Døden nær

[Inja Hunter]

Vinteren havde været utrolig hård denne gang. Sneen havde lagt højt og spærret Inja inde i hendes lille hus. Vand havde dryppet ned fra flere steder på taget, men hun kunne ikke komme ud for at lave dem, brændet var sluppet op så det sidste lange tid havde hun lagt under de forskellige pelse hun havde liggende, samtidig med hun havde lagt tæt op til Goth, som hendes eneste rigtige varmekilde foruden nogle få lys hun hele tiden havde forsøgt at holde gang i ved at tænde forskellige på skift, så det aldrig blev helt mørkt i det lille hus.
Til trods for at Inja ikke mærkede meget til kulde så havde hun mærket det i denne vinter. Nu da foråret var kommet smeltede sneen men gjorde alt blev blødt af smask over det hele, det havde gjort et sygt træ var væltet helt ned over den ene halvdel af Injas hus en tidlig morgen. Så hun og Goth begge havde vågnet med et chok da den halvdel af huset styrtede sammen og gjorde at den næsten ramte både hende og Goth. Det var dog denne dag at Inja nærmest vågnede op, men hun var sulten, så eksterm sulten at hun flere gange havde overvejet at drikke af Goth men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun elskede jo dette dyr, men sulten trængte sig på når hendes blodlager var opbrugt for næsten en uge siden. Da hun rejste sig fra pelsene følte hun sig noget så svag og ved de første skridt var hun ved at falde fordi hun ikke kunne holde balancen, men hun kunne nu heller ikke rigtigt holde til det. Som hun forsøgte at komme hen til hvor træet var faldet måtte hun kom med et stille suk over at træet var væltet ned over hendes bue og pile, så hun kunne ikke få fat i dem og det hun kunne nå var knækket. Med flere pauser kom hun hen til døren og fik den skubbet op så både hun og Goth kunne komme ud.
Da hun kom ud var det som om der kom lidt liv i hendes krop da hun mærkede den friske luft og hovedet blev mere klart, men hun skulle jage. Det blev hun nødt til ellers ville hun ende med at dø alene, noget hun allerede var tæt på i forvejen for hun var så sulten at hun med glæde ville bide en anden person for at få noget blod.

//3 timer senere og nuværende tidspunkt
Inja havde nu trasket rundt på må og få, uden rigtigt vide hvor hun egentlig havnede henne af. Hun vidste bare hun havde brug for blod og det skulle ikke gå udover Goth. Han havde dog også forlagt hendes side for noget tid siden, hvornår han havde gjort det var hun ikke klar over, kun at hun var alene nu og så alt som en mindre dis. Hun forsøgte dog at spare på hendes få krafter til hun fik øje på et dyr eller en person hun kunne overfalde for at få det tiltrængte blod der ville gøre en ende på hendes sult og give hende energien igen. Hun lignede en der var ved at dø. Huden havde mistet sin glans og var dækket af et fint lag snavs, det ellers glatte og smukke hår var møg beskidt at det flitrede flere steder, fingerne virkede mere knoglet og svage og endelig til sidst hendes tøj bestod godt nok af et par brune bukser og en brun langærmet trøje, men det virkede stadig slidt og beskidt efter hun havde gået i alt det smask, så selv hendes støvler var beskidte og egentlig gennemblødte. Alt skreg på at her kom en svag dødende person gående, eller mere vaklende fordi hun måtte ind i mellem støtte sig op af et træ eller sten, alt efter hvad hun kunne komme i nærheden af. Til sidst måtte hun dog sætte sig ned på en væltet våd træ stamme for hun havde ikke rigtig kræfter til at forsætte, så hun ville sætte sig til at vente på at et eller andet dyr forbi eller bare tæt nok på at hun kunne forsøge at kaste hendes trofaste kniv efter den og så bare håbe på at ramme den.

[Roshan Satinka]

Roshan kom lændrene gennem Grænseskoven. Sneen havde lagt sig højt, men nu hvor foråret var dukket op, fik det sneen til at tø langsom op, og det fik jorden til at være våd og sjappet. Påklædningen havde han sørget for var tilpasset til vejret den dag, høje varme støvler, lange bukser, en tyk trøje hvor han udover havde sin selvvandlige sorte jakke med hætte, og et lille halstørklæde som blot sørgede for at dække halsen. Som sagt var foråret lige kommet, og det var stadig en anelse køligt.

