Post by Daahir Albondiel on Jan 10, 2016 23:32:19 GMT 1
Fulde navn:
Daahir Albondiel
Alder :
1.536 år
Fødselsdag :
9 april
Race:
Skovelver
Tryllestav :
Ingen
Speciel Race :
Ingen
Bopæl :
Nira
Job :
Hertug og kriger i hans fars by
Våben:
Bue og pile samt sværd og dolke, alt efter hvad der lige er i nærheden.
Fortid:
For længe siden blev en lidt usædvanlig elver født, nemlig en søn af en højelver og en skovelver, der havde været en kærlighed mellem disse 2 som kun meget få nok ville forstå. Den sande kærlighed. Hans far er højelver og er Hertug for en mindre elverlandsby i en af skovene, men når de kongelige sender besked så sender de som regel nogle tropper for at hjælpe, ellers passer de som regel sig selv.
Denne dreng voksede op blandt 2 forældre der elskede hinanden og deres søn og de opdragede ham til at han en dag skulle arve hans far titel og derfor fulgte der visse ting med han skulle kunne og måder han skulle tænke på.
Krigen nær grænsen forsatte og til sidst måtte både moderen og faderen drage i krig dog uden at tage sønnen med fordi en skulle blive tilbage og hvis nogen skulle kæmpe sammen så ville moderen og faderen stå ved hinandens side. Desværre vendte der kun en tilbage, nemlig faderen. Moderen blev slået i krig og efter hendes død forandrede faderen sig en del. Han så ikke længere glæden i ting, lukkede sig inde i sig selv selvom han stadig var der for hans folk, så styrede ham dem med lidt hårdere hånd og var ikke vild med at sende nogle tropper videre til at være med i krige.
Sønnen forsatte med at stå trofast ved sin faders side, selvom de sjældent snakkede mere og når de endelig talte følte Daahir at han blev talt ned til som om han var et uvidende barn, til trods for at han nu var en voksen mand i folks øjne, han var trods alt 950 år, men blev behandlet som om han var yngre af hans overbeskyttende fader.
Til sidst indså Daahir at han måtte have nye udfordringer for der var sikker stadig meget at lærer, så derfor brugte han sin faders forbindelser og drog til Nira for at gå i lærer der hos krigerne, og hvis ikke så blive ansat som træner for de yngre krigere.
Daahir rejste da også for at ende med at blive træner for de yngre i bueskydning eftersom han følte han klarede sig bedst med det, men det var ikke fordi han var dårligt med andre former for våben. Han havde nemlig lært en del af hans far og mor, den gang moderen havde levet. Daahir blev også trofast ved dronningens side men da dronning Cec rejste vendte han tilbage til hans gamle livsstil hos hans far, selvom han dog ikke deltog så meget i hans fars fester og den druk der fulgte med, så gik han mere op i hans træning og i at beskytte hans folk når festerne stod på.
Familie :
Fader - Logei Albondiel - Hertug - Skovelver
Moder - Lyari Ivran Albondiel - Hertuginde - Højelver - Død
Udseende :
Daahir ligner meget hans far og andre skovelver, og man kan ikke se meget af hans mor i ham, noget der nok skuffede hans far efter moderens død.
Kropsbygning: Daahirs kropsbygning er slank og almindelig bygning for en elver, med nogle få steder hvor man kan se præg af muskler.
Højde: 1,99 m.
Hårfarve og Hår længde: Daahir har langt blondt hår, der går ned til midt på ryggen og ofte finder man ham med 2 små franske fletninger som går bag hans øre, det øvrige af hans hår, bliver oftest bundet op i en løs hestehale.
Øjenfarve: Blå
Hudfarve: Lidt gylden om sommeren men lidt mere bleg om vinteren.
Andet: Intet
Personlighed :
Daahir virker til tider temmelig snobbet over for folk, men det er dog ikke noget man skal tage for tungt. Daahir er til tider også lidt kold overfor fremmed men han er nogle gange bange for at de skal komme for tæt ind på ham og så han til sidst vil meste dem. Han er dog en trofast person, som der skal meget til før han ikke længere vil have noget at gøre med folk.
