|
Post by haze on May 13, 2015 10:55:08 GMT 1
Haze vidste at hun haet brug for nærhed men en numfe som hinden haze rejste sig stille og rolige og smed skjorten og buskeren, han kikket hen mod Dea og smilte mod hinden men gik hen for at tage et tæppe frem og op for ham haze vidste det ville blive koldt han gik hen og lage den om kræng dem med et kys på hindens kind han. Han vidste ikke hvad han skulle gøre han hørte torden i det fjerne og kunne mærken, vindens brise blive stærkere det Skrammet ham lidt at han var så hjælpe løs i ssidste ende stille tog han Deas hånd op mod sig og hun kunne gøre med ham som hun lyste til lige nu. For han hadet også brug for nærhed stille kysset han dea men holdet det og viste ikke helt hvad han skulle gøre eller hvad han skulle stille op og om han var god nok til hinde stille trykket haze deas krop ind til sig stille der var mange ar på hans krop efter slag og kampe men det husket han ikke mere lige nu husket han kun Dea
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 16, 2015 23:07:32 GMT 1
Det var i den grad noget som gik hende på at vejret måtte være sådan, og at hesten stod derude, men det måtte hun tage senere, lige nu nød hun at være nær Haze. Hendes læber tog imod hans, hun nød det og smilede i kysset, som hendes krop blev presset ind mod hans. Endnu havde hun sin kjole på, hun sukkede blidt og lod sine fingre nusse hans brystkasse blidt. Roligt slap hun kysset. "Vent lige her." Bad hun stille, inden hun endte med at forlade grotten, hun søgte hesten, for at bringe den med ind i tryghed, her fik hun den bundet til en trærod. Forsigtigt nussede hun den, som hun mærkede dens uro, hun nynnede blidt for den, som den faldt til ro og endte med at stå og sove. Herefter, valgte hun at lade kjolen falde, så hun blot stod ganske nøgen, dog ikke længe, før hun søgte ned mod det bløde mos og tæpperne. Varmen var der, som et bål stadig glødet.
|
|
|
Post by haze on May 17, 2015 13:30:40 GMT 1
Haze kikket efter Dea med et hævet øjne bryn da hun tog hestene ind smilte han dog til hinden, hans hest var vand til storm vær og torden, rolige rejste han da hun smed kjolen kikket han let efter hinden og smilte dog igen. Og rolige gik han hen mod det mos hun hadet fundet sammen haze hadet ligget på noget der var være ind det han tog sig dog lidt til hovede, da han kunne mærke noget som ikke var det som skulle være. Men rystede det lidt af sig og prøvet at holde smerten ud rolige lage han sig stille over hinden og kikket i Deas øjne og lage øren ned han vidste ikke helt hvad han skulle sige han snak en, klump lidt og kysset Deas læber han vidste en Numfe ikke bandt sig til nogle men måske en dag, rolige passet han sig lidt tætter på hinden og ørne og halen lage sig lidt ned. Han fin bildere af første gang han hadet set hinden han husket noget med en gade eller noget i den stil og folk hilste på ham måske kendte han mange mennesker mere vidste han ikke rolige presset han sit under liv mod Deas og sukket lidt nyden mens tungen kørte lidt ned , og fandt Deas bryst vote og bed lidt i den ikke hård men nok til hun kunne mærke måske kunne denne rejse bringe dem tætter sammen måske. Rolige tog han Deas hænder og finger og flæse dem stille og rolige sammen, han tænke på en fremtid men han var også usikker lidt på om han tyrdet rolige han ventede også til at Dea gav lidt efter for nydelsen og smilte svag og ondt lidt hvad skulle han ellers gre han var jo halv ulv. Han tænke stille og kikket i hindens øjne lidt hun hadet virkelige været meget i gennem ” har du arldige tænk over.... at finde en at dele dit liv med ” kom det lidt sukken fra haze og kørte så hovdet mellem hindens ben og og kærtanget hindens skede lige så still. Hans øre gik lige op og mærkede der var om bart noget som han var god til stille tog han sine underbusker af og lod sine følser gå af med ham han fik mange billeder ind i hovedet lidt han hadet haft mange Elsker kunne han huske men det var stade en sløret ting
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 21, 2015 9:41:25 GMT 1
