|
Post by Selia Jheduar on May 9, 2015 21:16:54 GMT 1
Selia så på ham og smile mens han skar kød af hjorten, nogle rigtig god stykker ind da. Hun så på ham og smile kærligt ved hans ord om hende, hun hade aldrig troede han så mange ting i hende som han gjord men det varme hende helt ind i knoglerne på hende, hun smile og så på ham ”du simpel hen skøn” hun smile og så på ham som han satte kødet på pind og over bål, hun kunne hurtig dufte kødet og mærke maven rumle en del hvilke vække de små i maven som nu rumstere de var vist også sultene. Hun så på nathan og smile som han kom igen efter at have vaske finger og skin hun smile som han tog om hende og kysse hende på munden hun sukke dybt og nød det dyb kys hun gengældt til det yderste. Hun mærke selv sparkene tydelig i maven og smile bare som han satte sig på hug og kysse maven, hun lo og så kærligt på ham, ”jeg vil heller aldrig nogle sinde af med dig nathan.. det elsker jeg dig for højt til ” hun smile og nød det næste kys også og sukke bare glad og lage hænderne på hans bar bryst og nød følelsen af hans hud mod sin finger, hun glædet sig til huset var komme og de bare kunne hygge og nusse i varmen fra pejsen mens sneen dale ned og dække landet, og når så børn kom så skulle der arbejdes, der skulle rigtig pusles om dem. Hun så på nathan og brød kysset kort ”jeg elsker dig nathan.. så meget” hviske hun og nusse hovedet under hans hag og nød deres menneske/ulve forhold det bedste fra begge verdener.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 10, 2015 10:28:06 GMT 1
De dejlige fingre mod hans varme bryst, han elskede den følelse, han følte sig tryg hos hende, og til hver en tid ville han ofre sig for hende. Han smilede forelsket og lagde armene om hende, nød hendes kælen og nussede hovedet mod hendes. "Jeg elsker dig ufatteligt højt Selia, du er min drømmemage." Hviskede han blidt, inden han kyssede hendes hovedbund og forsøgte med sin næse at bringe hendes ansigt op af og kysse ham. Han var lykkelig, aldrig havde han troet at livsgløden var værd at finde igen, men så kom Selia og med det samme bragte hun bare alt frem i ham igen, lige meget hvor meget han forsøgte at bekæmpe det og til sidst havde han blot lade det komme frem som de stak af. Nu stod de her, ved deres ufærdige hus, med duften af stegt hjort og kærlighed i armene på hinanden. Han grinte lidt. "Tænk at en røv kan gøre så stor en forskel." Han drillede hende, fordi at det som havde sat det hele i gang i ham var hendes røv til at starte med. Roligt slap han hende, kyssede hende kort og blidt på læberne, inden han valgte at gå over til pindene hvor det stegte kød var færdigt. Han rakte hende den ene af pindene og pustede på sin egen. Mad og så arbejde, det blev en god dag! Og så endda uden regn, det skulle udnyttes, virkelig udnyttes!
