|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 11:13:31 GMT 1
efteråret var hårdt for alle gårde. da sommeren ikke havde været det bedste. hjemme på gården gik Gizon og ordnede nogle små ting på huset imens at dyrene gik frit rundt på den ny byggede fold. der var alt fra grise, får, køer og hest.
Gizon havde tænkt meget over tiden da hans kone var død og da den kvinde han havde haft besøg af talte om at få en husholder det kunne jo være en ide. men taget var rådet så han kunne jo ikke tilbyde en et hjem med et forfaldet tag så han stod nu oppe på taget og ordnede det roligt. skiftede de rådne tagsten ud med nye friske. Gizon satte sig på taget og så ud over gården. det var så dejligt fredfyldt. hans dyr enes og hans hus var snart helt igen i forhold til da han købte det og det var helt faldet sammen næsten.
Gizon kravlede ned igen og gik over til folden og klikkede med munden og en smuk hest kom over til ham og lagde hovedet mod hans hånd han havde strakt frem. han var så glad for hans dyr. de var hans bedste venner.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 11:40:50 GMT 1
efrantis var endelig kommet sig efter sin sidste tur og havde bevæget sig ud fra hospitalet i grænsen vejret var egentlig ret godt sådan så det i det mindste ud i hans hoved for tiden det var lyst men ikke helt så varmt som en sommer det var jo trods alt efterår nu
han var fløjet fra stedet i en halv transformation og var nu landet i nirelia han havde intet minde om hvornår han sidst havde været her så det måtte være lang tid siden da han landede igen kikkede han lidt rundt for at orientere sig det så ud til og være en skov efran gik i et godt stykke tid mens han tænkte lidt for sig selv og kikkede ned på sin arm det var nu 3 dage siden hans farve var begyndt og gå fra sort til en mørk rød som stadig så ud til og ændre sig efter en god gå tur nåede han til en lysning blandt træerne og kikkede frem han kunne lugte dyr i nærheden måske hurtig mad ?
da han kikkede lidt længere frem kunne han nu også se et hus og en masse dyr en gård så det ud til og være så måske ikk aligevel på den anden side måske han kunne se hvem der boede der det ville være rart og møde nogen igen på den anden side det var ikk mange mennesker der ville hilse på en som ham han skyndte sig og skjule sine drage tegn og bevægede sig tættere på uden og bemærke manden på taget
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 12:06:14 GMT 1
Gizon som var gået ned fra taget stod roligt og nussede hesten som så ud til at nyde det. Gizon så rundt da han kunne fornemme på dyrene at de var urolige. han så en skikkelse længere fremme og klappede hesten roligt. han gik roligt mod manden imens han overvejede hvordan han skulle gøre dette. bare spørger om han var fjende eller angribe først. han havde jo haft kvæg tyv på gården op til flere gange.
"undskyld kan jeg hjælpe Dem med noget"
spurgte han i næsten et råb da der var afstand mellem dem. Gizon var ikke fjendelig selv om han var en drage. han var det dog meget sjældent så han fik altid store smerter bag efter. nogle gange så voldsomme at han ikke kunne bevæge sig. Gizon var dog glad for at være den han var. men ville hans mor mon være stolt af at hendes eneste søn med samme evne ikke kunne klare en forvandling så nemt som andre når man tænkte på han var over 100 år.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 12:19:27 GMT 1
efran sneg sig lidt tættere på gården og hørte pludselig manden råbe efter ham hans øre fangede hurtigt ordene efran gik roligt mod gården intil han kom tættere på nok til og kunne tale lidt lavere til manden
"hmm måske du kunne fortælle mig hvor jeg egentlig er ? har ikke været i nirelia i alt for lang tid" sagde han roligt og gik lidt tættere på ham som draconian var han altid
forsigtig med nye mennesker men et eller andet gjorde ham nysgerrig med denne mand han lugtede bekendt men han kunne ikke helt sætte ord på det han lugtede ikke bare som normalt menneske men hvad ?
mens han ventede på svar begyndte han at gå i cirkler rundt om manden han virkede normal men han måtte vide hvad det var han lugtede kunne det være dyrende der forvirrede ham
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 12:34:07 GMT 1
Gizon så på manden da han kom over til ham og talte. så han ville bare vide hvor han var. det var jo dejligt enkelt. det var jo ikke noget farligt ved at være faret lidt vild.