Som Haze måtte deltage nede ved hende, og rent faktisk kyssede hende, mærkede hun bestemt behovet vokse endnu mere nu hvor hun intet havde på. Som han pressede sig mod hende, lød et støn fra hendes læber, hun havde ikke været med en mand længe, det var faktisk ret traumatisk, da hun jo var afhængig af den her nærhed. At han bare sådan lod til at ville give hende den, passede hende uden tvivl. Varmen fra ham var også skøn, hun sukkede blidt og lod ham gøre som det passede ham. Kysset blev sluppet og han fandt vej ned af hendes krop, gav sig til at lege med hendes bryst, hun bed sig i underlæben og lagde hovedet bagover, stønnede blidt og lod sine fingre søge hans hud for at nusse ham blidt hvor hun nu kunne komme til. Lige indtil han ville lade dem flette, hvilket hun lod ham gøre, hun nød det, selvom at hun var ivrig for at mærke ham, hvilket hendes våde skød fortalte tydeligt. De fik øjenkontakt og han spurgte hende om noget som mange mænd før havde spurgt hende om. Til dette måtte hun ryste på hovedet. "Jeg kan ikke se det for mig Haze, jeg har altid været alene og sådan kan jeg lide det." Lød det blidt fra hende, inden hun måtte gispe som han fandt vej ned imellem hendes ben. Det føltes i den grad godt! Han havde da fået øvet sig siden sidst, hvilket frydet hende, den gavtyv, han havde været så uerfaren med hende, men han havde da haft flere siden hende. Det morede hende at tænke på, det var kun godt, han fik udfoldet sig! At han fjernede sine underbukser gjorde hende ikke spor, det gav hende plads til at lade sine fingre søge om ham, og få lov til at kæle lidt for ham.
|
|
|
Post by haze on May 22, 2015 13:14:59 GMT 1
Hazes øre vare lige opppe han forstod hinden et sted godt når han tænke lidt over sig selv,så kunne haze enlige også lig at more sig og føle sig fri men igen det kunne nu også være rat at vende hjem til noget ” men igen det kan også være rat at vende hjem til noget i stede for at kold hytte ikke sandt?” sagde haze stille mellem hindens ben og kysset Dea op af bente og længer op mod hindens pande mens hazes. Søgte Deas blik stille han slikket hinden på snynde lidt og tænke lidt, men rystede på hovdet for at lade vær Nufmer var utrolige væsner men af og til syntes hazes de var underlige. Han sukket rolige og smilte så til Dea mens han nød hindens nærvær det var som om haze først nu så hvordan hun enlige så ud. Rolige støg han hinden ned af kinden og sagde så ” du er smuk Dea ” sagde han sødt og lage sine læber så tæt ind mod deas som overhovet mulige hans leme var tæt på hindens skede og han presset sig hurtigt ind i hinden mens armen stille søgte ind under hindens skulderen for at presse hinden op til sig han ville måske begynde at finde en som værsatte ham som den han var og måske falde til ro, skønt han ikk helt kendte ham selv i nu måtte det jo komme på et tids punkt
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 22, 2015 21:05:11 GMT 1
Det var ikke noget hun ønskede, hun havde det fint alene i sin hytte i træet, alene. Det var rart, privatliv, og ro, fred til at gøre præcis hvad hun ønskede, ingen som forventede noget af hende. Hun var fri for alt det drama hun så ved ægtefolk. Det var perfekt, hun nød det. At blive omtalt som smuk var hun van til, men hun blev glad vær gang, det var jo altid dejligt at høre om sig selv. Hun sukkede blidt, som hun nød at mærke ham tæt på. Læberne mødte hans, i et kys som virkede rimelig dybt, hun lukkede øjnene og nød bare at have ham der ved sig, hun behøvede det. Som han pressede sig op i hende, måtte hun bryde kysset kort for at give plads til et nydende støn, hendes arme søgte op over hans skuldre som hun holdte godt ved, mens hendes underliv vuggede ivrigt mod hans. De nøgne bryster pressede sig mod hans brystkasse som han trak hende op mod sig, hun stønnende nydende i deres kys og nød bestemt at få det hendes krop så ivrigt tiggede om. Selvom det måske ikke var det smarteste, kunne hun jo ikke helt lade være, desuden, så hjalp det ham jo måske med at huske og det var vel en gang ting?