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 10, 2015 10:46:37 GMT 1
Selia nød virkelig og stå der med ham i armen, og nusse sig bare ind til ham. hun smile ved hans ord og følt bare hendes kærlighed til ham vokse en smule mere, og hendes hjerte skippe et slag. hun mærke hans næse skubbe lidt til hende, og vist hvad han ville og vente hovedet op mod ham og kysse ham dybt på munden og nød det virkelig meget. hun nød den ekstar livesglæde han hade bragt i hende, for før jo der hade hun livs glæde. glæden ved og være fri men nu hade hun glæden ved og være forelsket og lykkelig sammen med ham. hun så på ham og slap hans læber og smile til han grine og hæve sit ene øjenbryn "en røv... min røv? " hun så på ham som han kysse hende igen og slap hende inden hun fuldt med hen til pindene ved bålet og tog den anden pind og pust på inden hun begyndt og spise lystig for hun var sulten, og det kunne ses for hun spist ikke helt pænt. det kunne hun godt men mest når de sad ved et bord eller der var andre men sådan her så var hun noget mere dyrisk. "jeg regner med og tage tilbage til byen når vi har spist der en del gardiner og tøj der skal syes så mangler stof og en del mere tråd" hun så på ham og smile blidt til ham som hun slikke kød saften om hendes mund af.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 11, 2015 5:56:54 GMT 1
Han slap et grin og nikkede, inden han tillod sig at lade den ene hånd søge om til hendes bagdel for at gribe godt fast i den. "Præcis." Lød det bare fra ham. Det var jo klart, havde hun selv set hvilken fantastisk bagparti hun rendte rundt med? Nathan havde jo udelukkende reagerede dyrisk først og fremmest, resten af hende kom bagefter og fik ham til at falde fuldkommen for hende. Maden duftede godt, og smagte ligeså, han tog den første bid som han havde rakt maden til hende og pustet nok på sit eget. En tilfreds brummende lyd forlod ham, selv spiste han ikke videre pænt, for han var sulten og havde jo intet at spise pænt med alligevel. At hun måtte til byen nikkede han roligt til, inden han holdte en pause med at spise. "Det lyder fornuftigt min skat, det er med at udnytte vejret er godt, for det er så sjældent i denne årstid, specielt når vinteren allerede presser. Og jeg får nok lavet mere når du ikke er her til at vimse rundt med den fantastiske bagdel!" Lo han, inden han gav hende et let klask, for så at spise videre og få fortæret resten helt. Pinden smed han blot over bålet, inden han strakte sig og spændte i sine muskler. Roligt sendte han hende et frækt smil, inden han gik helt hen til hende og lod sine fingre glide om hendes nakke for at kysse hende dybt. "Jeg er nød til at starte på arbejdet min elskede, jeg har meget at nå endnu! Pas nu på dig selv og vores unger, og ha en skøn dag i byen." Hviskede han blidt, inden han kyssede hende en enkel gang mere, mærkede hvordan det sitrede i hele hans krop. Hans krop kunne godt igen, han havde jo det behov som virkelig var stort efterhånden og trist som det var, var hun bare ikke nok lige i denne tid. Som de gjorde deres på gensyn, gik han mod huset og fik overblik over hvad han manglede, for så at gå i gang med at få styr på de sidste vægge i selve huset. Stenfacaden ville tage længst tid, men det var den som skulle holde på varmen!
|
|
|
Post by Selia Jheduar on May 11, 2015 13:05:25 GMT 1
Selia så på ham som han grine og tog om hendes røv i et fast greb og vine kort og så på ham ”bisse!” knurre hun drillenden af ham, at hendes bagparti var det der hade starte det hele hade hun enlig aldrig regne ud selv. Var hendes røv så tiltrækkende? Hun var ikke sikker på hun forstod hvorfor men hun ville ikke spøger mere ind til det, hun var bare glad for det var tilfældet. Hun så på ham som han brumme efter og have tage en bid af hans kød. Hun smil mens hun selv hurtig hade spist sit for hun hade virkelig være sulten! Hun lo af ham og vine som han klaske hende i røven ”så du!” hun tog sig kort til røven ”pas på jeg ikke bare bliver og vimser rundt så du ikke kan fokuser ordentlig” brumme hun og så på ham som han spiste færdig. Hun nød synet af ham strække sig og spænde hans muskler, det gik lig i buksen på hende. Hun så på ham som hun så han kom helt hen til hende og mærke hans finger glide om i nakken før han kysse hende dybt, hun sukke nydene og gangæld kysset til fulde til han brød det for og snakke. Hun smile bare ved hans hvisken og nød hans kys som han skænke hende igen ”mh skal jeg nok elskede bare rolig, god arbejdes lyst og kom nu ikke galt afsted” hun så op ham, den siteren han hade i kroppen hade hun også men hun holdt sig i ro hun kunne ikke holde til alt nu hvor hun hade den stor mave. Hun hente sin lille kurv og på ny begynde og vandre mod byen, da hun var nået hen til træeren der lå længer væk så hun sig kort tilbage inden hun smile for sig selv og forsvandt ind mellem træene og gik mod byen.