Daahir kan dog godt lide at have det sjovt og han kan da også finde på at lave små numre med nogle han holder rigtig meget af, dog ikke hans far der har han lidt for meget respekt og en smule æresfrygt til. Han kan dog også godt grine af andres dumheder, selvom han til tider holder sig lidt i skindet, der er dog også tider hvor han ikke rigtigt forstår om folk mener tingene seriøst eller som i en joke og det kan gøre ham undre sig over dem, fordi han ikke helt forstår morskaben eller alvoren i det.
Daahir er til trods for hans lettere alvorlige udstråling, en som man nemt kan snakke med fordi han lytter til folk og nogle gange kommer han med gode råd, det har gjort at nogle (især dødelige kvinder) har faldet for ham fordi han virker som en god kærlig mand og han kunne sikkert blive en god husbond også, men hver gang har måtte skuffe deres hjerter fordi han ikke helt forstår sig på kærlighed. Han husker hvordan hans forældre så på hinanden, deres små interne grin og deres evige glade sind, men alligevel føler han ikke rigtigt at han kan finde ud af det, så han tror mest på han bare venter på den helt rigtige der kan få ham til at se sådan på en kvinde.
Han holder nemlig lidt af at være social men han kan også godt lide bare sidde stille med en god bog eller sidde og se på stjernerne.
Selvom Daahir virker som en stille og rolig fyr, så skal det dog siges at han har temperament, men han er bare vokset op med at han skal styrer sig, selvom han nogle gange ikke glemmer at tænke over det og så ryger ordene over hans mund.
Svagheder (min 3):
- Han er ikke helt god til at forstå andre personer
- Ikke helt god til at forstå følelser
- Hans ansvarsfølelse
- Uviden om meget af verden, da hans fader har holdt ham tilbage i mange år
- Behandles han dårligt vil han slå ned mod enhver der står ham i vejen uden nåde
Styrker (max 5) :
- God med bue og pil
- Dygtig til taktik (i teorien)
- Han gør alt hvad han kan for at dem der er under ham skal have et godt og trygt liv
- Hvis han behandles godt vil alle kunne finde en sand ven i ham
Dyr:
- En hvid hingst som kaldes Mithire
Daahir Albondiel
Alder :
1.536 år
Fødselsdag :
9 april
Race:
Skovelver
Tryllestav :
Ingen
Speciel Race :
Ingen
Bopæl :
Nira
Job :
Hertug og kriger i hans fars by
Våben:
Bue og pile samt sværd og dolke, alt efter hvad der lige er i nærheden.
Fortid:
For længe siden blev en lidt usædvanlig elver født, nemlig en søn af en højelver og en skovelver, der havde været en kærlighed mellem disse 2 som kun meget få nok ville forstå. Den sande kærlighed. Hans far er højelver og er Hertug for en mindre elverlandsby i en af skovene, men når de kongelige sender besked så sender de som regel nogle tropper for at hjælpe, ellers passer de som regel sig selv.
Denne dreng voksede op blandt 2 forældre der elskede hinanden og deres søn og de opdragede ham til at han en dag skulle arve hans far titel og derfor fulgte der visse ting med han skulle kunne og måder han skulle tænke på.
Krigen nær grænsen forsatte og til sidst måtte både moderen og faderen drage i krig dog uden at tage sønnen med fordi en skulle blive tilbage og hvis nogen skulle kæmpe sammen så ville moderen og faderen stå ved hinandens side. Desværre vendte der kun en tilbage, nemlig faderen. Moderen blev slået i krig og efter hendes død forandrede faderen sig en del. Han så ikke længere glæden i ting, lukkede sig inde i sig selv selvom han stadig var der for hans folk, så styrede ham dem med lidt hårdere hånd og var ikke vild med at sende nogle tropper videre til at være med i krige.
Sønnen forsatte med at stå trofast ved sin faders side, selvom de sjældent snakkede mere og når de endelig talte følte Daahir at han blev talt ned til som om han var et uvidende barn, til trods for at han nu var en voksen mand i folks øjne, han var trods alt 950 år, men blev behandlet som om han var yngre af hans overbeskyttende fader.
