A warriors dance (åben for Darklias krigere)

[Rai Mirriko]

Det lod til at alt havde taget overhånd, det havde mulgivis ikke været det rette tidspunkt at droppe ind til festen på og udviklingen virkede også til at tage overhånd. Han havde egentlig regnet med en rolig introduktion til Drazilla, hvorefter han skulle have forladt tronsalne og festlighederne til krigerne. Det irriterede ham egentlig, at Colton fandt det nødvendigt at lave en sådan scene overfor alle og enhver. Han lod dog ikke til at ville blande sig, som det hele udviklede sig til en magtkamp, også selvom Colton lod til at acceptere Drazilla's ord. Rai forlod automatisk armlænet og stillede sig ved siden af stolen i stedet, som han lod blikket hvile mod Colton. Han kunne udmærket fornemme at Drazilla var ved at være godt rasende. Samtidig vidste han også godt at han ikke skulle bryde ind, eftersom at det blot ville irriteret Drazilla i sidste ende, når det gik op for hende. I stedet stod han ved hendes side, som han hørte glasset splintre og straks lod blikket glide mod hendes hånd. Hun lod ikke selv til at bide mærke i det, men han var godt klar over at hun ikke blot kunne ignorere det under hele festen, eftersom at hun blev nød til at få det tjekket, hvis ikke healet hurtigst muligt. Han var mest fokuseret på blodet i hendes hånd, men samtidig så kunne han ikke overhøre hendes ord, som hun brugte hans navn, vendte han sin opmærksomhed direkte mod hende. Fredet? Han vidste godt at han var elendig med våben og at det var grunden til at han ikke trænede med våben, men han havde nu aldrig set det på den måde. Måske han blot havde misforstået noget i processen. Rai var Drazilla's lærling og han havde bestemt ikke tænkt sig at takke nej til sådan et tilbud, så han havde tænkt sig at blive, også selvom nogle muligvis kunne have set sig sur på ham, fordi han kunne være i nærheden af Drazilla uden at være hendes tjener mere. Den post havde han jo mistet, fordi han havde været uduelig til sit job og altid endte med at rende rundt ude i byen med kvinder.. Noget han ikke havde gjort længe nu, som han havde måttet indse at det ikke ville være noget for ham og samtidig så ønskede han ikke at bringe flere i fare med sin adfærd. Rai havde forstået for længst, at Drazilla ikke ønskede at dele ham eller at han i det hele taget kiggede på andre kvinder, så nu lod han simpelthen bare vær. Det var ikke noget han registrerede længere. Desuden så kunne Rai meget bedre lide at udforske nye besværgelser som at træne med våben, det var ikke noget der tiltalte ham, eftersom at han kunne forsvare sig selv med sin tryllestav. Alligevel lod han Drazilla forsvare sig i denne situation, eftersom at man ikke skulle afbryde hende. Hans blik gled rundt på krigerne, som hun gjorde det klart for dem, at ingen skulle røre ham. Det ville helt sikker blive nemt? Hadet var tydeligt i de fleste krigers øjne og han kunne da også tydeligt fornemme at dette ikke var et sted for ham. Endnu en grund til at han studerede med bøger og ikke våben, det kunne han gøre alene eller sammen med Drazilla uden at blive forstyrret. Han tog en dyb indånding, som han lod blikket glide rundt på slaverne og tjenerne i tronsalen. Det hele lod til at være gået i stå og han kunne tydeligt fornemme, at det ville være ham, der skulle forlade stedet, før at ting ville falde på plads igen.
Rai var mundlam og fulgte blot Drazilla's vrede, som han kunne fornemme at hun var i færd med at køle ned, men stadig ikke var færdig med Colton. Det meste virkede blot som generel snak, som alle skulle høre, men alligevel lod hun også til at ville henvende sig direkte til Colton. Han havde selv foldet sine hænder på ryggen og stod blot afventede som en tjener ville gøre. Også selvom det ikke var hans job, så havde det sikker været nemmere, hvis han blot havde været en tjener for idag. Rai fulgte Colton med øjnen, som han accepterede sin straf og begav sig ned mod den anden ende af bordet. Egentlig var han lettet over at slippe af med ham, men samtidig kunne han ikke ignorere blikkene fra de fleste krigere. Han var lettere forbavset over udviklingen, men måtte indse, at han ikke kunne have forudset det på nogen måde. Han lod ikke til at være viderligere interesseret i Coltons straf, da han selv havde oplevet talrige straffe på sin egen krop. Så han så ingen nydelse i, at se en anden blive straffet. Rai var ikke typen til at kæfte op om ting og da slet ikke foran Drazilla, netop fordi han havde gjort det før og måtte bøde for det efterfølgende. Han havde indtil videre lært at være ydmyg og acceptere sin rolle i hendes selskab. På den måde forstod han sig også med slaverne og de andre tjenere. Bare fordi han var 'fri' så opførte han sig ikke som en tumpe, der kunne gøre hvad som helst. Han kunne egentlig godt lide at holde lav profil, selvom at troppe op i tronsalen denne aften, virkelig havde været det stik modsatte af hvad han burde have gjort. I hvert fald få at undgå dette.
Han fornemmede lidt at det hele var ved at still af, som han lod blikket glide ned mod Drazilla igen, da hun virkede til at være kølet af endnu en gang. Eller bare knap så vred, så det ville være muligt at tale med hende. Han satte sig ned på hug ved hendes side som han rakte sin hånd ud efter hendes. "Jeg er muligvis ikke healer, men lidt kan jeg da godt gøre" lo han let, som han samlede noget vand sammen rundt om hendes hånd og lod det massere såret, samtidig med at det trak sig sammen, hvorefter glasskårene blev hevet ud i vandet for til sidst at ligge sig i hans håndflade. Rai havde lært sig selv healing besværgelser, også selvom det ikke længere var nødvendigt på hans egen krop, så kunne det stadig gavne ham, hvis han skulle støde på personer, der havde brug for hjælp på hans udflugter. Og lige nu lod det til at have været en god ide, når Drazilla ikke tænkte sig om, hvad hendes styrke kunne gøre ved glasset.

