Post by Deleted on Oct 5, 2015 23:58:26 GMT 1
Fulde navn: Alastair Castellian
Alder : 83 år
Fødselsdag : 05/08
Race: Paladin
Tryllestav : Ingen
Speciel Race : Ingen
Bo Pæl : Han er ejer af et Gods og et tilhørende mægtigt kloster i det Nordlige Nirelia, ved bjergenes fod, i en dal. Direkte Nord for ruinerne. Godset kaldes Celeria. Jorden hvorpå Godset og dets kloster er bygget, siges at være så helligt, at ingen ond sjæl kan betræde det.
Job : Adelig Godsejer, Kriger, og Stormester af Paladin Ordenen.
Våben: Hans velsignede og næsten ikoniske sværd; Morgengry. Ses også ofte med skjold.
Fortid : Alastair er født i et fjernt kloster, i det Nordvestlige Nirelia. Graviditeten havde gjort moderen dødeligt syg, og hun var blevet bragt dertil, så munkene og healerne kunne hjælpe hende. Men da intet jordisk syntes at kunne redde kvinden eller hendes endnu ufødte barn, tilkaldte munkene en Ærkeengel af Lysets Gudinde. Munkene bad ydmygt og desperat Ærkeenglen om hjælp, og bad Ærkeengel at bade hende i Gudindens lys. Ærkeenglen erklærede, at kun en af dem kunne reddes. Barnet, eller moderen. Moderen bønfaldte Ærkeenglen om at tage hendes liv, hvis blot barnet ville blive skånet. Og således gjorde Ærkeenglen det. I Gudindens lys, blev Alastair født. Badet i Hendes lys, og velsignet af Hendes nåde. Men som Alastair drog sine første åndedrag, sivede de sidste ud af moderens lunger. Hun havde blot været en enlig kvinde der havde søgt ly og hjælp hos munkene, og de end ikke engang kendte hendes navn. Ej heller navnet på barnets fader. Og således blev Alastair Castellian navngivet af Ærkeenglen, som trak ham ind i denne verden.
Ærkeenglen befalede munkene at vogte og beskytte barnet, og at opfostre ham i Gudindens Lys og nåde. At træne ham, og lade han gro. Og derved voksede Alastair op i dette kloster. Men han blev ikke klædt i munkenes klæder. I stedet blev han fra barns ben givet et sværd og et mål i hånden. De lærte ham alt hvad de vidste, og gav ham en uddannelse en konge værdig. Og som han langsomt voksede sig ældre og større, fortsatte han sin træning uden pause eller spørgsmålstegn. Sikker i sit formål og ikke mindst i sin tro. En træning og en tro der ville møde sin første prøve, da en Necromancer første at jævne klostret med jorden. Bevæbnet med hvad der blot var et rustent gammel sværd, stod den stadig unge men modne Alastair i fronten af de få soldater og munke der beboede klostret. Med et stålfast sind og en utrættelig vilje, huggede han de udøde itu, og kæmpede en hel nat. Hvor andre mænd var blevet trætte og knapt kunne løfte deres sværd efter timers uendelig strid, stod Alastair stadig rank og resolut. Hvert slag og sving med det rustne sværd, gav glinsende gnister da det kløvede de døde. Og som solopgangens lys faldt på klostret, blev det ruste gamle sværd, forvandlet til et mægtigt våben. Et skinnende og spejlblankt sværd. De døde brændte i Gudindens Lys, og som endeligt drog Alastair sit sværd igennem Necromancerens kolde hjerte.