//Out
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 11, 2015 13:21:52 GMT 1
Han elskede Selia højt, elskede hendes varme væsen og gode hjerte, et sted fortjente han hende slet ikke, men han ville nok ikke give slip på hende af den grund. Fortiden havde gjort han havde mistet mange år, men ikke mere, han ville nyde sin mage og deres unger. Det ville blive rart, det ville blive perfekt! Huset skulle ordnes, solens stråler var begrænset, men de var der og himlen skyfri, i sandhed en smuk dag og han elskede at arbejde i sådan noget vejr, det gav mere energi. Han begyndte på ny at skære brædder til huset, så han kunne få sat de sidste væge op, det blev en godt hjem, en trygt og naturligt hjem. Efter et par timer med en massen saven, havde han nok stykker til at sætte op, og her var han så begyndt, han var svedig, tørstig og godt træt. En pause ville være på sin plads så snart han havde båret træet rundt om til de steder der manglede. Efter noget frisk vand, kunne han sætte det sammen og bum, så var der en træfacade færdig, så manglede han bare stenene, som nok var det hårdeste, og så taget. Efterfølgende skulle han også have lavet nogle møbler, men det var noget som kunne vente, noget han kunne hygge sig med i vintertiden. Dog måtte han sørger for godt med materiale. Han tørrede sveden af panden, og endte med at gå mod søens bred lidt væk fra huset, her kastede han noget koldt vand over sig og rystede sig som den indre ulv han nu var. Det føltes godt! Roligt fik han også en del af drikke, han var tørstig som bare pokker og nu havde han lige en pause inden han forsatte det hårde arbejde igen. Der var så fredfyldt og smukt, helt perfekt.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on May 11, 2015 13:48:57 GMT 1
Det var sandelig en smuk dag, helt perfekt til en flyve tur og få øvet sin flyvning en smule og så kunne man da også lig tjekke på hendes ynglings ulve par. Draknie fløj højt på himlen, hendes drage vinger baske fint på ryggen af hende og vinden ruske godt i det lyse hår. Selv om det var koldt og flyve så frøs hun ikke. Hun var ved og have styr på og holde varmen med sin inder ild lunge selv om hun stadig skulle øve vider med det for til tider kunne hun ikke helt holde den. Hun fløj hen over skoven som hun fik øje på huset, det var imponerende så langt de var nået alene, uden hun enlig hade hjulpet ud over materialer men det var jo nemt nok. Hun fik øje på nathan ved søen og smile, den bar overkrop var det første hun så. Det var altså guf og hun misunde virkelig selia for at have sådan en folk mand, og god mand for nathan hade virkelig vist sig at være en meget omsorgsfuld mand. Roligt valgt hun og dykke ned og lande lig bag ham så stille hun kunne inden hun trak vingerne ind i kroppen ”hej pelsboldt!” kom det så munter fra hende, som hun skyndt sig og hoppe lidt tilbage for ikke og risiker og få en på hoved, hun vist han ikke kunne lig det kælenavn men hun nød det. ” hvordan har min ynglings han ulv det så? Hvor gemmer du tykke mor henne? Alt vel med hende og babyen?” hun smile som hun lage armen let over kors under bryst, hun hade en tynd dame skjorte på og et par tæt siden brun læder bukser og mørk støvler til, hun kunne ikke lig og flyve i kjole det var så besværligt, og hun elske tæt siden tøj. Hendes hår hang løst og krølle som altid mens de baby blå øjne hvile på ham
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 11, 2015 13:56:45 GMT 1
Hvor han dog hadet det kælenavn, men han måtte ignorere det, blev han kørt derop, kom han blot for tæt på hende og hvis sandheden skulle frem, hvilket han ikke ville have den gjorde, så fandt han jo Draknie ret så tiltrækkende. Og hver gang han var i nærheden af hende, tænkte han tilbage på det nøgne bryst mod hans ryg, skuldre og nakke. Det var dog tanker han forbandede langt væk, det var ikke sundt at have den slags tanker om en anden kvinde, han elskede jo for pokker Selia, men i denne tid havde han undgået Draknie netop af den grund hans dyr i bukserne knapt kunne slappe af så snart han tænkte på hvad kvinden her kunne være i stand til. Holde til.... Han vendte sig rundt og så på hende, inden han kørte et par våde hænder igennem håret for at få det kølet ned også. Han lignede en vildmand, at pleje sig selv havde han jo ikke haft særlig meget tid til. "Fint.. Selia er i byen efter stof til gardiner og babytøj, jeg tror hun bliver derinde de næste par dage, natten var for kold i huset. Det er jo som du ser ikke helt færdigt. Turen er også for hård frem og tilbage hele tiden. Og det er for resten babyer." Forklarede han roligt, som han måtte tørre de våde hænder af i bukserne. Han smilede varmt og venligt til hende, han var trods alt opdraget godt. Blikket måtte dog også kort glide op og ned af hende, han måtte virkelig tage sig selv i ikke bare nu at dagdrømme, som han kæmpede for at der ikke skulle blive tydelige tegn på hvad han egentlig tænkte. Tæt på skulle hun i hvert fald ikke, afstanden var fin, afstanden var god!
