En festlig lejlighed (åben for alle)

[Maka De Silver]

Folk mente at sommeren var ved at gå på hæld, derfor skulle der holdes en mindre sommerfest nu hvor det var blevet lidt køligere i vejret men stadig dejligt at være uden for. På den lille markedsplads var der pyntet op med smukt stof og smukke blomster så det alt sammen virkede festlig fordi folkene var i godt humør, så festlighederne havde nærmest stået på lige siden solens havde været på sit højeste indtil nu hvor det var hen på aftenen, men stadig lyst nok til at man ikke behøvede at tænke fakler for at få lys, fordi solens lyste stadig alt op og månen kunne også skimtes på vej op. Børnene var sent hjem i seng og de ældste var også gået til ro, så nu var der nærmest kun unge og midaldrende folk tilbage som morede sig med druk og spise af de lækre steder som blev lavet over mindre ildsteder i de forskellige boder som stadig var åbne, ligesom de forskellige boder hvor der kunne købes noget at drikke, mens resterne af boderne var lukket for denne dag.
Der var sat bænke og borde ud flere steder sådan at folk kunne sidde og snakke på denne markedsplads og nær brønden sad der også unge mennesker og bare hyggede sig med at snakke. De unge mænd var også klar til noget ballade eller ihvertfald gjorde deres bedste for at imponere eller overtale de unge kvinder til at gå med ud i de små sidegader hvor de lige kunne tage sig en lille "hyrdetime" eller bare for at få dem med hjem. Selv nogle af de midaldrende forsøgte at ligge an på nogle af de yngre for hvem ville da ikke gerne have noget ungt kød at hygge sig med?

Blandt alle disse unge mennesker sad en stadig ung rødtop med håret sat halvvejs op og med et krus mjød i hånden, iført en fin men simpel blå kjole, som matchede de blå øjne der virkede til at smile ligesom læberne der grinede over en som fortalte en vits. Denne unge kvinde virkede til at passe fint ind med yngre del af folk der var her, men Maka var jo også ung af udseende, dog var hun ikke klædt som hun plejede for hun havde normalt hendes våben med men denne gang havde hun kun gemt en brystdolk i kjolen mens resten af våbnene var tilbage på hendes værelse. Kruset blev tømt og hun måtte rejse sig for at gå hen og måtte købe en ny, så med elegant og sensuelle skridt gik hun hen imod den nærmeste bod for at bestille en ny. Mens hun ventede på at der blev hældt op, lod hun øjnene spejde udover mængden af de glade mennesker som morede sig en del, selv nogle af de unge var gået lidt i barndommen igen fordi de forsøgte at jage hinanden rundt omkring brønden, muligvis fordi de havde drillet hinanden inden, grunden vidste Maka ikke men de virkede i hvert fald til at have det sjovt.
I et hjørne overfor Maka gik der nogle skjalde og spillede op til sang og dans, mange bed på og andre stod bare som tilskuer, fordi de behøvede ikke at danse men lige morede sig med at se på folks forsøg på at danse, for nogle var allerede for fulde til at tænke over hvordan de egentlig dansede. Maka selv var dog ikke fuld nok til at opføre sig sådan, og hun havde nu heller ikke i sinde at blive det når det kom til stykket, men hun kunne da godt nyde et par krus mens hun nu var her, for hun tænkte til at more sig lidt og nu havde hun tilfældigvis hørt musikken et stykke væk før hun havde fulgt den og fundet stedet med den gode stemning, så kunne hun lige så godt joine mens humøret stadig var godt og der ikke virkede til at være fare på færde.

Billedet af kjole og hår

[Rai Mirriko]