[Drazilla Dragoens]

Efter det hele virkede til at være lettere overstået og det meste af hendes vrede havde kommet ud med ord begyndte hun at slappe mere af selvom hun nu mente at Colton havde ødelagt noget af festen, specielt for hende og det at både krigere og slaver var blevet tavse, selvom slaverne igen var gået i gang med deres gøremål og sørge for gæsterne mens krigerne fik lov til at straffe Colton fordi han gik imod hende på den måde, også selvom det kun havde været i sjov han havde sagt det så brød hun sig vitterlighed ikke om nogle rørte hvad hun så som hendes ejendom. Nogle misforstod det som kærlighed men eftersom hun havde fået hendes hjerte for flere år siden af hendes egen far, så var der intet kærlighed her men hun fandt jo stadig Rai som den mest spændende person på slottet fordi han ikke var som de andre og det var underholdende for hende uanset hvor rasende hun kunne blive på ham.
Hendes blik var fæstet på Colton som han gik ned igennem tronsalen og bare se ham blive overfaldet fik et meget skummelt smil til at glide over hendes læber, nærmest som om mere ondskabsfulde tanker gik igennem hendes hoved. Dog blev hun forstyrret af Rais ord og det han rørte hende så hun vendte opmærksomheden imod ham som han begyndte at ordne hendes hånd, som hun ikke selv havde tænkt over. "Rai.. Du skal løbe og det skal være nu før du skaber flere problemer.. Lad Draknie ordne mine sår færdig" sagde hun mere roligt for han skulle væk og det skulle være nu før der skete mere for hun orkede ligesom ikke at skulle forsvare ham endnu en gang, det havde allerede sat hende i dårligt lys og det var hun godt klar over men hun ville ikke bakke ned fra det her, for Rai skulle ikke røres og blev han det så ville det gå værst udover personen, værre end det hun gjorde imod Valentin efter han havde slået hende, den rådgiver som havde været i familien længst. Han havde været der i over 2.000 år og nu var han væk fordi hun ikke fandt sig i sådan en behandling. Selvom det nu ikke var hende som det gik udover men Rai, som hun lige havde bedt om at flygte for hun regnede med han ville flygte op på hendes soveværelse eftersom hun ikke var helt færdig med ham, dog blev det nok ikke lige på den måde hun havde forstillet sig det skulle være men det her krævede en ordentlig snak.
Hun fjernede blikket for at se ned over langbordet igen og behandlingen af Colton, før hun atter rejste sig. "Det er nok for nu.. Lad slaverne fjerne blodet fra gulvet og lad hans sår hele.. I kan begynde igen om en times tid, indtil da skal ingen snakke med ham fordi de vil lide under samme straf.. Men forsøger han at gå nogen steder fra sin plads på bænken må i selvfølgelig begynde hvor i slap." sagde hun højt og roligt som tegn til at hans straf skulle trækkes lidt mere i langdrag så nu kunne han sidde lidt med smerterne før de fik lov til at starte forfra. Hun satte sig igen og med den raske hånd rakte hun ud efter flasken Rai tidligere havde stillet og førte den til hendes mund som hun tog nogle store slurke af den, for det var også tydeligt hun skulle have en større snak med Colton men lige nu skulle han have en mindre straf og hendes egne sår skulle heles samtidig med at Rai skulle væk, bare væk til et sted hvor ingen havde tilladelse til at være.

[Deleted]

Indtil nu, havde hun haft gemt sig langt væk i lang i tid på sin elskede ø, trænet kvinderne som havde meldt sig, rekrutteret nyt kød og fået dem selvstændigt på benene som fantastiske krigere. Vreden boblede stadig i hende, hun var langt fra fars lille pige mere, nej hun afskyede ham og alle andre mænd! Specielt den idiot som rent faktisk havde gjort hende gravid og så med et drengebarn. Hun burde have slået barnet ihjel, men hun havde været blød og givet drengebarnet en chance i livet. For første gang i lang tid stod hun her igen, slottet så lige så prægtigt ud som altid. Roligt kom hun gående, hun var det meget normalt at ankomme på den måde, hendes hofter vuggede smukt, den sorte læderkjole sad stramt og skræddersyet til hendes krop. De lange læderstøvler gik til under hendes knæ og gav hende ekstra højde ud over de ellers rigelige 175 centimeter. De fyldige muskuløse lår sad fast som hun gik, hendes former blev bestemt tilbedt af læderet der omklamrede hende, hun følte sig tilpas, overraskende nok. Det mørkerøde hår sad løst over hendes skuldre, det var et sjældent syn, meget sjældent og vagterne gloede også noget, da de først slet ikke genkendte hende. Hvilket fik hende til at smile selvtilfreds, hun vidste hvad hun havde at byde på, og at ingen mand nogensinde kom i nærheden af hende på den måde igen. Ikke uden at miste livet i hvert fald. Efter en god vandring, trådte hun ind i folkemængden, et par af hendes gamle kammerater stirrede måbende, men vidste godt hvor hun stod nu og turde ikke så meget som drille hende som i gamle dage. Nej, hun havde fået sin respekt, og på den hårde måde. Ord havde i hvert fald intet med det af gøre, med mindre hendes næver på magisk vis var begyndte at føre deres samtaler med ord. Blikket søgte med det samme efter Drazilla, hun huskede stadig tydeligt deres nat sammen, det havde været en ære og en oplevelse som kun havde givet hende mere smag for kvinder.

Kjolen hun har på

[Rai Mirriko]

Det var uden tvivl lidt hans skyld at Colton var endt med denne straf, men samtidig så var han ikke interesset i det overhovedet, han var mere fokuseret på Drazilla, eftersom at han havde lagt mærke til hendes blødende hånd og ikke blot kunne lade det passere, selvom Drazilla muligvis havde andre tanker for aftenen. Han havde i hvert fald fået en del at tanke på, nu hvor Drazilla havde haft et sådan udbrud, han havde dog aldrig før oplevet at han var grunden til det. Med mindre at det var ham som skulle straffes. Det virkede dog ikke til at være hendes intention, som hun forandrede sig i det øjeblik at hun kiggede på ham. Han var selv dybt koncentreret omkring hendes sår, men da han hørte hendes stemme, lod han blikket glide op mod hende igen. Til at starte med var han lidt forbavset, før at han godt kunne indse, at det hun sagde var reelt nok for situationen, som han blot accepterede det. "Udemærket, men husk nu at få det ordnet" sagde han let, som han rejste sig op igen. Hvis hun mente at det var nødvendigt for ham at løbe, så havde hun nok ret. Ikke at han ønskede at stikke af, som tingene var nu, men han kunne tydeligt fornemme på stemningen at det ville være bedst. I hvert fald for ham.. Han rettede en smule på hans tøj før at han tjekkede tronsalen for en ordentligt vej ud. Han var ret sikker på, at det ikke ville være oplagt for ham at stikke af igennem folkemængden, så han endte med at bruge den samme udgang, som han havde brugt som entre. I det mindste var Drazilla nu klar over, at han var tilbage, så kunne der jo ikke ske mere ved det. Der var i hvert fald ikke noget grundlag for straf med det udgangspunkt, men han havde også på fornemmelse af, at han nok skulle høre for at han var brudt ind til en fest for krigere. Som han endelig nåede køkkenet kunne han ånde lettet op, som han begav sig igennem tjenergangene og fandt vejen udenom tronsalen. Han blev nød til at ryste scenariet af sig, før at han begav sig imod Drazilla's soveværelse. Han kunne ikke ligefrem forestille sig at Colton ville holde sig fra andre steder end hendes værelse, og dog, så var det jo meningen at Colton skulle afsone sin straf som tingene var nu. Han valgte dog alligevel at begive sig mod Drazilla's værelse og slappede først rigtigt af, da han nåede indenfor.