Roshans mørke røde hår, fik ham til at virke tydeligere end normalt. Han var i dag, bare gået og gået, uden at vide hvor han egentlig gik hen. Men det gik en anelse op for ham da en skov dukkede op foran ham, han viste at han var ved grænsen så mon ikke dette var grænseskoven?
Dette skov var ikke et sted han havde været før. Godt nok var han sælger og rejste meget rundt, men han gik ikke ind i skov da der ikke var stor sandsynlighed for at støde på andre racer... Men i dag, havde han valgt at tag fri for at nyde naturen for en gangs skyld. Med sig, havde han sin lille dolk som han havde i et hylster om livet, han lod hætten falde over hovedet så dækkede det meste af håret og trådte ud fra de tætte træer og ud på et mere åben område. Hans hale havde rørt det våde snask og havde gjort den møg beskidt og våd. Ikke noget han var stor fan af, men det kunne han ikke gøre noget ved nu.

Hans blik faldt med det samme på en person som sad på en væltet træ stamme, med ryggen til. Han standsede og betragtede overraskede personen, han havde ikke haft nogen forventning om at der skulle være nogle i denne skov, men der tog han vist fejl. Roshan blev hvor han stod og lod sig ikke bemærke, mon den fremmede var en trussel?

[Inja Hunter]

Den blonde skikkelse på træstammen begyndte at synke lidt mere sammen, for det var hårdt bare at holde sig vågen efterhånden. Hun kæmpede som hun tog sig til hovedet fordi hun ville have styr på hendes krop, hun hadede dette punkt efter en hård vinter, for sulten virkede til at æde hende op inde fra og gjorde hende lettere svimmel når hun brugte for mange kræfter.
"Bare et kort hvil... et kort hvil" mumlede hun lavmælt for sig selv som øjnene lukkede. Hun ville bare lige hvile øjnene for et kort øjeblik, bare kort, men det hun lukkede øjnene resulterede i at hun faldt forover, helt slap og uden at registrer at hun ramte jorden med hovedet først og lå for en kort stund med røven i vejret inden kroppen nærmest langsomt gled til siden så hun lå på siden i stedet. For udmattet til at registrere at hun var faldet og havde slået hovedet på en mindre sten, dog ikke så hun blødte men lige så hun ville få en bule når hun en gang vågnede. Det havde allerede tæret meget på hendes kræfter at jage efter en smule blod, men nu trængte hun til endnu et hvil inden hun skulle finde noget mad eller bare vente på maden kom til hende, så hun skulle bruge alt hendes energi til at overfalde væsnet når det kom til stykket. Hun kunne jo håbe på en tyv kom forbi for at se om denne kunne plyndre hende? Eller bare et rovdyr der kom for et nemt stykke kød, hvis hun altså vågnede når det skete.

[Roshan Satinka]

Roshan stod stille og betragtede kvinden som sad på træstammen. Han kunne ikke rigtig se om de var nogle han kendte, men han var ret sikker på det ikke var en bekendt. Han rynkede panden og lagde hovedet let på sned da kvinden virkede til at synke mere og mere sammen, hvad var der med hende, hun sov vel ikke siddende?
Men der gik kun få sekunder da hun faktisk faldt forover og ramte jorden. Roshan blev en anelse overrasket og satte sig i bevægelse, og stoppede da han kom op på siden af kvinden som var faldet sammen og lå nu på siden. "Hallo?" sagde han spørgende, for at se om hun var ved bevisthed. Da hun ikke reagerede, tog han forsigtig fat i kvindens skuldre og lagde hende om på ryggen... Nej, det var ikke en han kendte. Hvad lavede hun dog her ude i den tilstand? Han tog hendes puls og kunne mærke den, hun var altså ikke død. "Kan du høre mig!" han tog noget af det hvide sne der lå i en bunke og lod det dumpe ned i hendes ansigt, nu hvor der intet vand var og sneen var kold, det kunne være hun vågnede af det?