Hvor kunne man egentlig tillade sig efterhånden? Det var så småt begyndt at blive en anelse uoverskueligt omkring hvad der var tilladt og hvad der ikke var. Selvfølgelig ville det være nemmere for ham at blive på slottet eller i det mindste bare fordybe sig i sit arbejde med de gamle ruiner, men en hyggelig stemning kunne stadig lokke. Måske han endda var for nem at lokke i fordærv. Samtidig med at tanken om en smule luft også var tiltrækkende, så skulle der egentlig ikke meget til at få ham væk fra sin egentlig opgave, det var jo ikke fordi han ville ligge det på hylden. Han trængte blot til en rolig pause uden de helt store farer. Rai var ofte typen, der kom ud for problemer, men alligevel formåede han sjældent at holde sig væk, når chancen bød sig. Selvfølgelig var han blevet mere forsigtig med årene, men det faktum at han var blevet udødelig truede muligvis med at skubbe ham tilbage i de gamle mønstre. Ikke at det var planen. Det var det jo selvfølgelig aldrig.
Han var udmærket godt klar over, at han ikke kunne færdes hvor som helst, men faktisk skulle træde varsomt for ikke at havne i de såkaldte problemer, normalt var han da heller ikke typen til at følge med i festlighederne, medmindre de blev holdt på slottet, hvor han kunne bryde ind.. Hvilket jo egentlig også gav problemer? Uanset hvad, så var Rai endt i grænsen igen, dog havde han ikke i sinde at bevæge sig mod kroen. Det sted var tydeligvis stedet for hans problemer, så han ville blot give et andet sted muligheden for hans tilstedeværelse, hvilket også var grunden til at han pludselig befandt sig midt i festlighederne på markedspladsen. Det var en anelse uvant, eftersom at de fleste lod til at more sig og at der var tale om almindelige borgere og ikke kun de højt stående inde for deres erhverv, nej, der var rent faktisk plads til alle. Stedet kunne godt virke en anelse sukkersødt, men hvis man ønskede at se bort fra dette og se mændenes skumle planer for aftenen, skulle man ikke kigge længe. Det var egentlig underholdende blot at stå på sidelinjen og følge med i hvad der rent faktisk skete rundt omkring. Pigernes fnisen og mændenes skrål var med til at højne humøret hos de fleste, hvis de ikke blev lokket med på vognen af musikken.
Rai valgte dog at befinde sig på sidelinjen, eftersom at festlighederne ikke var noget han havde tænkt sig at tage del i, medmindre at han blev trukket ind i det. Han var iklædt et helt sort sæt, mest for at ligge skjul på hans bedrifter ved ruinerne og det faktum at man godt kunne fornemme en smule jord i buksekanten. Nogle ville mene, at han havde forandret sig, andre ville nok sige, at han fortsat var ved det gamle. Men i virkeligheden var han en mellemting, lige nu var han anderledes, som han lagde armene over kors og beskuede festlighederne med et svagt smil på læben. Hvad mon en sådan aften kunne udvikle sig til? Egentlig så ville han nok føle sig mere tryg på slottet, men det faktum at der var rigelig med væsner til stede gjorde ham også mere tryg med sin situation. Dog var han før blevet overrasket, så mon ikke det kunne ske igen. Tanken var dog, at han nok skulle holde sig fra kroen, da flere ting var endt galt i den sammenhæng og derfor virkede det næsten som om det var en form for forbandelse for ham at gå derind.

[Maka De Silver]

En ung mand, som vidst havde fået lidt for meget, jagtede en af de unge tøser rundt om brønden, men endte med at falde over hans egne ben, hvilket udløste et hav af latter fra alle, ja selv Maka kunne ikke holde en latter tilbage fordi det så komisk up. Manden lå så langt han var og virkede helt forpustet som han forsøgte at komme op på benene igen, men det virkede ikke så godt. Tøsen havde jagtet stod lidt der fra og fniste som hun stadig gjorde sig til overfor ham fordi hun ville lokke ham hurtigere på benene, men hendes flirt hjalp ikke, den unge mand kiggede væk og ned på jorden, som om den ikke helt stod stille for ham.
Maka fik fyldt hendes krus igen og lod ligesom det lille uheld være uheld, for det sjove var ligesom gået af det, selvom nogle gik over for at hjælpe ham men blev ret hurtigt afvist igen. Maka gik roligt tilbage mod en af de ledige pladser, men på vejen derhen var der en anden ung mand som slyngede en arm om hende så hun blev svunget rundt, dog var hun i godt humør så hun grinede som hun blev svunget rundt men noget af væsken i hendes krus røg udover kruset og ramte både hende og på jorden, det var dog ikke meget men stadig en smule.
Hun valgte dog at snurre ud af hans greb igen og gik hen til et af bordene. Manden sagde dog ikke noget til det men gik videre til den næste tøs som han svingede rundt på samme måde. Der var en temmelig god stemning og det påvirkede nærmest alle som var der, selv Maka påvirkede det på den gode måde for hun havde det jo godt og tænkte ikke på de problemer som ellers kunne vente hende.