//Out

[Draknie Dragoens]

Draknie hade sidet roligt og drukket af sit vin og snakke med cold og zill, men da cold rejste sig op og begyndt og tale var hun en der ikke fatte en brik, hvad der forgik mellem zill, rai og colton kendt hun intet til hun hade ikke rigtig gidet sætte sig ind i deres drama så hun sad bare og var stille, dog kunne hun se på zill’s ansigt at colton virkelig var på skiderne så vred hade hun aldrig set hende og hun ville næsten ikke ønske hun hade, hun så bare til som zill gav colton igen og straffe ham med og sende ham ned for enden af bord og sag folk måtte straffe ham, hun så også zill hade knust sit glas og blødt kraftig fra hånden, hun så mod colton hun hade enlig en smule ondt af ham nu hade hun lig hygge sig med og snakke med ham, og nu måtte hun ikke for en straffe hade hun heller ikke lyst til fra zills side af.

Hun så bare på som zill faldt mere til ro men stadig var vred og at hun sende Rai væk, hun så på zill før hun tog hendes hånd og kigge på den og begyndt og pille glas ud af hendes hånd hun sag ikke noget men fik pille glasset ud og kigge på såret og tog en stof serviet og tørt hendes hånd af for blod ”hmm ikke så dyb som man skulle tro… og se det bare mig der ikke har styr på healing” hun så på zill ”og du vil have mit til og fixe det her? Jeg må da vist heller studer noget mere” hun smile skævt og tjekke for minder glas stykker bare for og sikker sig at der ikke sad nogle tilbage, hun hade ikke set io der var komme da der had vært alt for meget ballade om dem, da hun var sikker på hånden var fin fik hun en tjener til og hente bandage det var lig det eneste hun kunne komme i tanke om hun kunne gør mod zills hånd ind til vider hun måtte virkelig til og læse mere vis der var forventningen til hun skulle kunne fikse hænder, hun slap roligt zills hånd og kigge kort ned langs bord hvor hun kunne høre balladen til zill bad dem tage en pause, det var altså synd for colton i vært fald i hendes hoved men nu kendt hun jo ikke til hvorfor zill blev så sur eller hvorfor colton hade opført sig som han gjord.

[Colton Balthazhar]

Colton kunne høre hvordan folk trak sig lidt tilbage over Zils ord, faktisk havde han slet ikke selv lagt mærke til det, men gættede sig lidt til hvad det var sagt, han skulle heale, så der kunne komme mere, for Zil ville aldrig være tilfreds nok med det der lige var sket, det var nok også et smart træk, smerten var ved at tage over for ham og det ville gøre at hans hjerne slog fra, han ville bare kæmpe og han var langt fra sikker på at han ville kunne holde igen, normalt ville han kunne lukke ned hvis det bare var tortur, så kunne han tage imod smerten, men det her var en kamp, det gjorde det lige det svære ikke at slå igen.
Han nåede hen til sin plads, på trods af hans store skader med ryggen, han satte sig og tog bare den første flaske han kunne få og skyllede munden i den, derefter drak han lidt, mest fordi han vidste der var noget han skulle havde op igen, det tog ikke meget mere end 2 sekunder og så fik han kastet nogete mere blod op, mende gjorde det ud mod gulvet, så tjenerne kunne tøre det op. Derefter trak han ellers bare videre, nu skulle der bare noget alkohol indenbords, faktisk var han nået til det punkt at han ikke hørte stemmer, Zil kunne råbe noget til ham nu, men han ville ikke reagere, ikke fordi han ikke kunne, men fordi han ikke ville høre det, det her var meget værre end tortur, hun satte ham som et exempel på hvor lavt han var og hun ville vide lige som alle andre at det ikke var noget noget Colton ville være tilfreds med, selvom han havde accepteret hans straf.

EFter lidt tid, hvor han kunne mærke at hans krop var healet, rejste han sig igen og gik det samme sted hen på gulbet hvor han havde været før, endnu engang væk fra bordet, maden og drikkelsen. Han kunne se hvordan nogle mænd igen rejste sig, de havde det sjovt med det her. Han stilte sig bare klar med kniven og kiggede på de folk der langsomt kom imod ham. Efter der stille og roligt var 14 mennesker omkring ham denne gang begynde de igen. Man ville kunne se på Colton at hans krafter ikke var ligesom før. Selvom han var udødelig, så krævede det noget af hans krop at heale, så hans energi var ikke som den var før, derfor gik der mindre tid før de fik det første slag ind på ham denne gang, dog kæmpede det stadig med det, det var aldrig let, men det blev letter og lettere, der var dog en person som virkelig ramte Colton et sted hvor han ikke kunne tage det. Han blev ved med at stikke spidsen af hans sværd ind i hans ene nyre, hver gang han kunne komme til, men det var det eneste. Det var en stor smerte og det var noget der gik ham på, tilsidst kom sværdet dybt, han tråde helt ind og sværet gik igennem ham, lige i det sekundt slog det klik for Colton og bare med hans greb på kniven hørte man en af de erfarende krigere råbe "væk fra ham" han havde set hvad der var sket og kunne se at Colton ikke længere stod i forsvar, men i angreb, hvilket manden ikke havde regnet med. Som et lyn skubbede Colton sig imod ham og ned imod hans bord hvor han sad før, en hånd blev holdt oppe, men Colton placerede bare kniven i den hånd og satte den fast i træbordet, hvor efter han tog fat i den unge mands nakke og vred den, til man kunne høre et højt knæk igennem salen. Det var den lyd der fik COlton tilbage og han tråde tilbage, stadig havde han et svæt igennem sig, men han vidste at det værste ville ske nu, han var gået imod en ordre, han havde kæmpet imod dem og slået en ihjel.

[Drazilla Dragoens]