|
|
|
Post by haze on May 26, 2015 13:26:34 GMT 1
Haze følte hindens nylse og smilte svagt og støg hinden over maven lidt mens han skubbet sit underlive lidt håre mod Dea ha og tvag hinden lidt op og side mens han kikket i øjne på hinden hun var nu dejlige af en numfe at være haze tænke lidt over hvordan mam mund vandt en numfes hjerte. Han begyndte at svede og lægge sig rolige ned ,i musset mens hænderen kørte rolige op af sidderen på hinden han vidste ikke om han tyrdet sige E ordet ørne hørte lyden af vand falde ned fra bladene mens torden skal kom for vær torden skrald der kom rykke han sin læme hårdt ind i Dea for at give hinden så meget nydlse håret rejste sig på haze da lyden kom det var som stadisk mellem dem måske var det et tej eller måske ikke stille førte haze sit blik op af Deas krop han kunne se hun hadet været i gennem meget lige som ham selv, et suk forlod haze igen da han kom første gang inden i hinden men han forsatte selv om han var kommet dyret var kommet op i ham og hans øjne bliv lidt vilde i det men det var sådan at han stade hadet kontrol over det stille lukket han øjne igen og sagde rolige ” jeg holder utrolige meget af dig dea ” i mellem. Hans små støn
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 28, 2015 12:11:01 GMT 1
Alting samlede sig i hende, og da han kom, fik hun også sin orgasme, hendes støn lød højt og skingert i grotten. Hun måtte smile tilfreds, han havde nær haft ødelagt det med at snakke undervejs, men han var da kommet igen. Det var jo uden tvivl vidunderligt, men hun endte med at måtte rulle med øjnene af at han i bund og grund blev ved, Dea havde bare ikke følelser på den måde. Og tændt, det var hun ikke rigtig mere. Heldigvis var de jo også blevet færdige. Selvom han blev ved, hun lagde sine hænder mod hans brystkasse, og forsøgte at stoppe ham. "Haze jeg forstår ikke, først siger du at hun intet husker og nu at du holder af mig. Vi kender knapt hinanden. Jeg forstår slet ikke hvor alt det her kommer fra, det er jo for pokker bare sex." Hvorfor var det at alle mænd forelskede sig i hende? Hun hadet det! Alt hun ønskede var deres krop, ikke kærlighed og at lege far mor og børn. Mange af dem forstod heller ikke at det var deres sjæl hun måtte æde for at få deres barn.
