En møde eller et eventur?

[Koray Devdan]

Koray var ude i den lokale kro hvor der han snakkede med kroejern om nogle nye jobs eller dusør. kroejern nikkede og gav ham en dusør om en murder der holder sig tæt ved skovene eller der hvad folk har set ham løbe ind. Koray tog det og købte lidt til rejsen som mad vand lidt grønt osv. han gik ud af kroen og tog ud til den skov som han fik hørt om. folket hjælp ham i han søgen for at få den man ned ved navn "Krim Agrim" eller også bliver kaldt for "Blod kalden" han gik ind i skoven men efter lidt timer med solskin og mere blev det pluselig mørkt og en fuld måne var oppe så helt mørkt var det ik han gik vider in men kunne godt mærke at hans mave var ved at tag til sig da han slog lejer med bål tæt ved en sø. i bålet lage han en bøf i og doftede virkelig godt og han tog nogle grønsager op til at spise med kødet imens han sang en stille sømands sang om farefully eventure ved havet

[Eru Ubasa]

Eru var ude for at finde en plante der kun blomstrede ved fuldmåne. den var meget sjælden og kunne hjælpe hendes bedstemor. hun stoppede pludselig op i skoven og snussede ind. noget duftede godt. hun slikkede sig om munden og fulgte duften lidt men rystede så på hovedet og gik videre for at finde blomsten. hun skulle skynde sig. hun kom til en lille bakke og kravlede op af den og der var den. en smuk blomst som hun stille plukkede nogle blomsterblade fra.
hun satte sig ned på bakke toppen og kunne igen dufte en herlig dunst. hun så rundt og fik øje på noget lys. hun snussede ind og kunne dufte at lugten kom derfra. hun blev draget af duften. hun rejste sig op og holdte sin kurve ind til sig og fulgte efter duften til hun kom så tæt på at kun et træ skuldte hende. hun slikkede sig om munden og skyndte sig op i træet uden en lyd og så ned mod en... bøf! hvor så den god ud. hun sank en klumb og hendes små hunde øre strittede op af bare fryd over en bøf. hun fik sjældent mad fra byen da de levede selv forsynene hos hende. hun kravlede lidt længere frem og en gren knækkede af og faldt ned foran manden. Eru skyndte sig i skjuld.

[Koray Devdan]

Han kiggede på sin bøf med et smil på læben da han sagde "aah det kommer til at være godt.. den er snart ferdig heh" sagde han med et smil og gav den lidt mere tid imens han sang en stille sang igen efter lidt tid sad han og strækkede sig og pluselig så en græn ved siden af ham han smilte lidt og ville se om det er en fjende eller ven så han tog noget af bøffen og lage den ved siden af ham i et stort blad hvor bøffen lå imens smilte han lidt og så på bøffen som var ved at være kold "hør din mad ville være kold men vis du ville have mere.. har jeg masser af kød har ik noget om at dele så længe du ik skader mig kan vi blive venner" sagde han med et smil for han viste ikke hvem det kunne være om det var bare en væsen en person eller et monster han ved det virkelig ikke men hade sin sværd vis det nu var et monster til at dræpe ham

[Eru Ubasa]

Eru så på bøffen han lagde ved siden af sig. men hun turde ikke tage den. hun hørte hvad han sagde og hun kravlede ned fra træet og igennem nogle buske over ved siden af ham. hun så mod bøffen og så på ham stadig i skjul. hun snussede duften ind og kunne ikke dy sig mere, hendes hun dkom frem. hun gik langsomt frem og så meget vagtsomt på ham. hendes hale stod lige op som tegn på at hun var klar til at angribe vis nødvendigt. hendes øre lå ned og hendes hvide kjole ramte jorden som hun gik frem på alle fire.
hun tog bøffen i hånden og bakkede tilbage i buksen. hun havde jo set hans sværd. og hendes oldemor havde lært hende at sværd betød fare. hun kom ind i busken og begyndte at hive i bøffen med tænderne, lige som en lille hund der aldrig havde fået bøf før og det var hun jo også. en hund der ikke havde fået en bøøf på denne måde før. hun fik kun vis deres kalve blev syge hvilket de sjældent gjorder da hende og hendes oldemor var healere.