Efter Rai var smuttet så virkede hun til at kunne slappe en smule mere af og fokusere lidt mere på hendes folk, selvom hun dog så på Draknie da hun snakkede til Zill. "Det er sandt.. Det skal vi også have lært dig, men det bliver ikke i dag ellers kan du altid vælge at tage til grænsehospitalet for tror at Ash med glæde ville undervise dig hvis jeg sender et brev med" sagde hun roligt for Ash havde altid været familiens healer og den eneste hun lod komme tæt på hendes børn på den måde, fordi hun stolede på den mand og han havde gjort ting for hende som man ellers ikke måtte. Hun lod roligt Draknie ordne hånden indtil hun rejste sig for at få de andre krigere til at stoppe med at skade Colton så hans sår kunne heles og hans pine kunne trækkes længere ud. Derefter satte hun sig igen og lod til at studere Draknie som hun ventede på Draknie ville putte bandage rundt om hånden. "Nå vi tager alligevel en lille lektion i at hele små sår når du alligevel har renset det. Det du skal gøre er simpel ligge hånden over min, mærk varmen som strømmer igennem din hånd, der skulle gerne komme et mindre orange lys fra din hånd hvis du gør det rigtigt. Forstil dig at sårene bliver helet, ønsk det, mærk magien. Og Hvis det går helt galt så hvisk hel " sagde hun roligt for hun kunne jo egentlig ikke forklare hende det ordentligt, men som være den race de nu var så behøvede de jo ikke nogle tryllestav eller magiske ord selvom de magiske ord kunne hjælpe nogle gange, men med tiden ville de jo kunne undvære dem.
Hun nåede dog ikke særlig langt med lektionen før der atter var ballade fra Colton, hvilket bare frembragte et suk over hendes læber som hun så derned igen. Så det endte med hun selv lagde hånden over hendes egen for at hele hendes sår, det var jo kun nogle meget små sår fra glasset så dem kunne hele, havde det været meget større og dybe så kunne hun ikke klare det men Draknie havde selv sagt de ikke var særlig dybe. Efter hun havde helet sig selv rejste hun sig igen for det her kunne vidst ikke vente, så denne gang rejste hun sig og gik ned mellem rækkerne direkte imod Colton som hun virkede til at have øje på så han ikke gjorde noget dumt. Da hun kom ned til ham gik hun roligt helt tæt på, tydeligvis ikke bange for hvad han lige havde gjort, ej heller virkede det til at interessere hende. Hun gik hen og trak sværdet ud af ham før hun smed det hen imod de andre, så sværdet kunne blive brugt til noget andet. Kort så hun imod de andre "Slæb det lig væk.. Send det med en vogn til Templet og lad ham blive begravet der." sagde hun roligt for krigerne blev jo lidt bedre behandlet end slaver og tjenestefolk så han skulle have en ordentlig begravelse. Derefter rettede hun blikket imod Colton igen. "Du følger med mig" sagde hun før begyndte at gå imod udgangen hvor hun fik øje på Io og det frembragte et smil på hendes læber som hun nærmede sig hende. "Velkommen min skønne.. Slå dig bare ned på bænken oppe ved min stol og tag for dig af mad og drikkevarer.. Så skal jeg nok snart være der, skal bare lige ordne noget" sagde hun roligt og så sig kort over skulderen på Colton inden hun igen begyndte at gå for hun måtte vidst hellere have en ordentlig snak med ham før han ødelagde hele festen, selvom stemningen nu ville blive lettere trist men så var det godt mændene havde fået noget godt at kigge på med hentydning til Io. Zill gik med rolige skridt igennem gangen for hun regnede med at Colton fulgte med, fordi han ville nok ikke være dum nok til at gå imod en ordre 2 gange. Hun forsatte til hun ramte biblioteket hvor hun roligt trådt ind i den store sal med flere hundrede reoler med bøger om alt muligt. Her satte hun sig bare på det nærmest bord, som egentlig var beregnet til læsning men nu blev det brugt til sæde før hun igen valgte at fokusere på Colton, nærmest som om hun ventede på en forklaring fra ham eller ville lade ham åbne op for det hele, selvom hun ikke kunne holde sig tilbage i mange sekunder før hun alligevel startede ud "Hvad pokker går der af dig i aften?" spurgte hun lettere irriteret for han skulle komme med en forklaring på han næsten havde ødelagt hele den fest hun ville holde til ære for hendes krigere.

[Colton Balthazhar]

Colton kiggede roligt ligefrem for sig på den kriger som nu lå død på bordet, de fleste folk kiggede bare på det, hvor nogle af tjenestefolkene holde sig for øjne, de havde nok ikke ligefrem regnet med det, eller det var ikke alle der havde, der var underligt nok nogle få mænd som kiggede på det hele som havde de forstillet sig det ville ske, men det var vel som man sagde, hvis man bliver ved med at stikke til bjørnen, så ville den til sidst gå til angreb, intet væsen ville stille sig i et hjørne og bare dø, tilsidst ville det slå fra sig og beskytte sig selv på ny. Dog havde han næsten aldrig gået imod en dirkete ordre, det skulle havde været fordi at han satte målet på det han gjorde større end ordren og det var aldrig sket i ZIls livstid, han havde altid spurgt om lov og han havde altid gjort som der blev sagt, det var reglen for at hans contrakt blev holdt hvor han fik sine stærke modstandere.
Han hørte lige så stille hvordan Zil rejste sig fra sin stol og hvordan hendes skridt kom imod ham. Han kunne mærke hvordan hvert et skidt kom igennem ham med en smerte han ikke kunne beskrive, han vidste hvad han havde gjort, men der var ingen vej tilbage lige nu. han var gået imod hende. Det var endelig ikke ideen om at han skulle straffes for det her, det var ren og skær ideen om hvad der var sket. Alt fysisk smerte var væk fra ham lige nu og han lage først mærke til den igen da Zil var kommet tæt på og tog fat i sværdet. Der var gået tid og hans krop var allerede begyndt at heale sig selv om sværdet, så det sad bedre fast end før, så da hun rev det ud af hans krop, gjorde hun en del mere skade end der var komemt før og endnu engang måtte Colt krybe lidt sammen og kaste noget af alt det blod op som kom inde i ham. Han kom roligt tilbage i ret stilling og gjorde som ZIl sagde og fulgte efter hende.
SOm de gik bløde han stadig fra hans sår, så der kome et tydeligt spor af hvor de gik hen på slottet, dog var det ikke noget som Colt tog sig for meget af, i det hele taget var hans tøj sort og rødt, så der var ikke ligefrem noget der kom i et problem, det skulle bare vaskes, det kunne han nok få sin kammer slave til, det var en person der havde været med ham længe nu, en han værdsatte, da hun endelig var god til at holde sig til de ting hun burde og ikke gå i vejen.

Colton stoppede foran Zil, som meget tydeligt kom med sit ubehag omkring hvad han havde gjort, det var vel noget der skulle forklares. "smerten blev for meget, jeg blev uklar i hoved, jeg undskylder, jeg ønskede ikke at gå imod din ordre" endnu engang var hans fokus tydelig på orderen, dog så han ikke noget galt i alt andet han havde gjort, så han sagde ikke noget til det, det var vel også hans måde at vise hvad han var ked af, han frem provokerede det ikke, men han gjorde ikke udtryk for at der var noget han fortrød, så hun ville i teorien godt vide hvad han mente med det. "jeg forslår at jeg næste gang ikke for muligheden for at forsvare mig, jeg tror nemlig ikke jeg kan love jeg ikke ville gøre det igen, min hjerne slår fra på sådan et tidspunkt" igen undgik han snakken omkring Rai, for hvis han skulle være ærlig, var det hende der havde valgt at ødelægge festen med det, Manden var aldrig kommet til skade under kampen, han ville ikke engang havde behov for at vise blod, det var bare for at vise ham at han ikke hørte hjemme blandt soldaterne og vise ham hans plads, dog havde hun holdt hånden over ham, hun havde ladet ham side ved siden af hende, med andre ord havde hun givet ham en ære som hun havde frarøvet alle andre kriger, det var jo det samme som at vanære dem at sætte et simpelt legetøj på en plads hvor andre folk ikke engang måtte tænke om at side, han havde endda forsøgt at give hende den respekt tilbage og give krigerne den ære tilbage som de var blevet frarøvet.