|
|
|
Post by haze on May 28, 2015 12:26:10 GMT 1
Haze så stille på dea og underet sig over det hun sagde bliv faktis også lidt vred men det holdte han skjult, stille rejste han sig op med hinden så hun lå ind til ham haze svedte meget og og puste lidt men kom så rolige med det han holdte inden ”det føltes bare regtit at sige hvem siger det skal handle om at være forelsekd i dig jeg siger det bare som det er ” sagde haze stille og rejste sig lidt og skubbet sig fri af hinden haze tog sig til hovde lidt da det gjord ondt, mens han stille tog noget tøj på for at gå lidt ud til hulens åbinge og stirdere ud mens han var træt og ud matte og var mest vred på sig selv fordi han ikke kendte sig selv hvem var han rolige kikket han ud mod skoven stille lage han ørne stille ned og kikket mod Dea lidt ”undskyld ” sagde han stille og rolige og vendte blikket mod skoven igen han følte sig på en måde hjemme her men igen det var måske ikke helt regtit måske hvad skulle han ellers gøre hun var den enste som kendte bare lidt til hazes ulve øjne kikket rundt de mange lyn og torden kom frem og gav gen lyd over dem stille vendte han stille og rolige til bage til Dea og gav hinden et kys på kinden og kikket lidt op i lofte hvad skulle han gøre haze følte sig tom på så mange mådere fortabt og hjem løs mere ind han hadet været før
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on May 28, 2015 17:41:31 GMT 1
Som de blev adskilt, og han måtte sige som han gjorde, bed hun sig i læben. Hun var næsten angst for forhold, så at han virkede til at knytte sig så hurtigt, måtte skræmme hende fra vid og sans. Hendes hoved gled på skrå, hun ville jo bare gerne være fri for den slags. Men hun forstod han vel også godt et sted. Den tunge buldren og de brag som måtte lyde, som glimt så tydeligt udefra, fik hende til at mærke trætheden, et sted var det betryggende og lytte til. Dea så op mod ham da han vendte tilbage, hun sendte ham et undskyldende smil. "Jeg forstår godt det er rart med noget velkendt, jeg blev bare skræmt Haze, jeg er ikke van til at have nogen fast i mit liv, end ikke venner." Forklarede hun blidt, inden hun lagde armene om ham og valgte at give ham et kram, da hun slap ham igen, lagde hun sig ned i mosset og tog tæppet over sig. Det ville blive godt med noget søvn, og så kunne de komme væk og hjem dagen som ville opstå efter.
|
|
|
Post by haze on May 28, 2015 21:50:44 GMT 1
Mens Dea lå og sov op af ham smilte haze dog lidt og tog blidt om hindens ,hånd og nusset den blidt han tænke hun nok bare skulle venner sig til tanken om det stille lukket haze,sine øjne haze begyndte at drømme ” har du ham han ser meget ung ud gør han ikke ” kom det fra en skumle mand der trak i en en kede haze kunne ikke se noget han måtte ha en pose over hovet tænkte han ”jeg tror ikke vi få så meget får det dyr der vis jeg skal være ærlige ” svaret en lidt yngre mand et svagt suk forlod hans læber og hans krop begyndte at svede i den virkelige verden ” hvad med de her elver kvinder de kunne blive et godt skub til Drakzilla tror du ikke ” haze rystede og var bange hvor var han hænde han kunne ikke se noget og det føltes koldt ” nej ” sagde han ud af sin mund i sin virkelige verden hans hånd tog fast om Deas tæppe og ræv det lidt ned af hinden hans muskler spændt ” nej ikke mærkede ” manden i bag grunden grite og tog noget varmt op som haze ikke kunne se noget af og et ” NEEEEEEJJJJJJJJ DET GØR ONDT ” skreg haze op og fra hans arm kom lidt hud bred lugt efter et miunt med smerte faldt han faldt sammen noget lyste lidt op fra hans arm en slave mærke som var gammelt
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 1, 2015 20:14:40 GMT 1
I sin egen dejlige drøm, blev hun forstyrret af råben, hun måtte misse med øjnene og vågne, hun så mod Haze som var rimelig urolig, hun ruskede i ham, stadig meget træt. "Vågn op Haze." Mumlede hun søvn drukken, inden hun igen måtte give efter for søvnen. Der var varmt og trygt, derfor følte hun virkelig hvor udmattet rejsen måtte have været for hende. Hendes vejrtrækning var tung og rolig, hun var så træt, og søvnen tog over igen rimelig hurtigt.
