|
Post by Dalton White on Mar 2, 2015 13:34:52 GMT 1
Dalton kunne godt mærke lidt på hende at hun faktisk var ved at blive lidt nyskerig med hvem han endelig var, men han havde nu ikke i sinde at fortælle hende det, så lige nu var det nok smart for ham at prøve at lukke det lidt ned, så der ikke ville komme for mange spørgsmål, han havde det nu meget godt sådan som han havde det. "ja noget i den stil, noget man skjuler, det kan man ikke rigtig gemme fra en healer, siden det kan havde betydning" sagde han med et lille smil og kiggede igen op i himlen, det var et meget godt sted at kigge væk, da det fik ens tanker et helt andet sted end hvad han skulle gøre nu. Stille og roligt tænkte Dalton over det hun havde sagt, så det var kærlighed der var hele problemet, det så han alt for tit, dog var det ikke noget han ville sige man skulle ordne med kærlighed, for hvis han skulle være helt ærlig, så troede han ikke helt på det. "Det er altid trist at få ødelagt ens hjerte, men jeg tror ikke du skal hænge dig for meget i det, jeg ved godt det gør ondt, men hvis nogen ville såre dig, så tror jeg ikke det var den rette, men hvis du stadig tror på det, så syndes jeg du skal tage hen til den person og se hvad der kan redes, det er dine to muligheder, for bare at side her får dig ingen vejne, du såre bare dig selv mere" sagde han, det vr endelig ikke fordi at han var blevet spurgt om et svar, men når det lige galt kærlighed, så ville han helt ærlig gerne bare få folk videre, der var alt for mange der gik i stå når det galt sådan noget, de skulle igang at ligge og surmule eller græde var ikke vejen frem.
|
|
|
Post by Zema Alenjando on Mar 2, 2015 17:01:00 GMT 1
Zema så på ham og ville faktisk ikke spørger ind til mere. for vis han ikke ville tale om det var det jo hans problem. hun så op på himlen og så et stjerneskud. han virkede dog til at ha en dyb hemmelighed. men hvem havde ikke det. hun havde jo også med hendes forældre og hendes fortid. hun så mod sall der nussede ryggen mod hendes mave. "måske har du ret. men jeg tager mit arbejde først når det gælder mit liv. vis hu... vis persoen vil ha mig tilbage må personen komme til mig, ikke meningen at jeg skal smide alt jeg har for den person." sagde hun til det han talte om med kærlighed. men hvad vidste han om Inja. nok ikke noget. hun havde jo også en hun tog først. hendes vildsvin, lige som zema tog sall først. lige nu havde Zema nok at se til med at studere hårdt og arbejde hårdt. selv om det tærede på hendes krafter. hun tænkte dog tit på den mand hun havde haft og det barn hun havde mistet, ville hun mon få et barn engang i fremtiden?
|
|
|
Post by Dalton White on Mar 12, 2015 20:50:28 GMT 1
Dalton sukkede stille og roligt, det var måske lidt underligt det her, men han var virkelig ikke god til at lade en kvinde, som ikke havde det godt være, han ønskede at hjælpe hende og han vidste ikke helt hvordan, men hans krop havde det sådan lidt med bare at reagere lidt for sig selv. Lige såstille rejste han sit hoved fra hendes skød og rettede sig op, så han sad om. det tog ikke så lang tid og så vende han sig rundt og kiggede hende ind i øjne, det var et roligt men medfølende blik, der faldt ind i hendes øjne. Lige så stille tog han en hånd frem og placerede den på hendes kind, han lage hoved let på skrå og smilte lidt bredere. "hvis hun var den rette så kommer hun til dig, men lad ikke det ødelægge dig, du er en smuk og sød kvinde, du finder det rette, hvem ved, det kan være du altid har kendt den person der er den rette" sagde han stille og roligt, mens han lod en tommelfinger glide over hendes kind, før han tog sin hånd væk fra hende kind. han kunne pludselig mærke at han stadig ikke helt var ok i hoved, det havde hjulpet meget, men der skulle lige være lidt mere hvile, så han støttede lige med sin arm og kiggede stadig på hende som om intet var galt og smilte bare venligt til hende.
|
|
|
Post by Zema Alenjando on Mar 24, 2015 12:46:52 GMT 1
hun så på ham da han satte sig op. hun så roligt på ham. hun var lettere stiv da han lagde en hånd på hendes kind. hun havde det svært ved mænd. de var af en eller anden grund altid ude på at flirte og komme under skørtet på kvinder. men derfor kunne hun jo godt hjælpe dem. hun havde jo haft en mand en gang og næsten et barn men alt var bare væk og det samme galt hendes følelser for mænd. nu havde hun kun følelser for kvinder selv om det jo var unormalt i denne tid. hun så på ham og sukkede lidt og så væk. "vis hun er... hun virkede til at være den rette men nu.... nu jeg itvivl for det er jo hellere ikke normalt at en kvinde elsker en kvinde. jeg burde bare gøre som mine forældre ville ha og finde mig en mand og få børn som en ægte dame." det var tydeligt at høre at hun var opdraget i den rigere familie, en familie hvor kvinderne stod for at føde børn og passe sin mand.
|
|