[Drazilla Dragoens]

Som hun og Colton gik ned af gangene ansede hun ham ikke en gang et blik, for han var ikke det værd lige nu, han havde gjort hendes rasende og gået imod hendes ordre, hvilket normalt ikke havde sket imellem dem, så det irriterende voldsomt at det netop skulle være i aften han valgte at gøre de ting.
Da hun sad på bordet og ventede på hans forsvar så hun køligt og irriteret på ham for hun havde haft planlagt denne fest i et par dage og så skulle han absolut komme og ødelægge den. Hun ventede tålmodigt på han blev færdig med hans undskyldninger, selvom sådan nogle sjældent havde virket på hende eller egentlig aldrig virket på hende for hun kunne bærer nag meget længe indtil hun en dag fandt den rette straf. "Nej næste gang får du ikke lov til at forsvare dig. Du ryger direkte i gabestokken nede på markedet så folk kan få lov at smide alt muligt på dig og stikke dig med hvad de har lyst til" sagde hun køligt for hun ville ydmygede ham mere næste gang og så skulle straffen varer i længere tid samt hvad hun ellers lige kunne finde på at ydmygede ham med. "Næste gang foreslår jeg også du lader mit legetøj være.. De er måske ikke krigere på samme måde som du, men de er lige så loyale og vil forsvare mig til deres død om nødvendigt.. Og lyv aldrig overfor mig igen eller tro du kan tillade dig visse ting for så ender du på samme måde som Valentin gjorde det.. Rai adlød en ordre som jeg havde givet ham" sagde hun utroligt køligt men fattet for hun havde myrdet Valentin, den rådgiver som havde været i familien i over 3.000 år bare fordi han havde givet hende en syngende lussing eller 2 og det havde hun ikke fundet sig i, selvom det den gang måske havde været på sin rette plads. "Hvis du virkelig har så meget imod mit legetøj, så skulle du måske selv have gjort noget for at fjerne min opmærksomhed fra ham og finde en kriger som måske ville være værdig til at være ved min side." forsatte hun med en mere vred tone for hvis han var så utilfreds med Rai var i hendes nærhed så kunne han jo selv have gjort noget for at hun blev interesseret i enten ham eller en anden kriger som kunne være mere værdig at give lidt mere ekstra opmærksomhed, for det var jo ingen hemmelighed at hun rent faktisk søgte en mand til at være hendes kommende konge, en som kendte sin plads for denne konge ville aldrig kunne give ordre eller andet uden at hun først godkendte det han ville, sådan var magien i sværdet og i slottet, det var forbundet til hende. For hende var Rai blot en elsker indtil videre den eneste som rent faktisk virkede til at ville være hos hende og kunne håndtere hendes til tider voldsomme temperament. Det var også derfor hun havde givet ham et hemmeligt job som hun ikke havde fortalt nogen om.

[Deleted]

Stemningen emmede tydeligvis af hvad end der havde foregået, hun anede intet om det, men mødte da Drazilla på sin vej, hun nikkede respektfuldt og sendte hende et frækt smil. Manden som gik med hende, var sikkert ballademageren i alt dette, det fik hende til at fnyse, de havde da heller ingen respekt. Med sin rolige gang, fandt hun vej til bænken først, hun var bestemt ikke sulten, men tørstig derimod, hvor var alkoholen? Hendes blik vandrede koldt over sagerne, hun fik hurtigt kampret sig en flaske hun skænkede af, tog et par bund, inden hun satte sig til at nyde det i stedet. Roligt støttede hun med en håndflade mod bænken og satte sig lokkende til at studere folket som var mødt op, intet sagde hende noget. Mon der var en kvinde eller to som kunne blive overtalt til at rejse med hende hjem? Tanken var, indbydende, fantastisk. Det kunne også være hun fik brug for at tæve en eller anden senere, men det tog hun udenfor, i ren respekt for sin dronning. At slå klik var bare noget en kriger ganske enkelt ikke måtte gøre, det var for farligt og uprofessionelt. Io vrikkede med foden, inden hun måtte stille glasset fra sig, her kunne hun ikke bare sidde og glo! Med en fast bevægelse, var hun oppe på benene igen, gik mod musikerne og bad dem sætte tempoet lidt op, få lidt gang i festen og få folk til at glemme hvad der tidligere var sket. Musikken gik over i noget tangolignende, hvilket fik hende til at smile, okay hun fik brug for en mand til dette her. Den første og den bedste blev trukket ud på dansegulvet med hende, og så gav hun den ellers ikke for lidt inde for den sensuelle dans, hendes hofter vred sig og ikke mange havde set hende danse sådan her før. Normalt havde hun danset med sin far som havde lært hende det, tanken gjorde hende vred, men passede godt i de ryk som var under en tango.

[Colton Balthazhar]

Colton kunne se på hende hvordan hun begynde at stige i raseri, han vidste at hvert et ord han brugte lige nu skulle laves varsomt, det var ikke fordi det ville hjælpe ham at være flabet, men det var heller ikke noget han gjorde når han lyttede til hende, det var måske af interesse når de drak sammen og havde det sjovt, men lige nu var de på en meget position, hun var dronningen og han var krigeren, det kunne godt være han ikke var i en særlig position, som alle hendes andre krigere, men stadig så var han altid under hende så længe at aftalen blev holdt og hun havde altid søret for at han havde nye modstandere at arbejde med. Han valgte på grund af alt dette ikke at kommentere på hendes straf som hun talte om, det ville aldrig være ok med hende, hvis hun gjorde det, han tog imod alt straf, men at sætte ham under de mænd som repskterede ham var noget som ramte ham og det ville nok ende i død til nogle af dem hvis de blev ved med at kommentere på det, så for at det ikke skete valgte han slet ikke at sige noget og bare lade hendes snakke videre og lade hend efå noget af alt den raseri ud af hende, så han muligvis kunne få hende ned i gear. Han kunne næsten mærke i hans krop hvor lysten til at få Rai ud af slottet og væk fra hende blev større. Hun talte om sit legetøj, men for ham var det ved at blive for meget, han frygtede at det var hende der blev hans legetøj, hun havde nok magten over hans liv, men han følte sådan at han påvirkede hendes liv hele tiden. "jeg ønskede ikke at gøre deres legetøj noget, men at give ham en lærerstreg over at ankomme til noget han ikke var invitere til" han holde en lille pause "intet var ment for at gå imod dem min dronning, men placeringen af ham på din stol frarøvede mange krigere ved borderne respekt, han sad på en plads hvor de ikke engang kunne forstille sit at side, jeg tænkte at jeg ville undgå opråb senere, jeg havde aldrig forstillet mig at det ville være et problem for dem" Colton var ikke dum, det vidste Zil også godt, han ville ikke lyve hende op i hendes åbne ansigt her, han fortalte hende sandheden, måske lå der lidt mere i det, f.eks. at han virkelig ønsked Rai væk, men den anden grund var også meget sand. "angående løjnen, jeg har aldrig kunne lyve overfor min dronning, jeg regnede med at de ville se mine intentioner imod Rai, så han ikke kunne løbe fra en lille straf og så krigerne kunne få deres ære tilbage, det var aldrig et forsøg på at komme bag din ryg, jeg regnede med de kunne se den større mening" Lige her havde han nok sagt noget omkring hende han nok ville få et slag for, han nævnte ikke noget om Valentin, han havde kendt manden, men ikke været så tæt på ham, de to mennesker havde set folk fra hendes familie komme og gå og hjulpet dem, men de havde hvert deres fag og havde dog respekteret hinanden indenfor de fag, men de havde aldrig været tætte, de havde været bekende.