[Rai Mirriko]

Stemningen var helt sikkert høj og der var ikke så mange problemer i vente, udover at mange nok ville have problemer med at finde hjem, så snart natten for alvor tog over. Dog var det ganske underholdende at tænke på, eftersom at Rai ikke selv havde drukket i månederne, næsten år, medmindre at han var tvunget til dette eller blev beordret til at drikke af Drazilla. Han mente ikke selv, at han kunne styre det længere, men deri lå morskaben jo også? Han opfangede hurtigt latteren og hvor det stammede fra, da en mand var faldet over sine egne ben og nu havde problemer med at komme op igen. Det var tydeligt, at tøsen havde været involveret, men det lod også til at være ovre, eftersom at manden hurtigt mistede interesseren, som han havde mistet sit fodfæste. Eftersom at han ikke havde set scenen lod han blikket vandre videre, som han fik øje på en rødhåret kvinde. Der var noget som virkede bekendt ved hende, og han kunne ikke lade vær med at undersøge det nærmere, som han dog holdt en vis afstand til hende. Hendes duft var også bekendt, men det vækkede nogle underlige minder hos ham, som han rystede let på hovedet og straks fik en følelse af, at han ikke skulle begive sig videre.. En mand lagde armen om hende og svang hende rundt, hvilket gjorde det muligt for ham, at få øje på hendes ansigt. Det slog ham lige pludselig, som et slag i maven, hvem det var. Det var hende fra kroen.. Det var efterhånden mange år siden, men det lod ikke til at hun havde forandret sig særlig meget, men alligevel kunne han også godt fornemme en form for lettelse af, at hun stadig var i live. I bund og grund skulle han have ladet det ligge der, men han ville lige være helt sikker på, at det nu også var hende, som han flyttede sig fra væggen og bevægede sig igennem mængden, udenom dansegulvet, så han ikke blev fanget midt i det. Rai havde efterhånden lært at ignorere de fleste kvinder, men dem han havde mødt før kunne stadig vække hans gamle ja, også selvom hans færden lige nu var i håbet om at cleare luften imellem dem. Hvis hun da stadig kunne huske ham, måske hun lykkeligt havde glemt den aften, ikke mindst morgenen.
Det var ikke fordi han gik målrettet efter hende, han holdt dog øje med, hvor hun begav sig hen, som hun satte sig ved et bord og tydeligvis var optaget af sit krus. Hun havde næppe forandret sig særlig meget fra den gang, dog lod det til at hun havde nemmere ved at bevæge sig denne aften. Rai bevægede sig i en bue uden om hende, som han lod blikket glide rundt på mændene i stedet, før at han så tilbage mod hende. Det var først der, at han egentlig kom i tanke om, at han aldrig rigtig havde fået fat på hendes navn. Eller havde han? "Undskyld mig, men kender vi ikke hinanden?" spurgte han roligt, som han stod et stykke fra hende, blot for ikke at stå lige bagved hende. Han skulle blot sikre sig, at han ikke havde taget fejl eller i det mindste sikre sig, at hun nu også var okay, også selvom det var mange år siden efterhånden.

[Maka De Silver]

Maka morede sig som hun så rundt på alle de glade mennesker og væsner som fandtes her, de smilende, dansende og flirtende morede hende, men der var ikke rigtigt nogen kunne få øje på som hun kendte, derfor lod hun hele tiden blikket vandre videre på de næste spændende ting for det var sjovt at se hvordan folk opførte sig til sådan nogle festlige lejligheder. Hun morede sig gevaldigt bare ved at se på dem, men en stemme fangede hendes opmærksomhed så hun kiggede i retningen af den, bare for at være sikker på om det var hende som blev snakket til eller om det var en anden som forsøgte sig med et billigt score trick til en kvinde. Der gik nogle sekunder før det gik op for hende hvem det egentlig var, den mand hun havde taget nogle slag for fordi hun åbenbart havde gjort noget forkert og så havde hun vidst også bidt ham som en af de første. "Jo det tror jeg nok.. Var det ikke dig jeg næsten døde for, fordi du havde glemt mig en lille bitte detalje?" spurgte hun roligt igen bare for at drille ham lidt, hun var jo i godt humør og der var jo sket meget mere siden at hun ikke længere tænkte over det. Det var ikke ligefrem første gang hun havde fået tæsk, dog havde det været første og sidste gang hun næsten var død af det. "Selvom det spørgsmål nu er en utroligt dårligt score replik" sagde hun lettere drillende med hensyn til hans spørgsmål om de ikke kendte hinanden, for jo det gjorde de jo, men hun kunne ikke huske hans navn, eller om hun havde fået det. Hun huskede kun hans ansigt og hvor mange problemer han havde fået hende ud i den aften, både med tæskene og blodruset.
Hun tog en slurk af hendes krus for at skylde ganen efter hendes mindre dans med den unge mand, selvom hun nu ikke var træt, hvis det ikke havde været fordi hun lige havde et krus i hånden så havde hun da været mere med inde i dansen end bare en kort svingom.

