Kølig forår

[Callisto Sepra Fireocean]

Det havde været en af de der lettere kedelige dage hvor hun bare havde slentret rundt og ikke rigtigt lavet noget, ligesom dagen før og dagen før den, så nu var hun begyndt at kede sig voldsomt. Det havde været kedeligt at bo på kroen for mændene kunne alligevel ikke lade være med at glo efter hende og hver gang måtte hun afvise dem for hun gad dem virkelig ikke.
Dagen i dag var dog anderledes hun havde besluttet sig for at hun skulle gå hen til sladdertræet for at se om der ikke var kommet nogle nye dusør op som hun kunne jagte, bare for at lave et eller andet. I starten havde hun dog gået lidt rundt i skoven og lige som hun kom ud på stien var hun næsten blevet rendt ned af 4 mænd der jagtede et eller andet, som hun så lettere forvirret efter for de havde næsten ikke anset hende, selvom en stoppede op men hun sendte ham sådan et advarende blik at han vendte rundt og løb efter hans brødre eller hvad det nu var. Efter han var smuttet rystede hun bare på hovedet før hun valgte at gå i modsatte retning for det var ikke noget hun egentlig gad at blande sig i, så hun begyndte bare at gå uden at give det mange tanker. Hun skulle hen til sladdertræet, det var det eneste som hun tænkte på for hun skulle have lidt sjov og hun skulle have nogle penge, selvom det ikke var fordi hun manglende dem men hun savnede nu en gang jagten og det der skete noget, som ikke betød en mand der forsøgte at få hende med i seng, for hendes synspunkt kunne de lige så godt lege med dem selv. Hun så sig ikke rigtigt rundt idet hun havde tankerne på noget andet, hvilket også betød hun ikke helt med det samme lagde mærke til meget.
Det lange røde hår bevægede sig bag hende for hun havde ladet det hænge mest løs, men lige bundet pandehåret op så det ikke kom i vejen for hende mens hun gik ude. Trøjen denne dag var brun og langærmet men stadig viste den maveskin og en god del af kavalergangen for hun følte sig nu bedst tilpas i sådan noget tøj og så kunne man se hendes piercing i navlen, den lille sølvpind med en diamant. Bukserne var ligeledes brune men hun havde det normale tykke bælte, med den store messing plade, på som mest af alt var til pynt. Sværdet havde hun efterladt derhjemme men på låret havde hun bundet en mindre dolk som hun kunne bruge til selvforsvar hvis det kom til stykket.

Vejret var stadig lettere køligt i det, hvilket var grunden til hun ikke havde skiftet til hendes sommertøj endnu, men havde det på som var lidt varmere. Hun glædede sig dog til sommeren så hun rigtigt kunne føle energien og styrken tilbage, selvom hun jo ikke kunne regne med en varm sommer så håbede hun da på det.

[haze]

Atter en gang var haze ude og gå en tur der var ikke så meget at lave lige fortiden ikke som de så i ud til lige nu. Og da dagen så ud til at være et Flot vær til at være ude i benyttet haze sig naturlige vis af det, hvad hans svær hang ned i bælte og kappe med mærkede af Nirelia sad og felaveret på ryggen som teng til han var vagt men det hadet ikke ændret hazes syn på hvordan han syntes dopingen var men han m, han sukket rolige og kikket rundt der var ikke meget at lave dog bliv han skubbet lidt til af nogle drenge der så ud til at have travlt med et eller andet men det var ikke noget han fandt morsomt det lidt tomme øje kikket på dem lidt mens han stod der og minde om de tidligere liv inden han bliv ridder stille vente han sig om igen for at gå der hadet været stille fra zills side af måske plag lage hun et eller andet det plejet at gå sådan til en gang i haze stoppet dog op igen og lente sig op af et træ mens tankerne kom hvem var han enlige det var et svært svar at finde ud af men han prøvet da haze and så sig ikke som en helt eller kriger men bare en person som var et våben rolige plukket han en blomst og dufte rolige til den ørne var lige op og lyttet rundt mens han stirret lidt på den igen hazes blik vendte sig rolige rundt da han så en kvinde komme gåde det var lige døde øjne der så på hinderne stille vendte hoved sig væk og smed Blomsten ned i vandet



