hej igen

[haze]

Haze var ved en af grænse byren da han skulle købe nogle ting til sin gift i sine Kinve det var svært at komme til på grund af alle de mennesker der var men det var nu meget rat, at der var nogle som ikke kalte ham som hr haze eller noget finer helle tiden stille og rolige kikket han rundt i byen der var mange fine borede nogle svær nogle blomster og andre steder halskeder od dikke de råbte op for at få kunnedes opmærksomhed nogle kvinder stod henen ved boden og grinte og fnisede lidt mens andre prøvet sjove hatte som haze ikke forstod et klap af haze bar en sort kappe med Nirelias våben skjold på ryggen af den bag ham hadet haze. En tro fast hest han vidste ikke hvor han skulle stille hinden da der var for mange mennesker rundt om kræng men han fandt et sted og bandt den rolige om en søjle der stod tom ” enlige ” kom det stille fra ham da han rulle med øjne og stillet sig foran hesten og tog stille dens hoved hen mod ham selv og kløede den lidt på snuden ” jeg kommer tilbage om nogle timer her er et æble ” stille gav haze hesten æblet og kikket stille og rolige rundt og tænke * når hvor skal jeg først gå hen * mens haze tog sin taske om sig og gik rundt og kikket lidt fik han øje på nogle børn det leget han smilte og grinte lidt

[Rihanna Zoega Montez]

Rihanna kom gående, stille og roligt og gik hen til en bod som solgte hatte som ikke faldt i hendes smag. Nogle unge kvinder virkede til at havde det meget sjovt ved at prøve de mange forskellige hatte som boden nu havde. Rihanna sukkede og himlede lidt med øjnene af kvinderne og gik hurtigt forbi dem. Hun havde faktisk ikke lyst til at være her mellem alle dem mange mennesker, hun havde en af de dage hvor hun bare ikke orkede andre og ønskede bare at være alene. Men hendes mor havde spurgt så pænt om hun ikke ville tag forbi Frontiera for at finde en ny hat eftersom den anden var slem tilredt efterhånden.

På hendes højre skuldre sad Tassi og pillede ved hendes lange ørering som hun havde fået af sin mor, og det lille hvide egern var ganske glade for dem. Rihanna bar en lang smuk hvid kjole som gik ned til hendes ankler, hun havde sat sit lysebrunt hår op i en sildebensfletning der fortsatte et godt stykke ned af venstre skuldre, samt et par flotte armbånd og havde sit slevagnelige hårspænde på som lignede to blade der er sat sammen ovenpå hinanden, det havde været en gave fra hendes far.
Folk havde det med at kigge på hende da hun gik forbi dem, nok fordi hendes påklædning var lidt finere end deres, Men det betød intet. Hun var tilfreds og hun gav dem ikke et eneste blik tilbage, men fik et venligt smil frem, til dem som ikke lod sig bemærke af hendes påklædning. Med ryggen til folket og fronten mod boden med de mange hatte, lod hun blikket glide rundt for at se hvilken slags hat det skulle være.

[Rihanna Zoega Montez]

//OUT//