[Rai Mirriko]

Det var ikke fordi han havde nogen planer om at skulle ud i en længere samtale med hende, mest af alt fordi det ikke var det rette sted at snakke med en kvinde. Drazilla havde det med altid at vide, hvad han gik og lavede, selvfølgelig kunne det være anderledes denne gang, men man kunne jo aldrig være sikker. Det havde sikkert også været nemmere, da han blot havde holdt sig til slottet eller ruinerne, imens at en fjende stadig var på fri fod, men han havde fået en bekræftelse på, at dette ikke længere skulle være en problem, dog skulle han stadig træde varsomt med kvinderne. Også selvom han for det meste valgte at ignorere dem efterhånden. Et blik kunne være nok til at give ham problemer, når man havde mistet tilliden. Hans spørgsmål var ment ærligt og langt fra som den måde det måske kunne opfattes på. Det var nemmere at få det afklaret og så bare gå videre ind i natten. Det var svært at bedømme ud fra hans ansigtsudtryk, hvad han egentlig mente om hendes svar. Det havde været nemmere bare at kunne gå videre, hvis han havde taget fejl, men alligevel lå der noget i hendes ord, som fik ham til at sukke for en stund. Der var ingen tvivl om, at hun stadig kunne huske ham, men hendes attitude virkede ikke til at foragte ham eller tage afstand til ham heller, så hvad var hun egentlig ude på? "Det kom aldrig rigtig på tale" forklarede han roligt med et smil, som han ikke havde fundet det nødvendigt at forklare sig selv den aften. Der havde jo egentlig ikke været nogen grund til det, udover at det senere havde vist sig, at han skulle træde meget varsomt med hensyn til Drazilla. Et sådan møde skulle ikke gentages igen, så meget vidste han da. Han lo let af hendes anden kommentar. "Jeg beklager, men det har ingen interesse" forsikrede han hende hurtigt, som hun helst ikke skulle få de forkerte tanker omkring deres møde. Det var mere ment, som et check omkring hendes tilstand. Det lod dog til at hendes gode humør smittede af, ligesom den gang.. "Lad mig rode bod på min fejl" fortsatte han roligt, som han lod blikket glide mod hendes krus, da hun tog en slurk af drikken. "Navnet er Rai, jeg er som bekendt Dronning Drazillas ejendom" lo han let, ikke at han lagde særlig meget i det, også selvom de begge to godt var klar over, hvor meget Drazilla egentlig lagde i det. Noget som Rai måske egentlig også gjorde, men ud ad til, næppe ville indrømme det.

[Maka De Silver]

Et ligegyldigt skuldertrak blev lavet da han sagde det aldrig kom på tale, det var jo efterhånden så længe siden at hun ikke selv tænkte over det. Hun havde andre problemer end at skulle tænke over hvem hun snakkede med og hvem hun ikke snakkede med, de bekymringer havde hun ikke lyst til at have hængene over sig, så ville hun bare blive sindssyg til sidst, mere end hun var i forvejen.
"Nu er du bare kedelig.. Vi fik aldrig danset færdig så vidt jeg husker" sagde hun med et drillende smil, for de var vidst blevet afbrudt af enten hendes bid eller så af den kvinde hun havde fået tæsk af. Detaljerne kunne hun ikke helt præcist huske, men de var vidst heller ikke så betydelige mere for hun havde nok alligevel været en del fuld til at huske det hele fra den aften, men tæskene huskede hun tydeligt for hun havde jo en del mærker til at huske det på. "Jeg tror det er temmelig svært at rode bod på, du er den første jeg næsten døde for.." sagde hun kort for hun var jo næsten død den aften hvis det ikke var fordi hun havde været heldig at blive fundet. "Og så lader hun dig kommer uden for slottet, nej det er nu ikke særlig smart der er jo mange fristelser og trusler uden for lukket mure." forsatte hun roligt med et lettere drillende smil på læberne for hun var nu ikke bange for dronningen, selvom hun havde mærket hendes styrke, så var der ingen grund til at frygte derudover, eller så havde hun vidst bare ingen bekymringer her fordi stemningen var så høj og konstant smittede af på hende. "Men hvem er jeg der skal klage, jeg har selv en som tror jeg er hans ejendom." sagde hun med et mindre grin for Arwel havde jo "beskyttet" hende igennem alle de år, enten med at slå de mænd ihjel hun faldt for i hendes fuldskab eller bare mere generelt selvom de 2 ikke var sammen eller noget. Hun havde faktisk hadet den mand det meste af hendes liv.