Der var ikke det sted haze hadet været og han prøvet mange ting både misted og tap men minderne hadet han da lov til at være der han bare sit gammel tøj vide busker på og bare overkrop mens han hadet busket hår og ørne lagt tilbage dog i stede for sengalder i træ hadet han sko på og halen stak ud af kappen lidt hans blik vendte sig op mod bjerne og kom i tanke om en gammel sang en gammel sang som ingen måske kunne huske længer


Land of bear,
Land of eagle,
Land that gave us birth and blessing
Land that called us ever homeward
We will go home across the mountains

We will go home,
We will go home,
We will go home across the mountains

Hear our singing,
Hear our longing,
We will go home across the mountains

Hear our song,
Hear our singing
Hear our, Hear our song
Hear our singing
Hear our, Hear our song
Hear our singing
Hear our, Hear our song
Hear our singing
Hear our song

We will go home,
We will go home
We will go home,
Across the mountains,

Hear our singing,
Hear our longing
We will go home
Across the mountains

[Callisto Sepra Fireocean]

Calli gik roligt væk fra træerne så hun kunne gå på stien langs flodens kant, hun var langt nok væk fra vandet til hvis hun blev skubbet så ville hun ikke falde ned i det. Noget hun helst foretrak for hun hadede vand noget så grusomt, lige så meget som hun hadede vinteren for hun foretrak det der var varmt, ilden, solen eller bare en lun dyne. Som hun gik så hun lige frem for sig, blikket virkede til at være fæstet imod den bro længere fremme hun skulle over for at komme til den lille ø med sladdertræet, det eneste store træ som fandtes på den lille ø ude i den brede flod.
Som hun gik lagde hun ikke mærke til meget, for hvad betød andre for hende? Intet.. Folk var kun til irritation for hende, især alle former for mænd, for de havde jo kun en ting på hjernen, noget hun ikke ville give til dem, hverken i livet eller i døden. Hun skulle hen til sladdertræet for at se om der var nogle dusører hun kunne gå efter, nu hvor den mest eftertragtet af dem alle var blevet taget af en anden, så kunne hun ikke gå efter de store pengene, men måske var der alligevel noget som hun kunne tage og bruge, bare for at få lidt sjov med at dræbe nogen.

[haze]

Haze begyndte at gå ned mod det sted som var kendt for sladdertræet det var enlige længe siden han hadet været der nede efter et godt stykke tid stoppe han op og kikket rundt der var ikke mange mennesker meget øde sted men igen vis man var efter søgt var det måske ikke et klovt valg at blive her, hazes øjne søgte op og ned på de mange bildere af personer og Beskrivelser tænk så mange personer var efter søgt og kun. for noget ganske få her var FX en som kun hadet taget et æble uden at betale det og en anden som hadet søgt arbejde uden at komme men der var også nogle moder i blandt som haze også hadet hørt om med hætten .overhovet skjulte han sig så godt som han kunne
han rynkede dog næsen lidt da han så børn. også en på 11 for at ha sloges sin familie ihjel 100 gul mønter haze kunne godt forstå hvorfor nogle mennesker. ønskede sig det job det gav både gode penge og men med livet som indses blikket bliv dog stille sendt over da han så en kvinde komme gånde over broen rød håret og smuk men de kolde øje. fjerte sig fra hinde ifølge ham var kvinder ens og søgte kun en ting det pjat gad han ikke mere halen var under kappen så man ikke kunne genkende ham viklede han ville passet ham fint dog. stod han bare der og læste videre unden snak

måske vis det gik hen og gik så galt at han ikke kunne få arbejde nogle steder kunne han måske være Baunite hunter men så skulle det også gå virkelige galt før han kunne :hmme man skulle ellers tro de hadet lært noget ” sagde han næsten stille for sig selv så næsten ingen kunne høre ham han var dog lidt på vagt over for den kvinde der kom hun var baunite og han kunne ikk stole på dem stille lukket han sine øjne lidt men åbet den rolige igen blikket fuglte hindene stille men kappet hovdet var stade lige frem mod træet så det så ud som om han læste