vores aftale" sagd ehan og kiggede på rai, dog lod han ikke nogen snakke før han selv startede igen, den høje tone havde nemlig fået mange mennesker af dem der larmede havde nemlig nu fokus på ham, så det ville være let at skære igennem. "mine våben brødre, vi har en ny bro ibland os, Rai, vores dronnings Rejse kammerat har nemlig taget til sværdets kunst, for at kunne beskytte vores dronning" Der kom en lille pause, igen uden nok tid at afbryde i "Han kom til mig i dag, da han kom hjem til borgen og søgte hjælp til sin træning, som jeg med glæde sagde ja til, men han skal da havde lov til at vise sit værd, jeg vil duelere ham her, så han kan vise hvad han kan, lad ham blive en del af os, med en duel til første markering" sagde han og kiggede så over på Rai, nu var fælden klappet, for rundt om dem begynde alle mænd at trampe i gulvet og i borderne, de var vilde efter en duel, ikke mindst at se Colton kæmpe, det var hele salen der var fast besluttet på at denne duel skulle finde sted, han blev dog nød til at tage det sidste skridt og kiggede hen på Zil, "hvis vores dronning selvfølgelig tillader det" han bukkede sig, han var helt sikker på at Zil ikke ville være begejstret, det ville dog betyde at en utilfredshed ville komme over hele forsamlingen, han havde nok sat zil i lidt af en knibe selv hvis hun ville beskytte Rai, men hun vidste jo endelig ikke om Rai havde snakket med Colton, men han skulle helt sikkert nok få sin straf senere.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Mar 1, 2015 13:58:06 GMT 1
Han havde egentlig ikke nogen intentioner om at blive der, han ville blot sikre sig, at Drazilla vidste at han var tilbage, nu hvor han ikke havde lyst til at gentage sin fejltagelse fra sidste gang. Det havde været rigeligt en gang, så han forsøgte blot at rette sine fejltagelser. Han smilte let til hende, som hun var enig med at de godt kunne bruge en ekstra flaske ellers havde han nok afleveret den til en anden tjener og ladet dem være alene, nu hvor han havde meldt sin ankomst til hende. Der var forhåbentlig ikke mere han havde glemt? "Blev jeg nød til, ville helst ikke gentagne den slags igen" lo han let, som han i sidste ende ikke havde fundet det særlig underholdende, men det var ikke nu de skulle diskutere den slags ting, når det var meningen at de skulle nyde festen og han var faktisk klar til at smutte igen. Han nikkede til hendes ord, som han godt var klar over, at han ikke var inviteret til festen, men det var enten at brase ind nu eller glemme det og få en straf senere, når hun opdagede, at han var tilbage igen. Han havde udmærket set hendes tegn til at han skulle sætte sig, så han gjorde blot som han fik besked på og satte sig ned ved hendes side på armlænet og lod blikket glide langs med bordet. Tydeligvis i færd med at ignorere Colton. Det var ikke særlig svært at fornemme hans frastødelse, men alligevel nød han blot Drazilla selskab. Han lod til at fokusere på noget andet, som hun hviskede ham i øret og frembragte et yderst interessant smil, som han lo let og nikkede til hendes ønske. Han ville da bestemt ikke ignore et sådan forslag eller ordre var det nok nærmere, når det kom fra hende. Så havde han da også noget at se frem til, når festen var ovre, også selvom han ikke var en del af det. Han smilte let for sig selv, som han blot lyttede til musikken let og faktisk ikke vidste hvad han skulle gøre med sig selv, han kunne altid få tiden til at gå udenfor tronsalen, men det virkede ikke som om at Colton ville lade ham gå hellere. "Jeg burde egentlig gå, min dronning" sagde han roligt, som han ikke havde tænkt sig at forstyrre hende yderligere. Det var ikke meningen at han ville gøre noget stort ud af det og faktisk bare smutte igen, men alligevel kunne han ikke lade vær med at nyde at han var tæt på hende igen, måske han endda nød det lidt for meget, så han missede Colton's intentions.