[Rai Mirriko]

Nu hvor han var sikker på hendes tilstand, skulle han måske blot have ladet hende være. Men alligevel kunne han ikke lade vær med at falde tilbage i samme tilstand, som resten af mængden. Humøret var jo højt og nu hvor han var lettere ukoncentreret, lod han det også smitte af på sig, ligesom hendes toneleje tillod ham at slappe af, men samtidig også glemme lidt af hvad der var sket, netop fordi hun tog det, som hun nu en gang gjorde. Dette gjorde også at et lettere drilsk smil gled over hans læber af hendes ord. Forunderligt hvilket ting hun egentlig kunne huske fra den aften, også selvom hun havde været ret så fuld i øjeblikket. Rai kunne ikke helt lade vær med at le let af hendes ord. "Du har modet til at tage en dans?" lo han lettere udfordrende, som hun tydeligvis selv bad om tilbudet, nu hvor hun tog fat i deres gamle leg. Det virkede muligvis en anelse dumdristigt at skulle kaste sig ud i det. Det kunne hurtigt ende galt, men han havde jo også en del at gøre op for, hvis det overhovedet var muligt for ham. Det var svært at bedømme om det virkelig gik hende på, eller ej, det lod til at hun fiskede efter noget i stedet. "Det må jo have en vis betydning, hvis du næsten døde for mig.." lo han let, og dog var det mere for at drille hende, siden hun blev ved med at stille det op på denne måde. Det var jo ikke fordi han havde bedt om det, han ville faktisk hellere have undgået den slags ting. "Der er fristelser over alt" grinte han drillende, som der også kunne være fristelser på slottet og ikke mindst fare, hvis man gjorde sig uvenner med de forkerte personer på slottet, som også havde noget at sige, selvfølgelig. Men alligevel var der fordele ved hans position, også selvom han skulle træde varsomt i forhold til sin opførelse. "Du virker ellers meget fri og uden bånd, som om intet kan holde på dig" sagde han en anelse spørgende, som det virkede lettere usandsynligt, at hun ville lade nogen kalde sig for sin ejendom.

[Maka De Silver]

Maka havde det med at bæger nag meget længe, men ikke at vise hun gjorde det. Det havde Arwel ihvertfald lært på den hårde måde, men hans måde at behandle hende på var jo også meget anderledes end det Rai og hende havde været igennem, for nej hun så det nu ikke som Rais skyld og hans ansigt den gang havde også fortalt at han var blevet overrasket over at se den kvinde, som åbenbart havde været dronningen. Noget hun ikke ligefrem gik op i, det gav hende jo bare endnu en grund til ikke at vende tilbage til Darklia.
"Selvfølgelig.. Jeg er ikke så let at skræmme" sagde hun med et drillende smil for hun ville ikke leve i frygt, om det så kostede hende livet at danse med ham så ville hun tage den chance, for hun var træt af at leve i frygt, det havde hun gjort i så lang tid og nu skulle det være slut. Hun havde alligevel set så meget i denne verden at hun kunne dø nogenlunde i fred, udover hun gerne ville have hørt hendes mor sige grunden til at hun blev efterladt den gang, endnu et svigt hun aldrig havde tilgivet hendes mor for, ligesom hun endnu ikke havde tilgivet Arwel. Men disse ting ville hun ikke tænke over nu, de fandtes ligesom uden for denne lille hyggelige samling, hvor alle bekymringer virkede til at forsvinde i den gode stemning. Det gik ligesom mere op i at hygge sig og have det sjovt samtidig med, det var lige en fest for hende, for hun følte ingen trang til at drikke sig fuld for at have det sjovt.
"Jeg er normalt ikke villig til at dø for nogen.. Men igen det kom lidt bag på mig at aftenen skulle slutte på den måde, ikke ligefrem det jeg havde forestillet mig da du kom med op på værelset" sagde hun roligt med et let skuldertræk, for det var den sidste måde hun havde forstillet sig aftenen ville slutte på, men igen hvad havde hun egentlig forventet når hun havde været temmelig fuld? Det havde jo været hendes lyster der havde handlet for hende og ikke ligefrem følelser.
"Jeg bryder mig heller ikke om lænker" sagde hun bare med et smil til det sidste han sagde om hun virkede fri og uden bånd, for hun ville ikke ligefrem kalde det bånd, men snare lænker som om det var noget dårligt. Men alt der lagde bånd på en var dårligt; familie, venner, fast arbejde og så videre, det var ikke ligefrem et liv for hende.
Hun rejste sig op fra hendes plads for de skulle jo danse, og så kunne hun jo ikke sidde ned, selvom hun muligvis havde gjort det sidste gang de "dansede" eller hvad de havde haft gang i. Det var kun svage billeder om hvad de egentlig havde foretaget sig men siden han havde været i live så måtte Arwel eller rettere hendes ugle ikke have været i nærheden.