"De er på min gård i udkanten af Nirelia. denne gård tilhøre familien Kaitseb"
Gizon så han gik rundt om ham og det forvirrede ham faktisk. hvorfor gjorde han dog det. havde de mødtes før? nej det ville han kunne huske. han så på manden og så ned af sig selv.
"noget galt?"
spurgte han da han synes det var underligt at manden gik i cirkler om ham.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 13:42:39 GMT 1
efran fortsatte sin rute rundt om manden lidt inden han stoppede igen og tænke der var altså et eller andet inden det gik op for ham nej det kunne det da ikke kunne han virkelig være en som ham selv ? det ville i hvert fald være noget nyt det var sjælendt man så draconians have sådan et afslappet liv væk fra trusler
han kikkede dybt på manden inden han spurgte "hvad er du ? jeg lugter noget bekendt men kan ikke sætte fingeren på det" han ændrede nu sin næse en smule så den blev lidt længere og lignede en dragenæse på den måde kunne han bedre lugte næsen var stadig sort men så også ud til og bevæge sig mod en mørk rød farve hvis han var en drage selv var det godt klaret at han kunne skjule sin lugt sådan "dyrende forvirrer min næse så jeg kan ikke selv regne det ud " sagde han igen ændrede næsen tilbage og kikkede på manden med hænderne over kors
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 13:49:45 GMT 1
han så på manden med forvirrede øjne. han så på ham da han spurgte hvad han var. han lagde hovedet på skrå og forstod ikke helt hvad han mente før han så manden forvandle sin næse. han fik store øjne og gik et skridt tilbage.
"dra... Draconian?"
spurgte han. det var tydeligt et spørgsmål, han så mod dyrene da han talte om dem. Gizon så mod ham med et rynket bryn og et forvirret blik.
"vis du vil vide hvad jeg er må jeg først vide, er du ven eller fjende for mig. jeg bor jo ikke i Nirelia for inden ting"
han mente jo at han boede der for at ha fred og ikke leve i frygt.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 15:53:37 GMT 1
efran grinte lidt og gav et skummelt lille smil da han spurgte ind til om han var draconian "aha så du kender til min slags ?" spurgte han og syntes det var lidt sjovt hvordan han blev så skræmt over ham han forvandlede sin arm til en dragearm farven var som et midter ting mellem sort og mørkerød
han løftede dog et øjenbryn og smilte igen da han spurgte ind til om efran var en fjende eller ven "tja jeg har ikke gjort dig eller dine dyr noget endnu vel ?" sagde han og stilte sig afslappet igen "men hvis du vil vide det så bryder jeg mig ikke om at skade andre på den anden side de fleste løber når de ser det her aligevel så har ikke rigtig brug for at skade nogen" sagde han og gjorde hånden atter normal igen
"såå hvem er du ?" sagde han endnu engang i en nysgerrig tone
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 16:00:21 GMT 1
ja selfølgelig kendte han til den art. han så på manden og nikkede roligt. han virkede nok skræmt men mest over at møde en igen der lignede hans art. han sank en klumb da manden virkede mere som drage end mand.
"ja jeg kender til din slags. for... min mor var også en"
sagde han uden at sige han var. for ham var det en forbandelse i sig selv at være en draconian. han forstod dog godt hvad manden sagde med at han ikke havde gjort dem noget endnu. men ville han da det. Gizon trak vejret dybt og så på ham han så på armen af mandens og sukkede roligt.
"jeg er Gizon Kaitseb. og jeg..."
han så ned af sig selv og lod roligt sine hænder blive drage kløer. han ville helst ikke sige han var det for han var ikke just stolt af det.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 16:29:23 GMT 1
efran kikkede på manden mens han talte og blev egentlig ikke overrasket over at han kendte til racen men stoppede dog lidt og kikkede da han talte om sin mor og at hun var en også "jeg tænkte det nok jeg syntes også jeg kunne lugte noget specielt"sagde han og blev lidt glad over at møde en anden som ham selv han kikkede mens manden ændrede sine fingre og smilte stort "haha jeg vidste det du er også en man jeg har ikke set en draconian i mange år jeg begyndte og tro vi var ved og dø ud" sagde han med et letted suk og kikkede med ny interesse på gizon
"mit navn er forresten efrantis dragonscale, du virker ikke så glad for hvad du er ? du ellers heldig jeg har flygtet næsten hele mit liv og du ser da ud til og have et fint liv her"
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 16:35:39 GMT 1
Gizon ændrede hånden tilbage og en smerte kunne anes i hans ansigt. han så mod manden og sukkede lidt.