Rai nåede ikke at opfange at Colton havde rejst sig før at han benyttede sig af hans navn. Dernæst vendte han blikket mod ham og kiggede blot på ham, uden nogen form for interesse før at han skulle til at afbryde. Hvilken aftale snakkede han egentlig om? Han skulle lige til at spørge indtil det, før at Colton fyrede endnu en sætning af og straks ledte ham i den rette retning. "Du må være skør" sagde han en anelse irriteret, også selvom han havde vendt al opmærksomheden mod dem, så ville han da bestemt ikke tage imod sådan en lumsk aftale. Desuden så var han kun lige kommet tilbage, hvis det var sandt at han havde talt med Colton først, så ville Drazilla da slet ikke blive glad for det. Han mumlede en anelse, som han knugrede sine hænder sammen i frustration. Han kunne umuligt kæmpe med sværd? Han havde forsøgt at træne, men både ham og Drazilla havde konkluderet at det ikke var muligt, han skulle blot holde sig til sine besværgelser. Rai havde fået muligheden for at øve sine besværgelser i biblioteket og endda fået tilladelse til at udvidde sin viden igennem Drazilla's bøger. Besværgelser var mere hans styrke end fysisk styrke også selvom hans krop bag præg af, at han var en ulv. Han vendte sin opmærksomhed mod Drazilla, da Colton henvendte sig til hende. Han havde ingen ide omkring hvad hun ville gøre ved det. Men han havde lidt på fornemmelsen af hun sagtens kunne se igennem det hele, blot ved at kigge på hende uden at sige et ord.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Mar 1, 2015 14:55:37 GMT 1
Det hele virkede til at gå så godt her til festen, folk så ud til at more sig og det gjorde hun da også. Lidt nu hvor hun fik set at Rai ikke helt havde glemt hende for hun havde jo ikke set ham i månedsvis så det var da rart at han var kommet tilbage og så regnede hun med han kunne dele seng med hende i nat så kom hun da ikke alene derop. At Rai havde gået ind til en fest som han ikke var inviteret til gjorde hende ikke så meget for hun var jo lige i så godt humør at det ikke betød noget for hende. Heller ikke det med at Draknie skulle tage nogle leksioner i sværdkamp fra Colton betød heller ikke så meget, kvinden skulle jo alligevel lærer at bruge våben på et eller andet tidspunkt og Zill havde en del at se til i forvejen så hun havde ikke så meget tid til det.
Dog da Colton begyndte at tiltrække sig opmærksomhed vendte hun blikket imod ham i stedet for at sidde og se på Rai. Da Colton først begyndte at tale så hun lettere undrende på ham før hun kort så på Rai som for at se om der var noget hun ikke kendte til men Rai virkede heller ikke til at kende til det så blikket vendte tilbage på Colton og for hver ord han talte kunne man nærmest se forandringen i hendes ansigt, smilet forsvandt lige så stille og øjnene blev mere og mere vrede sammen med hendes vejrtrækning blev tungere og hurtigere fordi vreden kom op i hende og da Colton var færdig med at tale som han henvendte sig til hende var hendes øjne blevet til de sædvanlige drage øjne som altid kom frem når hun blev rasende og næsten nåede det punkt hvor hun ikke længere kunne styrer hendes temperament og nu hvor hun havde drukket kunne det være temmelig farligt. Glasset med vin blev knuget i hånden på hende før hun satte det hårdt ned på bordet så det knuste i hånden på hende, men det virkede ikke til at påvirke hende som hun rejste sig op med hænderne tæt knyttet og den ene hånd blødte efter glasset. "Du skulle have varet dine ord Colton.. Jeg finder mig i meget fra mine krigere, men løgn er ikke en ting jeg bryder mig om, og lige nu står du og lyver overfor mig og de andre krigere.. det bliver INGEN kamp eller markering i dag eller i fremtiden, Rai er fredet på det punkt.." sagde hun nærmest rasende for hun hade bare løgnere i sær når hun direkte vidste de stod og løj for hende, for hvad han sagde kunne ikke passe, til den del kendte hun Rai alt for godt, det ville han ikke turde gøre bag hendes ryg. "Lad mig bare sige det med det samme.. Rai er min lærling, han har ingen andre lærermestre end mig og hvis du tror du kan lyve om andet så siger du med det samme jeg ikke er god nok.. Jeg bestemmer hvad Rai skal lærer og hvad han ikke skal lærer" sagde hun vredt som blikket vendte sig nedover langbordet. "Rai er min lærling og har været det i flere år.. I har måske ikke vidst det men det kan i lige så godt vide nu.. Og ser jeg eller høre jeg bare om nogle har rørt ham eller truet ham vil de komme til at bøde for det med deres liv eller en evighed i et smertehelvede.. Ligesom andre som tror de kan tillade sig at sige de er hans lærermestre uden min tilladelse" sagde hun højt så alle fattede budskabet. De andre krigere var også blevet stille og nogle så endda væk for det var tydeligvis at Colton lige nu var i store problemer og andre kunne også komme i store problemer. Musikken var holdt op med at spille og slaver virkede til at holde vejret fordi de frygtede hvad der skulle ske, mange kendte jo hendes vredes udbrud hvor flere kunne risikere at miste livet.
