I have to survive

[Deleted]

haze

Dea var i vildrede, hun var nød til at overleve, men her havde hun ikke sin træhytte med varme tæpper og ting at lave hver dag, hun var alene, bange, i en grotte bag vandfaldets kolde vand. Det var eftermiddag, solen var ikke til at se, det var overskyet og skyerne truende med kraftig kold regn. Hun gik rundt med en kurv hun havde fået flettet af piletræets grene, her fyldte hun den med nogenlunde spiselige ting, svampe som endnu havde deres liv i behold. Alle bær og nødder var forsvundet, dyrene havde været hurtige. Hun sukkede tungt og gik på sine bare fødder igennem skovbunden som var fyldt med de brune blade der efterlod træerne nøgne. Den kolde vind blæste mod hende, hun mærkede det igennem marv og ben. Det var blevet en vigtig prioritet med tøj lige pludselig, hun havde en lang tyk kjole på, med lange ærmet og den dækkede hendes krop godt, noget hun bestemt ikke var van til! Foråret måtte virkelig gerne komme snart, men hun vidste der var lang tid til. Hendes grønne øjne gled rundt på skovbunden, der var virkelig ikke meget at leve af, hun turde ikke tage til byen, nej hun måtte nok hellere bare søge rejsende igennem skoven som så bare nogenlunde rare ud og se om de havde noget brød med sig. Hun var begyndt at ryste, nej hun måtte nok hellere vende tilbage mod grotten og få samlet noget brænde til at kolde hende varm i natten. Med rolige skridt, gik hun med kurven hvilende på armen. Det rødbrune hår hang løst og varmede om hendes skuldre og ryg.

[haze]

Da dagen så ud til at være en kold en af slagsen hadet haze valgt at tag godt, med tøj på en kappe og lag trøje blå i hør og bukser i uld så han kunne holde varmen. Stille red han med hætten på han var på vej hjem fra en tur han hadet stade svært, med, at huske helt hvem han var efter faldet men hesten så ud til at kende vejen en smule eller vad ??. Hesten stoppet stille op ved en grotte haze kikket ned på hesten og slog den lidt på halsen, for at sige det var ok at den holdte pause. Han hoppet stille ned og tog sadlen af ,og begyndte stille og rolige at samle noget træ sammen. For at tænde et bål , han hadet noget fisk med haze. tog en pind og i gennem fisken og lage den over Ilden mens blikket stille kikket mod et sværdet, med et kongelige mærke ” hvem er jeg ?” der var ikke noget der ringet som sådan andet ind en ridder lige ting haze sukket lidt igen og lage ørne lidt ned under kappen han følte sig tom men måske var det bedst på den måde han ville enlige ikke kende det helle for haze kendte ikke det helle af sig selv men ond var han vist ikke han ville godt hjælpe folk med de hadet det godt med hinanden men hvad skete der med ham og hvor han mund kom hen vidste haze ikke ” du ude på dybt vand min ven ” kom det stille fra ham og mere som en trøst for sig selv da han lage sværet fra sig igen og man kunne nok dufte en svag duft at bål i skoven

[Deleted]

Vejen tilbage var ikke lang, men hun hørte lyde fra en hest og duften af røg ramte hende, var det mon en rejsende? Hun smilede for sig selv, så kunne det rent faktisk være der var mad at få! Med sine rolige skridt og vuggende hofter, gik hun blot raskt videre, lige til synet af Haze mødte hende. Hun fniste, hvad var chancen for at møde ham herude? Han så dog temmelig anderledes ud, og en anelse forvirret. Hun gik rolig frem, hendes udstråling var den samme som altid, sensuel og smuk som en nymfe hun var.
"Dejligt med et velkendt ansigt!" Lød det legende blidt fra hende, inden hun svingede sig ned og sidde lige ved siden af ham. Det smukke smil formede hendes læber og lod et smilehul træde frem, en hun kendte, det var da helt igennem vidunderligt! Måske de kunne følges hjem? Så kunne hun komme hjem til sin egen skov hurtigere end først til foråret, og så endda med en som kunne passe på hende. Det var faktisk helt perfekt! Kurven havde hun stillet fra sig, som hun blot sad der ved ham og smilte. At han skulle have mistet sin viden om hvem han var anede hun jo intet om! Så hun troede naturligvis at han kunne genkende hende.