[Inja Hunter]

Inja lagde ikke mærke til særlig meget, ej heller at en person skyndte sig hen til hende efter hun var faldet. Hun kæmpede for at få gang i hendes krop igen, det var bare svært når hun virkede til at have overbelastet den allerede, det havde været dumt ja, men hun havde været så sulten at hun var gået på jagt i stedet for at spare på kræfterne og vente på de kom til hende.
Hendes puls var svag for hjertet bankede meget svagt, som det normalt gjorde med hendes race. Hun var jo en som allerede var halvdød, men det var nu ikke noget man kunne se på hende lige sådan, man skulle vide det. En stemme i det fjerne begyndte at komme frem i hendes hoved, men om det var virkeligt eller ikke. Kroppen ville knap nok reagere på at hun fik sne i hovedet, hun mærkede knap nok kulden fra den fordi hendes race havde svært ved at mærke kulde og varme, så hun mærkede kun at det blev en smule vådt men det kunne lige så godt have været noget sne som faldt ned fra træerne over hende.
Den indre kamp virkede ikke til at stoppe, dog bevægede hendes læber sig en smule som om hun forsøgte at sige noget, men der kom ikke noget over hendes læber. Hun virkede til at tage en dyb indånding nærmest for at tage sig sammen, inden hun med en hurtigt satte sig op for at gribe fat i det som nu havde rørt hende, hun ville bide, hun ville have blod, så tænderne kom frem for hun ville bide i det hun fik fat i. Uanset om det var igennem tøj, eller om hun kom til at ligne et fjols der bed i en gren. Hun tænkte ikke på andet end at bide for at få noget blod, for at få liv også selvom det måske kom til at koste en andens. En desperat handling for en som var tættere på døden end hun hidtil før havde været.

[Roshan Satinka]

Roshan stod med begge ben plantet på jorden da han forsøgte at få liv i kvinden der virkede til at være helt væk. Efter kort tid, begyndte hendes læber at bevæge sig en smule da han lod sneen lande på hendes ansigt. Roshan havde ingen ide hvad der var sket med denne kvinde, og hvem og hvad var hun?

Han sad ikke på hug, men stod sådan lidt overbøjet over hende, Han var altid varsom når det var han mødte fremmede personer rundt omkring i landet. Forsøgte denne kvinde at sige noget? For der kom intet lyd fra hende. Roshan sagde ikke mere da han ikke viste hvordan han ellers skulle få liv i hende… I samme sekund han fik rettet sig op, satte kvinden sig brat op, som var det en måde at narre ham på. Han fik faktisk et chok og til alt held, takket være hans hurtige reflekser, fik han undveget hendes arme der forsøgte at fange hans ben, eller i hvert fald næsten. Hun fik fat i hans bukseben, men han fik vrisset hendes af sig da hun stadig lå ned. ”Hvad i!” fik han sagt idet han hurtigt bevægede sig væk fra kvinden, så han ikke stod så hun kunne nå ham. Han lagde ørene tilbage og hans grønne øjne blev store, hvad havde denne fremmede kvinde gang i. Han forsøgte jo bare at hjælpe.

[Inja Hunter]

Uden tanke havde Inja blot grebet ud efter det der virkede til at have rørt hende, en ren og skær overlevelses instinkt havde sagt til hende at hun skulle tage hvad end der havde rørt hende. Så efter hun ikke have fået ordentlig fat i det som var Roshans bukseben faldt hun ned på siden igen i en fosterstiling med knugede hænder. Tænderne forsvandt igen og virkede normale og hun virkede atter til at være en svag kvinde, som stillede bevægede sig frem og tilbage på jorden. "Zema hvor kunne du.. Jeg er så sulten" sagde hun næsten grædefærdig for hun var så sulten, det var den værste sult hun længe havde oplevet. Det var utroligt hun havde nået at sulte så meget, hun plejede ellers at have et mindre lager eller sørge for at have et andet levende dyr i hytten, men hun havde ikke nået at fange det inden en sne storm havde tvunget hende ind i hytten. Hun tænkte ikke over hun havde sagt Zemas navn, det var så længe siden hun havde set hende at hun nogle gange havde svært ved at huske hendes ansigt.
"Goth!" skreg hun halv kvalt i håb om han ville komme til hende men hun regnede ikke med det, hun havde jo ikke set ham siden hun forladt hytten. Igen blev hun stille med lukket øjne som hun krøb helt sammen. Hun var så forbandet træt og sulten at det gjorde ondt i hendes krop. Det virkede ikke til at hun egentlig havde lagt mærke til at Roshan var i nærheden af hende, for havde hun vidst det så var hun nok flygtet for længe siden, men kroppen virkede ikke til at ville lytte til hende.