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on May 11, 2015 14:29:59 GMT 1
Draknie så på ham som han kørt våde hænder gennem hans hård, vildmands looket så enlig godt ud på ham. Hun smile bare venligt som han snakke ”javel så har hun også nok og se til” hun smile som han sag babyer stod hun lidt og så nok dum ud ”ahva..” hun blinke lidt før 10 øren faldt og hun lag hovedet tilbage ”hold nu fast.. hvor mange unger har du proppet op i hende ” hun grine lidt og så på ham som hun rette sig op ”jamen tillykke med den ekster baby.. eller hvor mange du nu har stoppe op i hende..” hun smile og så på ham som hun roligt stod der med lidt afstand til ham, ”ja kan godt forstille mig det koldt her ude om natten.. brug for hjælp? Jeg har ikke rigtig noget og lave og jeg trænger til og brug kroppen.. papier arbejde er død sygt” hun smile som hun gik hen og stod ved siden af ham nu og kigge ud over søen, ”selia er sandlig heldig” mumle hun og trak vejre dybt og nød virkelig den frisk luft og roen der var her ude, hun så på nathan og smile bare ”og så hus med kæmpe sø til.. i bor næsten beder ind mig” hun lo en smule før hun begyndt og gå mod huset stille og roligt med vuggen hofter og armen ned langs siden. hun gik hen til huset og begyndt og kigge rundt, det så jo godt ud, hun kigge ind i soveværelset og smile bare som hun så vuggen, hun kunne gætte nathan hade lavet den, ud fra udsendet. hun kigge ellers rundt inden hun stod på taressen og smile gor sig selv, det var faktisk rat godt lavet ud fra hvad hun vist om huse og det var lig nul
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 11, 2015 15:01:51 GMT 1
Han måtte grine af hendes ord. "To styks, et sæt livlige tvillinger." Svarede han blot, stolt som bare pokker dog, hvilket kunne ses som han rettede ryggen og skød brystet frem. Selia bar hans stolthed, hans arv, han elskede det! Og hele verden måtte gerne se dette, for at skamme sig gjorde han bestemt ikke. Nathan løftede et øjenbryn da hun tilbød hjælp, han vidste jo godt hun var en kvinde ud over det sædvanlige hvad angik stort set alting. Hun reddet slaver, kæmpede, var langt fra så fin som en grevinde burde være det. "Det ville næsten være dumt at takke nej, jeg ved jo du har styrken til det." Grinte han, for det passede, hun var ikke ligefrem en slap kvinde, hvilket han i den grad godt kunne lide ved hende. At hun sagde som hun gjorde fik ham til at trække på sine skuldre, det var et dejligt sted, men ligefrem bo bedre end hende? Næppe. Han smilede af det, mens han så stolt på hvad han indtil nu havde opnået. Ganske tilfreds. Da hun gik, gled blikket mod hendes vuggende hofter, han mærkede bestemt trangen som Selia for få timer egentlig havde efterladt ham med. Han knugede sine hænder sammen og skældte sine nedre dele ud for at reagere, han kæmpede virkelig en kamp. Kroppen var pokkers sulten! Nathan gik blot efter hende, som hun endte på terrassen som jo var bygget ud over søen. "Vi skal have bygget det sidste i træ, jeg regner med at når det er færdig kan jeg slappe af igen inden jeg nok lægger tag på, stenfacaden på komme til sidst. Hvis sneen først daler og blive liggende vil jeg ikke ende med at skovle sne fra mit hjem." Lød det roligt fra ham, han var dog ikke helt færdig med hans pause her. Kroppen var øm og træt, han kunne ikke få ordentlig massage fra Selia i hendes tilstand. Hvilket kun mindede ham om massage Draknie havde givet ham, han slog hovedet ind mod vægen som stod oprejst og udgjorde fronten mod søen hvor køkkenallerum og soveværelse gemte sig bag.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on May 11, 2015 15:20:06 GMT 1