[haze]

Haze underet sig lidt over denne kvinde bare satte sig ned ved siden af ham han tog sig lidt til hovede og kom med et smerte i Anesigte,” undskyld men men kender jeg dig ?” kom det rolige og lidt forvirret rundt men også lidt flov hun kunne hans navn men han vidste ikke hvem hun var stillet kikket haze lidt ind mod Deas øjne hun måtte friske hans minde lidt op for han kunne virkelige ikke huske det stillet sukket haze stille og rolige og kikket ind i bålet ” jeg føler jeg kender dig men jeg ved ikke hvor eller hvor fra ” sagde haze stille og rolige og tog sig stille om sin enge finger det ville blive godt med noget mad haze snakket bare til hinde men uden regitit at kende hindens navn eller noget ” undskyld jeg miste noget af min hukommelse og ved ikke hvem jeg er som sådan” et blik bliv sendt mod Deas øjne igen der var lidt sog i dem han ville godt finde sig selv igen men han kunne ikke ” du nød til at genskabe min hukommelse hvad lig dig and går” kom det stille og blidt fra ham hjerte hammeret han vidste der var noget med dem men vad det var vidste han ikke søster måske ?? det lidt lange hår faldt stille ud af has kape og tog stille sin fisk og vendte den rundt igen hun virkede ikke trune for ham så haze andtog det som venlige gestus

[Deleted]

Spørgsmålet fik hende til at blinke lidt uforstående med øjnene, vidste han virkelig ikke hvem hun var? Som han talte videre, bed hun sig i læben og så lidt væk. Arme mand, sådan at miste sig selv, at finde ham frem igen ville hun da hjertens gerne prøve på. Hun så mod ham igen og smilede varmt til ham, hun måtte jo nok hellere præsentere sig selv.
"Jeg er Dea, skovnymfe fra Nirelia's skove. Du kommer også fra Nirelia, og dit navn er Haze." Startede hun roligt med at sige, hun rykkede sig lidt tættere på og tog hans hånd i sin, hun lod sine fingre nusse den blidt. Måske hendes nærvær ville kunne finde lidt frem hos ham, hun så mod ham og fjernede hans hætte så hun bedre kunne se ham.
"Vi har kun mødt hinanden en gang på en kro, men vi endte også med at fjolle rundt i en eng og hygge os, indtil jeg søgte mod skoven igen." Forklarede hun så med et frækt smil på læben, hun var jo bare ærlig, rent kropsligt kendte de jo hinanden bedre end personligt. Sådan havde hun det i hvert fald, hun huskede også han havde meget at lære og at hun tilbød ham dengang at kunne lære ham mere hvis han ønskede det. Hun så lidt rundt, hun måtte nok forklare hvorfor hun selv var her.
"Jeg endte i Darklia grundet slavehandlere, endte næsten som varulveføde, blev reddet og nu er min lange rejse hjem endt her, fordi vejret og farlige væsner hindre mig i at skulle forsætte den lange tur til Nirelia." Hun nussede forsat hans hånd, lod sine fingre danse hen over hans håndryg, flette sine fingre lidt ind i hans og se ham i øjnene. Hendes forårsgrønne øjne var jo noget for sig, og hun vidste nogen huskede hende på disse, så mon han også gjorde?

