Indvielsen (Åben)

[Drazilla Dragoens]

Solen stod højt på himlen, men det var overskyet så den trængte ikke rigtigt igennem selvom den virkelig forsøgte. Men vejret virkede lummert og vinden var stille uden at det regnede, selvom vejret egentlig truede med at gøre det. Men det skulle ikke stoppe hende denne dag, det skulle ikke stoppe den store præsentation af hendes nyopførte bygning, som hun håbede ville blive brugt til meget sjov i fremtiden for der var ikke sparet på noget. Denne smukke og kæmpe bygning havde et par indgange selvom de andre var lukket af for dagens præsentation og kun en port skulle åbnes så gæster kunne komme ind. Hvad folk ikke vidste var at dette storprægede bygning også havde en undergrund hvor der fandtes adskillige buer til vilde dyr eller bare til slaver eller fanger som skulle straffes.
Der var trapper op til flere tilskuer pladser så man kunne se udover det hele, mens der var et sted for hende hvor hun kunne sidde med hendes nærmeste, den kongelige udsigt var lige over en af indgangene til arenaen som havde en indgang i hver ende hvor de forskellige kunne blive sendt ned, men så tilskuerne ikke kunne komme derned fordi de var indgange fra de tunneler som fandtes nedenunder der hvor folk sad og som havde deres egen indgang hvor de forskellige ting ville blive fragtet ind.
Der var pyntet op med forskellige flag og banner samt der fandtes statuer af nogle af de største helte og krigere, samt lidt af kongefamilien. Der fandtes en statue nær den kongelige loge som var hendes farfar mens den anden var hendes far, en i hver side af hendes plads. Den eneste anden fordel hun havde foruden at have plads til at kunne sidde og sprede sig på hendes aflukket loge var et bord med mad og hendes del var overdækket mens tilskuer pladserne for alle andre var lige under himlen.

Lige nu var der dog ikke åben men Zill stod uden for iført en lang rød kjole og en sort kappe som skulle skærme hende lidt fra kulden og på hovedet havde hun en tiara med en stor rubin, mens hendes sværd hang ved hendes side. Hun stod oppe på en mindre scene som var bygget specielt for at hun kunne præsentere hvad der skulle til at afsløres foruden det de kunne se uden fra. Bygningen havde flere buer over de forskellige døre og her var ligeledes statuer af store krigere mens nogle pladser var tomme, og dette var med vilje, så havde folk jo noget at gå efter når de kæmpede derinde. Hun stod stolt og ranke før hun hævede hånden til stilhed og den store folkemænge blev tavs. "Jeg byder jer alle velkommen til min gave til folket. Denne bygning står for alt hvad Darklia er, stolthed og styrke. Herinde vil de rigtige krigere kunne vise deres styrke og herinde kan de vinde ære og måske en dag få deres statue på en af de tomme pladser som i ser. Disse skulle gerne udfyldes med tiden.. Hele dette stolte folk af Darklia er inviteret til at se på mens disse krigere forsøger at vinde ære i kamp med hinanden eller i kampen imod farlige væsner eller når foræder imod kronen får sin straf eller andre lege. Alt sammen er til underholdning for jer mit kære folk." sagde hun hørt og med tydelig tale som hun slog hånden imod bygningen foran dem. "Så kom med mig og se hvad jeg snakker om." sluttede hun af med et stort smil før hun trådte ned af hendes side og porten blev åbent op for folket. Hun var den første som gik ind efterfulgt af hendes vagter og inden for var der flere vagter som førte folket væk op til de andre sidde pladser mens hun blev vidst op til hendes loge hvor hun stillede sig på det der lignede en stor balkon, hun stillede sig med finger spidserne hvilende imod stenene og så på mens folket satte sig på de forskellige steder på de forskellige retter så de kunne se hvad det hele gik ud på. Efter et godt stykke tid hævede hun igen hånden til tavshed og efter nogle minutter blev der stille. "Lad kampene begynde" sagde hun højt og roligt med et smil på læberne før hun gik tilbage til hendes trone og satte sig der.

Ind blev nogle slaver sendt ind, nogle af sindige grimme nogle efter Zills hoved og så de var ikke andet værd. De var alle blevet udstyret forskellige våben som de gik meget nervøst rundt med. I alt var der 9 slaver, nogle af almindelige mennesker, nogle halbier og nogle af lidt andre, alt sammen blev sendt ind for at dø. Zill rejste sig fra sin trone for at gå derhen til kanten igen. "Kære slaver. I ved hvorfor i er her, i blev sendt her for at dø.. Men skulle bare en af jer være den sidste som står så vil denne vinde friheden sammen med 10 guldmønter til at begynde et nyt liv. Lad os nu se jeres modstander som i skal kæmpe imod for friheden" sagde hun højt som hun gav håb til de slaver som var blevet sendt ind for at dø.
Nogle krigere kom ud af porten under hende, tydelige krigere med våben, dem var der dog kun 5 af for at gøre det en smule fair, selvom det nok ikke helt var fair. Krigerne havde rystninger på efter deres eget valg og ligesom slaverne havde beskyttelse på. Efter krigerne var kommet ud gik Zill tilbage og satte sig på hendes trone før et horn blev blæst og kampen begyndte.

Billedet af kjolen hun bærer