[Rai Mirriko]

Det havde mildt sagt været dumdristigt at friske skæbnen på den måde, men han havde i virkeligheden ikke været klar over, hvad hans rolle var den gang, det var efterhånden blevet gjort klart for ham flere gange, så han var udmærket klar over, hvornår han ville træde over stregen, men alligevel var der noget over hende. Noget der talte for at fortsætte og ikke bare vende om. Hendes personlighed var yderst interessant på mere end en måde og hun lod også til at være fuldkommen ligeglad med hvad der kunne ske, hvis det nogensinde kom ud i lyset. Egentlig burde han slet ikke have opmuntret hende til noget, men hun havde selv bragt det på banen, og en dans kunne jo ikke skade? Desuden så var de begge ved deres fulde fem, så ingen af dem ville træde ved siden af, bare sådan lige, medmindre de røg tilbage ind i fristelserne, noget som Rai dog for længe havde vendt ryggen. Han blev efterhånden kun fristet af Drazilla.. Det uopnåelige.
Hendes ord bragte et svagt smil frem på hans læber. Det var ganske modigt, at hun ikke havde i sinde at tænke over konsekvenserne. Han kunne ikke selv lade vær med at tænke på det, men samtidig også tænke, at hvad kunne en dans egentlig betyde? Ingen af dem ville ligge meget i det, andet end at det var en ældgammel aftale. Hvor langt mon de ville komme med det? "En af de få, der ikke frygter dronningen" konkluderede han roligt, også selvom han egentlig ikke var stødt på andre, der ikke havde en form for frygt for dronningen. Måske Maka i virkeligheden var god til at skjule sin frygt eller måske hun faktisk mente det alvorligt? Det var en anelse svært at bedømme for det eneste han kunne fastslå var at hun ikke viste nogen form for direkte frygt.
Hans smil blev ikke rigtig mindre, som hun fortsatte i nogenlunde samme tone og hans tanker kunne da ikke lade vær med at løbe løbsk med ham, også selvom det meste var uskyldigt. "Det var heller ikke den plan, jeg havde forestillet mig" lo han let, før han selv godt kunne høre, hvordan den kunne misforstås, men egentlig var i tvivl om hvorvidt den kunne reddes. Du havde jo tydeligvis behov for hjælp og så skulle jeg jo lære nogle trin af dig?" sagde han med et roligt smil, langt fra bebrejdende, da det egentlig havde været hans skyld, at de var blevet afbrudt, mest af alt fordi han ingen ide havde om, hvordan han overhovedet skulle skjule noget for Drazilla, ikke at det overhovedet ville være en god ide. Det var egentlig bedst at fortælle sandheden og så bare få det overstået hurtigst muligt også selvom hendes straffe nok ville blive trukket i langdrag, nu hvor han var blevet malet. Mon det ville være mere underholdende?
Rai lyttede egentlig til hendes ord, men var lidt i tvivl om hvilken form for lænker hun egentlig talte om. Han havde en fornemmelse af, at det ikke var fysiske lænker, tværtimod. Han var van til begge dele, når alt ikke lige gik efter hans hoved, eller når han bare endte med at dumme sig. Det var meget naturligt for ham, at dumme sig, og det var egentlig svært at ændre på.. Da Maka valgte at rejse sig op, trådte han roligt yderligere tilbage før at han rakte hånden frem med et svagt glimt i øjnene. Måske det var nemmest at få dansen overstået, før de blev trukket tilbage i samme situation, som sidste gang de mødtes? "Mon jeg har lært noget siden sidst?" lo han let, og virkede egentlig ganske afslappet. Det var jo egentlig første gang, at han havde bevæget sig udenfor slottet, uden at være vildt nervøs over hvad der kunne lure rundt om næste hjørne. Han var mere fri, men stadig bundet af sit 'forhold' til Drazilla, men det var sådan han skulle have det, ellers var han blot ustyrlig.

[Maka De Silver]