[haze]

Haze kikket lidt ned mod hindens hånd hvorfor gjorder hun nu det han tænke sig længe om inden hun sagde noget til ham da Dea sagde noget om de fjollet rundt han tog sig lidt til hovedet igen med sin anden frie hånd han så et billed at de hadet ligget sammen i grassat rolige lage haze hånden på hindens og smilte rolige til hinden ” jeg husker kun et lille bid af det ” sagde han stille og rolige og smilte varmt til Dea men han kikket lidt ned ige og sukket ” det jeg ked af at høre du måtte gennemgå det ” sagde haze stille og rolige hun så sulten ud og tog stille fisken frem ” ville du have noget at spise ” sagde haze kærlige og delte fisken mellem dem et glad smil kom dog frem for ham igen da han syntes han kendte Dea lidt mere ind han burdet efter et stykke tid lage han sig træt ind til klippen og slog hånden på maven veltilfreds og smilnen dog men hetten var stade nede han studerete Dea lidt ” hør jeg ville godt hjælpe dig hjem det kan måske også bringe flere ting i gennem mine minder måske og som sagt så kan jeg ikke tag tilbage lige nu som jeg har det vel?? ””

[Deleted]

Selvom hun helst ikke spiste kød som sådan, var hendes sult virkelig så slem at hun hellere end gerne ville spise fisken! Hun strålede derfor meget da han tilbød hende, som hun nikkede ivrigt og tog imod den.
"Tusind tak Haze!" Udbrød hun, inden hun begyndte at spise lige så fint og yndefuldt, dog en smule hurtigt, for hun var virkelig sulten! Det var jo ikke meget mad hun fik, og når hun gjorde, sørgede hun for at få rigeligt. Hun blev dog også hurtigt mæt, uheldigvis, og måtte derfor puste tungt ud da hun havde spist det han nu havde givet hende. Roligt lænede hun sig ind mod klippen, og derefter ind mod ham, inden hendes ben gled hen over hans som de sad der. Hånden lagde hun hvilende mod hans bryst. At han foreslog præcis hvad hun havde tænkt og håbet kunne ske, fik hende kun til at lyse endnu mere op. Hun så op mod ham og kyssede ham blidt på kinden.
"Det ville være helt vidunderligt, jeg lover at hjælpe til rejsen bliver god og hjælpe med at finde de ting vi har brug for." Lød hendes lyse stemmen som en fugls kvidren, hun var virkelig lykkelig for at kunne komme hurtigere hjem. At savne skoven så meget som hun gjorde, var næsten ikke til at bære, hun havde siddet og grædt det meste af nætterne hvor hun ingen hvile kunne finde.

[haze]

Haze rømdet lidt da hun kysset ham på kinden og lente sig ind mod hinden , hvad skulle han gøre Dea virkede glad for ham men han vidste ikke på hvilke grundlæggen. Haze lage dog bare armen om hinden og smilte varmt ” jeg har op levet lidt selv siden fik af vide jeg var faldet ned af en klippe og rulde rundt mere husker jeg ikke selv ” kom det still og lidt hal tris fra haze mens hånden søgte ned mod hindens blide mave og nusset den rolige ” du skal ikke være bange mere her ude jeg skal nok passe på dig ” han vidste ikke hvorfor han sagde men han følget også hun hadet brug for hjælp som han selv hadet med at finde hjem og finde sig selv haze hadet savnet lidt nærvær men han ville gemme sin førelse lagt ned i værfald ind til han kom hjem han var ridder eller noget der minde om det følgte han dog og han måtte holde det lidt stramt and stille kikket han ind i Deas øjne og smilte lidt mod hinden ” jeg gald for du flygte væk og kom godt fra det helle ” sagde han lavet melt

[Deleted]