[Koray Devdan]

han ventede stille men da han hurtigt så hende komme ud rødmede han lidt og lage sin sværd væk fra sig for ikke vise fare overhovedt til hende da han for første gang så en kvinde med hunde øre som han ville virkelig vide mere men lage sin sværd væk fra sig for ikke vise fare imens han sagde "Hey heh.. ville du godt have mere? der er mere hvor det kommer fra heh" sagde han med et smil på da han tog en ny bøf ud og lage den ved bålet så den blev stille brun imens han sagde "mit navn er Koray Devdan heh.. hvad er dit navn?" sagde han stille med et smil på læben imens han tog noget grønsager frem og spiste lidt af kødet der var der

[Eru Ubasa]

Eru spiste bøffen og da hun hørte han tilbød mere løftede hun ørene og kom frem fra buskene med sine store brune øjne. de viste tydeligt nysgerighed og glæde.
"er.. er der da mere?"
sagde hun med en lidt usikker stemme. hun kravlede helt frem fra busken da hun havde set at hans sværd var længere væk. hun begyndte at logre med halen. hun så på den nye bøf på bålet og sad roligt i skræder stilling.
"jeg er Eru... Eru Ubasa"
hun begyndte at synes om ham som en hund når den fik mad af en fremmed. så begyndte den at synes om personen sådan havde hun det lige nu.

[Koray Devdan]

Han blev en smule rød over hendes sødme da han sagde stille "j-ja heh der er masser hvor det kommer fra heh.. jeg kom fra byen af og er her i skoven" han smilte til hende stille da han tog sin taske og viste at der var masser af kød of grønt inu mens hans smilte til hende og da han hørte hendes navn "eru Ubasa? det da et sødt navn heh.. men du virker ikke helt meneske? hvad er der med ørene? må.. jeg røre? " sagde han i nyskarihed da han så hvordan hun opforde sig men smilte til hende med et venligt smil og lage til mere mad ud til to personer

[Eru Ubasa]

Eru såpå ham da han blev rød. hvad betød det? hun så undrene på ham og da han så sagdehan havde masser af mad og viste hende det så hun med logrene hale ned i tasken. hun hørte hvad han sagde, ikke helt menneske nej det ville være dumt at sige. hun var en Halbie. halvt dyr halvt menneske. hendes dyriske side var så en hund og det var hun stolt af. hvad der var med hendes øre. hun rørte dem. der var da ikke noget. de sad hvor de plejede og de virkede til at være normale så hvad var der med dem? da han til sidst spurgte omm han måtte røre så hun undrene på ham.
"nej jeg er hellere ikke et menneske jeg er en Halbie, og hvad er der med mine øre, de virker da til at være normale. der er jo ikke nogle sår på eller noget."
hun så på ham og tænkte lidt. røre hendes øre. hun lukkede øjnene og bøjede hovedet som til at sige værsgod at rør.

[Koray Devdan]

han smilte til hende og så hvordan hun var hun var mest en hund hvordan hun opførdte sig og hvordan hun svingede med halen det var som at have en hund han smilte til hende da han hørte hvad hun var og sagde "ah en halbie dem har jeg hørt før men ikke sæt en inu jammen intil nu da heh" sagde han still med et smil på læben og smilte sødt til hende da han kom tætter på og kunne få lov til at mærke hendes øre han kørte hånden på ørne og sagde "hvor de dog bløde.. så dejlige heh.. " sagde han  med et smil imens han lænede sig tilbage og tog en bøf som var klar til hende og hamselv imens han spiste bøffen og kiggede hvordan hun opforde sig men sagde stille "jeg må nød til at spøger.. har du set en mand her i skoven? en stor man med et dystert smil og måske med våben som mit? eller ander i den stil?"sagde han for det ser ud til hun kender mere skoven en han gør så det kunne være at hun måske har hørt om ham han er efter eller om hun har set noget nyt i skoven som ikke plager at være der

[Eru Ubasa]

Eru så på ham og da han sagde han aldrig havde set en før nu så hun lidt rundt. det synes hun mange sagde. var hendes race virkelig ved at uddø så meget at folk ikke så noget til dem. hun mærkede hans hænder der rørte hendes øre. da han sagde de var bløde smilte hun varmt og så op på ham da han var færdig. hun så bøffen han tog ud til dem. hun sank en klumb og tog en bid af sin bøf og lyttede til hans spørgsmål. en anden med våben. hun fik store øjne.
"det håber jeg ikke der er, så kan det betyde..."
hun blev tavs. vis der var en med våben som var farlig kunne hendes lille søster og oldemor være i fare. hun var jo ikke hos dem. hun farede op i et.
"undskyld men jeg må gå"
hun farede ind i skoven med hurtige skridt og stoppede flere gange for at snusse til luften.