Og således havde Alastair endelig bevist sit værd i Gudindens Lys. En sand Paladin, færdig med sin træning, og klar til at tjene Gudinden og hendes folk. Og siden da, har Alastair trofast tjent Gudinden. Besigtiget med at værne de som var faste i troen, bevogte de uskyldige, og bekæmpe alt der var ondt og uretfærdigt. Efter en menneskealder i sand tjeneste, vendte Alastair tilbage til Klostret hvor han var født. Nu en mand, veteran, og iblandt Gudindens mest velsignede og stærkeste Paladiner. Han velsignede jorden hvorpå klostret stod, og opførte sit eget Gods, han ville kalde sit hjem. Og erklærede at alle som var faste i troen ville have en plads der, og at ingen sjæl i nød, ville blive afvist ved dets porte. Et sted for dyrkelsen af deres tro i Lysets Gudinde. Det blev hurtigt et sted for trofaste at valfarte til. Årlige rejser bliver til stadighed arrangeret, og pilgrimme besøger jævnligt. Selv Englene besøger dette sted, og det var i dette selv samme kloster, hvor Nirelias Dronning blev velsignet og dømt værdig i Gudindens øjne.
Familie : Ingen. Ingen kender navnene på hans forældre. Og Alastair er endnu ugift og single.
Udseende :
Kropsbygning: Bredskuldret, maskulin og muskuløs. Markeret med veltrænede muskelgrupper, og brede skuldre. En stor, respektabel, frygtindgydende, og dog nobel skikkelse.
Højde: 192cm
Hårfarve og Hårlængde: Håret og skægvæksten er sort/mørkt. Håret er langt og når ham knapt til skuldrene. Skægget barberes og holdes nede, dog med synlige skægstubbe.
Øjenfarve: Blå
Hudfarve: Lys/Hvid. Dog mærket af krig og kamp, og kan til tider føles ru i dets overflade.
Andet: Alastair bærer et tydeligt ar tværs over hans højre øje, fra panden, og ned til kinden. Hans rustning er tungt og solidt. En gylden pladerustning hvis stål føles overraskende let, men stadig stærkt og næsten uigennemtrængelig.
Personlighed : Alastair er en Paladin. En både frygtet, respekteret, og beundret kriger af Lysets Gudinde og Nirelias hær. I sit blotte væsen er han en vandrende bastion af sand tro og retfærdighed. Han tror på at gode og hellige gerninger vil vinde dagen, og at krigerisk magt i Gudindens navn vil vinde enhver krig. Alastair går ikke på kompromis i moral eller etikken af hverken hans gerninger, ord, eller gøremål. Han tjener Lysets Gudinde som et grundlæggende formål til hans eksistens, og tjener Nirelias Dronning af respekt og loyalitet. Men end ikke engang en Dronning ville kunne befale ham at gøre noget uhæderligt, og han tjener kun af sin frie vilje og af respekt for Hendes Højhed. Han følger love hvis de er retfærdige, men vil også være den første til at ytre sig i trods, skulle enhver retskaffen borgers ret og frihed blive udfordret.
Han er en god mand. Respektabel og nobel af både ord og handlinger. En utrættelig og loyal ven, på ingen måde blind overfor gode gerninger eller de smukke ting i hverdagen. En retfærdig og hård leder, der ikke bøjer sig for noget ondt, og aldrig ville give grund til ondskab og mørke. Ligeledes er han en mægtig kriger. Ubarmhjertig og nådesløs overfor alt ondt, og uden den mindste frygt for mørket eller døden selv. Han ville uden tøven stille sig til trods overfor selv den mest storslåede hær eller mest mægtige fjende... også selv hvis han skulle stå alene!
Alastair er ganske venlig og høflig. Beskyttende overfor de han holder af, og loyal overfor dem han respekterer. Selvfølgelig har han også øje for kvinder, men har aldrig tilladt sig at nyde deres tilstedeværelse eller selvskab. Langt mere målrettet i sin søgen efter retfærdighed og at bekæmpe ondt, end i sin søgen efter kærlighed, eller den fred og nydelse en kvinde kunne give ham. Hvilket i sidste ende har gjort ham en anelse ensom.
Svagheder:
Temperamentsfuld og til tider hotheaded.
Ofte mere krigerisk end han er diplomatisk.
Kan være meget utilgivende og fordomsfuld.
Har intet usædvanligt talent med bue og pil.
Styrker :
Velsignet af Lysets Gudinde, og besidder derved magiske evner og kvaliteter.
En mægtig kriger, og ualmindelig god i nærkamp og håndgemæng.
Kan fornemme ondt, såvel som løgne og bedrag.