Til sidst indså Daahir at han måtte have nye udfordringer for der var sikker stadig meget at lærer, så derfor brugte han sin faders forbindelser og drog til Nira for at gå i lærer der hos krigerne, og hvis ikke så blive ansat som træner for de yngre krigere.
Daahir rejste da også for at ende med at blive træner for de yngre i bueskydning eftersom han følte han klarede sig bedst med det, men det var ikke fordi han var dårligt med andre former for våben. Han havde nemlig lært en del af hans far og mor, den gang moderen havde levet. Daahir blev også trofast ved dronningens side men da dronning Cec rejste vendte han tilbage til hans gamle livsstil hos hans far, selvom han dog ikke deltog så meget i hans fars fester og den druk der fulgte med, så gik han mere op i hans træning og i at beskytte hans folk når festerne stod på.
Familie :
Fader - Logei Albondiel - Hertug - Skovelver
Moder - Lyari Ivran Albondiel - Hertuginde - Højelver - Død
Udseende :
Daahir ligner meget hans far og andre skovelver, og man kan ikke se meget af hans mor i ham, noget der nok skuffede hans far efter moderens død.
Kropsbygning: Daahirs kropsbygning er slank og almindelig bygning for en elver, med nogle få steder hvor man kan se præg af muskler.
Højde: 1,99 m.
Hårfarve og Hår længde: Daahir har langt blondt hår, der går ned til midt på ryggen og ofte finder man ham med 2 små franske fletninger som går bag hans øre, det øvrige af hans hår, bliver oftest bundet op i en løs hestehale.
Øjenfarve: Blå
Hudfarve: Lidt gylden om sommeren men lidt mere bleg om vinteren.
Andet: Intet
Personlighed :
Daahir virker til tider temmelig snobbet over for folk, men det er dog ikke noget man skal tage for tungt. Daahir er til tider også lidt kold overfor fremmed men han er nogle gange bange for at de skal komme for tæt ind på ham og så han til sidst vil meste dem. Han er dog en trofast person, som der skal meget til før han ikke længere vil have noget at gøre med folk.
Daahir kan dog godt lide at have det sjovt og han kan da også finde på at lave små numre med nogle han holder rigtig meget af, dog ikke hans far der har han lidt for meget respekt og en smule æresfrygt til. Han kan dog også godt grine af andres dumheder, selvom han til tider holder sig lidt i skindet, der er dog også tider hvor han ikke rigtigt forstår om folk mener tingene seriøst eller som i en joke og det kan gøre ham undre sig over dem, fordi han ikke helt forstår morskaben eller alvoren i det.
Daahir er til trods for hans lettere alvorlige udstråling, en som man nemt kan snakke med fordi han lytter til folk og nogle gange kommer han med gode råd, det har gjort at nogle (især dødelige kvinder) har faldet for ham fordi han virker som en god kærlig mand og han kunne sikkert blive en god husbond også, men hver gang har måtte skuffe deres hjerter fordi han ikke helt forstår sig på kærlighed. Han husker hvordan hans forældre så på hinanden, deres små interne grin og deres evige glade sind, men alligevel føler han ikke rigtigt at han kan finde ud af det, så han tror mest på han bare venter på den helt rigtige der kan få ham til at se sådan på en kvinde.
Han holder nemlig lidt af at være social men han kan også godt lide bare sidde stille med en god bog eller sidde og se på stjernerne.
Selvom Daahir virker som en stille og rolig fyr, så skal det dog siges at han har temperament, men han er bare vokset op med at han skal styrer sig, selvom han nogle gange ikke glemmer at tænke over det og så ryger ordene over hans mund.
Svagheder (min 3):
- Han er ikke helt god til at forstå andre personer
- Ikke helt god til at forstå følelser
- Hans ansvarsfølelse
- Uviden om meget af verden, da hans fader har holdt ham tilbage i mange år
- Behandles han dårligt vil han slå ned mod enhver der står ham i vejen uden nåde
Styrker (max 5) :
- God med bue og pil
- Dygtig til taktik (i teorien)
- Han gør alt hvad han kan for at dem der er under ham skal have et godt og trygt liv
- Hvis han behandles godt vil alle kunne finde en sand ven i ham
Dyr:
- En hvid hingst som kaldes Mithire
længe siden 