"ja jeg er også en. jeg er dog ikke speciel glad for det. jeg mistede min far til drage jægere og min mor til sorgen derefter"
det han ikke vidste var at dragejægere ikke fandtes. det han havde mødt dengang var en slavejæger. han så på manden og smilte lidt da han præssenterede sig.
"ja jeg har måske et fint liv. men det var finere da jeg havde en kone. hun blev dræbt af kvægtyve."
sagde han med sorg i stemmen. han elskede sin kone selv efter hendes død. måske fandt han aldrig en igen. men hvad så hvem ville også ha en som ikke engang kunne klare at forvandle sig.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 17:27:59 GMT 1
efran kikkede på gizon mens han talte han forstod ham egentlig godt det var ikke nemt og være en draconian nogen gange især efter sådan episoder "jeg forstår det godt jeg har dog lært og leve med det og se mine øhm ekstra evner som en gave"
han lyttede igen da gizon talte om sin afdøde kone "nogen mennesker har bare ikke respekt for andre de trist " efran tænkte dog lidt han var ikke selv vand til problemer med en forvandling ud over en fuld forvandling
"du ser ud til og have lidt problemer med forvandling ? hvordan kan det være hvor gammel er du ? jeg er selv 198 så er stadig lidt ung"
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 17:36:37 GMT 1
Gizon så på ham. så han var alsår ikke den eneste der følte det var en forbandelse. han så ned på sin hånd der var normal igen. han smilte lidt og da han så nævnte forvandling så Gizon skamfuldt væk.
"noget ældre end Dem. men da min mor døde stoppede jeg med at forvandle mig i frygt for at blive fanget af dragejæger."
han skammede sig over at være så gammel og stadig få smerter som en ung Draconian. men sådan var det når man stoppede træning. Gizon havde jo kun stoppet pga en frygt som var ubegrundet. han så på manden og trak vejret dybt. ja mennesker viste ikke respekt. hvilket gjorde at folk som hans kone måtte lide.
|
|
|
|
Post by efrantis on Apr 20, 2015 17:48:54 GMT 1
"hmm ældre ? tjaa det vel logisk hvis du ikke gør det så tit at det stadig gør ondt personligt er mine eneste problemer for nu at jeg har det med og besvime efter for lang tid i fuld forvandling" sagde efrantis og grinte lidt mens han kløede sig i håret
selvom han jo ikke kunne styre andre ville det jo være en ide for den unge draconian at begynde træning igen det var vigtigt at kunne det her i tilfælde af han fik brug for det "hmm du burde begynde igen du ved aldrig hvornår du får brug for det som jeg plejer og tænke jeg vil aldrig se nogen blive udsat for det samme som mine forældre og miste nogen igen" sagde han og gik lidt væk fra manden igen
han stillede sig frem groede et par store sort/røde vinger på ryggen og forvandlede sine arme til drage hænder igen med størrer kløer og sort/rød skæl
|
|
|
|
Post by Gizon Kaitseb on Apr 20, 2015 18:10:38 GMT 1
Gizon så på manden og rystede lidt på hovedet.
"det er nemt nok at sige træn. men man skal jo også arbejde og man skal også passe på med hvem der er i nærheden når man forvandler sig."
Gizon så op fra jorden og så på manden da han forvandlede armende og vinger frem. Gizon lukkede øjnene og tog en dyb indåndning og gjorde det samme. dog var hans drage vinger ikke kæmpe store han var jo ikke ret stor når han var drage. han var rød og sort som drage og ville altid være det.
"jeg kan forvandle mig selv når det gælder men det er bare smerter efter det."
Gizon bevægede sine klør og mærkede følelsen af styrke i sine drage dele. han følte sig altid svag som menneske men hellere folk troede han bare var et menneske end at blive jagtet fordi man var drage.
|
|
'
længe siden 
