Optælling.

[damian]

Damian sad inde på sit kontor oppe på det store gods, han sad og underskrev papir arbejde, det var ikke lige det sjoveste, men som hærføre havde han mange nye ting der skulle laves, han sukkede lidt før han lagde fjerden, han rejste sig op og gik hen til vinduet, alt der kunne se var alle de nye huse der var bygget, det var faktisk en lille by nu, dog uden navn, det var hele hæren der boede her, han havde fjernet mange af sine marker så der var plads til dem, han smilede lidt ved synet og gik lige så stille hen til døren, han åbnede den og kiggede på en af sine højte generaler "optælling" sagde han blot, han ville vide hvor mange mænd der præsis var, for der var 16.000 mand da han kom tilbage, der skulle gerne være flere da mange inde fra den store by havde sluttet sig til dem, han havde lige fået nye våben, rustninger og skjolde, det var et dejligt syn, men der gik ikke længe før han gik ind i sin stue og kaldte på en tjener, han var sulten, så blod var påkrævet.

[sylvia]

sylvia var blevet kaldet til et af de store slotte, en af tjeneste pigerne ville ikke rejse sig fra sengen. i det mindste var det en herre der gd tilkalde hjælp mange lod dem bare dø. hun sukkede det havde ikketaget lang tid for at finde ud af hvad der var i vejen. der havde været blod over alt blod hun ikke kunn undvæe og slet ikke et hus som det her, hun have arborteret, medst pågrund af at hun ikke havde været stærk nok, hun var en af dem der blev drukket af og hendes blod mangel og nogle andre ting havde gjrdt hun midstede brnet og nu frytede hun athan ville tage hende liv, kvinden havde været nedkørt bange og ullykkelig over tabet. hun havde ikke fortalt det til nogen så derfor ar der ingen der vidste hvad der var galt. hun sukkede igen hun havde gjordt hvad hun kunne og nu var hun på vej op til herren. roligt bankede hun på døren.

[damian]

"kom ind" sagde han og kiggede lidt rundt, han så hen imod døren og ventede stadig på sit blod, han sad bare i sin stol med det ene ben over en skammel, han så hen på den unge kvinde der kom ind og løftede et øjenbryn "og du er?" spurgte han og var helt på bar bund, han havde ikke tilkaldt nogen, måske havde hans genrealer, eftersom de også var vampyrer, han så på den tjener der kom ind med et fad og et glas på det fad, han tog stille glasset og smilte roligt mens han lod blikket køre over på hende igen.

[sylvia]

sylvia hæede let øjenbrynet. " jeg er healeren, jeg blev tilkaldt for en af pigerne der var døende" hun lagde vægt på var og hendes stemme var alvorlig. hun så roligt på ham der var en værdighed i hendes måde at holde sig selv på, og på ingen måde undskyldende som et menneske normalt ville være sat overfor en vampyr og eller så vigtig en mand, men det indponerede ikke hende. hendes støj var farvestrålende, og overalt var der båndet bånd pg amuletter

[damian]

Han så på hende "hm" kom det fra ham "og du er kommet til mig fordi?" spurgte han og sukkede lidt over hendes respektløshed, han så bare på hende og tog en tår før han satte glasset og rejste sig, lille vra han just ikke, han var stor og muskuløs, lige som Zill kunne li det, ikke fordi han var stor fordi hun godt kunne li det, mere fordi han trænede og havde været i kamp længe, han gik still hen til et skab og åbnede det, han skulle gøre sig klar til træning og optælling, han så på et stativ hvorpå hans rustning og sværd var, han smed skjorten og vendte sig om og ventede på hendes svar, mens han stille tog bryst stykket i sin hånd.

[sylvia]

* lige som alle de andre* " det er der vel 2 logiske forklaringer på. " sagde hun roligt, sikke en ung augant mand hanvar " fortælle mit job er gjordt, og få min løn, og eller sørger for mit arbejde ikke var spil. " hun så roligt på ham, han kunne ikke skræmme hende, bare å grund af sit rygte og hvem han var. " jeg ed ikke hvem her fra sendte efter mig, men det var en skam det ikke var dem, jge trode lige der var født bare en med omløb i hovedet"

[damian]

Han sukkede dybt og tog bryst stykket på "Nå nå.. Så siger vi det.. ingen grund til at blive sur" sagde han og tog stille ærmede på mens han tog arm bestykkere og ben beskyttere på "Din løn skal du nok få" sagde han og pegede hen imod en lille pose på bordet "der burde da være nok" sagde han og tog resten på, han tog derefter sværdet og satte det fast sammen med bæltet, han tog kappen på og så på hende med rolige øjne "Din næsvished gør mig ikke tilfreds" sagde han og så koldt på hende, han gik hen og drak resten af blodet med et lille smil.