Handlekraftig, og frygtløs.
Dyr: Ingen
Alder : 83 år
Fødselsdag : 05/08
Race: Paladin
Tryllestav : Ingen
Speciel Race : Ingen
Bo Pæl : Han er ejer af et Gods og et tilhørende mægtigt kloster i det Nordlige Nirelia, ved bjergenes fod, i en dal. Direkte Nord for ruinerne. Godset kaldes Celeria. Jorden hvorpå Godset og dets kloster er bygget, siges at være så helligt, at ingen ond sjæl kan betræde det.
Job : Adelig Godsejer, Kriger, og Stormester af Paladin Ordenen.
Våben: Hans velsignede og næsten ikoniske sværd; Morgengry. Ses også ofte med skjold.
Fortid : Alastair er født i et fjernt kloster, i det Nordvestlige Nirelia. Graviditeten havde gjort moderen dødeligt syg, og hun var blevet bragt dertil, så munkene og healerne kunne hjælpe hende. Men da intet jordisk syntes at kunne redde kvinden eller hendes endnu ufødte barn, tilkaldte munkene en Ærkeengel af Lysets Gudinde. Munkene bad ydmygt og desperat Ærkeenglen om hjælp, og bad Ærkeengel at bade hende i Gudindens lys. Ærkeenglen erklærede, at kun en af dem kunne reddes. Barnet, eller moderen. Moderen bønfaldte Ærkeenglen om at tage hendes liv, hvis blot barnet ville blive skånet. Og således gjorde Ærkeenglen det. I Gudindens lys, blev Alastair født. Badet i Hendes lys, og velsignet af Hendes nåde. Men som Alastair drog sine første åndedrag, sivede de sidste ud af moderens lunger. Hun havde blot været en enlig kvinde der havde søgt ly og hjælp hos munkene, og de end ikke engang kendte hendes navn. Ej heller navnet på barnets fader. Og således blev Alastair Castellian navngivet af Ærkeenglen, som trak ham ind i denne verden.
Ærkeenglen befalede munkene at vogte og beskytte barnet, og at opfostre ham i Gudindens Lys og nåde. At træne ham, og lade han gro. Og derved voksede Alastair op i dette kloster. Men han blev ikke klædt i munkenes klæder. I stedet blev han fra barns ben givet et sværd og et mål i hånden. De lærte ham alt hvad de vidste, og gav ham en uddannelse en konge værdig. Og som han langsomt voksede sig ældre og større, fortsatte han sin træning uden pause eller spørgsmålstegn. Sikker i sit formål og ikke mindst i sin tro. En træning og en tro der ville møde sin første prøve, da en Necromancer første at jævne klostret med jorden. Bevæbnet med hvad der blot var et rustent gammel sværd, stod den stadig unge men modne Alastair i fronten af de få soldater og munke der beboede klostret. Med et stålfast sind og en utrættelig vilje, huggede han de udøde itu, og kæmpede en hel nat. Hvor andre mænd var blevet trætte og knapt kunne løfte deres sværd efter timers uendelig strid, stod Alastair stadig rank og resolut. Hvert slag og sving med det rustne sværd, gav glinsende gnister da det kløvede de døde. Og som solopgangens lys faldt på klostret, blev det ruste gamle sværd, forvandlet til et mægtigt våben. Et skinnende og spejlblankt sværd. De døde brændte i Gudindens Lys, og som endeligt drog Alastair sit sværd igennem Necromancerens kolde hjerte.
Og således havde Alastair endelig bevist sit værd i Gudindens Lys. En sand Paladin, færdig med sin træning, og klar til at tjene Gudinden og hendes folk. Og siden da, har Alastair trofast tjent Gudinden. Besigtiget med at værne de som var faste i troen, bevogte de uskyldige, og bekæmpe alt der var ondt og uretfærdigt. Efter en menneskealder i sand tjeneste, vendte Alastair tilbage til Klostret hvor han var født. Nu en mand, veteran, og iblandt Gudindens mest velsignede og stærkeste Paladiner. Han velsignede jorden hvorpå klostret stod, og opførte sit eget Gods, han ville kalde sit hjem. Og erklærede at alle som var faste i troen ville have en plads der, og at ingen sjæl i nød, ville blive afvist ved dets porte. Et sted for dyrkelsen af deres tro i Lysets Gudinde. Det blev hurtigt et sted for trofaste at valfarte til. Årlige rejser bliver til stadighed arrangeret, og pilgrimme besøger jævnligt. Selv Englene besøger dette sted, og det var i dette selv samme kloster, hvor Nirelias Dronning blev velsignet og dømt værdig i Gudindens øjne.
