Stille nat

[Drazilla Dragoens]

Tidligere på årstiden:
Det havde været tidlig morgen, den gang Zill havde forladt hendes eget hjem tilbage i starten af foråret men nu var det snart sommer, og hun havde endnu ikke været tilbage fordi hun havde rejst rundt i landet som en ganske almindelig rejsende. Hun ville se landene, også Nirelia, til trods for hun ikke brød sig om det land på noget punkt, men nu efter mange år hvor hun ikke havde sat sine ben i dette land, havde hun endnu gang sat hendes fødder her, forklædt selvfølgelig. Hun måtte jo se hvad hun egentlig var oppe imod og for at se om hun kunne finde nogle løsninger på de problemer hun havde, noget der måske kunne hjælpe og selvfølgelig snakke med nogle få af hendes spioner i dette land, for at høre om der skete nogle ting eller om der snart skulle ske nogle ting.

Nu:
Aftenen var på hæld og solen var næsten gået ned, og halvmånen halvvejs oppe blandt de få stjerner som var til at få øje på bag de skyer som troede med regnvejr om natten. Fuglene var gået til ro og langt de fleste personer var også taget hjem til dem selv igen, så de kunne få noget søvn inden dagens arbejde næste dag.
Zill havde brugt de sidste par dage i nærheden af slottets murer, hos en af hendes spioner, som boede i nærheden af slottet. Så hun kunne studere de folk der gik ind og ud af slottet samt snakket med spionen for at få sat muligt navn og arbejde på personerne der kom på slottet, som hun havde set gå ind og ud af porten. Sådan at hun kunne finde en indgang på et tidspunkt og for at finde ud af vagternes daglige rutine, bare så det var til at finde ud af hvornår det var nemmest. Hun havde set en ung nærmest bekendt mand forlade slottet et par gange og komme tilbage med noget der lignede værktøj eller andre ting, som nok skulle laves. En plan havde formet sig i hendes hoved, som hun havde set den unge mand forlade slottet endnu en gang for et par dage siden. Her havde hun fået hendes spion til at støde ind i ham og revet ham til blods med en lille skarp urtekniv og selvfølgelig undskylde for at det var sket. Herefter var spionen kommet tilbage til hende med blodet som hun havde blandet i en eliksir hun skulle bruge til hendes formål, men hun mente dog at den unge mand virkede bekendt, dog kunne hun ikke lige sætte navn på ham.
Da det blev nat sneg hun sig tættere på slots muren, men i ly af den mørke skygge fra et hus, drak hun eliksiren efter hun havde blandet blodet i den og brugte en besværgelse til at ændre hendes stemme til den måde den unge mand havde talt på. Smerten bredte sig som hun skiftede udseende, selvom hun forsøgte ikke at ligne en der følte smerte så gjorde det ondt. Hun endte med at ligne den unge mand hun havde set forladt slotsområdet for at gå ned i byen, dog havde hun ventet lidt tid før hun gik hen til indgangen med nogenlunde samme holdning som den unge mand hun havde set og efterlignet. Vagterne lod hende slippe ind, hvor hun efterfølgende gik op til slottet med rolige skridt og igennem gangene til hun stødte ind på en tjenestepige, som hun smilede charmende til. "Jeg har glemt min hammer i nærheden af dronningens soveværelse, du kunne vel ikke hjælpe mig med at finde den?" spurgte hun roligt med en stemme der lød næsten som Fahims. Den unge tjenestepige nikkede ivrigt og fulgte med "Fahim" hen til dronningens soveværelse, hvor de begyndte at lede men da Zill så sit snit, lagde hun en hånd over kvindens mund for blot at kaste en besværgelse over hende, ikke en der dræbte hende, bare lagde hende til at sove før hun trak hende væk for at skjule hende. Hun gik derefter hen til dronningens soveværelse, hvor hun åbnede døren meget stille før hun sneg sig ind, stadig i form af den unge Fahim. Nærmest på listende fødder gik hun hen til dronningens seng og satte sig roligt på sengekanten, men dog ikke længe før hun lagde en hånd over dronningens mund, ventende på en reaktion selvom den anden hånd var klar til at give et tyssende tegn til hende, som om hun ikke skulle sige noget.