Colton slog blikket op i hendes og kiggede hende dirkete ind i øjne, han kunne se vreden, den var fremme i hende og han havde set den så mange gange i løbet af årene. "hvis det betød at du ville lade Rai forlade ville jeg selv tage posten hvis det passede dig" sagde han bare ikke så højt, dog kunne han godt mærke at det måske var noget lidt for upassende. "jeg vil indrømme at jeg og Rai ikke er af samme person, men jeg har intet imod ham som person, men noge timod hans handlinger. Dette er ikke ment som en angreb imod dem min dronning, men jeg føler at han begynder at sløre dine handlinger, jeg har kendt dem igennem hele deres liv og jeg har aldrig set dem underminere alle deres krigere bare for at holde hånden over et stykke legetøj, de må gerne straffe mig for mine tanker, men jeg føler denne mand har for meget magt og frygter at han også har mere magt over dem end de endelig tror" sagde han med et kort suk og holde øjne i hendes, han sagde det på intet tidpunkt uden respekt til hende, men af ren frygt for hende, han ønskede ikke at hun kom noget til og han ønskede på ingen måde at denne Rai ville få fat i en magt som han ikke skulle havde bare fordi han havde charmeret sig ind på hende.

[Drazilla Dragoens]

Nok var hun stadig vred på ham men lige nu var hun mere fattet end hun havde været i tronsalen, for ingen skulle true eller på nogen måde ydmygde hendes Rai, eller en af de andre lærlinge hun havde for den sags skyld, ihvertfald ikke før de selv var klar til at stå på deres egne ben og med Rai kunne det godt tage en del tid endnu før han var klar, dog regnede hun ikke med det blev til sværdkamp med ham men så skulle han da have lov til at forsvare sig med magien i stedet.
"Igen du blander dig i noget som du ikke skal.. Han kom på min ordre.." sagde hun køligt for Colton skulle ikke gå og tro han kunne bestemme hvem hun ville invitere udover hendes krigere til sådan nogle fester, selv Draknie havde fået lov at komme med og selv hendes egne børn måtte have kommet med hvis de altså havde gidet. "Min krigere kender deres plads og hvis de havde noget imod det så ville de sige det til mig, men ingen af de andre har noget imod det.. Den eneste som synes han skulle råbe op og være respektløs var dig.. Du kunne have sagt noget i stilhed men nej nej du skulle absolut skabe en unødvendig scene" forsatte hun i samme tone for hun havde ALDRIG oplevet hendes kriger have noget imod de som sad på hendes armlæn, nogle af krigerne havde jo selv fået lov til at sidde der hvis hun havde udvist lidt ekstra interesse for dem. Så hvad Colton gik og troede krigerne ville brokke sig over passede slet ikke, på det punkt synes Zill han var gammeldags, for i hendes tid havde hun aldrig oplevet det, specielt fordi hun selv havde givet krigerne lov til at have deres såkaldte legetøj som de måtte behandle som de ville, så de var ligeglad med at Zill havde en hun legede med selv.
"Hvis Rai skal straffes er det noget jeg selv står for.. Jeg straffer ham når jeg føler for det og hvornår jeg har lyst uden nogen skal tro de får lov til at blande sig i det.. Krigerne ved godt Rai har fået større og mere ydmygende straffe end de nogensinde vil så de har ikke noget problem.." forsatte hun i den kølige tone selvom der var en undertone af vrede for hun straffede Rai når hun mente det passede ind eller når hun følte for det, men igen hun huskede ikke om Colton havde været sendt bort den gang hun havde haft Rai lænket til muren i tronsalen fordi han havde pisset hende af, så hun ville selv stå for hendes straffe og ingen skulle blande sig i det eller tro de fik lov til at gøre det.
Hun var stadig vred på at Colton skulle skabe sådan en scene i stedet for at lade det glide igennem fingrene, men da han nævnte han ville tage Rais plads hvis det kunne hjælpe så kunne hun dog ikke lade være med at grine, et grin der var af ren og skær morskab, men på en måde hvor den også kunne være lettere hånlig. "Dig tage pladsen.. Nej nu må jeg le.. Skulle jeg virkelig tage en kedelig kriger til min seng? Nej tak jeg har prøvet en af jer og været forlovet med ham men han var også for kedelig i længden.. Og hvad jeg har set af jer andre så er i lige så kedelige, kun nogle af kvinderne er interessante" sagde hun lettere grinende for hu havde jo været forlovet med den tidligere hærføre vampyren Damian, men hun havde brudt forlovelsen fordi han i længden blev for kedelig for hende, dog var det nok fordi hun kom til at knække ham, sådan en stolt kriger havde hun gjort blødsødende og det kedede hende bare. Efter hun havde grinet kunne hun nu ikke lade være med at smile for det havde da været en morsom kommentar, som om hun ville gøre det igen. "Mine krigere ved der intet går fra dem.. Det er kun dig der går og tror det.. Desuden er det vel heller ikke forbrydelse at passe på sit legetøj.. Hvis du virkelig gerne vil vide det så er Rai grunden til at mit gamle jeg er ved at vende tilbage og det klager du vel ikke over?" sagde hun roligt for hun gav hendes krigere mere opmærksomhed lige for tiden end før havde gjort efter hun havde ændret personlighed nærmest helt. Alt sammen på grund af bruddene med hendes forskellige forlovelser med Damian og Geralt, for Damian havde jo gjort hende blød mere blød end hun nogensinde havde været det, for på grund af ham havde hun stoppet med at drikke eller gå i seng med forskellige foruden Geralt, samt kæmpe sammen med hendes krigere. Hun havde kunne dog ikke lide den del af selv, denne blødsødne kvinde som aldrig festede eller kæmpede. Selv ikke en gang Messis kidnapning havde hjulpet særlig længe før hun røg tilbage til at være den blødsødne kvinde, men igen ingen kendte til hendes kidnapning udover visse vampyrer og Regina, selvom folk havde undret sig den gang over den krans hun havde om halsen som om hun havde været lænket igennem længere tid. Men dette var efterhånden flere år tilbage og både med det ene og det andet men hun havde ikke rigtigt kommet væk fra at være blødsøden og ikke være den som stod frem men hun havde holdt sig tilbage, men Rais løfte til hende havde været hende til at vende tilbage, selvfølgelig med små skridt men nu havde hun da holdt fest for hendes krigere og hun var selv begyndt at tage til fester med de rige og adelige igen og hun var begyndt at træne med hendes krigere, have de forskellige morgenhold med meditation som hun havde indført for de som havde lyst til det. Så kunne hendes krigere vel ikke klage når det var den virkning Rai havde på hende? Der var ihvertfald ingen der havde gjort det udover kun lige Colton, men han var jo også for gammeldags.