Familie : Ingen. Ingen kender navnene på hans forældre. Og Alastair er endnu ugift og single.
Udseende :
Kropsbygning: Bredskuldret, maskulin og muskuløs. Markeret med veltrænede muskelgrupper, og brede skuldre. En stor, respektabel, frygtindgydende, og dog nobel skikkelse.
Højde: 192cm
Hårfarve og Hårlængde: Håret og skægvæksten er sort/mørkt. Håret er langt og når ham knapt til skuldrene. Skægget barberes og holdes nede, dog med synlige skægstubbe.
Øjenfarve: Blå
Hudfarve: Lys/Hvid. Dog mærket af krig og kamp, og kan til tider føles ru i dets overflade.
Andet: Alastair bærer et tydeligt ar tværs over hans højre øje, fra panden, og ned til kinden. Hans rustning er tungt og solidt. En gylden pladerustning hvis stål føles overraskende let, men stadig stærkt og næsten uigennemtrængelig.
Personlighed : Alastair er en Paladin. En både frygtet, respekteret, og beundret kriger af Lysets Gudinde og Nirelias hær. I sit blotte væsen er han en vandrende bastion af sand tro og retfærdighed. Han tror på at gode og hellige gerninger vil vinde dagen, og at krigerisk magt i Gudindens navn vil vinde enhver krig. Alastair går ikke på kompromis i moral eller etikken af hverken hans gerninger, ord, eller gøremål. Han tjener Lysets Gudinde som et grundlæggende formål til hans eksistens, og tjener Nirelias Dronning af respekt og loyalitet. Men end ikke engang en Dronning ville kunne befale ham at gøre noget uhæderligt, og han tjener kun af sin frie vilje og af respekt for Hendes Højhed. Han følger love hvis de er retfærdige, men vil også være den første til at ytre sig i trods, skulle enhver retskaffen borgers ret og frihed blive udfordret.
Han er en god mand. Respektabel og nobel af både ord og handlinger. En utrættelig og loyal ven, på ingen måde blind overfor gode gerninger eller de smukke ting i hverdagen. En retfærdig og hård leder, der ikke bøjer sig for noget ondt, og aldrig ville give grund til ondskab og mørke. Ligeledes er han en mægtig kriger. Ubarmhjertig og nådesløs overfor alt ondt, og uden den mindste frygt for mørket eller døden selv. Han ville uden tøven stille sig til trods overfor selv den mest storslåede hær eller mest mægtige fjende... også selv hvis han skulle stå alene!
Alastair er ganske venlig og høflig. Beskyttende overfor de han holder af, og loyal overfor dem han respekterer. Selvfølgelig har han også øje for kvinder, men har aldrig tilladt sig at nyde deres tilstedeværelse eller selvskab. Langt mere målrettet i sin søgen efter retfærdighed og at bekæmpe ondt, end i sin søgen efter kærlighed, eller den fred og nydelse en kvinde kunne give ham. Hvilket i sidste ende har gjort ham en anelse ensom.
Svagheder:
Temperamentsfuld og til tider hotheaded.
Ofte mere krigerisk end han er diplomatisk.
Kan være meget utilgivende og fordomsfuld.
Har intet usædvanligt talent med bue og pil.
Styrker :
Velsignet af Lysets Gudinde, og besidder derved magiske evner og kvaliteter.
En mægtig kriger, og ualmindelig god i nærkamp og håndgemæng.
Kan fornemme ondt, såvel som løgne og bedrag.
Handlekraftig, og frygtløs.
Dyr: Ingen