Draknie smile bare og lo lidt, hun kunne se nathan var stolt og det klædt ham helt og være sådan ”så du jo en glad lillefar kan jeg tænke mig” hun smile og hade roligt set på ham, hun døj lidt med det samme med nathan hun var også lysten for tiden men dorian hade ikke tid hele tiden og hun knalde heller ikke med hvem som helst men hun kunne godt nathan, hun kunne helt klart godt.. nej nej hun måtte slappe af og tage sig selv i nakken, ikke for hendes skylde men selias skyld!. Hun så på ham og smile ”ja det ville vær dumt du finder ingen med samme styrk som mig” kom det selv sikker fra hende som hun skød bryste frem og lo, hun hade jo en god styrk i sær i halv drage form der fik hun jo et boost på grund af hendes race. Hun stod roligt og kigge på huset, hun tænkt ikke over nathan kigge på hendes hofter selv om hun hade en fornemmelse af det men ryste det bare af sig. Hun lytte til det han sag og nikke bare stille og roligt ”hm lyder som en plan” hun smile og så mod ham som hun så han slog hovedet mod væggen ”øh jeg mindes ikke at slog hovedet mod en væg var en måde og bygge på… er du helt frisk vildmand?” hun så på ham og gik hen til ham, og lag hænderne på hans skulder ”så du skal vist lig sætte dig lidt inden du laver noget” uden besvær presse hun ham ned og side på røven og begyndt og masser hans skulder og forband hun nød og rør hans hud på den måde, men forsatte roligt og prøve og tænke på alt andet ind hun masser hans dejlig bred skulder. hun tænkt lidt hun måtte finde på noget og distrahere hende fra de frække tanker og hun åbne der for munden og spurt "så hvad tror i at i venter? altså køn?" spurt hun og så ned på ham mens hun tog godt fat for hold da op han hade spændinger.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 11, 2015 18:43:41 GMT 1
Han stoppede brat, når ja, hun var der jo, pokkers. "Jeg er bare lettere presset, prøv ikke at være morsom." Knurrede han let, inden han med et overrasket støn kom ned og sidde midt på terrassen, han så lidt forvirret rundt. Kvinden havde jo vanvittig styrke, det lå nok i hendes gener. At hun begyndte at massere uden han var klar på det, fik ham til at komme med smertefulde lyde, han skar en grimasse eller to og forsøgte så at slappe lidt af. For pokker hvor gjorde det nas! Nathan kunne bestemt heller ikke tåle hun rørte ved ham, for det satte en sitren igennem ham som vækkede bæstet mellem hans ben. Armene lagde han hen over sit skød som han sad i skrædderstilling og prøvede at nyde det, uden at nyde det for meget. "Du kan da bare heller ikke holde fingrene fra mig." Mumlede han i en nydende brummen. Hans arme skjulte en ellers rimelig tydelig ting i de løse bukser, han lukkede øjnene og prøvede at slappe så godt af som det var ham muligt. At hun spurgte til kønnene, fik ham til at smile, fantastisk et emne som kunne få hans krop bare lidt til ro. "En dreng og en pige gætter vi på. Eller nok nærmere håber." Lød det videre brummende fra ham, han nød det virkelig og det føltes så pokkers godt i musklerne som blev blødt lidt op. Det ville jo kun give ham fornyet styrke det her.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on May 11, 2015 18:58:43 GMT 1
Draknie så på ham som han knurrede af hende, ”beklager at være sjov ligger i min natur” kom det kækt fra hende, som hun blot masser hans skulder. Hun greb sig selv i og nyde det lidt for meget til tider, og hun mærke selv hun blev opstemt til tros for han først kom med smertefulde lyde og skar grimasser, hun satte sig på knæ bag ham og lage bryst mod hans ryg for at få lidt beder støtte mens hun ellers tog ved for han hade mange spændinger. ”ja presset må du nok sig din krop er helt op spændet” hun så på ham som han snakke igen og smile så frækt til ham, ”hm pokkers troede ikke du ville opdage det” hviske hun i hans øre, hun bed sig i læben en smule hårdt hun måtte styrre sig. Hun kigge ned af ham som hun masser skulderne og nød virkelig og rør ham, hun lytte til hvad det var de håbe på og smile. ”åh jamen så det spændene om i får ret” hun smile