[Roshan Satinka]

Han lod ikke blikket forsvinde fra den fremmede kvinde. Han så på hende, idet hun faldt ned på siden igen og krympede sammen i fosterstilling med hænderne knugede. Han bemærkede hendes tænder som var dukkede frem idet hun havde forsøgt at få fat i ham, så hun var et af de væsner der levede af blod? Kvinden virkede meget svag, eftersom hun blev liggende på den kolde jord. Hvis ikke, havde hun nok rejst sig for derefter at overfalde ham, mon ikke? Roshan vente sig, han ville væk her fra før situationen ændrede sig.
Han var nået nogle meter væk, da han valgte at stoppe sig selv. Kvinden havde nævnt et navn før, et navn som ikke sagde ham noget, men hun lød grædefærdig da hun sagde det... Skulle han alligevel hjælpe hende?

Roshan vente sig om og sukkede dybt, mon hun var døden nær? Det ville han alligevel ikke tillade... og dog. Han var i tvivl hvordan han skulle takle denne situation, mon hun ville angribe hvis hun kom til kræfter igen?
Roshan gik tilbage til kvinden og kiggede ned på hende. Han viste ikke hvad han skulle sige, han ville jo heller ikke virke akavet. "Hvad har du brug for?" sagde han med lidt hævet stemme. Han tænkte det helt sikkert var blod hun manglede, man han håbede dog på at hun havde brug for noget andet.

[Inja Hunter]

Inja følte sig svag af sult, så svag hun ikke kunne holde tårer tilbage men der kom ikke nogle frem fordi hun havde ikke rigtigt nogle tårer at græde når hun nu var halv død i forvejen på grund af den race hun nu var. Men derfor var smerten stadig virkelig. Hun lå stille i fosterstilling da Roshan kom hen til hende igen. "Jeg er så sulten" startede hun stille ud med at sige, nærmest med en knækket stemme. "Men jeg kan ikke jage, jeg er for svag til at gå efter blod" sætningen sluttede stille hen med et lille klynk i sidste ende for hun var så træt og sulten på samme tid at hun ikke havde kræfter til at bevæge sig særlig meget eller egentlig bare at snakke. Hun tvivlede på at Goth have hørt hende for han havde været ret langt væk fra dette sted siden hun sidst havde set ham, så han var næppe fulgt med hende når han selv var på jagt efter mad.
Zema kunne hun heller ikke regne med for hende havde hun ikke set i over et år og sidst de så hinanden var det ikke ligefrem et glædeligt gensyn fordi en kvinde havde blandet sig. Lige nu var der også for langt til grænse hospitalet for hende når hun ikke havde kræfter til men der vidste hun da at Zema ville være.

[Roshan Satinka]

Roshan kunne lige akkurat høre hendes svar og han valgte at gå over på dan anden side af hende og satte sig på hug i en afstand så hun ikke kunne nå ham ved at strække armen ud. Det var altså blod den unge kvinde hungrede efter "jeg ved ikke om jeg kan stole på dig, som sagt kom jeg ikke her ud for at blive angrebet af en som Dem" Han var igen stille i et stykke tid imens kvinden forsat lå i fosterstilling.
Her lod han alle sine sanser være fremme, hvis nu der skulle komme noget uventet, måske var det her et trick? Han rørte på sig og tog sin dolk op ad sit hylster som han havde om livet og løftede den.

Han rettede igen blikket mod hende, skulle han eller skulle han stoppe her og lade hende ligge? Han ønskede ikke at komme i slagsmål med hende eller noget, for hvis det ende med at hun fik indtaget det blod som hun sådan havde brug for, ville hun nok komme til kræfter igen. Og hvad kunne der så ikke ske? Han sænkede kniven og med den skarpe side mod håndfladen lod han kniven skære gennem huden, smerten fra at skære sig var ikke til at tyde i hans ansigt, men blodet fra håndfladen kom frem og viste sig som en mørkerød tyk masse der samlede sig i midten. Han lukkede hånden til en knytnæve.  "Jeg kan hjælpe dig, men jeg kan kun byde dig det blod jeg selv kan undvære, og derfra må du klare dig selv."Han rejste sig op og lod først et par hurtig dråber blod ramme hendes læber, blot for at se hvad det ville ske, man skulle aldrig vide sig sikker.