Hun vendte igen øjnene imod Colton, stadig rasende men nu bare mere normale vrede end de rasende drageøjne for nu havde hun fået afreageret lidt selvom hun stadig trak vejret tungt og hurtigt fordi hun var vred. "Og nu min kære Colton.. Du siger aldrig mere et ord om det og nu går du ned i den anden ende af langbordet så jeg slipper for at se på dit løgnagtige fjæs, ellers stopper denne fest med det samme og du får skylden for at der ikke bliver holdt fester i meget lang tid og træningen vil blive øget fra solopgang til midnat så ingen får personlig frihed.. For din skyld håber jeg gaven du har til mig er virkelig speciel for ellers.." stemmen var mere dæmpet fordi hun kun henvendte sig til Colton selvom Rai og Draknie tydelig kunne høre vreden i stemmen for Colton skulle gøre noget meget specielt eller give hende noget meget specielt før hun kunne tilgive hans løgne en smule og det han betvivlede hende oven i købet, selvom han nok ikke vidste Rai havde været Zills hemmelige lærling i flere år var uden betydning lige nu. Men han skulle ihvertfald ikke stå og lyve om at han have lavet en aftale med Rai, for den var hun temmelig sikker på var en løgn. Hun havde nemlig set Rai kæmpe med sværd og hold da op hun havde grinet den dag men det var også der de begge vidste at magien var noget han skulle holde sig til for den del havde han styr på og han havde endda kunne lærer Zill nogle besværgelser.
Hun så igen udover forsamlingen. "Vi skal dog ikke lade Coltons løgne og bedrag ødelægge denne aften.. Colton har netop besluttet at sætte sig ned i den anden ende eller helt at forlade festen og de som har lyst til at straffe ham skal være velkommende til det for han vil ikke gøre nogen modstand og alt han vil bruge til sit forsvar er denne kniv" sagde hun mere roligt og fattet som vreden forsvandt lige stille og hun tog hendes kniv som var brugt til at skære kødet og andet i stykker, så ikke særlig skarp eller lang kniv. Hun rakte den imod Colton med en tydelig tegn til at hun var rasende over han stod direkte og løj op i hendes ansigt og nu skulle han tage imod straffen hvis de andre ønskede at straffe ham og hun ville ikke afbryde for han var alligevel udødelig så han døde jo ikke af det men han skulle passe meget på hans ord og hans handlinger for det hun havde udgivet var en direkte ordre selvom hun ikke sagt det tydeligt, men det gjorde hun heller ikke altid selvom det betød lige så meget som en direkte ordre.