[sylvia]

"jo tak det er rigeligt" sagde hun roligt men tog dem ikke "hvad angår høflighed tror jeg de og jeg har udvidst lige meget af dem. " hun så stadigt roligt på ham, hun virkede værensur eller oprevet, heller ikke over han sod og drak blod " hvis ikke de ønsker flere dør, håber jeg de ber deres mænd om at fordele deres behov lidt mere lige, det var tydligt at pigen var blevet misbrugt, de har rigeligt at dele byrden ud på. " hendes stemme var rolig og alvorlig, hvis ikke han ændrede hans mæd ide om at udvælge enkelt piger og tge det hele fra kunne hun ligså godt ære blevet hjemme. " desuden bør pigen få hvile og blive ladt i fred lidt tid ellers er mit arbejde og deres penge spildt" hun så rolig på ham, hvad der måske kunne ndre nogen var at den pige hun omtalte lignte hun var ældre end sylvia

[damian]

Han så bare på hende "hvis du snakker sådan til mig en gang til for jeg dig henrettet" sagde han koldt og gik stille forbi hende "Mine mænd.. ikke dine" sagde han og tog en lille dagger og satte den fast til bæltet, han kunne godt dufte hun var gammel, det var ikke noget man kunne skjule fra ham, han vidste også udemærket hvad hun var, og det gjorde det bare sjovere "Heldigt for mig har jeg en der kan male" sagde han med et lille smil og gik forbi hende igen og hen imod døren "du må have mig undskyldt men jeg har vigtigere at tage mig til, vagten her vil vise dem til porten" sagde han koldt og en vagt kom ind for at følge hende til porten.

[sylvia]

sylvia havde ikke noget at fryte fra ham og hun vidste det, men hun varligeglad nuhavde hun sagt hvad hun skulle så hun fulgte roligt med. hun efterlod dog pengende hunahvde ikke brug fra penge fra sådan en mand, en dg ville det mske være ham der havde brug for hjælp. en hjælp han ikke kunn få fra en normal healer. hun smilede roligt, menden der førte hende ud virkede underigt nervøst, han kiggede underlit ned jorden før de ogede porten " er er hun okay" spurgte han sky sylvia smilede og nikkede roligt til ham, " hun skal bare have hvile"

[damian]

Da de kom ud var alt de kunne se den kæmpe hær af soldater, halvdelen af dem var blevet bidt og forvandlet til vampyrer efter deres eget valg, han havde ikke tvunget dem, de ønskede evigt liv, og det fik de, han smilede kort og så ud over dem alle, med et kort smil, han så bare hen imod hende og grinte svagt, han sukkede kort og vendte blikket væk fra hende, han stillede sig ordenligt og alle soldaterne stillede sig ret.

[sylvia]

sylvia sukkede hun så godt hæren små drenge der trode de blev store mænd af at kæmpe, hun havde set det hele før, og hun var holdt op med at følge med i det, hun helbredte bare dem der kom til hende og hendes andre små kunskaber hun havde det fint hvor hun var.

[damian]

Han så ud over dem, de fleste var ikke unge mænd men mænd i deres bedte alder og havde kæmpet mange kampe, hvilket gjorde dem gode i kamp, ikke andet, den eneste grund til de var med var for at tjene deres land på den måde de havde lyst til, han så lidt tilbage men ikke længe før han rettede blikket mod soldaterne og begyndte at snakke om hæder og hvad de gjorde for deres land, alt han sagde fik dem til at blive stolte, de ærede deres familier, Damian havde den der leder stemme, overtalelse og overbeviselse, han stoppede med at snakke før han sagde hvorfor de var blevet kaldt ud af deres huse og smilte da officere begyndte at tælle dem og dem der var talt fik lov til at smutte ind igen.