[Inja Hunter]

Inja hørte ikke rigtigt efter, hendes tanker var ligesom et andet sted som hun lå der og tænkte mest på hendes egen svaghed og smerte end på de ord han egentlig sagde til hende. Selvom hun måske burde hører efter for lige på det sidste sted var det vigtigt om at være på vagt for det kunne gælde liv eller død hvis man ikke lyttede til sine omgivelser.
Som hun lå der følte hun sig svag og ynkelig, men hun kunne ikke gøre meget udover hvis hun overlevede så skulle hun se om hun ikke kunne have nogle levende dyr til at gå i hytten til næste vinter sådan at hun kunne få noget frisk blod en gang i mellem. Hun lå med lukket øjne og nærmest var klar til at dø da noget stille gled mellem hendes læber og ramte hendes tunge, med en pludselig spærrede hun øjnene men lå ellers bare der og smagte på de få dråber blod som han havde ladet dryppe og hun virkede til at trække vejret i et langt drag men hun bevægede sig ellers ikke. Det havde blot overrasket hende pludselig at smage blød imod hendes læber, for det havde hun alligevel ikke helt regnet med ville ske. Så hun lå og afventede om der kom mere, for det krævede lidt mere end et par hurtige dråber til at få hende på benene eftersom det mest bare satte gang i hendes sult at smage det og være sikker på det egentlig ikke bare foregik i hendes hoved. "Mere" mumlede hun for hun skulle bruge mere end det han havde givet hende indtil videre, dog kunne hun ikke rigtigt love noget som helst om hun ville angribe ham, men det krævede nu også at hun kunne rejse sig fra stedet af.

[Roshan Satinka]

Roshans øjne var rettet mod kvinden der stadig lå livløst på den kolde jord. Han havde ladet et par dråber blod falde, så de ville ramme hendes mund. Roshan ventede på hendes reaktion og havde sørget for at taget nogle skridt væk. han viste ikke hvordan hun ville reagere på dette. Godt nok var blodet slet ikke nok til hun kunne rejse sig igen, det krævede meget mere af ham. Han så pludselig ind i kvindens grønne øjne, hun var helt sikkert blevet overrasket over blodet der havde ramt hendes læber og heldigvis blev hun liggende... Han blev stående hvor han havde placeret sig og stod og overvejede hvad han skulle gøre uden at det kunne blive farligt for ham. Roshan havde aldrig mødt en af disse væsner før, men havde godt nok hørt lidt fra andre, og viste man skulle passe på hvis man ønskede at have livet i god behold.

Han tog hånden op til munden og så meget koncentreret ud, han ønskede bestemt ikke at lade hende drikke af sig, så ville hun nok tag det hele? Og det kunne nok heller ikke gå for langsomt. Med hånden nede i sin bæltetaske, roedet han let søgende rundt og stoppede så og kiggede rundt omkring sig.. Ingen dyr i sigte og han så igen ned på kvinden, stadig med hånden i tasken. "Kan du bruge dyreblod?" spurte han kort efter hun havde sukket efter mere blod. Han nægtede simpelthen at give for meget af hans eget, det ville tag meget på ham hvis han gjorde det.

[Inja Hunter]

De grønne øjne var helt åbne og pupillerne nærmest udspillede som om hun var påvirket af noget, det var hun også. Blodet virkede så berusende men det vækkede en voldsom sult i hende, hele kroppen dirrede efter mere så hun måtte kort lave en grinmasse af smerte over den voldsomme sult som skyllede ind over kroppen.
"Jeg drikker ikke andet" sagde hun stadig lettere svag selvom hendes øjne virkede til at være fulde af liv, men hun havde nu heller ikke kræfter til at bevæge resten af kroppen. Hun ville så gerne rejse sig og tage ud af jage men hun kunne ikke andet end lige bevæge fingrene. Hun følte sig svag og ynkelig, noget som hun virkelig ikke kunne lide. Som om vinteren ikke havde været hård nok, fordi hun ikke have skaffet nok blod og tit havde været fristet af at tage blod fra Goth, men hun var bange for ikke at styrer sig hvis hun først havde smagt hans blod. Hun slikkede læberne endnu en gang selvom der dog ikke var mere blod at fjerne, men det havde hun smagt rigtigt godt.
Hun samlede nogle kræfter og forsøgte at løfte sig op på hænderne men hun faldt sammen igen, helt øm i kroppen efter hendes forsøg.