[Colton Balthazhar]

Colton ville ikke sige noget, han var kommet på hendes ordre, hvis han lige var kommet og hun ikke havde set ham hvordan havde han så fået den ordre, nej det var endelig ikke noget han troede på, hun havde ikke regnet med at se ham der og slet ikke efter hvordan hun havde udtalt sig omkring at han var kommet, det havde ikke været vendet, men lige nu han godt mærke at han var igang med at smadre hans hoved imod en mur, ligemeget hvad han sagde om det var en undskyldning eller et forsvar, så havde hun ikke i sinde at give ham noget han kunne arbejde med her, han havde ikke gjort det her for at ramme hende, men for at ramme Rai og hans pointe lige nu var at hun holde hånden over ham uden grund, det han havde gjort var ikke engang tæt på en straf, det var sjov folk ville grine af ham og han ville blive lidt pinligt berørt, men Zil havde reageret så hårdt til det at en af hendes kriger nu lå døde. På en måde var det vel hans fejl for ikke at forudse hendes reaktion og på en måde var det hendes, men han ville aldrig kunne få hende til at indrømme det og det var han heller ikke i en position til, han var krigeren, hun var dronningen. Han bukkede kort. "undskyld min dronning, men jeg mindes at alle krigerne gerne så ham komme med i denne kamp og jeg er ret sikker på at de også vidste at mine ord ikke var sande" sagde han, men kom hurtigt igen og bukkede hoved, han kom ingen vejne her og han ville ikke gøre hende mere vred. "men jeg undskylder min opførsel, der sker ikke igen og jeg vil aldrig igen røre Rai, det har du mit ord på, jeg vil dog fortrække ikke at arbejde med ham, hvis det er muligt, jeg er også sikker på at mig og ham ikke har ret meget til fælles andet end smag for kvinder vi tildeler vores liv" sagd ehan og blev ved med at være bukket noget tid, sandheden var vel i sidste ende at Rai nok ville gøre meget for Zil, men Colton var stadig sikker på at han langsomt kom ind i hendes sind, men nu havde han vel også vist sit ubehag for Rai og at han ikke var enige om alle hendes handlinger, men på samme tid at han underlage sig hendes ord, han ville ikke være imod hende og ikke på hendes dårlige side. der skulle nok en del mere til for at han kom væk fra den, men han måtte vel starte et sted og heller nu end før. Han havde aldrig været en hun havde været sur på i længere tid, men det havde noget meget at gøre med at han tog imod sin straf hurtig og altid fandt noget god vin som hun kunne nyde med når hun nu gav ham hans straf, så det hele passede hende.
Han lyttede roligt til hendes ord omkring hvordan hun havde behandlet Rai skidt, men det var ikke noget han kunne sige han havde set, dog skabte det et lille smil over hans læber, for det fik ham til at tænke over flere ting, hun havde jo ikke været den eneste der havde straffet ham, faktisk var hendes farfar den der havde straffet ham mest, men dog af andre grunde, nogle gange bare for at hærte ham og lade ham 'forstå' smerte, dog var det aldrig ydmygelse som hendes farfar havde givet ham. "jeg tror det ligger til at være udødelig og tjene Drazilla familien" sagde han med rolige ord, han havde aldrig fortrudt at blive en del af familiens loyale krigere, men der var dog mange ting der var sket for ham siden da, men meget af det havde gjort ham stærkere og i det hele taget tog han endelig meget af zils behandling som at han blev holdt ved lige.

Det var måske ikke på hans plads lige nu, men igen fremmanede der sig et smil som hun grinte af ham, han rettede sig op, han var en helt del højre end zil selv, dog havde hun øjne der kunne få hende til at virke på hans egen størrelse, hun var en spændende kvinde, dog var hun ikke en kvinde han var interesseret i, nok mest fordi han havde lært hende ting siden hun var et barn, men det var jo ikke af vilje han havde givet hende forslaget, det var ren og skær for at kunne få Rai væk, dog kunne han ikke bare lade det ligge. "du har prøvet den rådne katoffel og dømmer så alle, ak ja min dronning, jeg håbede ellers jeg havde lært dig op bedre, hvad det angår at afprøve flere ting end en for at finde det rette" sagde han og kiggede bare ind i de flammende øjne, på trods af hendes latter, så kunne han stadig mærke hendes blik. "men med det du ellers har at arbejde med, kan jeg godt forstå hvorfor du er så skeptisk" sagd ehan og kiggede tilbage ind i salen, det var vel mere at dømme de andre krigere end henes hær, men havde ikke rettet det imod hende og det her var vel også et billigt trik på at få hende i lidtr bedre humør så han kunne komme igang med at komme ud af den sorte bog igen.
Han kunne høre på hende at det her heller ikke var noget han skulle gå imod, han kunne godt mærke at der var kommet mere liv i hende igen og at hun ikke var så blød som før, dog var det ikke fordi at han gav Rai noget credit for det, selvom hun sagde det, men han ville ikke sige noget imod hende. "jeg er glad for de er tilbage til deres gamle jeg min dronning, men stadig frygter jeg at hans ord bliver dine" sagde han bare stille og roligt, det var let for mange mennesker at påvirke folk og give dem deres egen tone, målet ville jo bare være at Rai skulle skabe en betydning for hende og allerede nu havde han en betydning, selvom hun ikke havde et hjerte, så var han der og hun ville sætte ham over mange andre.

[Drazilla Dragoens]