Det var jo nødvendigt for hende med nærheden, og ikke mange væsner var specielt rare herude, hun havde dog stødt på en eller to som var rare nok. Hun spildte dog ikke tiden, for hun kendte jo allerede Haze, selvom han ikke kendte sig selv eller helt huskede hende. Inde i grotten havde Dea fået lavet en mosseng til sig selv, så hun lå blødt og varmt.
"Jeg er sikker på du nok skal finde din hukommelse igen, men sådan noget kan jo tage tid. Jeg vil gerne hjælpe dig alt hvad jeg kan. Og turen er jo lang, så vi får massere af dage sammen. Det har jeg bestemt intet imod." Lød det stille fra hende, hun smilede blidt, og nød varmen fra ham og selve bålet. Det havde været så koldt, men nu fik hun da varmen lidt og nu havde hun også en at sove med, mere varme! Det skulle nok blive helt perfekt og rart, og uanset hvad skulle hun nok få den nærhed hun havde brug for, at lokke mænd var jo let for en som hende.
"Jeg kan vejen, men jeg ved også at vi er en lang tur foran os, men det betyder jo intet, det er mere tid til at du kan finde dig selv igen." Kom det så blidt fra hende, hun sendte ham et blidt smil, inden hun rykkede sig lidt, hun rejste sig op og strakte sin krop stille. Det havde været skønt med noget mad, hun havde ikke rigtig noget at tage med på rejsen andet end hendes kurv og så et tæppe hun havde fået af en barmhjertig sjæl. Andet havde hun jo ikke, kjolen hun førhen havde haft var slidt i stykker og nu bar hun denne lidt tykkere kjole. Dog havde hun intet under, Dea hadet undertøj som pesten!

[haze]

Haze kikket på dea lidt og vidste ikke helt hvad han skulle tænke om hinden men han rejste sig så mendt også da hun gjorder det det var vel en form for tryghed og han vidstes ikke hvor han var lige nu men han stolet på hinden stille gik han hen og gav Dea et kram ind til sig og bare holdte det og sagde rolige til hinden ” jeg stoler på dig ” visket han blidt i hindens øre og lod hinden føre lidt and men her ude var for koldt at stå lige nu træt heden var også kommet over ham og et lille gab kom dog også frem for ham og rolige lod han hånden glide ned mod hindens mave stille og nusset den blidt og gav Dea et kys på kinden mens blikket stille kom hen mod en grotte ” er det der du har boet i al den tid ” kom det stille fra ham mens hjerte hammeret lidt at hindens kjole var ødlagt efter så meget underet ikke haze lidt rolige kikket han dog ned af dea og lage stille hindens hånd op mod sit bryst kasse

[Deleted]

Som han krammede hende ind til sig, mærkede hun bestemt hvordan hendes krop skreg efter nærhed endnu engang, hun sukkede længselsfuldt og smilede svagt saligt. At han stolede på hende var vel fint nok, ikke at det betød noget for hende, andet end hun havde fri mulighed for at udnytte ham så meget hun ville. Mulighederne var faktisk uendelig. Hun fik forfærdelig mange ideer faktisk.
"Det er jeg virkelig glad for Haze." Hviskede hun blidt, hun lagde hoved ind mod hans skulder og plantede blidt et kys mod hans hals, inden hun igen valgte at se mod ham. At han nussede hende på maven og gav hende et kys på kinden bekræftede kun at han i den grad også var tryg ved den kropslige kontakt. Dea nikkede blidt til hans spørgsmål.
"Jeg har boet der i en del dage efterhånden, jeg har lavet mig en god mosseng, fået et tæppe af en barmhjertig sjæl og haft et bål til at give mig så meget varme som muligt." Den lave stemme havde noget sensuelt over sig, hun kunne ikke gøre for det, at have en mand tæt på var bestemt noget hun ønskede. Som hendes hånd endte mod hans brystkasse, smilede hun sødt og lænede sig ind mod ham og kyssede ham blidt på læberne.
"Kom!" Bad hun, inden hun tog sin kurv og endte med at gå mod grotten, inden hun endte inde i den og satte kurven fra sig igen. Ventede på at han kom med.

[haze]