[Roshan Satinka]

Kvinden forsøgte at sætte sig op, men ende med at falde til jorden igen.
Roshan var god af sig og selvom personerne foran ham, måske ikke var til at stole på, kunne kan alligevel ikke nærer sig. Han troede på at der fandtes godhed i alle væsner, nogen gemte den blot langt væk i sit indre jeg.

Han tråde igen nogle skridt væk fra kvinden og så sig om..
Der var helt ødet omkring dem, sneen lå som et tæppe hen over det hele og træerne var næsten lige så hvide som jorden.. Ulempen var, hvis han besluttede sig for at hjælpe denne kvinde, at han kun havde en lille dolk på sig i sit bælte han havde om livet.. ikke det bedste mordvåben hvis man skulle jage et bytte, men han kunne da finde ud af at kaste den afsted, og ofte havde det lykkes ham at ramme plet.
Roshan havde brugt mange timer med at kaste sin dolk mod træer når han tog en af sine lange pauser, efter sine lange spadsereture.

"Jeg ser hvad jeg kan gøre" sagde han kort, efter at havde stået i tavshed i noget der føles som flere minutter. Roshan valgte at søge mod skovens indre og kvinden forsvandt af syne...
Det lykkes ham at nedlægge, takket være hans hurtighed og gode sanser, en ældre han ræv som havde luntet hen over skovbunden. Ræven kunne han lige have over skulderen og han regnede ikke med at kvinden var kommet på benene da han kom tilbage.

Roshan smed den døde ræv fra sig på jorden hvor kvinden lå, så hun kunne nå den med hænderne. Han gik væk fra kvinden så hun kunne tag for sig i fred og han kunne stå i en afstand så han også følte sig sikker og kunne nå at forsvare sig hvis det skulle blive nødvendigt.

[Inja Hunter]

Inja blev liggende efter han gik, helt forsvarsløs og så ynkelig at hun hadede sig selv for at virke så svag overfor en fremmed og så lige en mand! af alle væsner i denne verden så hadede hun den mandlige del af det. Det her var specielt ikke sjovt for hende og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre efterfølgende. Hun sagde dog ikke noget da han gik for det kunne han bare gøre, men det virkede da til han ville hjælpe hende så var de måske ikke alle lige onde? Han havde jo allerede prøvet og nu ville han finde noget til hende?
Hun kunne ikke lige andet end at ligge og se sig rundt for hun var så sulten at hun forsøgte at tænke på noget andet ved at se rundt på træer og buske uden hun skulle bevæge sig for meget. Hun lyttede som han kom tilbage og smed noget foran hende, noget hun lidt kiggede på inden hun rakte ud efter ræven og hev den lettere svagt helt hen til sig før hun løftede hovedet nok til at hun med et hurtigt hug bed tænderne i den og begyndte at drikke af blodet, hun måtte skynde sig at drikke så meget hun kunne inden blodet blev for koldt, men dyreblod blev hurtigere koldere end menneskers, men stadig bedre end ingenting. Efter hun havde drukket hvad hun kunne inden hun lagde sig rundt på ryggen og virkede til at trække vejret ret hurtigt som hun lod blodet gøre sin virkning, dog trak hun ikke rigtigt vejret men blodet hjalp utroligt meget. Efter noget der virkede som en evighed men i virkeligheden få minutter sukkede hun kort og lukkede øjnene inden hun satte sig stille op. "Tak. Det hjalp" sagde hun stille som hun tog den ene hånd op til hovedet og gned hendes pande. "Men skulle du støde på sådan en som mig igen, så kom med et levende dyr. Blodet bliver for hurtigt koldt ellers" sagde hun med et stille smil for hun ville have foretrukket et levende dyr men nu havde hun da selv energi nok til at sætte fæller op sådan at hun kunne fange hendes føde levende i stedet for.
Hun så hen imod Roshan og sad lidt og studerede ham. "Du er halbie ikke? Kat hvis jeg ikke tager fejl" spurgte hun roligt for hun havde jo smagt hans blod, det var ikke ren menneske blod det kunne hun da smage og hvis hun ikke tog meget fejl så var det kat. Det kunne hun nok sagtens selv have set men hendes øjne skulle lige fokusere ordentlig igen.