Efter hun havde sagt hvad der skulle siges satte hun sig igen på stolen og så bestemt udover forsamlingen stadig uinteresseret i hendes blødende hånd men tydeligt afventende på at Colton ville fjerne sig fra pladsen ved hende side og gå ned ad og modtage krigernes straf.
|
|
|
|
Post by Colton Balthazhar on Mar 1, 2015 16:04:22 GMT 1
Colton mærkede hvordan vreden stille og roligt kom frem over Zils øjne, ikke nok med det var resten af hendes krop også begyndt at reagere, men det hun byggede det hele på var at han havde løget, nej det kunne ikke skabe sådan en vrede for hende, hvis han havde lavet den samme joke med en tjener havde hun bare taget det for at være sjov, det var fordi det var rettet mod Rai, for Colton havde helt sikkert lavet noget ligende før, for en ting var helt sikkert sandt, Zil ville aldrig kunne tage hans bluff og hun ville med det samme kende hans løgn hvis han sagde det til en samtale, hun kende ham for godt og han havde lært hende hvordan hun skulle kende ham og andre mennesker, det var nemlig en af de mange ting man skulle vide for at kunne bruge et sværd, man skulle kende et bluff, men nu havde hun dog også vist sine sande farver, det havde nok mere betydning end at sætte Rai på sin plads.
Han hørte glasset, det blev knust og kiggede roligt på hvordan hendes blod stod ud af hendes hånd, på grund af de knuste glaskår der nu var inde i hendes hånd, det var måske ikke lige målet, dog kiggede han igen Zil i øjne, som hun begynde at tale til ham, i starten var det til hele forsamlingen og han sagde ikke noget til det, men lige nu syndes han at hvert et ord hun sagde ramte ham hårdt, dette havde intet at gøre med hvad hun svinede ham og de andre til for, det var hvordan hun lod svaghed efter svaghed komme frem og ikke til hvem som helst, men til hendes krigere. Det hun gjorde var at beskrive hvordan hun havde ladet en lille dreng som ingen respekt havde vist for hende, havde fået et previlegie, som ingen andre havde, der kom et lille suk over hans læber, der var ikke et ord han kunne sige eller noget han kunne gøre for at ændre dette, men han ville aldrig i sit liv lægge sine ord om, for lige nu var hvad han fik sandheden omkring.
Han lyttede til hende som hun begynde at tale om Rai, lige nu lød det næsten som om at hun havde sat ham som en stolthed for hende, nej det var mere end det, hun beskyttede ham, der var noget ved ham som hun ikke ville af med, det var lige før at der kom noget op i Colton der fik ham til at tro at hun elskede ham, hvilket endelig kun kunne gøre det hele meget værre, men han sagde intet, han blev ved med at stå og lytte til hendes ord, som han altid ville gøre hvis hun sagde en ordre, der var ikke et blik som forsvant og hans ansigt var roligt, der var ikke noget der viste ubehag, der var intet der viste vrede, der var intet der viste frygt, hvilket var mere end man kunne sige om mange af de andre krigere, der var dog få ord der fik ham til at reagere, de få ord hvor hun beskylde ham for at sige at hun ikke var god nok, hun havde vendt hendes ord som et angreb mod ham, som om at han havde sagt at deres dronning ikke var god nok til det de lavede, dog var det ikke fordi at han sagde noget til det, han ville ikke udtale sig om noget endnu, han kiggede stille og roligt på hende som før og lod hende komme ud med alle de fustrationer, som der havde været inde i hende.