Haze kikket rolige mod dea og fulgte stille, med hinden da hun sagde haze skulle gå med gjorder han det han stolte jo på hinden med rolige og lidt forskiet skridt . Gik han rolige hen mod Grotten og stod der lidt mens han studeret tingen lidt, det var meget nyt for ham og dog ikke det helle snoret lidt rundt om ham og haze hadet brug for at lægge sig lidt men han viste det ikke det helle føltes som en druk tur hvor det snoret rundt. Haze gik stille ind og kikket rundt hun hadet gjort det godt at en Numfe at være , syntes han ” her er fint meget fint ” sagde han med et glad smil på læben for der var fint her når man tænkte på at det var en grotte men et sted kunne haze også godt forstå at hun ville tilbage til sin hytte vor det så end var stille og rolige satte han nolge af sine ting i nærheden af ham i sær sit svær han vidste ikke hvorfor og så gik han stille rundt og vente et tege fra men hvad vidste han ikke han sukket rolige og satte sig på en på en klippe side, mens han stille tog sine hæder frem og kikket lidt på dem han ,hadet ikke følt sig så tom før de mærker på hans arm vidste han ikke hvor han hadet foget fra eller det ville sige det kunne han ikke huske så godt.

[Deleted]

Grotten havde været hendes tilflugtssted, det var ikke mange som fandt den, heldigvis, så hun havde haft forholdsvis fred her. Dea smilede blidt til ham som han komplimenterede det, det var jo ikke meget, men man kunne overleve og det var nu det vigtigste. Skyerne udenfor bragte regnvejr med sig, samt torden som bulrede i det fjerne. Selvom det ikke var nær aften, var det blevet mørkt udenfor grundet årstiden og vejret. Et lille suk forlod hende da hun så hvordan han sad, hun gik over mod ham og knælede foran ham, hun tog blidt hans hænder og søgte øjenkontakt med ham.
"Vi skal nok finde ud af hvem du er igen Haze, jeg kendte dig jo ikke helt så godt. Ikke personligt i hvert fald." Lød det stille fra hende, som en opmuntring, med et tilhørende smil. Hun lænede sig ind over ham og plantede et blidt kys på hans læber, i håb om han ville kunne huske bare lige mere omkring hende. Da hun slap det, smilede hun blot og satte sig ned på sine fødder. Hun var glad for at han havde fundet hende og hun ham, nu kunne hun komme hurtigere hjem! Og med beskyttelse endda.

[haze]

Haze valgte at gengælde det og lendte sig lidt ind til hinden han følte sig fortabt og det gjorder haze lidt bange men det var trykkene at høre hun sagde, det stille med et varm smil på læben lage han hovdet ned mod hinden “ jeg føler mig bare forsvars løs det ikke en sjov ting “ sagde han stille og rolige støg han sin hånd gemmen hindens hår og smilte rolige, hvad skulle han stille op med sig selv rolige krammet han Dea ind til sig og sukket tungt med et lille smil på læben og rejste sig så op igen “ogg....så skal vi nok få dig hjem på en eller ande måde vi kan tag gemmen skoven så er der lidt minder frae for at nogle skumle folk finder os ” et gald stemme forlod hans stemme og støg Dea ned af rykken og lod håden søge mod hindens kind stille og rolige nogle få bildere kom lidt mere frem men han stille * og dog kysser hun mig hvorfor ??* tænkte haze stille I ist følsomme sind han kikket lidt og fik øjne konkat som hun så ud til at ville ønske men han var ikke sikker på det var en god ide

[Deleted]

Dea duede ikke til at forsvare sig, hun var ganske håbløs når det kom til det, hun var en skønjomfru i nød når nogen angreb. At forføre sig ud af situationer kunne hun vel godt, men det kom så sandelig an på dem som angreb havde hun fundet ud af. Roligt rejste hun sig op med ham, inden hun knugede sig lidt ind til ham og nød han strøg hendes ryg og lagde hånden mod hendes kind. Hun trængte til nærheden, det var jo en nødvendighed for hende. Et blidt suk forlod hende.
"Lad os først og fremmest blive her indtil i morgen, når uvejret har lagt sig, så kan vi samle godt med energi til turen." Foreslog hun blidt, inden hun lod sine fingre stryge ned over hans brystkasse. Dea var normalt mere frembrusende end dette, men at skulle skræmme ham væk ville være dumt, han var hendes udvej fra at skulle undvære sit hjem i længere tid end nødvendigt. Tordenvejret nærmede sig hastigt og man kunne høre regnen nu falde tungt udenfor. Gad vide om hesten burde komme herind i det uvejr.