Det her med at lokke folk ind i fristelserne, det var nu alligevel temmelig sjovt, selvom man kunne ende med selv at blive fanget i det og dermed fortryde det, for der var jo altid en som blev såret og lige her kunne det ende med at blive hende. Men det ville da ikke være første gang hun ville drikke som et hul i jorden for at glemme hendes sorger, det virkede jo til at gå meget godt de andre gange.
"Hun er vel ikke værre end en hver anden jaloux kvinde" sagde hun drillende med et vis glimt i øjet, for der var mange kvinder som kunne være temmelig jaloux, men igen med den tid de levede i, så var det måske godt at være jaloux, for man kunne jo blive fristet af hver eneste person der gik og viste sig lidt frem og mange lod sig jo lokke. Derfor var det måske godt at vide hvor man stod og hvad der kunne forventes at ske hvis man lod sig fristet. Lige med hensyn til at han var dronning Drazillas ejendom gjorde det måske ikke ligefrem nemmere, for hun var jo en farlig kvinde både med hendes magt men også med hendes kræfter. Dog kunne Maka ikke lade med at blive en smule lokket til bare at danse med ham.
Hun lod kort til at det heller ikke havde været hans plan at det skulle have endt med hun fik tæsk, det var da godt at vide, selvom man kunne jo aldrig vide om han rent faktisk kunne lide at have en jaloux kvinde, der var vild med ham og så se hende gå amok på andre. Nogle folk havde jo sære lyster, men han virkede nu flink nok så det var vidst ikke helt tilfældet. "Jeg tror nu jeg klarede det godt den gang, jeg er ikke sikker på jeg behøvede at lærer noget" sagde hun med et drillende smil, for så vidt hun vidste fejlede hendes danse trin sjældent noget når hun var fuld, der var da flere som kommenterede det dagen efter eller piftede af hende, nogen gange var det bare irriterende, andre gange så morede hun sig lidt over det.
Hun tog smilende imod hans hånd for nu skulle de danse, ihvertfald inden noget gik galt og måske med lidt held, så kunne de få lov til at afslutte dansen uden nogen former for afbrydelser, hverken af en jaloux kvinde eller af Maka selv hvis hun fik et af hendes blodrus fordi hun blev for ophidset. "Det ved jeg ikke, jeg lærer næsten hver dag" grinede hun lidt, for hun lærte da noget når hun sad og studerede folk eller når hun mødte fremmed. Hun havde lært at opføre sig som en dannet kvinde, til trods for hun havde boet på gaden det meste af hendes liv, og med at være en dannet kvinde, så skulle man jo kunne danse som en. Det havde hendes vinter arbejdsgiver da lært hende, for der skulle hun begå sig i de finere kredse for at vise kjoler frem og vise man kunne danse elegant i dem. "Jeg håber bare du kan følge med" sagde hun lettere drillende som hun hev ham med ud på pladsen, der var beregnet til den glade dans, hvor andre allerede var i gang til at danse livlig til musikken. Godt nok var det ikke ligefrem den finere danseform, men det var nu nemt nok at finde ud af, hun havde jo studeret folks dans siden hun kom og det virkede ikke spor svært at efterligne noget af det, men igen det var jo egentlig Rai som skulle føre an, selvom det så ud til at nogle bare legede deres vej igennem dansen.

[Rai Mirriko]

I bund og grund var han meget nem at lokke, når man blot brugte de rette ord. Han kunne umuligt sige nej til en udfordring, også selvom det næppe var en udfordring denne gang, så kunne han ikke lade vær med at overveje, at han havde noget han skulle bevise overfor hende. Mærkeligt, men endnu en gang blot nødvendigt. Måske han i teorien savnede lidt spænding ved siden af hans opgave, som Drazilla havde givet ham? Selvfølgelig havde han allerede fået en del spænding i livet, men han kunne sagtens hungre efter det.
Hendes ord bragte et svagt smil frem på hans læber, han kunne kun give hende i ret. Han havde efterhånden mødt flere jaloux kvinder, men Drazilla var nok den eneste, som faktisk kunne tillade sig det og stadig beholde sine ejendele. Rai havde ikke selv noget imod hans position, mest af alt fordi det havde sine fordele, men samtidig også fordi han havde mulighed for at være sammen med Drazilla, når hun ikke lige var interesseret i andre. Han måtte tage til takke med det han kunne få og indtil videre vendte han fortsat tilbage til slottet, også selvom han kunne være væk i længere perioder, så vendte han altid tilbage til Drazilla, uanset konsekvenserne det ville bringe.. "Hun kan tillade sig det" lo han let, som han egentlig ikke lagde så meget i det. Han havde ikke behov for noget andet lige nu og ville nok heller ikke skabe et behov for andre end Drazilla, som tingene var. Det var i bund og grund underholdning nok at skulle være sammen med hende. Udfordringer no at være en del af også. Men lige nu så han faktisk frem til at se hvad Maka havde i tankerne, også selvom dansen ikke var endt særlig godt sidst, så så han frem til aftenen for en gangs skyld. Dette var ikke længere blot tidsfordriv. Ej lod han til at være tilskuer mere, som Maka nemt tiltrak opmærksomheden med hendes udseende og ikke mindst væremåde.
Hvad der var sket den aften var ikke planen og det ville næppe være hans plan, at trække folk med ind i hans problemer. Han var selv udsat for konsekvenserne, men det havde langt fra været lige så slemt, eftersom at Drazilla ofte fandt en special måde at straffe ham på. Det værste var ikke tortur, medmindre der var tale om at blive behandlet som et dyr og blive lænket til tronsalen. Noget han næppe ville kunne glemme igen. Han kunne ikke skjule et svagt smil, da det lod til at hun havde misforstået ham, men han tog blot imod hendes ord og vendte det kort på tungen før at han smilte for sig selv. Han var den, der havde skullet lære noget, men på det samme tidspunkt så havde hun været en anelse ustabil, så det havde nok været en udfordring for dem begge. "Du faldt ikke på røven, nej" grinte han lettere drillende, som det blot var ment, som en mindre kommentar i forhold til deres første møde.
Hans blik gled roligt ned på hendes hånd, som hun tog imod den og straks var klar på at starte. Han havde endnu ikke selv opfattet, den tone, som musikken spillede i, mest af alt fordi han var mere interesseret i, hvad hun havde at sige. Hendes ord tog han ikke så tungt, andet end at han smilte lidt, som hun lige pludselig hev afsted med ham, blot for at ende midt på pladsen, midt i den gode stemning, hvilket også påvirkede hans smil. "Jeg vil gøre mit bedste i hvert fald" grinte han let igen, som han lod blikket glide rundt i mængden, før at han kiggede tilbage mod hende, fortsat med et smil på læben. Han forsøgte blot at efterligne de andre, som var rundt om dem, men samtidig også følge hendes tempo. Heldigt nok for ham, så var det forholdsvis nemt for ham at bevæge sig, så det var ikke fordi han rigtig kludrede i det bortset fra at han nok burde tage over. Lige nu nød han dog den afslappede stemning og lod sig lidt rive med.