Det var først da hendes øjne kom direkte over mod ham at han reagerede, roligt gik han ned i knæ, som tegn på respekt for den vrede kvinde der stod foran han, dog uden at sænke hoved, ikke fordi at han ikke ville vise hende den respekt, men når disse øjne var fremme ville hun havde at folk så dem, da det andet ville være en flugt fra deres straf, så han lod hendes flammende drageøjne brænde ind i hans, som han lyttede til hvert et ord hun sagde. Hendes vrede var større end han kunne huske han havde set den, det var hvert fald længe siden den havde været så gennemtrægende og han tog bare imod alt hvad hun sagde til ham, der var ingen klager, der var ingen vrede. Først da hun var færdig rejste han sig igen, selvom hun ikke gav ham tilladelse, mest fordi han vidste hun aldrig ville give ham det. "Som du befaler, jeg går hen for enden med det samme, men jeg vil sige at jeg aldrig mente det som at de var en dårlig lærer" sagde han uden at kommentere omkring hendes gave, han kunne ikke vurdere om det var nok, men ud fra hendes vrede ville et magisk sværd nok ikke være noget som ville havde betydning for alt, der skulle være mere i det havde han en fornemmelse af. Han nåede ikke engang at vende sig om, før at Zil begynde at sige noget til folkene igen, så hans straf var ikke slut endnu, det var fint nok, men som hun havde sagt før, så skulle han gå hen for enden af bordet og side, så detaljen med at han kunne gå ville han ikke tage til sig, det ville ikke tilfredsstille hende og han vidste det. Han valgte derfor bare at rette sig helt imod hende igen. Han tog fat i sit belte som holde på hans sværd, det blev langt på jorden foran hende, som tegn på at han accepterede det. Han bukkede for hende og tog imod den den kniv hun havde givet ham, hendes ord havde været præcise, han måtte ikke skade dem, men han måtte bruge kniven til at forsvare sig med, han måtte med andre ord stå imod deres slag med denne kniv hvis han kunne. Hun kende hans evner, så det var endelig ikke en uretfærdig ting at sige til ham, det eneste problem var at han ikke måtte røre dem, så han ville ikke kunne tynde ud i modstanderne, de ville hele tiden kunne angribe og som de fandt ud af hvor mange det tog at klare det ville det først gå galt for ham. "Jeg vil være i tortur kammeret i morgen og overmorgen, hvis i nats straf ikke passer dig" sagde han og bukkede en sidste gang før han stille og roligt gik ned for enden af bordet, dog allerede nu var der nogle der var begyndt at rejse sig, dog var det mest de unge krigere der rejste sig og gik efter ham, de mere erfarende vidste godt hvad der kunne ske og den kende hans evner, de skulle ikke nyde noget af det, hvis Colton på et tidspunkt besluttede sig for at han ikke gad mere, de tænkte jo ikke på at han aldrig gik imod en direkte ordre fra Zil.
Som han nåede ned for enden, nåede han ikke engang at sætte sig ned, dog var det et meget direkte slag, så det var let undgået, han tråde et skridt tilbage og så hvordan omkring 11 mænd var begyndt at forme en cirkel rundt om ham. det var helt sikkert folk der var utilfredse med ham og hans status, så han sukkede bare stille og roligt og gik få skridt tilbage, mest for at komme væk fra bordet og slaverne, det ville være latterligt at bruge slaver på det. Han stilte sig dog også så Zil kunne se hvad der skete med ham, faktisk af den rene grund at han vidste hun ville se hvordan de sværd der stod foran ham ville blive bordet ind i ham fra alle sider. "5 sølvstykker til den første som trækker blod" Råbte en af de andre højrestående som ikke havde stilt sig op for at straffe ham, men det gav de unge kriger blod på tanden og den første begynde at angribe, derefter kom den næste og man så hvordan Colton med sin kniv begynde at stå imod slag fra slag, mens han undgik andre, dog var det ikke lang tød før den første havde skåret ham på skulderen og blodet begynde at flyde ned af af den, det var et kødsår, så det rørte ham ikke, men krigeren hjublede i glæde og fik de 5 sølv stykker, mens de andre blev ved, selv med den store mængde af folk havde de lidt problemer med ham, han var god og de fleste af disse krigere var lidt våde bag ørene, dog var der skræmmer og risser på ham, hvorefter han tilsidst havde for meget rundt om sig at han ikke hørte en person der kom bagfra, han skubbede ned med spidsten først midt på hans rygsøjle og et smertesudbrud kom fra Colton, som han falde i knæ og begynde at kaste blod op, sværdet blev fjernet og der var jubel i blandt folket der udtalte sig om alle svaghederne ved verdens bedste sværdkæmper, dog var der ingen af deres ord som påvirkede ham, han vende til at han kunne gøre noget igen og rejste sig op, til alle folks overraskelse og stod klar med kniven, hvorefter mændene igen begynde at angribe ham med slag efter slag, hans dronning havde endnu ikke sagt stop, så han havde ikke behaget hende og ville blive ved med det til enden festen var ovre, til de var færdige eller til Zil sagde stop.
|
|
længe siden 