Fuglene kvidrede, solens stråler nåede ind mod grotten, hesten vrinskede, duften af ren luft fyldte det hele, hun strakte kroppen og smilede stort. Hvilken smuk morgen! Hun gik hen og løsnede hesten og bragte den udenfor, stadig uden en trævl på kroppen. Nøgen og smuk som hun var, valgte hun at springe i vandet ved vandfaldet. Det var koldt og forfriskende. Om Haze var vågnet vidste hun ikke, hun trængte bare til at komme i vandet og gøre sig klar til at tage hjem.
|
|
|
Post by haze on Jun 2, 2015 13:35:59 GMT 1
Haze vånget stille op den næste morgen lidt træt han hadet svedt rolige tog han sig til panden lidt og tog noget tøj på med lette trin gik han hen mod Dea han studeret hinden let i vandet og smilte varmt dog stille og rolige satte han sig på en sten og vånget stille op man kunne godt se at der hadet været meget vind rejsen ville vare langt her fra men ikke så langt igen han tog noget brød frem fra sin Narlæggene taske og knækket et brød midt over der var ikke meget mad tilbage men det var nok hjem eller det som haze kendte til sit hjem rolige sukket han og strækte sig still mens haze tænkte lidt over den drøm han hadet haft i nat det sved stade på hans arm hvem var de mennsker som der var og hvorfor hadet de forvoldt skade på ham og nogle elver stille gøs han måske var han en slave en kriger slave nej det måtte ha været længer tid tilbage ind han huskede stille foldte han sine hænder sammen efter haze hadet spist noget hvad skulle han fortage sig nu rolige rejste han sig dog op for at gå hen til sin hest for at gøre dem klar til rejsenen måske kunne han se vor dea boet inden han kunne vende hjem han vidste stade ikkke helt hvem han var
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jun 2, 2015 13:44:58 GMT 1
Vandet var jo uden tvivl møgkoldt, men det var rart og forfriskende, og hun regnede med at kunne få varmen ved bålet inden de skulle helt afsted. Eller også kunne hun svinge tæppet om sig på vejen. Hun svang rundt om sig selv i vandet, fniste sødt og dykkede ned, for at vaske sit hår, inden hun kom op igen. Dea blev færdig, og fik så øje på Haze der så ud til at pakke til turen, hun smilede blidt, inden hun steg op af vandet og måtte ryste sig lidt, vride håret, for så at kaste det bagud og søge hen mod ham. "Jeg tørre lige ved bålet inden jeg hopper i min kjole, så er jeg klar til at tage afsted." Fniste hun, inden hun gik forbi ham og ind i grotten igen. Her satte hun sig, nøgen som hun var og fik varmen, mens vandet dampede af hende nær ildens flammer. Det var dejligt. Hun lukkede øjnene og sukkede blidt, inden hun valgte at rejse sig, nu måtte hun være tør nok! Tålmodigheden var ikke stor, hun ville bare så gerne hjem! Dea sprang i kjolen, tog tæppet over armen og kiggede rundt, hun var klar. "Lad os komme afsted."
|
|
|
Post by haze on Jun 5, 2015 20:39:34 GMT 1
Da Dea kom tilbage fra grotten og ild stede kikke kikket haze stille mod hinden med et varmt smil på læben han satte sig op på hesten og begyndte at ride ikke fordi han viste hvor hjem var men han hadet en sær fornemles, at han skulle langt inden i skoven det var i værefald et stort hus med masser af børn han var på rolige rad han stille og rolige ved sden af Dea mens ørne stille lage sig som teng til han ville sige noget ” Dea hvordan kan det enlige være du er så langt hjemme fra ” sagde han stille og rolige mens han red faremadet og kikket rolige mod skyerne igen det var varmt men det gjorder det kun godt for haze det kløede dog lidt i hans næse af Deas duft som var klar men det var en ting han kunne overleve med måske skulle han også snart falde til ro få nogle børn og lære op en masse små hazer der randte rundt vildt ude i skoven haze rømdet lidt og så hen mod Dea lidt han vidste det ikke kunne blive med hinden rolige red han tætter på og tog blidt om hindens hånd og smilte varmt til hinden som en trøst for at sige han var der for hinden dog vendte blikket lidt mod stine igen der var ikke en sjæl da det var en skov sti og igen så ud til at kende til måske møtte de ind dag nogle skov elver på vejen haze tav lidt og husket sin drøm om elveren der bliv straffet ”slaver ” visket han stille til sig selv og tog sig om hjerte lidt
|
|