som hun masser ham ned af ryggen nu, fingeren gled ned af hans ryg mens de kørt i små cirkel bevægelser hun rykke sig kun lidt væk så bryst ikke var i verden ”hvor jeg misunder selia… få handsom en mand hun har..” mumle hun lavt til sig selv mens hun kom ned til hans læn og masser ham der. Hun masser hans lænd blidt men begyndt så at masser ham ud langs lårene, mens hun igen lage bryst mod hans skulder og kigge over hans skulder og tydelig kunne se hvad det var han prøve og skjule, synet fik det til og slog klik i hendes hoved, selia forsvandt fra hendes tanker og hun begyndt og kysse nathan på halsen, mens hånden bestemt gled hen under hans arme og kæle ham uden på de løse bukser på det som tydelig prøve og bryd ud der fra og ud til hende, den anden hånd gled op for and nathan og kæle hans brystkasse mens hun selv trak vejre tungt og med et tydelig begær i det.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 12, 2015 7:11:56 GMT 1
"Meget..." Mumlede han, som han brummede forsat nydende og i den grad manglede fokus på hvad de egentlig talte om. Han mærkede hendes bryst presse sig mod ham, hvilket fik ham til at holde vejret. *Nathan nej!* Skreg han indeni, han ville gerne se hvad denne spændende kvinde egentlig kunne af ting og sager. Og han vidste hun med garanti kunne holde til at han gav den alt hvad han havde, forbandet! Hendes hænder mod hans lår, fik det til at sitre kraftigt i ham. Før han vidste af det, mærkede han hendes læber mod sin hals, han spærrede øjnene op og skulle lige til at råbe af hende, da hun så begyndte at kæle for hans stive lem udenpå bukserne. Et støn brød hans læber som ellers var i en tynd utilfreds streg. Testede hun ham nu igen? Han mærkede hvordan lysten til at flå tøjet af hende måtte melde sig. Vejrtrækningen var blevet hård, han tændte jo for pokker på det og elskede det! Nathan, valgte dog at stoppe hendes hånd, inden han rejste sig op og rev hende med sig ud på græsset. Her ville han skubbe hende hårdt ned i græsset og falde ned over hende, for at snave hende i dybt begær og presse sit hårde underliv mod hendes.
|
|
|
Post by Draknie Dragoens on May 12, 2015 13:04:57 GMT 1
Draknie så på ham som han mumle men lytte enlig slet ikke til det han sag, hun hade travlt meget travlt. Hun nød virkelig meget og rør hans bred skulder og ryg, hans varm hud mod hendes svagt kølige hænder var så dejligt, hun presse roligt bryst mod hans ryg mens hun masser ned af, ud over låren til en hånden smutte ned mellem hans ben og arm der forsøgt og dække den bule der prøve og bryd gennem hans bukser. Tankerne om selia var der slet ikke hun hade kun et i tankerne og det var og prøve nathan af! Det var ved og være en dårlig vane for hende og prøve ting hun ikke burt, hun hade være i seng med dorian som var hendes lære i og være en fin dame og nathan var en tage mand! Der tegen sig lidt et mønster her. Hun så på ham og lytte til hvordan han trak vejre hårdt, selv ånde hun tungt og pirren for hun var spændt. Hun mærke han stoppe hendes hånd, først antog hun det var fordi han ville stoppe hende og sikkert give hende en skide balle men da han rejst sig og rev hende med ud på græsset brede et frydefuldt smile sig på læberne, hun mærke han skubbe hårdt til hende og hun lod sig ryg ned på ryggen i græsset. Hun så på ham som han faldt ned over hende og begyndt og snave hende. Hun sukke nydene og lag hænderne på hans skulder og presse negle lidt ned i hans blød hud, mens hun mærke hans underlive presse sig hårdt mod hans, selv gengældt hun snaven til fulde og hun var mindst lig så begærlig som ham, og en smule grådig i kysset. Hun slap hans skulder til sidst og lod hænderne glide ned og hive hans bukser ned, de skulle bare af! Og det samme med hendes bukser! Som hun og begyndt og riv af mens hun snave med ham og nappe ham i læberne til tider.
|
|