[Maka De Silver]

Hvad forhold Rai havde til Drazilla, anede Maka ikke noget om, selvom hun efterhånden havde fået banket det ind at hun burde holde sig væk, men det gjorde det bare mere spændende at se hvor langt hun kunne trække det ud. Der var ligesom noget fristende over at gøre det. "Hun kan vel tillade sig det lige så meget som en gift kvinde" sagde hun roligt for hun mente jo ikke der var den store forskel til trods for at Drazilla var dronning, så var der vel ikke meget forskel udover blodet? Hun vidste dog ikke helt om Rai og Drazilla elskede hinanden, men så vidt rygterne gik så kunne Drazilla ikke elske, derfor forstod hun ikke hvad deres ting var, men det var nok bedst ikke at blande sig for meget. Det var jo ikke hendes problem i sidste ende, hun havde nok at gøre med hendes problem med Arwel.
Det glædede faktisk Maka at de skulle ud og danse, så hun kunne få brugt noget energi men også lidt glemme de problemer hun ellers gik og havde, der var jo det hun havde planlagt skulle ske i aften, for hun ville bare more sig og glemme den verden og dens problemer, der gemte sig bag det næste hjørne. De skulle have det sjovt og følge de andre i deres latter. "Jeg kan skam godt danse, når jeg ikke er helt fuld" sagde hun med et mindre grin for hun kunne da godt danse når det kom til stykket, bare ikke helt så fint når hun var fuld, men hvem tænkte da også på hvordan man så ud når verden snurrede omkring en selvom man stod stille? Der var ikke noget som den fulde følelse der gav et sus i maven, men igen hun havde jo aldrig været forelsket, men var det ikke sådan at folk beskrev følelsen? Det var dog en følelse hun godt kunne undvære for tiden eftersom det bare gav flere problemer.
Maka hev Rai med sig ud på dansegulvet for der var folk som dansede glad og livlig, der passede til musikken, noget der ville få pulsen op for mange, her slap hun ham og begyndte at danse for sig selv. Hvis man altså havde en puls når det kom til stykket, men det så stadig ikke ud til at der var nogle af de udødelig her, det virkede bare til at være en ganske almindelige mennesker og muligvis nogle andre racer ind i mellem men de var svære at skelne i mængden. Ikke at det betød noget for Maka, for hun skulle bare have det sjovt og det havde hun det som hun dansede som de andre unge, for hun havde jo haft tid til at studere dem og se hvilke dansetrin der var lidt populære hos de unge. Samtidig hvad kvinderne gjorde for at lokke mændene tættere på dem, så hun forsøgte selvfølgelig at efterligne de dansetrin der var lidt mere sensuelle fordi hun nu var kvinde. Hele tiden hvilede de smilende blå øjne imod Rai for at se om han kunne følge med det lidt høje tempo, for det var jo morsomt det her. Hun hyggede sig ihvertfald som hun dansede og det var jo også lidt vigtigt at han morede sig, hvilket han gjorde bedre end nogle af de andre som virkede til at være ved at snuble allerede før de kom ind på dansegulvet. Den kølige sommer luft virkede så forfriskende når den kom med en lille brise igennem dette lille marked hvor folk bare hyggede sig. "Lad os så se om du kan lærer mig noget" sagde hun med et lille grin efter hun havde danset sensuelt for sig selv, tog hun igen hans hånd før hun lagde den anden på hans skulder, for nu skulle han vise hvad han kunne på danse gulvet.