Fra hendes synsvinkel så var det alt sammen Coltons skyld at hun måske havde overreageret men han burde også selv vide at man ikke skulle begynde at lyve overfor hende eller gøre noget som truede hendes ejendele når hun allerede var påvirket af alkoholen. Det gjorde hende bare mere rasende i længden og gjorde hun kunne overragere meget hurtigt, og tidligere havde hun set det som en trussel imod hendes legetøj og hendes lærling som langt fra var klar. At der lå en kriger død var der jo ikke noget at gøre ved, hun mistede ind i mellem krigere eller krigerlærlinge under træningen for de kunne godt være lidt hårde imod hinanden, det vidste hun godt for hun havde før grebet ind i en kamp der blev lidt for voldsom. Det var ellers en regel at drab skulle de vente med i kampen mod deres fjender i stedet, men hun kunne jo ikke gøre for det skete ind i mellem.
Da han stod og undskyldte flere gange lagde hun bare armene over kors for hvad hjalp det med en undskyldning? Hun havde altid bare ment undskyldninger var for de svage og de havde ingen værdi i sig fordi folk sikkert bare ville gøre det igen hvis chancen bød sig. "Du kommer heller aldrig til at arbejde med ham.. Han er min lærling og han udføre det arbejde jeg har givet ham og han adlyder kun de ordre jeg giver ham, som at melde sin tilbagekomst lige så snart han ankommer til slottet, uanset hvad jeg ellers laver" sagde hun køligt for hun ville ikke sige at Colton var tilgivet for hans handlinger, for det var han langt fra og hun regnede ikke med hans undskyldning betød noget, så hun måtte nok hellere sætte folket til at holde ekstra øje med at han ikke nærmede sig Rai eller tro han kunne bestemme noget som helst, men det var selvfølgelig en ting han ikke skulle vide så hun sagde den ikke højt. Hun havde dog også selv andet at tage sig til end at gå og skælde folk ud hele tiden, det blev hun jo bare træt af i længden. "Det har jeg ingen ide om, men i skal kende jeres plads og lige nu tvivler jeg på du kender din. Rai kender nemlig hans." sagde hun roligt for Rai havde efterhånden lært hans plads at kende, selvom det havde krævet hun havde straffet ham en del og ydmygede ham og hvad hun ellers havde fundet på at gøre imod ham for at han kunne forstå meningen med det hele. Heldig for hende så havde hendes bedstefar gjort noget arbejde for at Colton kendte sin, selvom hun begyndte at tvivle på at han gjorde det men grunden til hans oprør kendte hun ikke udover han ikke var glad for hun havde fundet Rai som hendes legetøj.
Efter hun havde grinet af ham og han mente hun dømte ud fra en enkelt afprøvning af en kriger, hun rejste sig fra bordet og gik hen til ham som hun stillede sig foran med et lettere grinende smil på læberne. "Til din information, så har jeg prøvet et par stykker af jer og ingen har kunne leve op til mine krav.. Hverken som legetøj eller som kommende konge, så min erfaring siger mig at jeg ikke skal finde en her fra slottet" sagde hun roligt for hun havde da prøvet nogle stykker, hvis ikke så bare for en enkelt dag og de havde nået at kede hende allerede inden det sjove var begyndt. Det var da kun den kvindelige kriger Io som hun faktisk havde fundet interessant, også derfor hun havde givet hende et specielt job at udføre ligesom Rai havde fået et job at udføre for hende, så de fik lov til at udføre hendes ideer. "Jeg giver dog ret på det punkt, jeg har ikke noget at arbejde med blandt mine kriger på de punkter" sagde hun roligt for hun havde dog ikke noget at arbejde med der, ingen var interessante på det punkt, de var så kedelige. Alle gik op i druk eller kamp og det kunne godt kede hende i længden fordi hun ikke mente de havde andet i sig.
Igen måtte hun le af ham da han sagde han frygtede Rais ord ville blive hendes. "Men kære Colton dog. Rai ønsker ikke at være konge eller at styre et land.. Den mand er bare glad for at være i nærheden af mig og det kan vi vel ikke bebrejde ham?" sagde hun roligt for hun var temmelig sikker på at Rai ikke ønskede at styre et land, den mand kunne jo knap nok styre hans egne tanker eller forsvare sig selv. Og man kunne vel ikke bebrejde en mand for at ønske at være i nærheden af hende og hendes krop? Hun nød jo at blive forgudet og få opmærksomhed på en speciel måde selvom hun ikke ligefrem kunne gengælde det på den måde.

[Colton Balthazhar]

Colton bukkede bare hoved stille og roligt, han ville ikke sige hende imod, men ligemeget hvad hun sagde, så havde Rai ikke haft nogen plads til den fest og i det sekund hvor han ikke engang ville tage et sværd op havde han også bevist det, men lige nu skulle Colton nok bare lade være med at presse den videre, han skulle bare tage sin straf og få det overstået så han kunne komme videre med noget arbejde, det ville nok komme hurtig når Zil var i det her humør omkring ham, hun havde normalt meget let ved bare at sende ham afsted til en mindre opgave når han var i vejen for hend eog det ville hun nok se ham som lige nu, men der var ikke så meget han kunne gøre ved det lige nu. "fint, det glæder mig" sagde han bare roligt, der var jo i teorien bare godt for ham, men han kunne stadig godt forstille sig at han på et eller andet tidspunkt blev bedt om at holde øje med Rai så han ikke kom noget til på en opgave eller noget, eroni havde det med at komme meget når man havde Zil som sin dronning og i teorien havde hun ikke meget at frygte. Rai var udødelig, Colton kunne ikke gøre meget ved det og et uheld, ville nok ikke ligefrem ske på nogen måde, især ikke på en måde at man ikke ville kunne finde Rai, det havde Colton for svært ved at forklare, enden skulle Rai gå af egen fri vilje eller så skulle Zil sende ham væk, ellers ville det ikke betyde noget og Colton ville midste sit eget liv i sagen.
"min plads, jeg troede endelig jeg var i min plads da jeg udfordrede en fyr til en harmløs duel, som kun ville skabe nogle grin, men jeg kan forstille mig at jeg bare står oppe i tirturrummet imorgen tidelig, jeg tag sværdet og vin med, så kan vi få det overstået der og du kan lærer mig min plads" sagde han, hun kunne være vred meget længere, men han kunne lige så godt bare få det her overstået, som sagt var han hærdet og han havde i sinde at holde alt sin smerte tilbage lige til det sidste, hun ville alligevel ikke blive tilfreds hvis hun ikke knækkede ham rigtig, zil var erfaren hvad angik sådan nok, hun ville kunne se på ham med det samme hvis han fakede at være brudt sammen.

Et roligt smil brede sig bare over hans læber og han kiggede lidt ned af sig selv, hvorefter hun kom helt over til ham, det var endelig først nu han rigtig havde lagt mærke til at alt hans tøj var total ødelagt, det der hang på ham var laser, dog havde hans bukser været så heldig at holde sig på plads, de havde ikke fået ødelagt læderbeltet, hvilket der nu også var en god grund til, det var lidt stærkere end resten af hans fine tøj, eller det tøj som var fint, men u var ødelagt og fyldt med blod. Han kiggede hende ind i øjne, men denne gang med et brede smil, hun gik ind på et område hvor han måske vidste en del om hende, men nok mest fordi de havde drukket så meget sammen. "Jeg giver dig ret i en ting, der er ikke en kriger i nærheden der fortjener at være din konge, men du undervurdere krigere" sagde han bare kort og kiggede direkte ind i hendes øjne. "selvom dem her på slottet er triste, så finder du ikke nogen der kan håndtere leg bedre end folk der ved hvordan man virkelig bruger et våben" han lænte sig lidt ind imod hende, han vidste godt at den måde han sagde det på nok ikke ligefrem faldt i hendes smag, men så måtte hun straffe ham det mere. "en lille ting, adel og højt rang er noget af det værste og jeg taler af erfaring, nu skal jeg ikke udtale mig om dine evner, da du er lidt mere rundt, men prøv at se om du kan finde noget som kan noget lidt mere end dit legetøj, han er måske god med nogle små trik, men jeg tror du kan finde mere" sagde han stille og roligt og trak sig væk igen, han ville aldrig sige at Rai ikke vidste hvad han lavede, hovedsagligt fordi at der nok var en grund til at han var kommet tæt på zil og det var helt sikkert ikke hans rengørings evner der havde fået ham i kridt huset.
Colton begynde lige så stille og strække sig, mens han kiggede på hende og hun fortalte ham om Rai. "Zil, jeg har aldrig frygtet han ville blive konge, jeg frygtede at han var den der stod bag ved og trak i nogle tråde han ikke skulle havde adgang til, han er hvert fald godt igang med at øve sig med alt der hedder tjenestepiger her på stedet" sagd ehan og trak på skulderne, det var endelig ikke fordi han var jaloux, de fleste tjenestepiger her sagde ham ikke så meget og dem der sagde ham nok kom endelig også meget villigt når han viste interesse, men han var selv med til kæmpende kvinder, kvinder der havde noget i sig og sagde fra sig og derfor var det mest kvinder ude på hans rejser som han havde det sjovt med.