Passing by Sladdertræet (Chiwii)

[Sol Angelika]

Alt var næsten gået efter planen, udover hun skulle have været ude i havet endnu en gang, men det var hun ikke. Hvis hun forsøgte at komme ud til havene så ville hendes vej være spærret af væltet træer, som havde en skabt en mindre dæmning der var yderligere frosset til så hun skulle svømme under og muligvis blive fanget af siv og skrammel som var blevet fanget under træerne. Hvis hun svømmede den anden vej risikerede hun at blive opdaget af alt for mange andre væsner som kunne finde på at fange hende så hun måtte være yderst forsigtig når hun nærmede sig Sladdertræet, så det var bedst at vente. Hvilket hun havde gjort i nærheden af en vogn som var kommet på afvegne og havnet i vandkanten, hvor kun en stor sten forhindrede den i at flyde med strømmen. Hun havde set det hele ske og havde med besvær befriet hesten som havde været koblet til vognen, mens manden der var blevet slået af vognen og havde end bevidstløs i vandkanten havde hun stille og roligt trukket ned i vandet, hvorefter hun havde spist det meste af ham inden hun havde gemt resterne under vognen.
Det meste af tiden her i aftentimerne havde hun brugt på at skjule sig nær vognen og nede i vandet men nu havde hun stille og roligt svømmet imod Sladdertræet under vandet hvor hun var godt gemt i mørket på grund af hendes blå farve, men da en fuld mand var faldet ned ikke langt fra hende havde hun været nødsaget til at vende om til hun kunne gemme sig bag nogle høje siv, for manden havde ikke været alene de havde været en mindre gruppe bestående af 4 mænd udover ham der var faldet i. De andre mænd havde bare grinet af ham inden de forsøgte at hive ham.
Hun havde hovedet over vandet, gemt bag sivene som hun betragtede mændene der var ved Sladdertræet, mens hun ikke selv rigtigt holdt øje med andet omkring hende. Det mørke hår flød i det sorte vand, så det lignede bare planter der flød i vand overfladen. Halvmånen var højt på himlen og stjerne blinkede så smukt på en sky fri himmel, men det var også tydeligt koldt, det kunne hun se på mændenes hvide ånde og det lignede de havde en masse tøj på. Hendes lille Sea Bonny var på hendes ryk og bevægede sig langsomt imod hendes skulder, mens rokken havde ikke været med inde i floden for han befandt sig bedst ude på havet, ude ved det salte vand mens herinde var der ikke rigtig meget salt så han ville bare få det dårligt, mens hendes lille Sea Bonny var lidt mere robust og kunne tåle det.

[Marion Isabella Fullheart]

Nu havde Marion haft en del at tænke på, efter lidt drama, og efter lidt morskab med dronningen, det havde været underholdende. Men, hun kunne have haft det sjovere, hvis hun bare havde fortsættet mere, men så havde der nok også været en dusør på hende nu. Et lumsk smil kom på hendes læber, bare ved tanken.
Men det var nu også et stykke tid siden, hvilket hun savnede, hun savnede morskaben.
Hun slog tanken ud af hovedet, da hun var på vej til sladdertræet, det kunne jo være hun fandt noget interessant der? Hun havde næsten altid held med det, men desværre også til tider hvor hun fandt det mere eller mindre kedeligt. Da hun næsten var ankommet til sladdertræet, stoppede hun stille og roligt op, eftersom hun kunne høre stemmer.. Men, det var kun mænd? Håbede hun. Lidt drama, kunne vel altid holde hendes humør oppe, oven i købet var hun også sulten. Men, skulle hun begive sig ud i noget, hun egentlig ikke vidste hvad var? Et lille lumsk smil kom på hendes læber, ved tanken. Lidt udfordring kunne aldrig gå helt galt. Hun lod sig selv gå mod sladdertræet, med et lille lumsk smil på læben, man nærmest ikke ville lægge mærke til. Men der var også noget helt andet som irriterede hende, en lugt som hun ikke brød sig om. Hun fnøs, ret kort, før hun ankom til sladdertræet, og lod de kølige øjne glide på de mænd som opholdt sig rimelig fornøjeligt. "Har I ikke andet at tage jer til?" Alligevel fandt hun dem ikke særlig interessant, eftersom det virkede som om de havde nogen kontroverser, som hun virkelig ikke havde tænkt sig at blande sig i. Det eneste som generede hende, var at hun var sulten. Et lumsk smil kom på læberne, før hun diskret studerede dem nærmere.

[Sol Angelika]

De 4 mænd fik hevet den sidste fulde mand op mens de grinede og pjattede med hinanden, for da den fulde kom op skubbede de for sjov til hinanden, men de stoppede dog med deres leg da en kvinde stemme brød deres mandelatter. De stod lidt som om de ikke var sikre på om det var virkeligt eller ikke før den ene udbrød "Et søn for guderne!". Han var dog temmelig fuld, så han fik sagt at det var et søn for guderne, når han ville sige et syn for guderne fordi de stod overfor en smuk kvinde. Men alle var jo smukke når man var fuld. Det havde heller ikke virket til at hans mindre dukkert havde påvirket hans berusede tilstand, mens de som var stadig havde lettere klar hoved, rettede lidt på deres tøj så det sad mere ordentligt. "En smuk kvinde som dem bør ikke være ude på denne tid. Skal vi ikke følge dem et sikkert sted hen?" spurgte en af de andre efter han havde rettet på tøjet.

Loo-li fulgte med på afstand, lyttede til hvad der blev sagt og gjorde et indvendigt suk for de opførte sig nu sært men det blev dog lidt interessant at følge med nu hvor denne fremmed kvinde var dukket op. Så hun ventede spændt fra hendes afstand på hvad der nu ville ske.